De Nova Stella: Tycho Brahes bog om den nye stjerne

De Nova Stella Oversat af Chr. Gorm Tortzen, Peter Zeeberg og Minna Skafte Jensen under medvirken af Claus Fabricius Redaktion Bertil Dorch og Peter Zeeberg Syddansk Universitetsforlag 2022 Tycho Brahes bog om den nye stjerne (1573) de stella nova BLAKOPI.indd 3de stella nova BLAKOPI.indd 3 26/10/2022 11.5026/10/2022 11.50 © Oversætterne og Syddansk Universitetsforlag 2022 Sats og omslag: Dorthe Møller, Unisats Aps. Trykt af Specialtrykkeriet Arco ISBN 978-87-408-3405-5 De Nova Stella er trykt med støtte fra: Fonden Dr. N.P. Wieth-Knudsens Observatorium Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej 55 5230 Odense M www.universitypress.dk de stella nova BLAKOPI.indd 4de stella nova BLAKOPI.indd 4 26/10/2022 11.5226/10/2022 11.52 Indholdsfortegnelse Forord 7 De nova stella i videnskabshistorisk perspektiv Helge Kragh 11 En omhyggeligt planlagt bog Peter Zeeberg 19 De nova stella 28 Æredigt 30 Brev fra Johannes Pratensis 32 Brev fra Tycho Brahe 40 Den nye stjerne 58 Indledning til meteorologisk kalender 134 de stella nova BLAKOPI.indd 5de stella nova BLAKOPI.indd 5 07/10/2022 11.0807/10/2022 11.08 7 Måneformørkelsen 170 Elegi om Urania 218 Æredigt 236 Trykkerens note til læseren 238 de stella nova BLAKOPI.indd 6de stella nova BLAKOPI.indd 6 07/10/2022 11.0807/10/2022 11.08 7 Forord Supernova! En ny og ukendt stjerne der overstråler alle andre på den klare himmel. Det var hvad den nu verdenskendte danske astronom og adelsmand Tycho Brahe så i konstellationen Cassiopeia i november 1572. Han fulgte stjernen nøje i de følgende nætter, uger, måneder og år mens dens glans aftog og den igen forsvandt – for svag til at kunne skelnes fra de øvrige stjerner og planeter med det blotte øje. Tycho Brahe noterede løbende stjernens position og lysstyrke, sådan at vi i dag ved præcis hvor og efter hvad vi skal kigge på himlen; han publicerede sin opdagelse i det værk læseren har foran sig – i faksimile og oversat til moderne dansk i sin helhed for første gang nogensinde 450 år efter supernovaen. Derved udgør Tycho Brahes observationer det historiske baggrundstæppe for vores viden om tunge stjerners udvikling og endeligt som supernovaer – for stjernen Tycho så i Cassiopeia, var ikke ny, men tværtimod en stjerne der udspillede de allersidste faser af sin dødskamp. Tychos supernova med den moderne betegnelse SN1572 var en supernova af den type hvor en stjerne ender sit liv når den som hvid dværgstjerne i et dobbeltstjernesystem går til grunde i en termonuklear eksplosion; stjernens makker, som ikke var meget ulig vor egen Sol, findes stadig den dag i dag. Eksplosionen var ophav til en såkaldt supernovarest, en stjernetåge der kan observeres med gode teleskoper i det kendte W-formede stjernebillede Cassiopeia. Observationen var en skelsættende videnskabshistorisk begivenhed, der sammen med Tycho Brahes øvrige virke var af stor betydning for forståelsen af vigtigheden af empiri, præcision og instrumentudvikling, og ikke mindst for den efterfølgende revolution af det videnskabelige verdensbillede. Tychos observationer havde afgørende betydning for efterfølgeren Johannes Keplers opdagelse af lovene om planeternes elliptiske baner omkring solsystemets centrum, Solen. Tycho Brahe lagde dermed, om end det ikke var intentionen, grunden til en ny matematisk beskrivelse af det heliocentriske solsystem, der via Keplers og Galileo Galileis love fandt den klassiske form i Isaac Newtons beskrivelse af tyngdekraften. Derfor markerer vi 450-året for Tycho Brahes opdagelse med denne genudgivelse og oversættelse af hans bog om den nye stjerne. de stella nova BLAKOPI.indd 7de stella nova BLAKOPI.indd 7 07/10/2022 11.0807/10/2022 11.08 9 Året for udgivelsen af det digitaliserede, oversatte og genoptrykte værk er samtidig også udråbt til International Year of Basic Sciences for Sustainable Development af FN og UNESCO, der skal sætte fokus på grundforskning som baggrund for international dialog, videnskab som et offentligt gode samt uddannelse og udvikling af globale bæredygtige løsninger på fundamentale udfordringer. I Danmark markeres året gennem Videnskabsår22, der formidler grundforskningens afgørende rolle for en bæredygtig udvikling til danskerne. Netop grundforskning var et af Tycho Brahes bidrag til den moderne verden, gennem hans utrættelige og præcise observationer, ikke bare af den nye stjerne, men af stjernernes, planeternes og flere kometers positioner og bevægelser på den stjernehimmel som han siden sin barndom – efter eget udsagn – havde været så fortrolig med. Og den verden som Tycho Brahes fødtes ind i for snart 500 år siden, var i naturvidenskabelige termer selvfølgelig nærmest identisk med vores, men samfundet, kulturen, troen og dermed verdensbilledet var et ganske andet: Bogen her er dermed også et tidsbillede på 1500-tallets tankegods og forestillinger fra en tid hvor fx astronomi og astrologi var to sider af samme sag – læs meget mere om dette i Helge Stjernholm Kraghs tekst om De nova stella i videnskabshistorisk perspektiv. Foran dig har du så nu Tycho Brahes egne ord om den nye stjerne: Et genoptryk af De nova stella fra 1573 med tilhørende oversættelse til dansk. Værket indeholder i alt tre videnskabelige afhandlinger, herunder den om stjernen, samt et antal breve og digte. Læs mere om det i Peter Zeebergs indledning om »en omhyggeligt planlagt bog«. For så vidt angår siderne fra Tychos latinske tekst, er der tale om en gengivelse af det eksemplar af bogen der hører hjemme i Karen Brahes samling, der nu befinder sig på Roskilde Stiftsbiblioteket, ejes af Roskilde Kloster, og som er digitaliseret af Syddansk Universitetsbibliotek. Oversættelsen er blevet til i samarbejde med Det Danske Sprogog Litteraturselskabs projekt Videnskabshistorisk Tekstportal, der er finansieret af Carlsbergfondet. Udgivelsen er støttet af Syddansk Universitetsbibliotek, SDU, der takker Karen Brahes samling ved Roskilde Kloster for adgang til det originale værk og Fonden Dr. N. P. Wieth-Knudsens Observatorium for støtte til aktiviteter i anledning af 450-året for Tycho Brahes opdagelse. Rigtig god fornøjelse! På vegne af udgiverne Bertil F. Dorch & Peter Zeeberg 8 de stella nova BLAKOPI.indd 8de stella nova BLAKOPI.indd 8 07/10/2022 11.0807/10/2022 11.08 9 Noter om oversættelsen Dele af selve oversættelsen har været publiceret tidligere, andre dele er oversat til lejligheden, men