Forstyrrelser i grønlandske havfuglekolonier, med speciel fokus på ynglende havterner på Kitsissunnguit (Grønne Ejland), Disko Bugt. Technical Report No. 71

1 Titel: Forstyrrelser i grønlandske havfuglekolonier, med speciel fokus på ynglende havterner på Kitsissunnguit (Grønne Ejland), Disko Bugt Forfatter: Carsten Egevang, Grønlands Naturinstitut. Serietitel og nummer: Teknisk rapport nr. 71 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsestidspunkt: Februar 2008 Kvalitetssikring: Fernando Ugarte og Lars Maltha Rasmussen Oversættelse: Bula Larsen (sammenfatning til grønlandsk) Finansiering: Forsidefoto: Carsten Egevang ISBN: 87–91214-32-7 ISSN: 1397-3657 Bedes citeret: Egevang, C. 2008 Forstyrrelser i grønlandske havfuglekolonier. Teknisk Rapport nr. 71, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Rekvireres: Rapporten er udelukkende udgivet elektronisk. PDF-fil af Rapporten findes på instituttets hjemmeside http://www.natur.gl/publikationer/tekniske rapporter Det er muligt at rekvirere en udskrift af rapporten her: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk, Grønland Tlf. +299 36 12 00 Fax. +299 36 12 12 in[email protected] www.natur.gl 2 Forstyrrelser i grønlandske havfuglekolonier Med speciel fokus på ynglende havterner på Kitsissunnguit (Grønne Ejland), Disko Bugt af Carsten Egevang Teknisk rapport nr. 71, 2008 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3 Indholdsfortegnelse Eqikkaaneq .................................................................................................................................................... 4 Summary ........................................................................................................................................................ 4 Sammenfatning ............................................................................................................................................. 5 Taksigelser ..................................................................................................................................................... 5 Baggrund ....................................................................................................................................................... 5 Definition af forstyrrelse ............................................................................................................................... 6 Effekter af forstyrrelse ................................................................................................................................... 7 Typer af forstyrrelser i Grønland ................................................................................................................... 9 Er arktiske havfugle specielt følsomme overfor forstyrrelser? ................................................................... 11 Habituering og tolerance ............................................................................................................................. 12 Kitsissunnguit ............................................................................................................................................... 13 Anbefalinger til færdsel på Kitsissunnguit ................................................................................................... 15 Svømmesnepper og andre ynglende vandfugle .......................................................................................... 18 Alkefugle og andre ynglende havfugle ........................................................................................................ 18 Litteratur ...................................................................................................................................................... 20 Appendiks I .................................................................................................................................................. 