Forsøgs- og udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 til 2016. Technical Report No. 103

Forsøgsog udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 til 2016 Teknisk rapport nr. 103, 2017 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut AnnDorte Burmeister og Helle Torp Christensen Titel: Forsøgsog udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 til 2016 Forfatter(e): AnnDorte Burmeister og Helle Torp Christensen Serietitel og nummer: Teknisk rapport nr. 103 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsestidspunkt: Juli 2017 Oversættelse: Finansiering: Forsidefoto: Nataarnaq (Foto: Ice trawl/RG) og Regina C (Foto: Jeppe Elkrog, Niisa/Sikkuaq trawl) ISBN: 87-91214-80-7 ISSN: 1397-3657 EAN stregkode: 9788791214806 Bedes citeret: Burmeister, AD og Christensen, H.T. 2017. Forsøgsog undviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 til 2016. Teknisk Rapport nr. 103, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Rekvireres: Rapporten er kun udgivet elektronisk. PDF-fil af rapporten findes på http://www.natur.gl/publikationer/tekniske rapporter En udskrift af rapporten kan rekvireres her: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf. +299 36 12 00 Fax. +299 36 12 12 [email protected]l www.natur.gl Indhold Indledning....................................................................................................................... 1 Formål med udviklingsog forsøgsfiskeriet ................................................................... 2 Kvotebestemmelser i udviklingsog forsøgsfiskeriet ..................................................... 2 Rammer for udviklingsfiskeriet ...................................................................................... 3 Rammer for forsøgsfiskeriet .......................................................................................... 3 Adaptive management-strategi ................................................................................. 3 Øvrige bestemmelser og forholdsregler .................................................................... 3 Evaluering af forsøgsfiskeriet ......................................................................................... 3 Indsats ........................................................................................................................ 4 Fangster og fangstrater .............................................................................................. 4 Måleprøver fra fiskeriet ............................................................................................. 8 Manglende bilag ..................................................................................................... 8 Størrelsesfordeling i måleprøver .......................................................................... 10 Bifangst ..................................................................................................................... 15 Dataindsamling 2014 ............................................................................................ 15 Dataindsamling 2015 ............................................................................................ 15 Dataindsamling 2016 ............................................................................................ 16 Konklusion .................................................................................................................... 17 Fiskeriindsats ............................................................................................................ 17 Fangstrater ............................................................................................................... 17 Udbredelse og tætheder .......................................................................................... 18 Størrelsesfordeling ................................................................................................... 18 Bilag .............................................................................................................................. 19 Bilag 1 – arbejdsgang i surveyfiskeriet ..................................................................... 