værket har aldrig før været oversat til dansk i sin helhed: Hans Frandsens digt og den indledende korrespondance er oversat af Peter Zeeberg. Afsnittet om den nye stjerne er oversat af Chr. Gorm Tortzen. Afsnittene om den meteorologiske kalender og om måneformørkelsen samt elegien om Urania er oversat af Peter Zeeberg. Anders Sørensen Vedels digt er oversat af Minna Skafte Jensen. Kolofonsiden er oversat af Peter Zeeberg. De astronomiske afsnit er alle oversat i samarbejde med astronomen Claus Fabricius. Den endelige redigering af den samlede oversættelse er foretaget af Peter Zeeberg. Oversættelsen følger generelt J.L.E. Dreyers udgave af teksten i den samlede udgave af Tycho Brahes værker. Det betyder at oversættelsen ikke i alle detaljer følger kopien af det digitaliserede eksemplar, idet Dreyer har foretaget et antal tekstrettelser, især i talmaterialet. Visse dele af den latinske originaltekst har stort set ingen afsnitsinddeling. Af hensyn til overskueligheden er oversættelsen inddelt i afsnit svarende til hvad man ville forvente i en nutidig tekst. Tycho Brahe bruger generelt ordet stella (stjerne) både om stjerner og om himmellegemer i bred forstand, det vil sige inklusive planeter og Sol og Måne. Når der er tale om andet end fiksstjerner, oversætter vi det med ‘himmellegeme’. Tilsvarende vil man i oversættelsen møde ordet ‘lyskilder’, der er en oversættelse af det latinske ord luminaria som betegnelse for Solen og Månen i modsætning til planeterne og stjernerne. Endelig bruger Tycho Brahe i mange tilfælde betegnelsen ‘del’ hvor man i dag ville sige ‘grad’. For at lette forståelsen har vi i langt de fleste tilfælde opereret med ‘grader’. For yderligere henvisninger og kommentarer kan man med fordel besøge Det Danske Sprogog Litteraturselskabs onlineudgave af Tycho Brahes skrifter på text.dsl.dk. Dér findes både oversættelsen og den latinske originaltekst med forklarende noter. Dele af oversættelsen har tidligere været trykt i: Minna Skafte Jensen, »Den nye stjerne og den gamle verden. Anders Sørensen Vedels æredigt til Tycho Brahe,« i Latinet i tiden, en festskrift till Hans Aili, red. Elin Andersson, Erika Kihlman & Maria Plaza, Stockholm 2014, 193-202. Chr. Gorm Tortzen, »Tycho Brahe. Om den nye stjerne«, i Jan Teuber (red.) Højdepunkter i dansk naturvidenskab, København 2002. Peter Zeeberg, »Tycho Brahes Uraniaelegi. Nyoversættelse, tekst og kommentarer.« Nordic Journal of Renaissance Studies 3, 2007. Forord 8 de stella nova BLAKOPI.indd 9de stella nova BLAKOPI.indd 9 07/10/2022 11.0807/10/2022 11.08 11 Peter Zeeberg, »‘Amico optimo! ’ Den indledende brevveksling fra Tycho Brahes bog om den nye stjerne (1573) i dansk oversættelse. « Aigis. Supplementum I: Festskrift til Chr. Gorm Tortzen. 2011. Peter Zeeberg, »En hilsen til en stor astronom«, Aigis, supplementum IV, Festskrift til Fritz S. Pedersen i anledning af hans 70 års fødselsdag, 2015. [Hans Frandsens æredigt] 10 de stella nova BLAKOPI.indd 10de stella nova BLAKOPI.indd 10 07/10/2022 11.0807/10/2022 11.08 63 de stella nova BLAKOPI.indd 62de stella nova BLAKOPI.indd 62 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 63 til gavn for eftertiden at opregne stjernerne og at fastsætte himmellegemerne i række og geled med nogle instrumenter som han opfandt til at angive hver enkelt stjernes placering og størrelse. Herved kunne det let afgøres, ikke blot om de forsvandt eller fødtes, men også om de voksede eller mindskedes. Han gjorde himlen til fælles eje for enhver der i fremtiden måtte kunne fatte denne viden.« Så vidt Plinius. Ganske vist bevidner Plinius’ ord utvetydigt at Hipparchos havde opdaget en ægte stjerne i den æteriske region som var født på hans egen tid, og at han ved den lejlighed med de nødvendige instrumenter havde angivet alle andre stjerners position (hvilket ingen før ham havde præsteret) sådan at eftertiden kunne vide om dette kunne ske flere gange. Ikke desto mindre har Pliniuskommentatoren Milichius ikke betænkt sig på at mistolke dette som en kometforekomst. Han er snarere kommet til det resultat ud fra det usandsynlige i historien og som følge af alle filosoffers afvisning end på grund af forfatterens udsagn. Enhver der nærlæser Plinius’ ord, vil nemlig være enig i at Milichius har fortolket dette Pliniussted som en komet helt forkert. Ja, det er ligefrem absurd at påstå at en mand som Hipparchos, der var fremragende i alle videnskaber og var langt foran andre i matematikken, ikke udmærket skulle kunne kende forskel på ægte stjerner i æterregionen og et ildmeteor i luftregionen, som man kalder en komet, når han ved denne lejlighed kunne overlade eftertiden en fortegnelse over og positionerne for alle faste himmellegemer, en kraftanstrengelse der snarere passer sig for en gud end for et menneske. Jeg skal undlade at omtale hvor latterligt det er at den samme Pliniuskommentator ud fra citatet frejdigt påstår at Hipparchos ved denne komets bevægelse har fundet fiksstjernernes placering og bevægelse (han tror Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 63de stella nova BLAKOPI.indd 63 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 65 de stella nova BLAKOPI.indd 64de stella nova BLAKOPI.indd 64 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 65 nemlig at denne stjerne var en komet), når nu alle kometers bane er uregelmæssig, ujævn, hurtig og flakkende, hvorimod fiksstjernernes bevægelse i den ottende kreds er regelmæssig, sikker, ensartet og desuden langsom så at man næsten ikke kan se at de bevæger sig i et menneskes levetid. Jeg nævner ikke dette af trang til at kritisere. Et oprigtigt og dannet menneske skal ikke nedgøre andres arbejde. Jeg har blot villet advare andre mod, i tillid til denne lærde fortolkers autoritet, at fordreje Plinius’ ord i retning af en tilfældig komets tilsynekomst og ikke en rigtig stjernes. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at Plinius med sine ord har sagt at Hipparchos har opdaget en virkelig og ægte stjerne på himlen der var opstået på hans egen tid. Ellers ville han nemlig ikke have refereret denne store mand for en epokegørende eller forunderlig opdagelse, idet kometer ofte bliver observeret og kan registreres af enhver uden forstand på astronomi. Vi lader stå hen hvilken og hvilken slags stjerne der var tale om, og om den forsvandt igen eller ej, fordi det ikke kan læses ud af Plinius’ ord. Som sagt: Hverken før eller efter Hipparchos kan vi læse at der i de forløbne 1700 år er blevet observeret noget lignende af nogen astronom førend i vor tid, da den stjerne som vi nu taler om, begyndte at kunne ses. Vi skal senere føre bevis for at den ikke er et ildmeteor som viser sig i verdens elementarog luftregion, men har sin plads blandt himmelkredsene. Det er derfor klart at Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 65de stella nova BLAKOPI.indd 65 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 67 de stella nova BLAKOPI.indd 66de stella nova BLAKOPI.indd 66 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 67 der er tale om noget ukendt, forunderligt og for alle filosoffer utroligt: at der netop nu er fremkommet en stjerne på himlen som er ny og anderledes end de hidtidige. Jeg tror heller ikke at teologerne (som i øvrigt kan forklare mange mirakuløse hændelser i den jordiske kreds med guddommelige mysterier) vil kunne give tilfredsstillende forklaringer på denne sag. De er nemlig ud fra Moses’ historie om verdens skabelse sikre på at Gud er Universets skaber, og at han efter at have udskilt himlene og elementerne med alle de tilhørende skønne ting indstillede enhver form for arbejde og ikke senere har skabt nye ting. Jeg er ganske klar over at der er nogle tilhængere af en hemmelig filosofi som er opstået i vor tid, som vil hævde at denne stjerne muligvis »hidtil har skjult sig i den gamle Iliadus« (jeg må her citere deres udtryk), »men at dens modning nu er fuldbyrdet, og den derfor fremtræder for de dødelige«. Jeg skal ikke disputere med denne såkaldte nye filosofis sikre eller usikre grundsætninger, og jeg er ikke blind for at man ud fra den kan forklare årsag og udvikling for mange af naturens hemmeligheder som er ukendte for eller kun mindre rigtigt forstået af de almindelige filosoffer. Jeg kan dog ikke overbevises om sandsynligheden af at dette mirakel kan forklares på denne måde. Hvis nemlig noget sådant kan opstå i himlen (som de efter deres beregninger ikke tøver med at kalde det fjerde og ildagtige element), hvorfor har man så ikke i løbet af så mange århundreders forløb og i det enorme himmelrum oftere observeret at der opstod nye stjerner? Og hvorfor har de stjerner der har vist sig siden Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 67de stella nova BLAKOPI.indd 67 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 69 de stella nova BLAKOPI.indd 68de stella nova BLAKOPI.indd 68 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 69 verdens begyndelse, aldrig undergået nogen forandring i størrelse, lysstyrke, farve eller orden? Dette burde nemlig ske i et så stort tidsrum og i en så stor stjernemængde hvis tilblivelsens og ophørets nødvendighed skulle angå en sådan himmel. Derfor bør alle filosoffer tie, gamle som nye; også fortolkerne af de guddommelige mysterier, teologerne, bør tie; de som spekulerer over de himmelske legemer, matematikerne, bør tie og lade være med at tro at de med nogen sikkerhed kan fastslå noget om denne stjernes tilblivelsesmåde eller komme med en forklaring på dette mirakel. Ingen skal heller bilde sig ind at denne stjerne er lig med den som viste sig for østens magere da verdens frelser skulle fødes. Denne stjerne havde nemlig ikke sin position på himlen blandt de andre stjerner, men i den nederste luftregion ikke langt fra Jordens overflade. Ellers ville den nemlig ikke med sin bevægelse have vist vej for dem som ledte efter Frelseren, og heller ikke ved at stå stille have vist huset hvor han skulle findes. Hvis den var drejet rundt sammen med hele himlen, ville den ikke have kunnet tage hensyn til en så lillebitte afstand på Jorden, når nu hele Jorden sammenlignet med himlen ikke har en størrelse der kan registreres med sanserne. Hertil skal man føje at denne stjerne kun viste sig for magerne, som var kommet fra Østerland for at tilbede Herren og ofre gaver, guld, røgelse og myrra til ham som Konge, Gud og Menneske. Endvidere at Gud havde oplyst deres sind og øjne på en særlig måde så at de på lang afstand og i en ukendt egn kunne forstå at han som har skabt alle ting, havde antaget menneskelig natur, og at de rigtige jøder, som han var blevet født iblandt, ikke kendte ham. Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 69de stella nova BLAKOPI.indd 69 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 71 de stella nova BLAKOPI.indd 70de stella nova BLAKOPI.indd 70 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 71 Endvidere at disse vise mennesker gennem deres indsigt i den hemmelige magi, som forstår sig på det ukendte, havde set og indset hvad der var skjult for andre mennesker uden forstand på denne videnskab. Derfor har de med rette fået betegnelsen ‘de vise mænd’ i de hellige skrifter. Det er imidlertid ikke her stedet nærmere at undersøge hvilken slags stjerne der viste sig for dem, da det heller ikke er klart for teologerne på grund af deres manglende viden om magien. Det må være nok at have bevist at denne nye og ukendte stjerne som for nylig viste sig, ikke har nogen forbindelse med den som magerne så. Heller ikke dens tilblivelsesmåde kan forklares, hverken af teologer eller af filosoffer, og heller ikke af matematikerne selv. Vi må følgelig slå fast at det er en vidunderlig åbenbaring uden for naturens orden, stammende fra Gud, hele Universets skaber, som han selv har skabt i begyndelsen og nu endelig har vist for verden i dens tusmørketime. Den guddommelige højhed handler nemlig helt frit og er ikke bundet i nogen af naturens lænker, men kan, når den vil, standse vandet i floderne og få stjernerne til at gå baglæns. Den kunne opholde Solens løb i dens hastige bane, dengang Josva som Israels fører slog fjenden til Jorden. Den kunne udslukke Solens lys uden bistand af Månen, Dengang hans søn blev slagtet og ofret som lammet for vor skyld. Selv om jeg har besluttet at fremlægge forskelligt om dette nye og først nu Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 71de stella nova BLAKOPI.indd 71 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 79 de stella nova BLAKOPI.indd 78de stella nova BLAKOPI.indd 78 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 79 7 grader og 55 minutter. Fra G var den 5 grader og 21 minutter, fra bøjningen og den stjerne som er ved hoften (D), 5 grader og 1 minut. Ud fra disse afstande mellem den nye stjerne og de nævnte fiksstjerner falder dens position næsten hvor 7. grad i