22 4 Forstyrrelser i grønlandske havfuglekolonier Med speciel fokus på ynglende havterner på Kitsissunnguit (Grønne Ejland), Disko Bugt Eqikkaaneq Kalaallit Nunaanni imaani timmissat ineqarfiinik inunnit ’pinngortitamilu immini’ akornusiinerit kinguneri qaammarsaavigissallugit ajornakusoortorujussuuvoq. Imaani timmiaqassuseq Kalaallit Nunaanni nunanilu allani iluamik misissuivigineqarnikuunngilaq. Akornusiinerit sunniutaat ataatsimut qulequtserneqarsinnaanngillat, imaani timmissat akornusiinernut assigiinngeqisumik akiuussinnaassuseqarmata, apeqqutaallutik timmissat ulorianarsinnaassusilinnut nujuassusiat, nunami sumiinneri aammalu timmissat qanoq piniagaatigineri. Aammattaaq akornusiinernut assigiinngitsumik akiuussinnaassuseqarnermut apeqqutaapput imaani timmiaqatigiit sorliunersut, ineqarfiit aammalu timmissat ataasiakkaat qanoq ittuuneri. Tamakku taakkartukkat pingaartillugit nalunaarusiami siunertarineqarpoq imaani timmissat piaqqiortarfiini takornariaqarnermi pinngortitamik atuinermi akornusiisinnaanermut annikillisaasinnaasunik malittarisassanik innersuussinissaq. Kitsissunnguit qeqertaanni takornariaqarneq eqqarsaatigalugu pinngortitamik atuinerup annertusarnerani innersuussutigineqassaaq qeqertat immikkoortiterneqassasut tikinneqarsinnaasunut illersuinissarlu siunertaralugu tikinneqaqqusaanngilluinnartunut. Taakku saniatigut innersuussutigineqassaaq imaani timmissat piaqqiortarfiini pisuinnartunut aqqutissiatigut takornariat ataatsimoorlutik tulleriiaarlutik uninnatillu ingerlasassasut, angallassisumillu ingiaqatigineqartassasut. Piaqqiornerup aallartinnerata nalaani akornusersuinnginnissaq aalajangiuttariaqarpoq, qeqertaniillu avasissutsip 200 meterip iluani angalasoqartariaqarani. Kitsissunnguit takornariaqarfittut aalajangiunneqassappat imaani timmiaqatigiinnut sunniutigisat pilersaarusiukkamik alaatsinaaffigineqartariaqarput. Kitsissunnguit pillugit erseqqinnerusumik innersuussutit nalunaarusiap naggataatungaani eqikkarneqarsimapput. Summary The effect of disturbance, both human and “natural”, in Greenland seabird colonies is very difficult to assess. This is partly due to the lack of studies on the topic carried out in Greenland or abroad. It is also difficult to make broad generalisations because tolerance to disturbance can vary at the species-, colonyand individual level. These differences in tolerance are driven by factors such as the degree of habituation, geographical location and local hunting pressure. With these reservations in mind, the overall intention of this report is to list a series of recommendations to reduce disturbances related to tourism and education activities in Greenland seabird colonies. If tourism and education activities at the archipelago of Kitsissunnguit would increase in the future, it is recommended that the location should be subdivided into sections where a limited admittance is allowed and into “no-go” sections that are closed to the public. It is furthermore recommended that traffic in areas 5 with breeding Arctic terns should only be conducted at designated footpaths where visitors walk in groups, in line and under the guidance of a certified guide. Disturbance should be avoided altogether in the beginning of the breeding season and boat traffic should not be authorized within 200 meters of the shoreline of the islands. If future tourism and education activities are carried out at Kitsissunnguit, it is strongly recommended that the effect of these activities are closely monitored and included in a monitoring plan for the area. Sammenfatning Effekten af forstyrrelse, menneskelig såvel som ”naturlig”, i forbindelse med havfuglekolonier i Grønland er særdeles vanskelig at belyse. Dels mangler der egentlige undersøgelser, såvel i Grønland som i udlandet. Dels er det ikke muligt at generalisere forstyrrelsers betydning, da havfugle udviser store toleranceforskelle overfor forstyrrelser bestemt af faktorer som eksempelvis af graden af habituering, geografisk placering og jagttryk, samtidigt med at disse forskelle kommer til udtryk både på arts-, koloniog individniveau. Med disse forbehold er intentionen med denne rapport, at anbefale nogle forholdsregler der mindske forstyrrelseseffekten i relation til turismeog formidling