Julie Vinter Hansen Event

1 Julie Vinter Hansen Event Beretning fra et event d. 21. maj 2024 i Niels Bohr Bygningen 10.06.2024 Redigeret af Erik Høg Figur 1. Til venstre: Invitation til event. Til højre: Velkommen ved Maren Malling. Nederst til højre: Tre astronomer fra 1950erne, Svend Laustsen, Erik Høg, Jørgen Otzen Petersen. (Foto: Helena BaungaardSørensen, Birgit Laustsen) Sammenfat: Et smukt gårdrum i den nye Niels Bohr Bygning i København har fået navn efter astronomen Julie Vinter Hansen. Ved et arrangement her bød Maren Malling velkommen som forkvinde for Kvinder i Fysik. Hun begrundede navngivningen og introducerede tre astronomer, der kendte Vinter Hansen i 1950erne. Præsentationerne er gengivet her med mange illustrationer. Der formidles et autentisk billede af dansk astronomi i denne fjerne fortid og af Vinter Hansen som astronom og fungerende direktør og som menneske. Summary: A spacious atrium in the new Niels Bohr Building in Copenhagen has been named after the astronomer Julie Vinter Hansen. An event took place here with welcome by Maren Malling as chair of Women in Physics who had given the name. She gave the reasons for the naming and introduced as speakers three astronomers who had known Vinter Hansen in the 1950s. The presentations with many illustrations are included here and provide an authentic view of Danish astronomy at that time long ago and of Vinter Hansen as astronomer and acting director and as a person. 2 Figur 2. Gårdhave opkaldt efter Julie Vinter Hansen. En lignende gårdhave i bygningen er opkaldt efter Hanna Adler (1859-1947), der tog magisterkonferens i fysik 1892 som en af de første kvinder. Hun grundlagde sin egen skole og var dens rektor. (Foto: Helena Baungaard-Sørensen) Eventet blev holdt mest på engelsk af hensyn til nogle tilhørere, men beretningen skal være på dansk, dog havde Maren ikke tid til at oversætte sin indledning. Indledning Maren Malling Julie Vinter Hansen was born on July 20, 1890, in Copenhagen, Denmark. Her family name, Vinter, came from her mother, while Hansen was inherited from her father, a teacher and politician. Vinter Hansen's academic journey began with her graduation from Nathalie Zahles Skole in 1910. She then enrolled at the University of Copenhagen (UCPH) to study physics with a focus on astronomy. In 1915, while still a student, she was employed as a "computer" at the 3 Astronomical Observatory on Østervold. In 1917, she became the first woman in Denmark to graduate with a Master of Science (Magisterkonferens) in astronomy from UCPH. Initially planning to work in insurance, Vinter Hansen's career path changed when Professor Elis Strömgren ensured she was hired as a scientific assistant at the Observatory. In 1922, following the 1921 law allowing women access to public service employment, Vinter Hansen became the first woman to gain employment as a civil servant at UCPH with the title of Observer. This appointment made her the first and only female Observer in Europe at the time, attracting considerable media attention. She lived at the Astronomical Observatory on Østervold until her death in 1960, residing in a four-room flat in the east wing of the building where the big library was also located, while Professor Strömgren and his family lived in the west wing. In 1939, Hansen was awarded the “Tagea Brandts Rejselegat” travel grant, allowing her to travel via Japan to the USA. The trip was intended to last five months, but the outbreak of World War II extended her stay in the US to more than five years. During this period, she worked at the Lick Observatory at the University of California and returned to Denmark in 1945. In 1940, she was awarded the Annie J. Cannon gold medal by the American Astronomical Society, the highest honor for female astronomers, and in 1941, the asteroid 1544 Vinterhansenia, was named in her honor. Throughout her career, Hansen held numerous prestigious positions and received several honors. She was a member of the board of the Danish Astronomical Society (Astronomisk Selskab) and took over as chair after Professor Elis Strömgren's death in 1947, a position she held until her own death. She served as the editor of Nordisk Astronomisk Tidsskrift from 1920 to 1960, and as the director of the International Astronomical Union’s telegram bureau and editor of its Circulars. She was also the international secretary for the Danish Women’s National Council (Danske Kvinders Nationalråd) and a member of the executive committee of the Danish Women’s Business Council (Danske Kvinders Erhvervsraad). In recognition of her contributions to astronomy, Hansen was elected a Fellow of the Royal Astronomical Society in London in 1931 and was appointed a Knight of the Order of the Dannebrog (Dannebrogsordenen) in 1956. Julie Vinter Hansen passed away in Switzerland in 1960, leaving behind a legacy of pioneering achievements and dedication to the advancement of women in science and society. 4 Intro of Svend Laustsen: Svend Laustsen will share his personal account of working under VH and what it was like to work at the Observatory during that time. This presentation will be in Danish. Questions after the three presentations. Welcome to ask in both Danish and English. Svend Laustsen: • Born 1927 • Started his major in Astronomy 1953 • Became professional astronomer. • Worked at Brorfelde with astrometry at the meridian circle. • ESO in Hamburg-Bergedorf, Geneve and Chile • Aarhus University • Retired in 1990 • Lives near Skive Erik Høg: • Born 1932 • Started his major in Astronomy 1953 • Became professional astronomer. • Worked at Brorfelde with astrometry at the meridian circle. • Hamburg Observatory 1958-73 • Designed a new digital method of astrometry in 1960 • UCPH 1973-2002 • Doctoral degree dr. scient from UCPH in 1978 • Worked with astrometry at the meridian circle and the satellites Hipparcos and Gaia. • Proposed in 2013 a successor to Gaia, possible launch in 2045. Jørgen Otzen Petersen: • Born 1935 • Started his major in Astronomy 1958 and graduated in 1960. • Became professional astronomer. • Worked on astrophysics, development, and structure of stars. • Doctoral degree dr. scient from UCPH in 1979 • The Petersen Diagram is named for him. A specific type of diagram for double pulsating variable stars • Retired in 1999 5 Mine seks år på Østervold fra 1953 Svend Laustsen Mit bidrag vil især handle om personlige forhold og om dagligdagen på Observatoriet på Østervold, men da også lidt om det videnskabelige arbejde. Frøken Vinter Hansen har for mig været som den gode fe, der har gjort mig meget godt. Men dus og på fornavn hørte ikke den tid til. Faktisk falder det mig stadig lidt fremmedartet at kalde hende Julie. I omtale hed hun dengang altid VH, så det holder jeg mig til. Professor Elis Strömgren tog ikke for godt imod denne sin første kvindelige student. Om muligt undgik han hende i den første tid. Traf det sig, at de fra hver sin side kom til rundgangen midt i huset, valgte han altid sin vej rundt, så de undgik at mødes, som hun selv har fortalt. Senere blev de ganske gode venner. Som et kuriosum kan nævnes, at han en gang skulle til USA. På ansøgning om visum stødte han på spørgsmålet om hudfarve. ”Hvad skal jeg svare her - pink?” spurgte han. VH havde svært ved at holde masken, for pink var faktisk hans hudfarve. Men hun rådede ham dog til blot at skrive – hvid. Elis Strömgren opdagede hurtigt VH’s talent for beregninger, og en dygtig beregner kunne man altid bruge. Så i 1915 blev hun knyttet til observatoriet som assistent. Hendes beregninger førte hende vidt omkring. Hun kastede sig over emner som planeternes indbyrdes perturbationer og dermed deres afvigelser fra rene ellipsebaner. På grundlag af nøjagtige observationer beregnede hun baner for asteroider og kometer. En bane blev udtrykt ved objektets baneelementer, 6 værdier for banens størrelse, form og beliggenhed i forhold til ekliptika. Og på grundlag af et objekts baneelementer beregnede man dets såkaldte efemeride, et katalog over dets position på himlen på udvalgte tidspunkter. Dengang som nu et vigtigt område inden for astronomien, og i dag helt afgørende inden for rum teknologi. Hvad var mon hendes hjælpemidler? Der kan næppe komme andet på tale end logaritmetabeller. Dem brugte vi stadig flittigt i min studie tid. I dag er man helt anderledes Figur 3. Julie Vinter Hansen på observatoriet i sin nye observationsdragt. Foto: Svend Laustsen 1957. 