19 Registrering af fangster ........................................................................................ 19 Særligt om registrering af koraller og svampe ..................................................... 20 Kort over forsøgsområdet 2015 – det sydlige område ............................................ 21 Forsøgsstationer i 2015 – sydlige område ............................................................... 22 Kort over forsøgsområdet i 2016 – Nordlige område ............................................. 33 Forsøgsstationer i 2016 – Nordlige område ............................................................. 34 Bilag 2 – prøveindsamlingsskema til rejeprøver ...................................................... 41 Bilag 3 – Prøveindsamlingsskema til koraller og svampe ......................................... 43 1 Indledning Fiskerierhvervet har siden rejefiskeriets start i 1960’erne udviklet fiskeriet og søgt efter nye områder, hvor det er muligt at udnytte rejeressourcen. Derfor ønskede fiskerierhvervet i årene 2014 til 2016 at udvide det vestgrønlandske rejefiskeri til også at omfatte området nord for 73°30N, Melville Bugt. Der blev af den grund iværksat et udviklingsog forsøgsfiskeri efter rejer i Melville Bugt (Figur 1). I 2014 blev der hovedsageligt fisket i to mindre områder, og der blev indsamlet prøver til videnskabelig analyse fra 32 trawlslæb. I 2015 foregik fiskeriet hovedsageligt i samme områder som i 2014. Efter planen skulle der fiskes i 494 feltkoder, hvorfra der skulle indsamles måleprøver til Grønlands Naturinstitut. 91 af de planlagte stationer blev befisket. I 2016 blev der primært fisket nord for 74°53’N i Melville Bugt, og 249 af de 315 planlagte stationer blev befisket. Denne rapport omfatter resultaterne fra udviklingsog forsøgsfiskeriet i 2014, 2015 og 2016. Logbogsdata og resultater fra de måleprøver der blev modtaget fra forsøgsfiskeriet, danner baggrund for analyser af fiskeriområdet i Melville Bugt. I de tre år, hvor forsøgsog udviklingsfiskeriet er blevet afviklet, har udviklingsfiskeriet primært været koncentreret i afgrænsede områder på østog vestsiden af ”Isfjeld banke” samt ud for Nuussuaq. Fiskeriet har opnået de største fangster i disse områder. Registrering af eventuelle sårbare marine økosystemer (VME) i forsøgsområdet er ikke behandlet i denne rapport. 2 Formål med udviklingsog forsøgsfiskeriet Formålet med fiskeriet var,  at registrere udbredelsen af rejer i området  at registrere tilstedeværelsen af andre dyrearter  at registrere eventuelle sårbare marine økosystemer (VME) i området  at indsamle data, som kan angive bestandens tilstand til brug for Naalakkersuisuts beslutninger om den fremtidige forvaltning. Fiskeriet var søgt planlagt således,  at bestanden udnyttes forsvarligt frem til det tidspunkt, hvor Grønlands Naturinstitut har tilstrækkeligt med data til at kunne udarbejde en egentlig videnskabelig rådgivning for bestanden i området  at MSC-certificeringen af det vestgrønlandske fiskeri efter rejer ikke ville blive kompromitteret. Kvotebestemmelser i udviklingsog forsøgsfiskeriet Grønlands Selvstyre fastsatte for hvert af årene 2015 og 2016 en kvote på 3.000 ton, hvorimod kvoten i 2014 var 2.000 tons for udviklingog forsøgsfiskeri i området mellem 73°30’ N og 78°10’ N (Figur 1). Al fangst blev trukket fra skibenes kvoter. Figur 1. Kort over området udlagt til udviklingsog forsøgsfiskeri (grøn skravering). Forsøgsfiskeriet var udelukkende forbeholdt rederier og fartøjer i det eksisterende vestgrønlandske rejefiskeri. For at tilgodese alle aktører blev forsøgskvoten tildelt det kystnære og havgående flådesegment i overensstemmelse med fiskerilovens bestemmelser (Kyst: 43 %; Hav: 57 %). Licenser udstedtes efter anmodning til de eksisterende rederier i rejefiskeriet i overensstemmelse med deres kvoteandele. Forsøgslicensernes forhold mellem egenproduktion og landingspligt svarede til forholdet i de kommercielle licenser. De selskaber, hvis fartøjer pga. aktionsradius ikke kunne deltage i forsøgsfiskeriet, havde mulighed for at bytte deres tildelte fangstmængde til en tilsvarende kommerciel kvote fra et selskab, som deltog i forsøgsfiskeriet. Bifangstbekendtgørelsens regler var gældende for forsøgsfiskeriet. 