i områder med ynglende havfugle. Ved en mulig udvidelse af aktiviteter i forbindelse med turismeog formidlingsaktiviteter på øgruppen Kitsissunnguit, anbefales det at øerne opdeles skarpt i områder, hvor besøg er tilladt, og i beskyttelsesområder der friholdes helt for besøgende. Endvidere anbefales det at færdsel i områder med ynglende havfugle kun foregår ad udlagte stier, hvor besøgende bevæger sig i samlet gruppe, gående på en linje uden at gøre ophold, og under ledsagelse af en guide. Forstyrrelser bør undgås i den første del af ynglecyklussen, og sejlads bør ikke forgå nærmere end 200 m fra øerne. Hvis det besluttes at gennemføre turismeog formidlingsaktiviteter på Kitsissunnguit, bør effekten af disse aktiviteter på havfuglebestandene overvåges ved udarbejdelse af et egentligt moniteringsprogram. De specifikke anbefalinger for Kitsissunnguit er sammenfattet i Appendiks I bagerst i rapporten. Taksigelser Kommentarer og forslag til sproglige rettelser blev tilført rapporten af Kate Skjærbæk Rasmussen, Direktoratet for Miljø og Natur og fra Lars Maltha Rasmussen, Grønlands Naturinstitut, hvilket har bidraget væsentligt til læserens forståelse af rapportens indhold. Endelig bygger rapporten på erfaringer indsamlet ved feltarbejde på Kitsissunnguit i perioden 2002-2006, hvor en lang række personer fra både indog udland har bidraget – tak til alle. Baggrund Kitsissunnguit (Grønne Ejland) er udpeget som Ramsar-område, på grundlag af lokalitetens betydning som yngleog rasteområde for flere arter af havfugle og vandfugle, herunder Grønlands største bestand af havterner (Egevang & Boertmann 2001). Kitsissunnguit er et forvaltningsmæssigt højt prioriteret naturområde, og i foråret 2008 træder en fredningsbekendtgørelse i kraft for området. I denne 6 Figur 1. Forstyrrelse i havfuglekolonier kan udspringe fra menneskelige aktiviteter, eller være af mere naturlig karakter, som her hvor en vandrefalk forårsager masseopflyvning og antiprædator-adfærd i havternekolonien på Kitsissunnguit. bekendtgørelse har Direktoratet for Miljø og Natur givet hjemmel til, at der kan foretages guidede ture til Kitsissunnguit, netop for at formidle områdets enestående naturværdier. Desuden har Direktoratet for Miljø og Natur igangsat et økoturismeprojekt, som skal klarlægge hvilke muligheder, der er for udvikling af turisme i området ud fra den betragtning, at den skal være bæredygtig og uden en negativ påvirkning af naturen. Inden Direktoratet for Miljø og Natur fastlægger et koncept for guidede ture til Kitsissunnguit bør det imidlertid belyses, hvorvidt sådanne aktiviteter bedst gennemføres, uden at dette afstedkommer en forringelse af de unikke naturværdier på Kitsissunnguit. En sådan vurdering vanskeliggøres imidlertid af, at der ikke forligger egentlige feltundersøgelser med kontrollerede forsøg, der belyser påvirkninger og langtidseffekter af forstyrrelser i havfuglekolonier. Denne rapport forsøger at liste forskellige typer af menneskelig forstyrrelse i Grønland og disses potentielle effekt. Med baggrund i litteraturen og i feltarbejde på Kitsissunnguit præsenteres en række anbefalinger for færdsel i forbindelse med turismeog formidlingsaktiviteter på Kitsissunnguit. Definition af forstyrrelse Begrebet forstyrrelse kan omfatte vidt forskellige hændelser og opfattes forskelligt, alt efter synsvinkel. I denne rapport benyttes følgende definition af menneskelig forstyrrelse i forbindelse med havfuglekolonier, 7 Figur 2. Forstyrrelse i havfuglekolonier kan føre til afkøling af æg og unger. Særlig kritisk er perioden lige omkring klækning, og de første af ungens levedage. En forværrende omstændighed er barsk vejr, særlig kombinationen af kraftig vind og regn. afledt fra Nisbet (2000): ”Menneskelig forstyrrelse er enhver menneskelig aktivitet der forårsager direkte ændringer i adfærd eller fysiologi hos et eller flere individer i en havfuglekoloni.” I denne sammenhæng er det værd at nævne, at sådanne ændringer eller forstyrrelser også er et ”naturligt” forekommende fænomen i forbindelse med havfuglekolonier, eksempelvis skabt ved