Tyren skærer 54 grader i nordlig bredde – bortset fra nogle ganske få minutter i begge koordinater. Det var særlig tydeligt ved de to sidste afstande (dvs. fra hoften og den øverste stjerne i stolen). Hvis vi nemlig forudsætter disse to fiksstjerners positioner kendt mht. længde og bredde, vil den der har forstand på sfæriske trekanter, ikke være i tvivl om den nye stjernes afstand i længde fra forårspunktet og afstand i bredde fra ekliptika. Lad der nu – for at føre et mere tydeligt bevis – på den følgende figur være to fiksstjerner i stjernebilledet Cassiopeia, A og B. Af disse er A stjernen i stolens øvre del som nogle bruger som udgangspunkt for rektascensionerne. B angiver den stjerne som er i bøjningen nær hoften. C er den nye stjernes position, og AC er dens bueafstand fra den øverste i stolen. CB er buen mellem den og bøjningen, og AB er bueafstanden mellem de to fiksstjerner. Lad ydermere G være dyrekredsens nordlige pol, hvorfra to kvadranter går ned til ekliptika gennem de førnævnte fiksstjerner i A og B. GD gennem A, GF gennem B. DF vil derfor være en del af ekliptikabuen som angiver forskellen i de to stjerners længde; AD og BF vil være breddebuer for de samme fiksstjerner. På samme måde skal der fra dyrekredsens pol gennem den nye stjerne C’s position Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 79de stella nova BLAKOPI.indd 79 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 81 de stella nova BLAKOPI.indd 80de stella nova BLAKOPI.indd 80 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 81 trækkes en kvadrant mod ekliptika, som her vil være GE. Derfor er E den nye stjernes længdeposition, og DE angiver dens forskel i længde fra den første fiksstjerne i A. CE er dens breddebue, eller dens afstandsbue fra ekliptika. Lad os antage at længdeog breddepositionerne for fiksstjernerne er som Kopernikus’ beregning angiver (hvortil kommer jævndøgnspræcessionen). Derved bliver den første stjerne A’s længde 29 grader 0 minutter fra forårspunktet, og målt i punktet D med en nordlig bredde på 51 grader 40 minutter, som buen AD som nævnt angiver. Lad længden for den anden stjerne, som er i B, være 7 grader 50 minutter i Tyren. Ligeledes målt i punktet F med den nordlige bredde 49 grader 0 minutter, som buen BF betegner. Man kan nu undersøge buen DE, dvs. hvor meget den nye stjernes længde E er større end længden fra Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 81de stella nova BLAKOPI.indd 81 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 83 de stella nova BLAKOPI.indd 82de stella nova BLAKOPI.indd 82 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 83 fiksstjernen i A (hvilket er i D) så at man kan finde stedet E, den nye stjernes længde på ekliptika. Man kan nu undersøge størrelsen af buen CE så også den nye stjernes afstand fra ekliptika kan blive kendt. Men for at nå frem til en erkendelse af dette gennem læren om sfæriske trekanter ved den krævede fremgangsmåde betragter jeg allerførst trekanten AGB, hvis to sider (forbundne i polen G) er kendt ved komplementerne til fiksstjernernes bredder GA, dvs. 38 grader 20 minutter. GB er 41 grader 0 minutter. Men også vinklen som de omtalte sider omspænder, er kendt. For buen DF måler den, nemlig forskellen i begge fiksstjerners længde, hvilket er 8 grader og 50 minutter. Derfor bliver buen AB kendt gennem den 28. sætning i fjerde bog af Johannes Regiomontanus’ Om sfæriske trekanter. Vi fandt den til at være 6 ¼ grad, det samme som jeg observerede med et instrument ved at tage afstanden mellem de to stjerner. Derfor har den nævnte trekant AGB nu alle sider kendt, og vinklen BAG vil fremkomme ved den sidste sætning i Regiomontanus’ bog Om trekanter, eller ved den tredje sætning i sammes femte bog, eller i Kopernikus’ 13. sætning om samme emne. Jeg fandt imidlertid denne vinkel efter at have behandlet tallene ifølge de omtalte sætninger til 111 grader og 46 minutter. Med samme fremgangsmåde måler jeg vinklen i trekanten CAB, som er ved A, for også Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 83de stella nova BLAKOPI.indd 83 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 85 de stella nova BLAKOPI.indd 84de stella nova BLAKOPI.indd 84 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 85 alle dens sider er kendt ud fra det foregående. CA er 5 grader og 21 minutter; CB er 5 grader og 1 minut; AB er 6 grader og 15 minutter. Derfor bliver vinklen CAB ved de nævnte sætninger 49 grader og 52 minutter. Jeg trækker denne vinkel fra den før fundne vinkel BAG (som en del af et hele), og tilbage bliver størrelsen af vinkel CAG: 61 grader og 44 minutter. Nu går jeg videre til trekant CAG, hvis vinkel ved A allerede er kendt. Men de to sider der omslutter den omtalte vinkel, GA og AC, er kendt fra det foregående. Derfor, ved hjælp af 28. sætning i fjerde bog af Regiomontanus’ Om trekanter, bliver den sidste side kendt, nemlig 38 grader og 4 minutter. Men buen GC var komplement til den nye stjernes bredde. Når man derfor trækker det fra kvadranten, fremstår den nye stjernes bredde som 53 grader og 56 minutter, nemlig størrelsen af buen CE. For at finde stjernens længde måler jeg vinklen DGE’s størrelse ved alle siderne af trekant GAC (som allerede er kendt), ifølge fremgangsmåden i 34. sætning i fjerde bog eller tredie sætning i femte bog af Regiomontanus’ Om trekanter. Jeg finder nu den nævnte vinkel til 8 grader og 1 minut. Men buen DE måler denne vinkel, svarende til afstanden mellem den nye stjernes længde og den første fiksstjernes længde. Hvis man derfor lægger denne bue (som nævnt 8 grader og 1 minut) til den første fiksstjernes længde, som vi antog at være 29 grader og 0 minutter Vædderen, fremstår positionen for den nye Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 85de stella nova BLAKOPI.indd 85 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 87 de stella nova BLAKOPI.indd 86de stella nova BLAKOPI.indd 86 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 87 stjernes længde som 7 grader og 1 minut Tyren med den før fundne bredde fra ekliptika på 53 grader og 56 minutter. Hvilket skulle bevises. Vi har på denne måde ved hjælp af læren om trekanter med en ufejlbarlig metode fundet dette nye himmellegemes position i længde og bredde. Det er ikke stedet at gøre nærmere rede for fremgangsmåden ved udfindelsen af de førnævnte vinkler og sider i trekanter ifølge den omtalte læres sætninger