3 Rammer for udviklingsfiskeriet Der blev ikke stillet særlige krav til udviklingsfiskeriet, bortset fra at fiskeriet skulle foregå i det ovenfor definerede område. Fartøjerne kunne vælge at fiske, hvor de kommercielt fandt det mest interessant. Der skulle fiskes med rejerist i udviklingsfiskeriet. Deltagere i udviklingsfiskeriet var forpligtet til også at deltage i det nedenfor beskrevne forsøgsfiskeri. Rammer for forsøgsfiskeriet Samtidig med og i samme område som udviklingsfiskeriet blev der planlagt et forsøgsfiskeri efter Grønlands Naturinstituts anvisninger (se bilag 1 og bilag 2). Rederier med kvote i udviklingsfiskeriet blev pålagt at gennemføre forsøgsfiskeri i forhold til størrelsen af deres kvote. Alle deltagende fartøjer var pålagt 30 minutters forsøgsfiskeri i hver feltkode, de befiskede i udviklingsfiskeriet. Slæb skulle foretages uden rejerist, og al bifangst skulle registreres i logbogen. Efter at opmåling, prøvetagning og registrering var foretaget i overensstemmelse med Grønlands Naturinstituts retningslinjer, havde et fartøj tilladelse at beholde, producere og lande fangsten fra forsøgsfiskeriet. Adaptive management-strategi Grønlands Selvstyre har i samråd med Sustainable Fisheries Greenland og Grønlands Naturinstitut besluttet, at området skal forvaltes efter ”adaptive management”-princippet: Fiskeriaktiviteten evalueres derfor løbende, indtil der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge den rette forvaltningsmodel. . Øvrige bestemmelser og forholdsregler Da der er tale om fiskeri i et nyt område, skal bestemmelserne i § 12 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet overholdes under udviklingsfiskeriet. Sustainable Fisheries Greenland ønsker, at den gældende certificering af det vestgrønlandske rejefiskeri foreløbig bliver begrænset til kun at omfatte den del af fiskeriet, der finder sted syd for 73°30’ N. Evaluering af forsøgsfiskeriet Ifølge planen for udviklingsog forsøgsfiskeriet skulle fiskeriet og de indsamlede data evalueres efter de første to års fiskeri med henblik på eventuelle justering af reglerne, hvis det blev vurderet nødvendigt for at opnå de fastsatte mål for fiskeriet. Evalueringen fra de første to års forsøgsfiskeri fremgår og af rapporten: Burmeister, AD og Christensen, H.T. 2016. Forsøgsog undviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015. Teknisk Rapport nr. 101, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut I 2014 og 2015 foregik fiskeriet mellem 72°30’N og 75°30’N. Hovedparten af fiskeriet var koncentreret i to mindre områder, dækkende feltkoderne fra ND til NH og fra feltkoderne NK til NR (se figurer Figur 1 og Figur 2 side 5side. I 2016 foregik fiskeriet primært nord for 74°53’N og på både øst og vest siden af Isfjeldbanke. 4 Udviklingsfiskeriet fandt sted i tre afgrænsede områder: I 2014 lå hovedvægten i det nordlige område fra NM til NR (54%). I 2015 ændrede mønsteret sig, og 57% af de samlede fangster blev taget i det sydligste område fra ND til NH. I 2016 blev 70% af de samlede fangster fisket omkring Isfjeldbanke. På øst siden af Isfjeldbanke (35%), vest siden af Isfjeldbanke (29%) og nord siden af isfjeldbanke (6%). Indsats Syv trawlere deltog i fiskeriet i 2014, seks trawlere i 2015 og fem trawlere i 2016. I 2014 blev der i alt foretaget 548 slæb i området med en samlet fangst på 1.407 tons. I 2015 blev antallet af slæb øget til 580, og den samlede fangst var 1.594 tons. I 2016 blev antallet af slæb yderligere øget til 921 og med samlet fangst på 2.800 tons. I 2014 foregik fiskeriet i perioden fra september til december. 62% af de totale fangster blev fisket i oktober og mindre end 1% i løbet af december. I 2015 foregik fiskeriet fra september til november. 