at et rovdyr jager i koloni eller et isbjerg kæntrer tæt ved kolonien. Uanset årsagen til forstyrrelsen har den ofte den samme effekt på bestandsniveau. I denne rapport benyttes ordet forstyrrelse fremover alene om menneskelig forstyrrelse. Effekter af forstyrrelse Forstyrrelse opererer på mange forskellige niveauer i havfuglebestande. Typisk vil en forstyrrelse udløse et respons hos individet, men effekten af en forstyrrelse kan være af meget forskellig karakter. I dette kapitel listes en række effekter af forstyrrelse, både milde og mere kritiske, i grønlandske havfuglekolonier. Fugle reagerer på menneskelig aktivitet nær ynglepladsen ved at blive agtpågivende, flytte sig væk eller kan i nogle tilfælde udvise fjendtlig adfærd. Når en person nærmer sig en rugende fugl, vil den først reagere ved at blive agtpågivende og afbryde den adfærd den igangværende adfærd (eksempelvis hvile, ungefodring, fjerpleje). Kommer personen nærmere, flyver fuglen op. Afhængigt af art eller tidspunkt på ynglecyklus, kan opflyvningen resulterer i af fuglen forsvinder fra reden i kortere eller længere tid, eller adfærden kan gå 8 Figur 3. Forstyrrelse i havfuglekolonier kan føre til øget rede-prædation fra eksempelvis måger, når den rugende fugl, der ellers vil beskytte æg og unger, opskræmmes fra reden. over i en direkte antiprædatoradfærd. Sådan adfærd er meget udtalt i havternekolonier, hvor fuglene kollektivt dykker skrigende ned over en indtrængende person (eller polarræv) og hakker på indtrængeren i et forsøg på at jage denne væk. Denne adfærd er særligt udtalt i perioden efter klækning af æggene og til ungerne er flyvefærdige. Forstyrrelser kan resultere i øgede energetiske omkostninger hos det voksne individ i kolonien. I de tilfælde hvor dette blot kommer til udtryk i form af agtpågivenhed må det betragtes som en meget mild effekt af forstyrrelse, som både er vanskelig at registrere og vurdere langtidseffekten af, da individets typiske respons er en mindre adfærdsændring som at løfte hovedet, men uden opflyvning. Hos rider er en stigning i hjerteraten, forårsaget af en forstyrrelse, blevet registreret med en efterfølgende stigning i de energetiske omkostninger (Beale & Monaghan 2004). Afkøling af æg/unger kan forekomme, hvor forældrefuglene skræmmes af reden som følge af en forstyrrelse. Afkølingen af æg kan føre til en nedsat klækkerate (antallet af æg i en rede der udklækkes), mens afkøling af unger kan føre til en nedsat ungeoverlevelse. I tilfælde hvor forstyrrelseskilden hurtig bevæger sig væk fra reden vil forældrefuglene hurtigt vende tilbage til reden, og med mindre en ny forstyrrelseskilde opstår efter kort tid, vil den negative effekt være minimal, og typisk ikke øge dødeligheden blandt æg/unger. Effekten af denne type forstyrrelse vil være afhængig af vejrlig, hvor en situation med kraftig vind og regn har størst negativ effekt, mens effekten ved stille, solrigt vejr sandsynligvis er negligerbar. 15 Figur 8. Kort over Basisø (Kitsissunnguit), fangsthytte og eksisterende stier indtegnet. Den 3,2 km2 store Ø er dækket af ynglende havterner, med undtagelse af et mindre område (skraveret) i den vestlige del af øen. Kitsissunnguit er en enestående fuglelokalitet, både i national og international sammenhæng, og hvis lokaliteten i fremtiden skal indgå i turismeog formidlingsaktiviteter, er det vigtigt at effekten af disse aktiviteter moniteres. Fra feltarbejdet i 2002-2006 foreligger detaljeret oplysninger om havternernes, såvel som og de andre havog vandfugles, udbredelse på øerne. Disse data kunne passende danne grundlaget for en ”før-forstyrrelse” udbredelse, og sammenlignes med optællinger af fuglenes antal og udbredelse efter at disse aktiviteter er indledt. Det anbefales således at forvaltningsmyndighederne udarbejder et forslag til en egentlig moniteringsplan for området. Der er ikke erfaringer med turisme i havfuglekolonier i Grønland, og erfaringerne fra Kitsissunnguit vil kunne danne grundlag for forvaltningen af naturområder i forbindelse med udbygning af økoturisme i Grønland. Anbefalinger til færdsel på