fordi hele denne opgave både vil føre for vidt og være alt for indviklet. Størstedelen af sætningerne står nemlig i Regiomontanus’ fjerde bog. Det udelades i dette værk fordi alle sætningerne på sædvanlig geometrisk vis hænger sammen som i en kæde, og desuden fordi forståelsen af de sfæriske trekanter har en for guddommelig og ophøjet natur til at det er passende at udbrede dens mysterier til alle og enhver. Jeg er naturligvis udmærket klar over at stjernepositionerne i den ottende kreds ikke er kendt tilstrækkelig præcist, hvilket betyder at de fiksstjernepositioner som vi har brugt som udgangspunkt i dette bevis, ikke har nøjagtig den længdeog breddeposition som vi har antaget. Derfor kunne den nye stjernes position måske også fastlås en smule anderledes, men fordi jeg ikke selv har sikre observationer ved disse fiksstjernepositioner, har jeg ikke villet afvige fra Ptolemaios’ og Kopernikus’ annotation. Hellere det end at skulle gå ud fra den alfonsinske rodebunke! Jeg har nemlig ved hyppige observationer erfaret at Kopernikus’ bevægelser bedre svarer til himlen end både de alfonsinske og nogen af de andre tabeller over himmelbevægelser. Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 87de stella nova BLAKOPI.indd 87 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 95 de stella nova BLAKOPI.indd 94de stella nova BLAKOPI.indd 94 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 95 Lad der (af hensyn til et mere klart bevis) være tegnet en cirkel som gengiver meridianen eller en anden vertikal i den første bevægelige kreds, hvor alle stjerners positioner ses. Lad diameteren BE betegne vertikalen, CD horisonten. Lad der desuden være beskrevet en cirkel med samme centrum MKL, som angiver Jordens omkreds. Mellem disse skal der også angives en anden cirkel GHFI, som gengiver månesfærens nederste løb nærmest ved Jorden, hvor vi skal forestille os at denne stjerne befinder sig. Lad den nu være i sin største højde ved punktet G. Det er klart at den mangler enhver form for ændring i synsvinkel. Begge linjer er nemlig trukket fra Jordens centrum og fra et øje på dens overflade til ét og samme punkt på den øverste bevægelige kreds, dvs. CBDE, og vil ramme det samme sted, nemlig i punkt B eller nærved, hvis stjernen ikke præcis er i G. Dette punkt flytter sig nemlig 6 grader fra zenit når den står højest for os, men den udgør ikke nogen mærkbar forskel fra zenit. Lad nu denne stjerne befinde sig i den samme cirkel GHFI i sin mindste højde, dvs. i punktet O. Den må nu nødvendigvis ses på et andet sted i den yderste cirkel hvis øjet befinder sig i K på Jordens overflade, end hvis det var i A ved dens centrum. For hvis linjerne er trukket fra overfladen K og Jordens centrum A gennem stjernens position O til den yderste kreds BDEC, vil linjen falde fra A gennem O til P. Fra K ligeledes gennem O til Q. Derfor er PQ en bue på den første bevægelige kreds og viser stjernens ændring i synsvinkel. Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 95de stella nova BLAKOPI.indd 95 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 97 de stella nova BLAKOPI.indd 96de stella nova BLAKOPI.indd 96 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 97 Vi skal nu undersøge størrelsen af buen PQ for at det kan stå klart hvilken ændring i synsvinklen denne stjerne har nærmest ved horisonten hvis den befinder sig i punkt O på cirklen IGHF lige neden for Månens kreds. Lad der, Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 97de stella nova BLAKOPI.indd 97 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 99 de stella nova BLAKOPI.indd 98de stella nova BLAKOPI.indd 98 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 99 for at det kan ske så let som muligt, være trukket en linje QOK indtil en anden linje trukket fra centrum A skærer den vinkelret, og lad det ske i punktet R. Da nu vinklen BKQ er kendt ved observation (den er nemlig komplementet til denne stjernes mindste højde, dvs. 62 grader og 5 minutter), så vil dens topvinkel RKA, som er lig med den, også være kendt. Desuden er vinkel KRA if. antagelsen ret, og siden KA er kendt fra enhver måling, den er nemlig Jordens halvdiameter. AR vil være kendt gennem den 29. sætning i Regiomontanus’ bog Om plane trekanter. Hvis altså Jordens halvdiameter KA sættes til 100.000 dele, ligesom hele sinus, vil siden AR være på 88.363, eftersom den er siden i en ret vinkel, som står over for R. Nu undersøger jeg først trekanten ROA, hvis to sider RA og AO er kendt. AO er nemlig afstanden mellem Jordens centrum og den nederste overflade af Månens kreds, som vi i overensstemmelse med Kopernikus har fastsat til 5.200.000 af de dele, hvoraf Jordens halvdiameter AK udgjorde 100.000. (Det er nemlig en fordel at løse denne opgave med store tal så udregningen bliver nemmere og fremstår mere eksakt). Da vinkel ORA i den omtalte trekant if. antagelsen er ret, vil vinkel ROA fremgå ved den 27. sætning i Regiomontanus’ Om plane trekanter. Hvis siden AR multipliceres med hele sinus, giver det nemlig 8.836.300.000, og divideret med siden AO giver dette tal 1.699 dele, dvs. sinus til vinklen ROA, hvis bue er 0 grader og 58 ½ minutter. Dette tal angiver den Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 99de stella nova BLAKOPI.indd 99 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 101 de stella nova BLAKOPI.indd 100de stella nova BLAKOPI.indd 100 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 101 søgte vinkels størrelse. Men vinkel POQ er lig med denne vinkel ROA. Den er nemlig dens topvinkel, som det fremgår af geometriens elementer. Derfor vil buen PQ, som måler denne vinkel og angiver stjernens parallakse, være på 58 ½ minutter, hvilket skulle findes (for på grund af den umådelige afstand mellem Månens sfære og den første bevægelige kreds afviger buen PQ ikke mærkbart fra cirkelbuen i afstanden OP mellem de samme linjer). Hvis denne stjerne havde befundet sig i punktet O, ville den altså have haft en så stor forandring i synsvinkel fra den position som den havde nær zenit, til positionen hvor den blev observeret nær horisonten. Dette har vi imidlertid som sagt vist er forkert ud fra mange og omhyggelige observationer foretaget med et udsøgt og meget lidt fejlbehæftet instrument. Derfor slutter jeg at denne nyligt sete stjerne ikke er i cirkel IGHF, dvs. i den øvre luftregion, lige neden under Månens kreds, og heller ikke i nogen position endnu