61% af de totale fangster blev fisket i oktober og 32% i november. I 2016 blev der fisket i samme periode som året før, 57% af fangsterne blev fisket i oktober, 26% i september og kun 17% i november. Alle fartøjer registrerede fangsterne i logbøger, og logbogsoplysningerne dækker 100% af totalfangsten. Fangster og fangstrater De deltagende fartøjers fangster varierede fra 41 til 468 tons i 2014, fra 170 til 427 tons i 2015 og fra 232 til 848 tons i 2016 (Tabel 1 og Figur 2, side 6). Den trawler, som samlet foretog flest træk i de tre år, havde også den største fangst. Trawleren fiskede i samme område som de øvrige trawlere, men opnåede altså en større fangst alle tre år. 5 Figur 1. Udbredelse af fiskeriet i Melville Bugt 2014 baseret på oplysninger fra logbøger. Farverne angiver intensiteten af fiskeriet. Blå farve viser de steder hvor fiskeriindsatsen har været mindre og den rødlige farve angiver høj fiskeriindsats. Figur 2. Udbredelse af fiskeriet i Melville Bugt 2015 baseret på oplysninger fra logbøger Farverne angiver intensiteten af fiskeriet. Blå farve viser de steder hvor fiskeriindsatsen har været mindre og den rødlige farve angiver høj fiskeriindsats. Figur 3. . Udbredelse af fiskeriet i Melville Bugt 2016 baseret på oplysninger fra logbøger Farverne angiver intensiteten af fiskeriet. Blå farve viser de steder hvor fiskeriindsatsen har været mindre og den rødlige farve angiver høj fiskeriindsats. 6 Tabel 1. Fangsten fordelt på de deltagende fartøjer i 2014, 2015 og 2016 År Trawler Antal træk Total fangst i tons 2014 1 68 243 2014 2 25 86 2014 3 138 468 2014 4 58 41 2014 5 115 247 2014 6 70 219 2014 7 46 97 2015 1 47 210 2015 3 126 427 2015 5 122 308 2015 6 80 190 2015 7 118 290 2015 8 58 170 2016 1 230 628 2016 2 51 232 2016 3 253 848 2016 6 210 629 2016 7 177 462 Den gennemsnitlige fangstrate (CPUE 1 ) viste i 2014 et kontinuerligt fald fra 569 kg/time i september til 174 kg/time i december. I 2015 lå den gennemsnitlige fangstrate relativt stabilt på 410 kg/time gennem de tre måneder, hvor fiskeriet foregik. I 2016 lå den gennemsnitlige fangstrate stabilt på 553 kg/time i september og oktober, men faldt til 433 kg/time i november. Igennem de tre år hvor forsøgsog udviklingsfiskeriet er foregået, er der opnået en større viden om hvor rejerne befinder sig. Dette har måske været en af årsagerne til at de opnået gennemsnitlige fangstrater er øget med først 77 kg/time fra 2014 til 2015 og med 112 kg/time fra 2015 til 2016 (Tabel 2). Højeste gennemsnitlige fangstrate på 569 kg/time blev dog opnået i september 2014 og laveste på 174 kg/time i december 2014. Tabel 2. Fangst i tons samt CPUE (kg/time) fordelt på måneder i 2014, 2015 og 2016 År Måned Antal observationer Total fangst i tons CPUE kg/time 2014 9 87 302 569 2014 10 342 868 331 2014 11 117 236 260 2014 12 2 1 174 2015 9 44 141 410 2015 10 370 966 385 2015 11 166 497 434 2016 9 290 735 557 1 Catch Per Unit Effort – defineret som fangsten i kg pr. times fiskeri. 13 signifikant større i 300, 400 og 500 meters dybde i forhold til de øvrige dybder (p < 0,001) 10 . Førstegangs gydende hunner Dybde (m) 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Gennemsnitlig skjoldbredde (CL. mm) 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 2014 2015 2016 Figur 14. Gennemsnitlig skjoldlængde af førstegangs-gydende hunner som funktion af dybden baseret på måleprøver fra 2014 til 2016. Flere gangsgydende hunner Dybde (m) 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Gennemsnitlig skjoldbredde (CL. mm) 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 2014 2015 2016 Figur 15 Gennemsnitlig skjoldlængde af fleregangs-gydende hunner som funktion af dybden baseret på måleprøver fra 2014 til 2016. Tabel 4.Gennemsnitlig skjoldlængde for hanner førsteog flergangs-gydende hunner fordelt på dybdeinterval, baseret på måleprøverne fra forsøgsfiskeriet i 2015. År Stadie Dyb_int N CL_gnm CL_STD CL_Var CL_Min CL_Max 2015 Hanner 100 413 17.47 2.84 8.06 8.38 25.45 2015 Hanner 200 772 19.25 2.42 5.85 11.95 24.69 2015 Hanner 300 1782 20.24 2.58 6.65 8.84 26.68 2015 Hanner 400 203 21.82 2.76 7.60 11.94 27.89 2015 Hanner 500 113 23.07 2.75 7.56 11.06 28.46 2015 Primi 100 26 22.55 1.83 3.33 17.29 25.75 2015 Primi 200 97 22.17 1.60 2.56 17.23 24.9 10 ANOVA; 2015: df = 4, F = 53,57, p < 0,001; 2016: df= 3, F = 86,62, p < 0,001. 