6 stillet, med computere og supercomputere til hjælp. Men glem ikke, at alt dette hviler på VH’s og mange andres intense arbejder lige siden Johannes Keplers tid omkring år 1600. I 6 år, fra 1953 havde jeg min daglige gang på Observatoriet, det meste af tiden under VH’s ledelse. Øverste leder var da professor Bengt Strömgren, som imidlertid var i USA, og i 1957 flyttede ind på den da nylig afdøde Albert Einsteins kontor på ”Institute for Advanced Study” i Princeton. Figur 4. Astronomisk observatorium på Østervold med personale 1958. Fotograf ukendt. Fra venstre ses: Magister K. A. Thernøe, Pedel Jensen, Sekretær Lilly Rifbjerg, Sekretær Yvonne Pedersen, Observator Julie Vinter Hansen, Værkstedsleder Poul Bechmann, Magister Erik Høg og cand. mag. Svend Laustsen. Men lad os gå frem til juni 1956, da jeg blev kandidat. VH ønskede at beholde mig som assistent. Så hun gik ned til universitetssekretær Olaf Waage, og fik aftale om et månedligt bidrag på 500 kr. til mig, svarende til en halv løn. Min kone tjente 800, så vi klarede os. Året efter fik jeg imidlertid fuld løn som medhjælper og senere fast stilling som amanuensis, endnu senere som lektor og observator. Først fik jeg kontor i biblioteket, et gennemgangsrum som alle og især VH gik igennem mange gange hver dag, og det var ikke helt så godt. Meget tit havde hun en ”lille opgave”, som jeg jo lige kunne hjælpe hende med, helst straks. Oftest vedrørende biblioteket. Hyggeligt, men ikke just fremmende for det øvrige arbejde, jeg skulle koncentrere mig om, beregninger til almanakken for eksempel. 7 Københavns Universitets Almanak, også kaldet Skrivog Rejse-Kalender, er blevet udgivet så nogenlunde i sin nuværende form siden 1685, fra Ole Rømers tid faktisk. Om ikke I kender den, kan jeg godt anbefale årets udgave med den fine artikel af Erik Høg. Udgivelsen var VH’s ansvar, og pertentlig som hun var, kostede den os alle et betydeligt arbejde. Jeg regnede sol op og ned for den færøske udgave af almanakken, samt formørkelser i forskellige dele af riget med meget mere. Som hjælper havde jeg en såkaldt Svinger, en Odhner mekanisk regnemaskine med håndsving. Senere udgaver blev elektrisk drevet. Elektronregnemaskiner var endnu fremtid. Den første danske af slagsen, DASK, blev bygget færdig omkring 1957. Den øvede både Erik og jeg os i at programmere. Værst ved almanakken var dog korrekturlæsningen, som krævede den yderste omhu for at imødekomme VH’s krav. Magister Thernøe blev hentet op fra kælderen for at hjælpe til. Ikke så lidt spydigt lød hans bemærkning ”Og vi tjekker om alle punktummer er pænt runde”. Andre hjælpere var sekretær frk. Mackeprang og senere fru Rifbjerg, der jævnligt nævnte sin søn Klaus, som tidens lovende unge skribent. For resten var hun tit på nakken af mig, jeg gjorde for lidt ud af min person og gik lurvet klædt. Helt løgn var det nok ikke. En dag dummede jeg mig gevaldigt. Da jeg mødte en morgen, traf jeg VH, som glædestrålende meldte, at nu var almanakken udkommet, og her var et eksemplar til mig. Jeg åbnede den tilfældigt, og mine øjne traf tilfældigt et ord - ak og ve. ”Jamen her er en trykfejl”, røg det ud af munden på mig, aldeles udiplomatisk. Så var den dag, ja hele ugen nærmest ødelagt for stakkels VH. VH havde også et vist tilsyn med opførelsen af Brorfelde Observatoriet og købte sig derfor en bil. Jeg erindrer, at hun havde fået sat et fint lille mærke på sin bildør med bogstaverne VH, smukt trykt i guld! VH holdt hvert år sin sommerferie på Hotel Jungfrau i sit elskede Mürren, en bilfri bjerglandsby i Schweiziske Berner Oberland. Man kommer dertil enten med svævebane eller en smalsporet jernbane. Her