nærmere Jorden. I så fald ville den nemlig have forårsaget en større bue PQ, og ændringen i synsvinklen ville have været større. Jeg slutter at den tværtimod har en position meget højere oppe end Månens sfære, nemlig i selve himlen, tilmed i en kreds der er så langt væk fra Jorden at linjen KA (Jordens halvdiameter) ikke har nogen mærkbar størrelse i forhold til den. Hele Jorden skal betragtes som værende blot et punkt sammenlignet med denne afstand, og astronomerne har fundet ud af at dette sker i den ottende sfære eller ikke langt fra den i de tre øverste planeters kredse. Derfor må denne stjerne placeres i selve himlen, Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 101de stella nova BLAKOPI.indd 101 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 103 de stella nova BLAKOPI.indd 102de stella nova BLAKOPI.indd 102 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 103 enten i den ottende kreds sammen med de øvrige fiksstjerner eller i de nærmest underliggende sfærer. At den ikke befinder sig i Saturns, Jupiters, Mars’ eller de andre planeters kredse, fremgår af at den i de forløbne seks måneder ikke med en egenbevægelse har flyttet sig ét minut fra det sted hvor vi først observerede den. Dette burde være sket hvis den havde været i en af planetkredsene. Så ville den nemlig bevæges med den for hver kreds særlige bevægelse imod den første bevægelige kreds’ orden, medmindre den havde stået stille ved den anden af polerne i den anden bevægelige kreds. Den har dog, som jeg ovenfor har vist, en afstand på 28 grader herfra. Alle kredse drejer nemlig om deres egne poler og fører deres egne himmellegemer rundt, eller føres rundt af andre (som jeg ser at Plinius og visse andre mener); medmindre man vil benægte filosoffernes og matematikernes overleverede opfattelse og påstå at kun stjernerne roterer på ubevægelige kredse (hvilket er absurd). Hvis denne stjerne befandt sig i en af de syv vandrende himmellegemers kredse, måtte den derfor nødvendigvis bevæge sig rundt sammen med den kreds som den var fæstnet på, og mod den daglige omdrejning. Men denne bevægelse ville kunne observeres selv i den langsomste progression i Saturnkredsen i et så langt tidsrum og selv af en som betragtede den uden brug af instrument. Derfor har denne nye stjerne hverken sin plads i elementarregionen neden for Månen eller i de syv vandrende himmellegemers kredse, men i den ottende sfære blandt de øvrige fiksstjerner. Hvilket skulle bevises. Heraf følger at den ikke er en særlig form for komet eller et eller andet tilsyneladende ildmeteor. For alle disse ting opstår ikke i selve himlen, men Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 103de stella nova BLAKOPI.indd 103 07/10/2022 11.0907/10/2022 11.09 111 de stella nova BLAKOPI.indd 110de stella nova BLAKOPI.indd 110 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 111 Planeter blinker nemlig ikke, det gør kun fiksstjerner, og blandt disse nogle mere, andre mindre. Det skyldes enten at deres uhyre afstand fra os bevirker dette på grund af den mellemliggende luft, sådan som nogle mener. Det tror jeg nu ikke, for ellers ville Saturn i apogæum, når den er nærmest fiksstjernerne, også glimte. Eller det skyldes at fiksstjernerne hele tiden roterer omkring deres eget centrum og derfor på grund af luftens egenskab medfører en glimten for vores syn, hvilket jeg snarere (i overensstemmelse med platonikerne) mener. Hvad denne stjernes farve angår, havde den ikke hele tiden den samme, men i begyndelsen virkede den hvidlig og kom meget tæt på Jupiters glans. Med tiden, da lyset blev mere fortættet og sammentrængt, udviklede den sig til en rødlig, marsagtig glans, ligesom Aldebora eller den stjerne som lyser rødt i Orions højre skulder. Den var nu ikke så rød som den i skulderen, men nærmede sig snarere Aldebora. Nu har den mistet Mars’ røde farve og er gået over i en blyagtig hvidhed sådan at den her i maj måned ligner Saturn og Venus. At denne stjerne som nævnt har ændret både størrelse og farve i mærkbar grad, er ikke noget tilstrækkeligt bevis for at den har sin plads i elementarregionen neden for Månens kreds, og at den skulle være en særlig slags komet eller en anden form for ildagtig uddunstning. Hvis det nemlig har været muligt at et nyt legeme kan opstå i selve æteren (hvilket vi har bevist ovenfor med uigendrivelige beviser, stik mod alle filosoffers læresætninger og udsagn), Den nye stjerne de stella nova BLAKOPI.indd 111de stella nova BLAKOPI.indd 111 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 113 de stella nova BLAKOPI.indd 112de stella nova BLAKOPI.indd 112 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 113 vil det regnes for langt mindre usandsynligt og absurd at denne nye stjerne skulle undergå en forandring i størrelse og farve. Ja, hvis denne stjerne, der engang er opstået på himlen uden for de almindelige naturlove, på samme måde engang i strid med de samme naturlove skulle holde op med at kunne ses på himlen (hvilket er højst sandsynligt), kan jeg ikke se hvorfor der heraf skulle følge noget der er mere urimeligt end det første. Astrologisk vurdering af virkningerne af denne nyfødte stjerne Ganske vist går det langt ud over astrologiens mål at fastslå nogen form for kendsgerninger vedrørende virkningerne af denne stjerne, og det er sandsynligt at Gud hermed vil åbenbare noget meget større for verden end noget menneske kan vide på forhånd med hjælp fra nogen form for naturvidenskab. Alligevel vil jeg tilføje nogle kortfattede formodninger som jeg har uddraget af astrologiske kilder fordi det med hjælp fra dette fag er muligt at vide ikke så lidt på forhånd, og fordi jeg i det korte tidsrum er blevet klar over en del. Jeg vil ikke på nogen måde sætte teologernes eller nogen som helst andres opfattelse ud af kraft og vil ikke sælge mine formodninger som var de en prætors edikter eller sikre spådomme. Det er dog højst sandsynligt at lige så vel som miraklet Den nye stjerne – astrologisk tolkning de stella nova BLAKOPI.indd 113de stella nova BLAKOPI.indd 113 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 115 de stella nova BLAKOPI.indd 114de stella nova BLAKOPI.indd 114 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 115 med denne stjerne er det største og mest sjældne af alt hvad der er sket siden verdens begyndelse, så må denne stjerne også have de største og mest sjældne virkninger. Derfor mener jeg at den må have