14 2015 Primi 300 302 22.90 1.71 2.92 18.93 28.21 2015 Primi 400 33 25.20 2.29 5.24 21.32 30.97 2015 Primi 500 66 26.91 1.58 2.50 22.65 30.02 2015 Multi 100 68 26.92 1.71 2.94 22.27 31.03 2015 Multi 200 428 26.76 1.76 3.11 20.17 33.21 2015 Multi 300 1083 27.21 1.73 2.99 20.38 35.00 2015 Multi 400 452 27.69 1.74 3.03 21.55 33.03 2015 Multi 500 193 28.84 1.99 3.95 22.8 33.45 Under forsøgsfiskeriet i 2014 blev der fisket på en ikke tidligere befisket bestand (”opsparet”) bestand, og det var derfor forventet, at der ville være store rejer til stede. Det var også forventet, at rejerne året efter generelt ville være mindre. En sammenligning af gennemsnitlig skjoldlængde for hvert udviklingsstadie i hvert dybdeinterval viste dog ingen entydige forskelle mellem 2014 og 2015 samt mellem 2015 og 2016 (Tabel 5 side 14). For hanners vedkommende var det kun individer fisket på 300 og 400 meters dybde, som havde en signifikant større gennemsnitlig skjoldlængde fra 2014 til 2015 11 . Samme tendens blev observeret i 2016, hvor hannerne i dette dybdeinterval var signifikant større end observeret i 2015 12 (Tabel 4, side 13; Tabel 5, side 14). Førstegangs-gydende hunner var den eneste gruppe, som viste en generelt faldende tendens i den gennemsnitlige skjoldlænge fra 2014 til 2015 13 (Tabel 3, side 12; Tabel 4, side 13). Omvendt var den gennemsnitlige skjoldlængde, for disse hunner i 300 meters dybde, signifikant større i 2016 sammenlignet med 2015 14 (Tabel 4, side 13; Tabel 5, side 14). For fleregangs-gydende hunner var det kun individer fisket på 300 og 400 meters dybde, der havde en signifikant større gennemsnitlig skjoldlængde 15 i 2015 i forhold til 2014 (Tabel 3, side 12; Tabel 4, side 13). Kun i 400 meters dybde var den gennemsnitlige skjoldlængde større for flergangs-gydende hunner i 2016 i forhold til 2015 16 (Tabel 4, side 13; Tabel 5, side 14). Tabel 5.Gennemsnitlig skjoldlængde for hanner førsteog flergangs-gydende hunner fordelt på dybdeinterval, baseret på måleprøverne fra forsøgsfiskeriet i 2016. År Stadie Dyb_int N CL_gnm CL_STD CL_Var Cl_Min CL_Max 2016 Male 100 64 18.27 2.15 4.64 12.88 23.24 2016 Male 200 1416 19.67 2.86 8.19 9.71 26.80 2016 Male 300 3062 20.98 2.80 7.82 10.64 27.80 2016 Male 400 863 21.94 2.76 7.6 10.89 27.87 2016 Male 500 278 22.25 2.10 4.42 15.39 28.18 2016 Multi 100 5 26.24 1.78 3.16 23.60 28.11 2016 Multi 200 554 27.12 2.01 4.05 18.55 36.42 2016 Multi 300 1866 27.45 2.14 4.6 18.66 34.70 2016 Multi 400 1689 28.41 2.05 4.18 18.57 35.41 2016 Multi 500 397 28.30 2.07 4.29 22.42 33.75 11 Student t-test; 300 m: ts = 4,55, P < 0,05 og 400 m: ts = -3,63, P < 0.05. 12 Student t-test; 300 m: ts = 0,22, P < 0,05. 13 Student t-test; 200 m: ts = 2,16, P < 0,05, 300 m: ts = 3,19, P < 0,05 og 400 m: ts = -1,06, P < 0.05. 14 Student t-test; 300 m: ts = 0,18, P < 0,05. 15 Student t-test; 300 m: ts = -2,08, P < 0,05 og 400 m: ts = -2,15, P < 0,05. 16 Student t-test; 400 m: ts = 0,21, P < 0,05. 15 2016 Primi 100 2 22.15 0.78 0.61 21.60 22.70 2016 Primi 200 132 22.48 2.08 4.33 13.70 26.28 2016 Primi 300 505 23.62 1.50 2.25 18.11 30.26 2016 Primi 400 292 24.23 1.71 2.93 19.21 29.91 2016 Primi 500 67 23.79 2.11 4.46 15.21 27.79 Bifangst Dataindsamling 2014 Der blev registreret bifangst af andre arter (Tabel 6) i 23 af de 34 prøver, der blev indsamlet. I de 23 prøver udgjorde bifangsten samlet cirka en tredjedel af fangsten. Den resterende del var rejer. Langt størstedelen af prøverne blev samlet på 300-400 m dybde. Tabel 6. Fiskearter registreret i bifangst I 2104 Polartorsk Brosme Hellefisk Ringbug Ålebrosme Tærbe Lodde Halvulk Knurulk Langebarn Havkat Af data fremgår ingen oplysninger om mængde eller antalsfordeling af de forskellige bifangst-arter. Dog er det flere steder noteret, at polartorsk udgør størstedelen af bifangsten. Dataindsamling 2015 Der blev registreret bifangst i 69 af de i alt 96 prøver (Tabel 7). Vægtmæssigt udgjorde bifangsten 0,5% af den samlede prøvemængde. Tabel 7. Fiskearter registreret i bifangst i 2015 (blå: nyregistreringer i 2015) Polartorsk Brosme Hellefisk Ringbug sp. Reinhardts Ringbug Pigget stenbider Lodde Atlantisk/grønlandsk halvulk Knurulk Krokodilleulk Paddeulk Langebarn-arter Plettet havkat Prikfisk-arter Alm. Håising Slughalsfisk Tiarmet blæksprutte Tærbe Polartorsk udgjorde vægtmæssigt samlet 72% af alle bifangster og udgjorde således hoveddelen af bifangsten. Vægtmæssigt udgjorde hellefisk 20% af alle bifangster. De resterende arter udgjorde de sidste 8% af bifangsterne. 