Kitsissunnguit Dette kapitel indeholder anbefalinger til, hvordan færdsel på Kitsissunnguit kan foregå i forbindelse med turisme og formidling på øerne. Som nævnt ovenfor er udgangspunktet, at fremme brugen af øgruppen til formidling/turisme-mæssige formål, men at aktiviteter i forbindelse hermed skal foregå med en minimal forstyrrelse af det unikke fugleliv. Havterne Der er ikke udført egentlige undersøgelser i Grønland af hvordan forstyrrelse påvirker havterner. Følgende anbefalingerne bygger i stedet på feltarbejde udført af Grønlands Naturinstitut på Kitsissunnguit gennem fem sæsoner i perioden 2002-2006. Feltarbejdet omfattede optælling af øernes ynglebestand, indsamling af ynglebiologiske parametre og observationer af fødevalg. Der er sammenlagt tilbragt mere end 7½ måned på Kitsissunnguit indenfor ternernes yngletid. Fra udlandet foreligger en del undersøgelser af hvordan havfugle, og specifikt terner, påvirkes af menneskelige forstyrrelser. Mest omfattende gennemgang findes i 16 Figur 9. De vestligste skær i Kitsissunnguit-øgruppen, Saattuarsuit huser høje tætheder af ynglende havfugle. Fuglene udviser et kraftigt respons på forstyrrelse, og færdsel i nærheden af Saattuarsuit bør undgås. to review-artikler (Nisbet 2000; Carney & Sydeman 1999), hvor især den førstnævnte reference indeholder oplysninger om terner, habituering og forstyrrelser. Upublicerede felterfaringer fra netop Kitsissunnguit samt konklusioner fra disse review-artikler danner udgangspunktet for nedenstående anbefalinger. Opdeling i ”no-go”-områder og besøgsområder. Helt centralt for et besøg i ternekolonierne på Kitsissunnguit er, at forvaltningen opererer med en skarp opdeling af områderne. Således at visse områder helt friholdes fra besøgende (såkaldte ”no-go”-områder), mens andre områder udlægges som besøgsområder. Desuden viser erfaringer, at en koncentration af forstyrrelserne til få områder er mest optimal, dersom ternerne udviser en høj grad af habituering, således at de gradvist udviser stigende tolerance for forstyrrelser, både indenfor den samme ynglesæson (C. Egevang pers. obs.), men også med en akkumulerende effekt over flere ynglesæsoner (Nisbet 2000). Anvendes i stedet en ”turnusordning” for besøg i de forskellige delområder af kolonien, vil forstyrrelseseffekten blot spredes over et større område og dermed påvirker flere individer. Et bærende element i terners (havfugles) habituering er imidlertid at forstyrrelsen er forudsigelig – altså gøres så standardiseret som muligt. I tilfældet Kitsissunnguit, er det således vigtigt, at besøgende bevæger sig ad præ-definerede ruter i områderne med ynglende terner, og ikke bevæger sig uden for disse ruter. På Basisø (Kitsissunnguit) findes allerede enkelte små, svagt markerede stier (se Fig. 8), som konsekvent har været benyttet under feltarbejdet i 2002-2006. En vis grad af habituering/ tolerance er sandsynligvis allerede opnået hos fuglene der yngler tættest på disse stier. Det anbefales derfor, at disse stier benyttes ved fremtidige besøg, i stedet for at etablere nye stier i området. 17 Omkring den øvrige færdsel i områder med ynglende terner anbefales det, at besøgende grupper bevæger sig i samlet gruppe, og så vidt muligt holder sig i konstant bevægelse uden at gøre ophold i længere tid (for at undgå afkøling af æg/unger). Hvis der gøres ophold anbefales det at dette gøres siddende, og uden pludselige bevægelser og lyde. Erfaringerne fra feltarbejdet på Kitsissunnguit viser, at forstyrrelsen er størst når man står oprejst i det flade landskab frem for at sidde ned. Yderligere anbefales det, at gruppen bevæger sig på en linje, og ikke som en række gennem terrænet. På den måde minimeres antallet af fugle der forstyrres ved færdsel, og samtidig mindskes risikoen for at en rede trædes i stykker. Forstyrrelsen kan yderligere minimeres ved at gruppen bevæger sig langs kystlinjen i tidevandszonen, hvor ternerne ikke anbringer deres reder. Omkring tidspunktet for besøgende på Kitsissunnguit, bør starten af ynglesæsonen, dvs. maj måned og første uge af juni, undgås. Havterner kan