Monitering af havfuglekolonier i Maniitsoq kommune 2003. Technical Report No. 59

         !"#  2 $   %&'$ (#)"*+,  -$   ."$  !"#  .""$ /01  %"$ (#)"*23&"1"'  4-5#$ 678998998  4--#$ 978:7  5"0$ #)"(*+,    ;  !"#  ;$ ;"""/%8  "<="  $>>???>1>   /"$    !"#  17  #  !"   @:9  %A@:99  B   ??? 3      (#)"*+,   !"# 4 Eqqikaaneq Maniitsup kommuneani timmissat imarmiut ineqarfii 42-t piffissami 20.-26. juni 2003 Pinngortitaleriffimmiit kisitsivigineqarput. Kangerlussuatsiami ineqarfiit 28-t, Sermilinnguami qulingiluat Isortullu kangerluani ineqarfiit tallimat kisitsivigineqarput. Maniitsup kommuneani timmissat imarmiut ineqarfiinut tunngatillugu 1970-ikkut naalerneranniit eqikkarlugu oqaatigineqarsinnaavoq i) oqaatsut (Phalacrocorax carbo) amerleriaateqalaarsimasut, ii) naajarnat (Larus Glaucoides) ikileriaateqalaarsimasut, naajarujussuit (L. hyperboreus) amerlassutsimikkut allannguuteqarpallaarsimanngitsut, kisiannili ineqarfinni arlalinni taateraat (Rissa tridactyla) malunnaateqarluartumik ikileriaateqarsimasut, appat (Uria lomvia) amerlassutsimikkut allannguuteqarpallaarsimagunanngitsut, kisiannili ikileriaateqalaarsimanissaat pasinarluni, kiisalu apparluit (Alca torda) amerleriaateqarsimallutik. Summary During 20-26 July, 2003 most seabirds colonies (42 colonies) in Maniitsoq Municipality were surveyed by the Greenland Institute of Natural Resources. Twenty-eight were located in Evighedsfjorden, nine in Sermilinnguaq and five in Søndre Isortoq. Compared to the late 1970’ties the results indicated: i) a slight increase in the population of Cormorants (Phacrocorax carbo), ii) a decline in the Iceland Gull (Larus glaucoides) population (apparently distributed on more smaller colonies), iii) a stable Glaucous Gull (L. hyperboreus) population (apparently distributed on more smaller colonies), iv) a marked decline in the Kittiwake (Rissa tridactyla) population, v) an apparently stable population of Brünnich’s Guillemots (Uria lomvia) although with some indication of a slight decline and vi) an increase in the Razorbill (Alca torda) population. Sammenfatning I perioden 20-26 juli, 2003 blev de fleste (42 kolonier) af Maniitsoq Kommunes havfuglekolonier optalt af Grønlands Naturinstitut. Heraf 28 i Evighedsfjorden, ni i Sermilinnguaq og fem i Søndre Isortoq. Sammenfattende for Maniitsoq Kommunes havfuglekolonier kan det siges, at der siden 1977 er indikation på i) en svag fremgang i skarvbestanden (Phalacrocorax carbo), ii) en tilbagegang i bestanden af hvidvingede måger (Larus glaucoides), men tilsyneladende fordelt på flere kolonier, iii) en nogenlunde stabil bestand af gråmåge (L. hyperboreus), men fordelt på flere kolonier, iv) en markant tilbagegang i ridebestanden (Rissa tridactyla), v) en formodentlig stabil lomviebestand (Uria lomvia), dog med indikation på en mulig svag tilbagegang, samt vi) en fremgang i alkebestanden (Alca torda). 5 Indhold 1. Indledning.............................................................................................................................6 2. Lokalitet og metode................ .............................................................................................6 2.1. Lokalitet.........................................................................................................................6 2.2 Optællingsmetodik......................................................................................................7 3. Resultater...............................................................................................................................8 3.1. Vejrforhold................................................................................................................... 8 3.2. Optællinger...................................................................................................................8 4. Diskussion og konklusion................................................................................................22 5. Tak................ ……………………………………………………………………………….28 6. Referencer............................................................................................................................28 6 1. Indledning En af Grønlands Naturinstituts hovedopgaver er at rådgive Grønlands Hjemmestyre om udnyttelse af de levende ressourcer, herunder havfugle. For at sikre en bæredygtig udnyttelse er det afgørende at have et indgående kendskab til ynglebestandenes status og udvikling. Monitering af landets havfuglekolonier er derfor et vigtigt arbejde, der udføres løbende. For polarlomvie (Uria lomvia) (i det følgende bruges blot navnet lomvie for denne art) foreligger en egentlig moniteringsplan (Falk & Kampp, 1997a & b) og for almindelig ederfugl (Somateria mollissima) er en sådan under udarbejdelse (Merkel, 2002). For de øvrige arter er der endnu ikke udarbejdet en moniteringsplan, men de fleste af landets havfuglekolonier af forskellige arter er optalt ved flere lejligheder gennem de sidste hundrede år; nogle blot én enkelt eller to gange, mens andre er optalt adskillige gange. Typisk er optællingen af andre havfuglekolonier end lomvie foregået i forbindelse