16 Figur 16. Længdefordeling af polartorsk fanget som bifangst i rejefiskeriet i 2015 (N=597). I 2015 blev der foretaget måleprøver af polartorsk, der blev fanget som bifangst i rejefiskeriet. Af Figur 16 ovenfor fremgår det, at hovedvægten af polartorskene var 1113 cm, og enkelte individer var helt op til 24 cm. Dataindsamling 2016 I 2016 blev der indsamlet langt flere prøver fra forsøgsfiskeriet end i de to foregående år. Af de 249 prøver der blev indsamlet i 2016, blev der registreret bifangst af andre arter i større eller mindre grad i langt størstedelen af prøverne dvs. 218 prøver. Af de 218 prøver udgjorde bifangsten af identificerbare fisk vægtmæssigt samlet 58% af delprøven, dertil skal lægges yderligere 9% uidentificerbare fisk. Samlet var der således 67% bifangst af fisk. Den resterende del var rejer. Der blev registret 36 forskellige bifangstarter af fisk (Tabel 8, side 17). Til sammenligning blev der registret henholdsvis 11 og 18 arter i 2014 og 2015. Det relativt lave antal af forskellige arter de foregående år, kan hænge sammen med det relativt lave antal prøver, der blev indsamlet under forsøgsfiskeriet i de første år. Polar torsk udgjorde lige som i 2015 langt hovedparten af bifangsten idet ca. 55 % af bifangsten bestod af polar torsk. Hellefisk, ringbug sp., og knurulk udgjorde henholdsvis 28%, 27% og 19% af bifangsten. De resterende arter udgjorde hver især minder end 6% af bifangsten. I 2016 blev der foretaget måleprøver af bifangsten af hellefisk. Hellefisk i flere forskellige størrelse blev fanget, men størstedelen var mellem 30 og 45 cm (Figur 17, side 17). 17 Figur 17 Længdefordeling af hellefisk fanget som bifangst i rejefiskeriet i 2016 (N=227). Tabel 8. Fiskearter registreret i bifangst i 2016 (blå: nyregistreringer i 2016). Polartorsk Brosme Hellefisk Helleflynder Pigget stenbider Lodde Alm. Håising Plettet havkat Storøjet glathovedfisk Bairds glathovedfisk Knurulk Krokodilleulk Paddeulk Halvulk Tornulk Langebarn-arter Slimfisk Stribet havkat Prikfisk-arter Slughalsfisk Tærbe Arktisk rokke Sort smelt Ringbug sp. Reinhardts Ringbug Konklusion Fiskeriindsats Indsatsen i rejefiskeriet nord for 73°30’N var stort set uændret fra 2014 til 2015; der blev kun foretaget 32 flere slæb i 2015. Den lille forøgelse i fiskeriindsatsen fra 2014 til 2015 resulterede i en forøgelse (12%) i totalfangsten af rejer. Hvor indsatsen i udviklingsfiskeriet i 2014 hovedsagelig var koncentreret i området fra 74°15’N til 75°N, var indsatsen året efter rykket lidt sydligere fra 73°30’N til 74°07’N. I 2016 blev der primært fisket nord for 74°53’N og op til ca. 76°N i Melville Bugt, hvor 70% af fiskeriet var koncentreret på vestog østsiden af Isfjeldbanke samt på den nordlige side af banken. I 2016 blev der foretaget 341 flere slæb end i 2015 og den markante forøgelse i fiskeriindsatsen (59%), resulterede også i en markant forøgelse (ca. 75%) i totalfangsten af rejer i området. Fangstrater I 2014 faldt fangstudbyttet (CPUE) i løbet af fiskeriperioden i de felter, hvor fiskeriet var intensivt. Samme tendens blev ikke observeret året efter, men derimod var det gennemsnitlige fangstudbytte pr. time for hele fiskeriperioden højere end observeret i 2014. Fangstraten under udviklingsfiskeriet i Melville Bugt var 59 % og 55 % lavere end fangstraterne på den øvrige del af vestkysten i henholdsvis 2014 og 2015. 0 2 4 6 8 10 18 23 28 33 38 43 48 Frekvens (%) Lengde (cm) 18 På trods af en stigende fiskeriindsats i de områder hvor udviklingsfiskeriet har fundet sted over de seneste tre år (2014 til 2016) og hvor der har været fisket på en opsparet bestand, er de gennemsnitlige fangstrater øget hvert år, fra 346 kg/time i 2014 til 513 kg/time i 2016. Fangster fra de forsøgsstationer, der var udlagt i henholdsvis 2015 og 2016, var betydeligt mindre end de fangster fra de fire områder, hvor udviklingsfiskeret har været koncentreret i perioden fra 2014 til 2016. Udbredelse og tætheder Da der blev fisket i meget få feltkoder under forsøgsfiskeriet i både 2014 og 2015, er det ikke muligt at vurdere, om rejerne er udbredt i hele den sydlige del af forsøgsområdet fra 73°30’N til 74°45’N. Dog blev der i 2016 befisket 80% af de planlagte