en større åbenbaring i sig end nogen planetkongres, selv dem man kalder de største. Det gælder også formørkelser af et hvilket som helst himmellegeme og enhver anden form for stjernekongres eller konfiguration på himlen. Alle disse har ganske vist stor magt over denne nedre verden, som de sande videnskabsmænd konstaterer dagligt, men da de optræder hyppigere og i naturlig orden kan de umuligt have lige så stor betydning som denne nyfødte stjerne der nu for nylig er opstået uden for naturens orden, og som langt overgår alle andre fiksstjerner med sin størrelse og lysstyrke. Det er imidlertid overordentlig vanskeligt på grundlag af astrologien at undersøge hvad og af hvilken art denne stjernes fremtidige virkninger vil være. Dette fag grunder nemlig sine slutninger på en mangfoldig og kun sjældent vildledende erfaring, og kun én gang tidligere, på Hipparchos’ tid, læser vi at der er opstået en ny stjerne på himlen. Det er derfor usikkert og nærmest umuligt at bedømme denne sag ud fra erfaring. Jeg regner dog følgende for sandsynligt: På Hipparchos’ tid (han havde sit virke omkring år 3.840 efter verdens skabelse, ca. 125 f.Kr., som det fremgår af hans observationer og af Ptolemaios’ citater) skete der kort efter denne stjernes tilsynekomst (som den førnævnte Hipparchos observerede) mirakuløse forandringer både blandt Den nye stjerne – astrologisk tolkning de stella nova BLAKOPI.indd 115de stella nova BLAKOPI.indd 115 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 117 de stella nova BLAKOPI.indd 116de stella nova BLAKOPI.indd 116 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 117 Guds folk og i hele den beboede verden, og på samme måde vil der utvivlsomt i disse tider indtræffe skæbnesvangre perioder. For blandt Guds folk begyndte den sande lærdoms lys så småt at blegne og at blive ringeagtet og nedtrampet af de utaknemmelige jøder. Der opstod på det tidspunkt tre sekter: farisæernes, essæernes og sadukæernes. Ypperstepræsterne lå i indbyrdes stridigheder om altrene og om at opnå embedet som ypperstepræst (og det var ikke blot med bestikkelse og politiske fif men også med blodsudgydelse og mord), sådan som det fremgår af historien om den Johannes der af den grund blev dræbt af sin egen bror i selve templet. Kort tid efter mistede Johannes Hyrkan (den sidste af Davids stamme og hus) sit scepter. Der fulgte nu overalt frygtelige myrderier og afskyelige nedslagtninger både blandt borgerne og i felten, indtil Føreren fra Bethlehem i Juda rige besøgte sin lille flok, der på det tidspunkt var klumpet sammen i byen, og dukkede op fra det høje som den Jakobs stjerne Bileam havde spået om, og strålede som det sande frelseslys for alverden. Med stjernen som fører fandt magerne dette lys, og senere efter nogen tid så både jøder og hedninge den glimte. Omtrent på denne tid begyndte der i alle stater at ske store forandringer. Grækernes eneherredømme begyndte at vakle i mange krige, både indre og ydre, og Romerriget voksede støt dag for dag indtil imperiets grænser i Rom blev lig med verdens grænser. På samme måde vil efter min mening også den stjerne som er opstået i vor tid, varsle en stor statsomvæltning og en anden Den nye stjerne – astrologisk tolkning de stella nova BLAKOPI.indd 117de stella nova BLAKOPI.indd 117 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 119 de stella nova BLAKOPI.indd 118de stella nova BLAKOPI.indd 118 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 119 stilling for kejserog kongeriger i de kommende år, særligt fordi denne stjerne indfandt sig ved en næsten fuldendt periode af alle trigoner i hele dyrekredsen. For ti år fra nu vil kongressen af de øvre planeter, den ubetinget største, gøre en ende på vandtrigonen i den yderste ende af Fisken og samtidig slutte alle de andres omløb (som afvikles på godt 800 år), og den vil fra Vædderen indlede en ny begyndelse på trigoner, i ildtrigonen. Derfor vil denne nye stjerne i høj grad virke sammen med den nye begyndelse på den kommende trigon, særlig fordi stjernens position i forhold til verdenspolerne falder i begyndelsen af Vædderen, hvor den nye trigonbegyndelse som sagt skal fejres. Hvor store forandringer i kejserog kongeriger, ja i alle stater i hele verden den forudvarsler, kan den erfarne i denne kunst let se. Eftersom denne stjerne optræder netop dér i nærheden af verdens poler, ved begyndelsen af Vædderen, jævndøgnspunktet og hele dyrekredsens nye begyndelse nær ved den såkaldte jævndøgnskolur, synes det ud fra denne positions iboende kraft og særlige natur klart at den efter forskellige alvorlige omvæltninger og forskellige forandringer af alt i hele verden må varsle om en eller anden ny og fra de tidligere helt forskellig status for kongerigerne og en anden styreform for religionen og lovene. Det følgende vedrører stjernens natur. Eftersom den fra begyndelsen efterlignede Jupiters venlige lys, synes den derfor også ved begyndelsen af sine Den nye stjerne – astrologisk tolkning de stella nova BLAKOPI.indd 119de stella nova BLAKOPI.indd 119 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 127 de stella nova BLAKOPI.indd 126de stella nova BLAKOPI.indd 126 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 127 plyndringer af stater og byer, en usund, tør luftblanding, giftog pestsygdomme og andre tilsvarende ulykker som Mars’ voldsomme stjerne plejer at bringe menneskene. Men fordi den dominerende Mars’ position falder i det sjette hus, synes det i særdeleshed som om det varsler nye og ukendte former for sygdom og grasserende sygdomstilfælde overalt. Hvad angår selve stjernens position, er der grund til overvejelse fordi den på tidspunktet for denne nymåne omtrent nåede toppen, hvorfor den med en placering i Himlens Midte og det tiende hus har særlig betydning for kejser-, kongeog fyrsteriger samt deres ledere, konger, hertuger og fyrster og andre i den øverste statsadministration. Den har dog særlig indflydelse på dem der havde Tyrens tegn, hvori stjernen er, eller Vædderen, hvori den kulminerer, som horoskop eller Himlens Midte eller lyskilderne sted da de blev født. De egne hvor denne stjernes virkninger særligt vil hærge, er dem som ligger nordligt i retning af nordpolen. Dem passerer stjernen nemlig gennem zenit når den står i meridianen over polen, dvs. steder hvor polhøjden er præcis 62 grader. Disse er: hele det midterste Rusland, Livland, Finland, Sverige og den sydlige del af Norge. Det