flytte mellem kolonier fra år til år (Egevang et al. 2005), og kan desuden helt springe en ynglesæson over uden at yngle (Levermann & Tøttrup 2007). ”Beslutningen” om at yngle, og i hvilken koloni, i det indeværende år træffes ved starten af ynglecyklussen, og bestemmes sandsynligvis af flere faktorer, herunder den aktuelle fødetilgang og forstyrrelsesniveauet i området. Det er sandsynligt at starten af ynglesæsonen er en særlig sårbar periode, og forstyrrelsesniveauet bør, så vidt muligt, holdes på et minimum i denne periode. Gruppestørrelsen af besøgende er af mindre betydning så længe anbefalingen om at bevæge sig i samlet gruppe overholdes. Dog skal det nævnes, at jo større gruppen bliver, des større bliver chancen for at gruppen bliver opdelt i mindre grupper der færdes gennem terrænet, således at forstyrrelsesniveauet højnes (C. Egevang pers. obs. ). På samme måde er det vanskeligt at fastsætte antallet af besøg i kolonien. Den udslagsgivende faktor er hvor stor en samlet forstyrrelse der tilføres kolonien. Uden fundering i egentlige feltundersøgelser vurderes det at maksimalt et dagligt besøg i ternernes yngletid (maj til midten af august), hvor de generelle retningslinjer overholdes ikke i sig selv vil medføre en mærkbar negativ effekt på de ynglende terner. I forbindelse med planer om udvidelse af turismeog formidling på Kitsissunnguit melder spørgsmålet sig om hvorvidt overnatning på øerne skal være tilladt. Muligheden for overnatning vil utvivlsomt medføre en øget forstyrrelse på lokaliteten, og det anbefales at hvis dette tillades, begrænses til et udpeget område hvor der ikke yngler terner eller andre fugle i større antal. Det er samtidigt værd at bemærke at mulighed for organiseret overnatning på Kitsissunnguit, vil skabe krav om en række faciliteter som eksempelvis toiletter, adgang til drikkevand samt en vis form for vedligeholdelse. Sammenfattende for ovennævnte anbefalinger og retningslinjer til hvordan persongrupper kan færdes på Kitsissunnguit, gælder at de er vanskelige at effektivisere uden brug af en guide, der kan håndhæve bestemmelserne. Det er vigtigt at understrege at anbefaling af færdsel på øerne er betinget af at retningslinjerne følges, og følges nøje som beskrevet. I Grønland færdes folk normalt uden videre restriktioner i naturen, og det er vanskeligt at forestille sig at simpel skiltning på lokaliteten vil være tilstrækkeligt at retningslinjerne efterleves. Havterner på Kitsissunnguit udviser ikke stort respons på forbipasserende både, og en bufferzone på 200 m som friholdes fra sejlads, synes at være tilstrækkelig for øerne i øgruppen. Dette er i tråd med undersøgelser af sejlads ved havternekolonier, hvor en zone på 100 meter anbefales (Burger 1998). 18 Figur 10. På Kitsissunnguit yngler mange arter af havog vandfugle, blandt andet Thorshane, der er en særdeles sjælden ynglefugl i Vestgrønland. Svømmesnepper og andre ynglende vandfugle På Kitsissunnguit yngler foruden den store bestand af havterner, en række vandfuglearter der har relevans i forbindelse med turisme og formidling af øernes naturværdier. Særligt de mange små vandhuller og søer, der findes på øerne har mange arter af ynglefugle tilknyttet. Her er det især svømmesnepperne odinshane og thorshane, der vil være interessante for besøgende med interesse for fugle og natur. Thorshanen er en yderst fåtallig ynglefugl i Vestgrønland, hvis forekomst sandsynlig er bestemt af netop havterner (Egevang et al. 2004), og kræver derfor særlige hensyn i forbindelse med forstyrrelse. Hvis udvalgte småsøer med svømmesnepper skal være genstand for formidlingsaktiviteter anbefales det, at opholdet ved disse søer gøres så kort som muligt (under 10 minutter), eventuelt med brug af permanente observationsskjul der mindsker forstyrrelseseffekten. Alkefugle og andre ynglende havfugle På Kitsissunnguit yngler der fire arter af alkefugle, hvilket i sig selv giver øerne status som vigtig fuglelokalitet. Tejst yngler spredt på samtlige øer på Kitsissunnguit, mens alk og lunde kun yngler på den vestligste ø, Niaqornaq, samt på skærene