feltkoder (forsøgsstationer) og området blev således dækket langt bedre end i de foregående år. Med udgangspunkt i data fra forsøgsfiskeriet på de udlagte stationer og udviklingen i fiskerimønstret under udviklingsfiskeriet i 2014, 2015 og 2016 tyder det dog på, at rejerne sandsynligvis kun forekommer i rentable mængder i nogle afgrænsede områder i Melville Bugt. Størrelsesfordeling Rejerne fra Melville Bugt er generelt lidt større (målt som skjoldlængde) end observeret på resten af vestkysten. Hanner lå stort set inden for samme størrelsesinterval som observeret i de biologiske undersøgelser syd for Upernavik, hvorimod førstegangs-gydende og flergangs-gydende hunner generelt var større i Melville Bugt. I området syd for Upernavik, hvor der hvert år foretages biologiske undersøgelser, spænder skjoldlængden hos førstegangs-gydende hunner fra 19 til 28 mm, mens den i Melville Bugt ligger fra 17 til 30 mm. For flergangs-gydende hunner er den største observerede skjoldlængde syd for Upernavik 29 mm, mens den i Melville Bugt er op til 34 mm (mindste observerede længde = 20 mm). Populationsstrukturen i Melville Bugt adskiller sig fra den øvrige vestkyst ved, at andelen af flergangs-gydende hunner er betydeligt større. Det skyldes hovedsageligt, at rejebestanden i området er en ”opsparet” bestand, der ikke tidligere har været fisket på. Det må derfor antages, at forekomsten og mængden af store hunner i Melville Bugt vil falde til samme niveau som på resten af vestkysten i takt med, at der fiskes på bestanden over en årrække. 19 Bilag Bilag 1 – arbejdsgang i surveyfiskeriet I forsøgsområdet skal der befiskes én forsøgsstation i hver feltkode. Naturinstituttet rådgiver Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om hvilke stationer, hvert enkelt deltagende fartøj skal befiske. Departementet er afgørende instans i forhold hertil. Endvidere afhænger andelen af stationer, der skal befiskes af et givent fartøj, af den kvoteandel, dette fartøj har fået tildelt. Der SKAL UDFYLDES LOGBØGER både for surveyfiskeriet og for udviklingsfiskeriet, som sendes til GFLK. Såfremt en feltkode ikke befiskes, skal det dokumenteres hvorfor den ikke er befisket: eks. dårlig bund inden for hele feltkoden, problemer med is, område hvor bifangsten af koraller og svampe overstiger grænseværdier/tresholds… etc. Registrering af fangster Om registrering fra forsøgsstation inden for hver feltkode:  På hver station fiskes der i minimum 30 min. Effektiv fisketid regnet fra bunden.  Der udfyldes logbog for hvert slæb  Prøveindsamling - der ønskes 1 prøve fra hver befisket feltkode  En prøve på 5 kg udtages fra bingen og fryses ned i en kasse  Rejerne må ikke være sorterede  Skema, som fremgår af bilag 2, printes ud og udfyldes for hver prøve med følgende oplysninger: Start og slut dato og tid, start og slut position, start og slut dybde, vægt af måleprøven, den samlede vægt af rejefangsten i det slæb måleprøven er udtaget fra, start og slut bundtemperatur samt start og slut overfladetemperatur  Det er vigtigt, at skemaet vedlægges prøven  Alle bifangster noteres i logbogen. Prøverne sendes til Grønlands Naturinstitut. Kivioq 2 Box 570, 3900 Nuuk ”mærk dem rejeprøver fra forsøgsfiskeri i Melville Bugt”. 20 Særligt om registrering af koraller og svampe Hvis der under trawling fanges koraller og/eller svampe skal dette registreres.  Den samlede vægt af korallerne i slæbet registreres  Tag en prøve af korallerne og frys dem ned i en pose  Vedlæg et udfyldt skema til prøven med korallerne  Den samlede vægt af svampene i slæbet registreres  Tag en prøve af svampene og frys dem ned i en pose  Vedlæg et udfyldt skema til prøven med svampe.  