er dog højst sandsynligt at dens virkning også vil strække sig til de omkringliggende egne. De folkeslag som bor under Den nye stjerne – astrologisk tolkning de stella nova BLAKOPI.indd 127de stella nova BLAKOPI.indd 127 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 129 de stella nova BLAKOPI.indd 128de stella nova BLAKOPI.indd 128 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 129 jordtrigonen, vil heller ikke gå ram forbi. Fordi stjernens længde er i Tyren, og Mars’ sted (den foregående nymånes hersker) går ind i Stenbukken, og begge disse tegn hører til jordtrigonen. For at sige det med få ord: Fordi denne stjernes sted i forhold til verdens poler falder i Vædderen, vil dens virkning strække sig over næsten hele Europa. I særdeleshed vil ulykkerne som stjernen forudsiger, ramme de mennesker der i deres fødselskonstitution havde sammenfald i ascendant eller lyskilderne med denne stjernes sted eller med dens hersker Mars’. Tidspunktet for disse virkninger begrænses dog ikke til nogle få år, men kan strække sig over mange følgende fordi denne stjerne er et meget sjældent og stort under, helt uden for naturens orden. De omtalte ting vil nå deres største indflydelse når de går i forbindelse med virkningerne af den største konjunktion af de øvre planeter, der som nævnt efter ti år vil indlede en ny begyndelse på trigonerne. Dette var hvad jeg kortfattet og overordnet ville gøre opmærksom på vedrørende denne nye stjernes virkninger. Jeg er ganske vist helt klar over at der kan siges noget lidt mere detaljeret ud fra almindelig kendt astrologi. Jeg har dog besluttet på dette sted kun at sige det vigtigste og mest overordnede. Det er nemlig ikke en klog og god astrologs opgave at sige noget med bestemthed i detaljer, og jeg tror heller ikke at det kan gøres med tilstrækkelig sikkerhed. Jeg tror der er sagt nok til dem der forstår astrologiens hemmeligheder. De andre Den nye stjerne – astrologisk tolkning de stella nova BLAKOPI.indd 129de stella nova BLAKOPI.indd 129 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 131 de stella nova BLAKOPI.indd 130de stella nova BLAKOPI.indd 130 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 131 skriver vi nemlig ikke for, som jeg redegjorde for i begyndelsen. Jeg vil indtil videre tie om de ting som kan fremføres af den anden astrologis mere sande og hemmelige kilder. Disse er nemlig kun kendt af yderst få og lægges måske for had af mange på grund af deres uvidenhed. Selv er den sådan indrettet at det er forbudt at fremstille dens hemmeligheder offentligt. Den nye stjerne – astrologisk tolkning de stella nova BLAKOPI.indd 131de stella nova BLAKOPI.indd 131 07/10/2022 11.1007/10/2022 11.10 237 de stella nova BLAKOPI.indd 236de stella nova BLAKOPI.indd 236 07/10/2022 11.1107/10/2022 11.11 237 I anledning af den videnskabelige observation af en ny stjerne, gjort af den unge Tycho Ottesen Brahe, lærdest af de adelige, ædlest af de lærde Himlenes nyhed, DEN STRÅLENDE STJERNE, hvad er dens budskab? spør jeg dig om, du præst, kender af tidernes gang. Retsvæsen, skole og kirke, selv kongeriger, monarker (tør jeg mon tale?) er mål for denne flammende ild. Faklen er truende vendt mod folk såvel som mod byer, flammer fra krigsguden Mars, ild fra Vulcanus’ glød. Sådan et varsel som dette har ingen før observeret, sådan en uro som nu ingen vel oplevet før. Åndens helte, vær hilset! I afdækker varsler fra himlen som stemmer helt overens med hvad der sker i vort liv. Kirken skal nyskabes, lovene omstyrtes, byerne knuses, folkene ødes i krig, husene rammes af lyn, klogskaben udslettes, rigerne renses for deres monarker. Verden blir enten ny, eller dens tid er forbi. Det har den hellige skrift vel tit nok sagt ville hænde ved din tilbagekomst her, vældige KRISTUS, til os. Aftør alderens rynker af verdens hærgede ansigt, lad det bli skinnende nyt, renset i flammernes ild. Ganske som stjernen på himlen engang ledte vismænd til Kristus til hans ydmyge skjul, ydmyg som vejviser selv, således peger nu stjernen den høje mod Kristi genkomst mod hans høje triumf. Det er nok det vi må tro. Hvem skulle da føle lyst til at blive i vaklende rønner, som er besmittet af synd, hæsligt besudlet af blod? Stjernen, VORT LYS, gir løfte om æterens nyskabte lysvæld, om at treenigheds ild kommer en lysende dag. Vend da ikke tilbage mod smudsige sædvaners søle, bliv ikke saltstøtter her, stive af idioti! Flygt nu, flygt ud af Babylon, Sodoma og af Ægypten! Det er et nyt KANAAN stjernen den nye har vist. Anders Vedel, prædikant ved slottet i København de stella nova BLAKOPI.indd 237de stella nova BLAKOPI.indd 237 07/10/2022 11.1107/10/2022 11.11 239 de stella nova BLAKOPI.indd 238de stella nova BLAKOPI.indd 238 07/10/2022 11.1107/10/2022 11.11 239 Trykkerens note til læseren Her har du, gode læser, den ædle og lærde mand Tycho Brahes overvejelser over den nye stjerne, som han indtil nu har holdt for sig selv, selv om det er et stykke tid siden han skrev dem. Men nu hvor jeg omsider har fået fat i dem, har jeg ikke været i tvivl om at jeg, trods det sene tidspunkt, skulle udgive dem på mit trykkeri og videreformidle dem til nytte for almenheden. For at du ikke skal tro at forsinkelsen skyldes forsømmelighed fra min side, har jeg forrest anbragt to breve: et hvori doktor Johannes Pratensis, professor i medicin ved vores universitet, omsider, efter adskillige henvendelser, overtalte forfatteren til at udgive dem, og et andet, hvori forfatteren selv svarer på det første og giver sin tilladelse til udgivelsen. God fornøjelse. Trykfejl A3, side 2, linje 3, læs: tanta. Samme side linje 17, læs: qua. B1, side 2: På selve illustrationen har træskæreren afbildet den firesidede figur som den nye stjerne danner med de tre stjerner i Cassiopeia der er betegnet GBD, for aflangt i siderne ID og GB. Den nye stjerne skal rettere placeres under bogstavet H og den øverste i stolen under bogstavet G. B, sidste blad, side 2, linje 19, læs: interiectos. Samme side linje 24, læs: longitudinem & latitudinem. D, sidste blad, side 1, linje 1, læs: præsignificare iudico. Samme blad, side 2 linje 7, læs: subsecuturas minatur. E2, side 2, linje 19, læs: inchoaturam. H1, side 2, linje 24, læs: a . De øvrige, ubetydelige fejl kan den gode læser nemt rette. Trykt i København af Lorentz Benedicht, 1573. Med eneret. de stella nova BLAKOPI.indd 239de stella nova BLAKOPI.indd 239 07/10/2022 11.1107/10/2022 11.11