Saattuarsuit. Fordelt på 4-5 lokaliteter i Disko Bugt yngler et mindre antal af den lille alkefugl søkonge, med flest ynglepar på Saattuarsuit. Den lille, lavtliggende gruppe af skær huser også store tætheder af fugle, der kunne have potentiale som turismeog formidlingsmæssigt aktiv. Erfaringer fra feltarbejde i 2002-2006 viser imidlertid at ynglefuglene på Saattuarsuit er ekstremt følsomme overfor forstyrrelser, sandsynligvis som et resultat af skærenes flade beskaffenhed og et generelt 19 Figur 11. Lavt pilekrat ved den sydlige bugt på Basisø (Kitsissuunguit) – et af de få områder på øen, hvor der ikke yngler havterner. højt jagttryk i området. Ynglefuglene, især de ynglende lunder, går på vingerne på adskillige hundrede meters afstand når en båd nærmer sig. Det anbefales således at Saattuarsuit helt friholdes fra turismeog formidlingsaktiviteter, og at forbuddet (Anonym 2004) mod ilandsstigning og sejlads indenfor 500 meter fortsat opretholdes. På de stejle østvendte klippesider af øen Niaqornaq yngler alk, lunde og tejst. Disse fugle udviser ikke samme flugtafstand som fuglene på det nærliggende Saattuarsuit, og det vurderes at man fra søsiden kan iagttage fuglene med et minimum af forstyrrelser såfremt man nøje overholder fastlagte restriktioner med hensyn til hastigheden for sejlads. 20 Litteratur Anonym (2004). "Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 21. januar 2004 om beskyttelse af fugle." Beale, C. M. & P. Monaghan (2004). Human disturbance: people as predation-free predators? Journal of Applied Ecology 41: 335-343. Boertmann, D. (2000). Greenland. Important Bird Areas in Europe. M. F. Heath and M. I. Evans. Cambridge, UK, Birdlife International. 1: Northern Europe: 187-204. Burger, J. (1998). "Effects of motorboats and personal watercraft on flight behavior over a colony of common terns." The Condor 100: 528-534. Carney, K. M. & W. J. Sydeman 1999 “A Review of Human Disturbance Effects on Nesting Colonial Waterbirds“ Waterbirds. Vol. 22 (1): 68-79 Chardine, J. & V. Mendenhall (1998). Human Disturbance in Arctic Seabird Colonies. CAFF Tecnical Report. C. S. W. Group, Conservation of Arctic Flora and Fauna. Egevang, C. & D. Boertmann (2008) in press.” Ross’s Gulls (Rhodostethia rosea) Breeding in Greenland: A Review, with Special Emphasis on Records from 1979 to 2007” ARCTIC. Egevang, C., D. Boertmann and O. S. Kristensen (2005). Monitering af havternebestanden på Kitsissunnguit (Grønne Ejland) og den sydlige del af Disko Bugt, 2002-2004. Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr. 62: 41 sider. Egevang, C., K. Kampp & D. Boertmann (2004). "The Breeding Association of Red Phalaropes (Phalaropus fulicarius) with Arctic Terns (Sterna paradisaea): Response to a Redistribution of Terns in a Major Greenland Colony." Waterbirds 27(4): 406-410. Egevang, C. & D. Boertmann (2003). Havternen i Grønland - status og undersøgelser 2002. Roskilde, Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk Rapport nr. 438, 72 sider. Egevang, C. & D. Boertmann (2001). The Greenland Ramsar sites - A status report, Danmarks Miljøundersøgelser, Teknisk Rapport nr. 346, 96 sider. Falk, K. & K. Kampp (2001). Lomvien i Grønland: mulige effekter af forskellige bestandspåvirkende faktorer, og praktiske grænser for resourceudnyttelse, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr. 38, 52 sider. Frich, A. S. (1997). Fuglelivet og dets udnyttelse på Grønne Ejland i Vestgrønland, juni 1996. Nuuk, Greenland, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr. 1, 19 sider. 21 Jørgensen, P. S., M. W. Kristensen & C. Egevang (2007). "Red Phalarope Phalaropus fulicarius and Rednecked Phalarope Phalaropus lobatus behavioural response to Arctic Tern Sterna paradisaea colonial alarms." Dansk Oritologisk Forenings Tidsskrift 101: 73-78. Levermann, N. & A. P. Tøttrup (2007). "Predator Effect and Behavioral Patterns in Arctic Terns (Sterna paradisaea) and Sabine’s Gulls (Xema sabini) During a Failed Breeding Year." Waterbirds 30(3): 417-420. Merkel, F., A. S. Frich & P. Hangaard (1999). Polarlomvien i Disko Bugt og det sydlige Upernavik, 1998 Nuuk, Teknisk rapport nr. 25, Grønlands Naturinstitut: 86. Nisbet, I. C. T. (2000). "Disturbance, Habituation, and Management of Waterbird Colonies." Waterbirds 23(2): 312-332. 