holdt VH altid sin fødselsdag, og i 1960 blev hun 70 år. Der kom gæster fra Danmark for at fejre hende. Imidlertid blev festen ret speciel, idet den måtte henlægges til hendes hotelværelse, hvor hun holdt sengen med dobbeltsidig lungebetændelse. Seks dage senere, den 26. juli var hun oppe og skrev et brev til mig. Dagen derpå døde Julie Vinter Hansen. Se, det omtalte brev har jeg medbragt her i dag, efter omhyggeligt at have gemt det i 64 år. Tre tæt håndskrevne sider skrevet på Hotel Jungfrau. Brevets indledning og slut hilsen gengives på næste side: 8 - - - - - - - - - - - - Figur 5. Uddrag af Julie Vinter Hansens brev til mig af 16. juli 1960. Pennen har drillet lidt, men det blev jo også skrevet dagen før hendes død. Fødselsdagshilsen? Var det skik mellem fagfæller den gang? Næh, nok ikke, men tilfældigvis havde VH og jeg fødselsdag samme dag, den 20. juli, og så blev det en vane, at skrive lykønskninger til hinanden. Gennem Kjeld Gyldenkerne og min kone i Brorfelde fik jeg budskabet om Vinter Hansens død, mens jeg var på et kursus i Holland. Jeg lod den triste nyhed gå videre til lederen af Leiden Observatoriet Professor Jan Oort og frue, som hørte til VH’s nære vennekreds. De blev meget berørte. VH var også en god ven til min kone, som da også fandt det svært, at modtage et brev fra Vinter Hansen tre dage efter hendes død. Figur 6. Hotel Jungfrau, Mürren, Berner Oberland, Schweiz. På bænken fra højre: Svend Laustsen med svigersøn og barnebarn. Foto: Birgit Mølgaard Laustsen, juli 2016. 9 Julie Vinter Hansen var en fin leder af observatoriet på Østervold, også med øje for sociale forhold, så der var, med et moderne udtryk, et godt psykisk arbejdsmiljø. Det glæder mig meget, at Bohr Instituttet har indrettet dette smukke atrium til minde om Observator Julie Vinter Hansen. Figur 7. Sluttelig tilbage til Observatoriet på Østervold med Repsold dobbelt refraktoren fra 1895. Øverst den visuelle kikkert med 36 cm objektiv, og nederst den fotografiske med 20 cm objektiv. Jeg observerede i 1955 asteroider til min eksamensopgave. Figur 8. Besøg på Østervold i 2024 før eventet. (Fotos: Björg Birkholm Magnúsdóttir) 16 Den første forelæsningsserie Anders Reiz gav i 1958 var om ’Stjernernes opbygning og udvikling’, på den tid nok det varmeste problem i astrofysikken. Han havde få år før konstrueret de første mere moderne modeller for ’Røde Kæmpestjerner’. Han brugte en revolutionerende lærebog af Martin Schwarzschild; og for mig var det emneområde betydeligt mere spændende end hvad jeg før havde hørt om. Så jeg valgte det til mit specialeprojekt. Jeg skrev en i hovedsagen historisk redegørelse, som blev accepteret. Den sidste del af eksaminationen bestod i at give en offentlig forelæsning den 16. juni 1960 med en titel, som jeg fik en uge tidligere. Idet jeg forventede et interessant problem i stjerneudvikling, blev jeg meget overrasket, da professor Reiz gav mig titlen: ’Interstellart stof’. Det viste sig at være et nemt emne, det var nærmest blot at fortælle en enkel historie – absolut ikke noget problem. Efter forelæsningen under en kort eksamensfejring fortalte en studerende Bodil Helt, som adskillige tilstede her i dag har kendt som astronom, mig følgende om Julie VH: Da hun Bodil sammen med en anden studerende kom til Østervoldobservatoriet for at overvære talen, standsede VH dem og sagde: ”Jeg kender ikke de damer”. De måtte præsentere sig og fortælle hvorfor de kom. Julie VH ville have fuld kontrol med sit Observatorium. Den dag blev sidste gang jeg så Julie Vinter Hansen. Nu meget kort om de følgende år: Jeg giftede mig den 20. august 1960 og flyttede ud fra Regensen til Trianglen meget tæt på det gamle Niels Bohr Institut på Blegdamsvej ca. to uger senere. Vi lejede to små værelser i en stor herskabslejlighed med otte rum, hvoraf tre store værelser havde udsigt ud over pladsen til Blegdamsvej. Herefter begyndte det normale hverdagsliv i København, efter få år med varig ansættelse på Københavns Universitets Astronomiske Observatorium indtil pensionering i 1999.