Skemaet i Bilag 2 printes ud og udfyldes for hver prøve med følgende oplysninger: Start og slut dato og tid, start og slut position, start og slut dybde, vægt af prøven, den samlede vægt af enten fangsten af koraller eller fangsten af svampe i det slæb prøven er udtaget fra, start og slut bundtemperatur samt start og slut overfladetemperatur  Det er vigtigt, at skemaet vedlægges prøven 21 Kort over forsøgsområdet 2015 – det sydlige område 22 Forsøgsstationer i 2015 – sydlige område Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget MN007 1 MN006 1 MN005 1 MN004 1 MN003 1 MN002 1 MN001 1 MN440 1 MN439 1 MN438 1 MN437 1 MN436 1 MN435 1 MN434 1 MN433 1 MN432 1 MN431 1 MN430 1 MN429 1 MN428 1 MP006 1 MP005 1 MP004 1 MP003 1 MP002 1 MP001 1 MP440 1 MP439 1 MP438 1 MP437 1 MP436 1 MP435 1 MP434 1 MP433 1 MP432 1 MP431 1 MP430 1 MP429 1 MP428 1 MP427 1 MR005 1 MR004 1 MR003 1 MR002 1 MR001 1 MR440 1 29 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NH430 1 NH429 1 NH428 1 NH427 1 NH426 1 NH425 1 NH424 1 NH423 1 NH422 1 NH421 1 NH420 1 NH419 1 NH418 1 NH417 1 NJ440 1 NJ439 1 NJ438 1 NJ437 1 NJ436 1 NJ435 1 NJ434 1 NJ433 1 NJ432 1 NJ431 1 NJ430 1 NJ429 1 NJ428 1 NJ427 1 NJ426 1 NJ425 1 NJ424 1 NJ423 1 NJ422 1 NJ421 1 NJ420 1 NJ419 1 NJ418 1 NJ417 1 NJ416 1 NK440 1 NK439 1 NK438 1 NK437 1 NK436 1 NK435 1 NK434 1 30 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NK433 1 NK432 1 NK431 1 NK430 1 NK429 1 NK428 1 NK427 1 NK426 1 NK425 1 NK424 1 NK423 1 NK422 1 NK421 1 NK420 1 NK419 1 NK418 1 NK417 1 NK416 1 NL439 1 NL438 1 NL437 1 NL436 1 NL435 1 NL434 1 NL433 1 NL432 1 NL431 1 NL430 1 NL429 1 NL428 1 NL427 1 NL426 1 NL425 1 NL424 1 NL423 1 NL422 1 NL421 1 NL420 1 NL419 1 NL418 1 NL417 1 NM439 1 NM438 1 NM437 1 NM436 1 NM435 1 31 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NM434 1 NM433 1 NM432 1 NM431 1 NM430 1 NM429 1 NM428 1 NM427 1 NM426 1 NM425 1 NM424 1 NM423 1 NM422 1 NM421 1 NM420 1 NM419 1 NM418 1 NM417 1 NM416 1 NM415 1 NM414 1 NN439 1 NN438 1 NN437 1 NN436 1 NN435 1 NN434 1 NN433 1 NN432 1 NN431 1 NN430 1 NN429 1 NN428 1 NN427 1 NN426 1 NN425 1 NN424 1 NN423 1 NN422 1 NN421 1 NN420 1 NN419 1 NN418 1 NN417 1 NN416 1 NN415 1 32 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NN414 1 NN413 1 NN412 1 NN411 1 NP438 1 NP437 1 NP436 1 NP435 1 NP434 1 NP433 1 NP432 1 NP431 1 NP430 1 NP429 1 NP428 1 NP427 1 NP426 1 NP425 1 NP424 1 NP423 1 NP422 1 NP421 1 NP420 1 NP419 1 NP418 1 NP417 1 NP416 1 NP415 1 NP414 1 NP413 1 NP412 1 NP411 1 NP410 1 NP409 1 33 Kort over forsøgsområdet i 2016 – Nordlige område 34 Forsøgsstationer i 2016 – Nordlige område Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NR437 1 NR436 1 NR435 1 NR434 1 NR433 1 NR432 1 NR431 1 NR430 1 NR429 1 NR428 1 NR427 1 NR426 1 NR425 1 NR424 1 NR423 1 NR422 1 NR421 1 NR420 1 NR419 1 NR418 1 NR417 1 NR416 1 NR415 1 NR414 1 NR413 1 NR412 1 NR411 1 NR410 1 NR409 1 NR408 1 NS435 1 NS434 1 NS433 1 NS432 1 NS431 1 NS430 1 NS429 1 NS428 1 NS427 1 NS426 1 NS425 1 NS424 1 NS423 1 NS422 1 NS421 1 NS420 1 35 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NS419 1 NS418 1 NS417 1 NS416 1 NS415 1 NS414 1 NS413 1 NS412 1 NS411 1 NS410 1 NS409 1 NS408 1 NS407 1 NS406 1 NS405 1 NS404 1 NS403 1 NS402 1 NS401 1 NS400 1 NS399 1 NS398 1 NS397 1 NS396 1 NS395 1 NS394 1 NS393 1 NS392 1 NT434 1 NT433 1 NT432 1 NT431 1 NT430 1 NT429 1 NT428 1 NT427 1 NT426 1 NT425 1 NT424 1 NT423 1 NT422 1 NT421 1 NT420 1 NT419 1 NT418 1 NT417 1 36 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NT416 1 NT415 1 NT414 1 NT413 1 NT412 1 NT411 1 NT410 1 NT409 1 NT408 1 NT407 1 NT406 1 NT405 1 NT404 1 NT403 1 NT402 1 NT401 1 NT400 1 NT399 1 NT398 1 NT397 1 NT396 1 NT395 1 NT394 1 NT393 1 NT392 1 NV432 1 NV431 1 NV430 1 NV429 1 NV428 1 NV427 1 NV426 1 NV425 1 NV424 1 NV423 1 NV422 1 NV421 1 NV420 1 NV419 1 NV418 1 NV417 1 NV416 1 NV415 1 NV414 1 NV413 1 NV412 1 37 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NV411 1 NV410 1 NV409 1 NV408 1 NV407 1 NV406 1 NV405 1 NV404 1 NV403 1 NV402 1 NV401 1 NV400 1 NV399 1 NV398 1 NV397 1 NV396 1 NV395 1 NV394 1 NV393 1 NV392 1 NX431 1 NX430 1 NX429 1 NX428 1 NX427 1 NX426 1 NX425 1 NX424 1 NX423 1 NX422 1 NX421 1 NX420 1 NX419 1 NX418 1 NX417 1 NX416 1 NX415 1 NX414 1 NX413 1 NX412 1 NX411 1 NX410 1 NX409 1 NX408 1 NX407 1 NX406 1 38 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NX405 1 NX404 1 NX403 1 NX402 1 NX401 1 NX400 1 NX399 1 NX398 1 NX397 1 NX396 1 NX395 1 NX394 1 NX393 1 NX392 1 NZ427 1 NZ426 1 NZ425 1 NZ424 1 NZ423 1 NZ422 1 NZ421 1 NZ420 1 NZ419 1 NZ418 1 NZ417 1 NZ416 1 NZ415 1 NZ414 1 NZ413 1 NZ412 1 NZ411 1 NZ410 1 NZ409 1 NZ408 1 NZ407 1 NZ406 1 NZ405 1 NZ404 1 NZ403 1 NZ402 1 NZ401 1 NZ400 1 NZ399 1 NZ398 1 NZ397 1 NZ396 1