22 Appendiks I Skematisk oversigt over anbefalinger i relation til turismeog formidlingsprojekter på øgruppen Kitsissunnguit. Monitering Der er behov for at kunne påvise en evt. negativ effekt af turismeog formidlingsprojekter på øgruppen Kitsissunnguit. Data fra feltarbejdet i 2002-2006 kan anvendes som udbredelsesdata/ kontroldata før området forstyrres. Øgruppen inddeles i ”no-go”-områder og besøgsområder Forvaltningen udarbejder detaljerede kort hvor disse områder er markerede. Disse indarbejdes desuden i en forvaltningsplan for Kitsissunnguit. Tidspunktet for besøg Maj måned og første uge af juni undgås, da en evt. forstyrrelse i denne periode kan betyde, at fuglene fravælger området som yngleområde. Etablering af stisystem For at reducere forstyrrelsesniveauet bør besøgende bevæge sig ad fastlagte ruter i yngleområderne, og ikke bevæge sig uden for disse ruter. Allerede anvendte stier bør anvendes, dersom ynglende havterner givetvis allerede har udvist en vis grad af habituering til disse. Etablering af et observationsskjul Såfremt de besøgende skal have mulighed for at observere bl.a. odinshane og thorshane anbefales, at der etableres permanente observationsskjul for at minimere forstyrrelseseffekten. Antallet af besøg Maksimalt et dagligt besøg i ternernes yngletid, majmedio august. Gruppestørrelse Det har umiddelbart ingen betydning, om gruppestørrelsen er 12 eller 24. Sejlads Havterner på Kitsissunnguit udviser ikke kraftigt respons på forbipasserende både, og en bufferzone på 200 m som friholdes fra sejlads, synes at være tilstrækkelig for øerne i øgruppen. Overnatning på Kitsissunnguit Overnatning vil utvivlsomt medføre en længerevarende belastning af lokaliteten, og krav til faciliteter som eksempelvis toiletter og adgang til drikkevand samt en vis form for vedligeholdelse. Såfremt dette tillades, anbefales det at udpege lejrområder hvor der ikke yngler terner eller andre fugle i større antal. 23 Guide Der bør etableres en guide-ordning, således at en (uddannet?) guide kan være med til at sikre, at nedenstående bestemmelser håndhæves ved et besøg på Basisø. Guidens opgave Guiden bør sørge for: At de besøgende udelukkende opholder sig i ”besøgsområder”, At det anlagte stisystem anvendes, At de besøgende gøres opmærksom på, at de skal undgå at træde på reder, At de besøgende bevæger sig som en samlet gruppe, At gruppen så vidt muligt holder sig i konstant bevægelse Såfremt gruppen gør ophold skal det gøres meget kort og maksimalt i 10 min. for at undgå afkøling af æg/unger. Såfremt der gøres ophold bør gruppen sidde frem for at stå op, da det reducerer forstyrrelsesniveauet. At gruppen bevæger sig på en linje, og ikke som en række gennem terrænet. På den måden minimeres antallet af fugle der forstyrres ved færdsel, og risikoen for at en rede trampes i stykker mindskes samtidigt. At gruppen bevæger sig langs kystlinjen i tidevandszonen, hvor ternerne ikke anbringer deres reder. At informere om ynglefuglenes biologi og betydningen af beskyttelsesforanstaltningerne Saattuarsuit Ynglefuglene på Saattuarsuit er ekstremt følsomme overfor forstyrrelser, sandsynligvis som et resultat af skærenes flade beskaffenhed og et generelt højt jagttryk i området. Fuglene, især de ynglende lunder, går på vingerne på lang afstand (adskillige 100 m) når en båd nærmer sig. Det anbefales således at Saattuarsuit helt friholdes fra turismeog formidlings aktiviteter, og det forbud (Anonym 2004)mod ilandsstigning og sejlads indenfor 500 meter fortsat opretholdes og håndhæves. Niaqornaq På de stejle østvendte klippesider af øen Niaqornaq findes der ynglende alk, lunde og tejst. Disse fugle udviser ikke samme flugtafstand som fuglene på det nærliggende Saattuarsuit, og kan opleves fra søsiden. Såfremt man overholder restriktioner med hensyn til hastigheden for sejlads, for at holde forstyrrelsesniveauet på et minimum.