med en planlagt optælling af lomviekolonier. Grønlands Naturinstitut er nationalt forpligtet til at overvåge landets ynglebestande, men derudover har Grønland også internationale forpligtelser. Grønland er medlem af Arctic Council, der forpligter medlemslandene til at samarbejde i forbindelse med forvaltning af fælles bestande af bl.a. havfugle. Årligt skal medlemslandene rapportere til CBIRD-group under Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF) omkring forvaltningsog forskningstiltag, samt rapportere status for medlemslandenes ynglebestande af havfugle. Maniitsoq Kommune er kendt for sine mange havfuglekolonier, og adskillige af disse er blevet optalt ved flere lejligheder, særligt lomviekolonierne og de større ride- (Rissa tridactyla) kolonier. De største lomvieog ridekolonier syd for Diskobugten findes i Maniitsoq Kommune (Falk & Kampp, 1997a, DMU-AM and OC, 2001). Denne rapport præsenterer resultaterne af havfuglemonitering i Maniitsoq foretaget i sommeren 2003, hvor de fleste af kommunens kolonier blev optalt. I rapporten behandles ederfugle ikke, og når ordet havfugle benyttes, refereres der til diverse mågearter (Laridae), skarv (Phalacrocorax carbo), og alkefugle (Alcidae). 2. Lokalitet og metode 2.1. Lokalitet Langt den overvejende del af havfuglekolonierne i Maniitsoq Kommune er koncentreret i tre fjorde, nemlig Kangerlussuatsiaq (Evighedsfjord), Sermilinnguaq og Søndre Isortoq, og alt arbejdet blev udført i disse områder. Efter grundige interviews af lokale brugere både i bygden Kangaamiut og i Maniitsoq blev det bekræftet, at der ikke var kolonier af nævneværdig størrelse andre steder i kommunen. En enkelt koloni (koloni kode nr. 64200 i Havfugledatabasen (DMU-AM and OC, 2001) i den sydlige del af kommunen mellem bygderne Atammik og Napasoq, blev ikke besøgt på grund af dens beliggenhed langt fra de øvrige kolonier, der blev optalt. Ifølge lokale fra Maniitsoq var den af samme størrelse, som da den sidst blev talt op i 1992. Dengang var der 37 alke (Alca torda), 64 tejste (Cephus grylle), 9 par hvidvingede måger (Larus glaucoides), 5 par gråmåger (L. hyperboreus), 6 par rider samt et enkelt individ af hver af arterne skarv, sølvmåge (L. argentatus) og sildemåge (L. fuscus). I koloni nr. 65043 i fjorden Maniitsup Sermilia var der i 1980 100 par hvidvingede måger og 30 par gråmåger. Denne koloni blev heller ikke besøgt, da den hverken skulle huse lomvier, rider eller andre arter i nævneværdigt antal samt på grund af dens beliggenhed langt fra det øvrige feltarbejde. Evighedsfjorden Dette spektakulære fjordsystem er beliggende 20 km syd for Søndre Strømfjord. Ved mundingen ligger Grønlands største bygd, Kangaamiut, med mere end 500 indbyggere. 7 Fjorden strækker sig mere end 100 kilometer vest/øst og har adskillige sidefjorde/forgreninger, der ofte ender i en gletsjer. Fjorden er omgivet af meget høje fjelde, enkelte på over 2000 meter. Havfuglekolonierne i Evighedsfjorden er spredt over det meste af fjorden fra blot 5-10 kilometer fra mundingen til de fjerneste, der er beliggende i bunden af fjorden klods op ad indlandsisen. Sermilinnguaq Sermilinnguaq-fjorden ligger ca. 25 km nord for Maniitsoq by og er omkring 15 km lang og omgivet af fjelde på op til ca. 1400 meter. Søndre Isortoq Denne fjord ligger blot 20 km øst syd/øst for Maniitsoq og er omkring 40 km lang. De fleste fjelde, der omgiver fjorden, er under 1000 meter, men der er enkelte toppe på over 1200 meter. Kun få steder ligger der høje vertikale stejlsider ud til vandet. 2.2. Optællingsmetodik Evighedsfjorden Alle havfuglekolonier i Evighedsfjorden blev besøgt og optalt i dagene 20.-22. juli 2003. Transporten foregik med en 16 fods jolle med hard-top og 50 hk motor. Alle tællinger foregik fra båd. Der blev overvejende udført direkte tællinger, men i enkelte tilfælde blev der tillige taget tællefotos. Kun resultaterne fra de direkte tællinger er præsenteret i denne rapport, men alle tællefotos indgår i GN’s database over tællefoto af havfuglekolonier. I forbindelse med optælling af lomvier blev alle tilstedeværende fugle i kolonien talt (se Falk & Kampp, 1997a), mens ridekolonier blev optalt ved at tælle antallet af tilsyneladende besatte reder (Walsh et al., 1995). Af andre arter blev også hvidvinget måge (antal par), gråmåge (antal par), alk (antal individer), tejst (antal individer) og skarv (Phalacrocorax carbo) (antal tilsyneladende besatte reder, i det følgende omtalt som antal ynglepar) optalt. Enkelte tidligere registreringer af alk er i Havfugledatabasen angivet som antal ynglepar. Hvorledes man er nået frem til dette, er imidlertid uvist og vanskeliggør en sammenligning med tællinger, hvor antal individer er blevet registreret. En sammenligning med år, hvor antal ynglepar er registreret, foretages derfor kun i de tilfælde, hvor ændringerne er meget udtalte. Optællinger i Sermilinnguaq og Søndre Isortoq blev udført i dagene 25.-26. juni 2003. Her foregik transporten samt alle tællinger i en 21 fods ht båd med 175 hk motor. For at tage højde for eventuelle døgnvariationer i tilstedeværelsen af individer i en lomviekoloni, bør udvalgte study-plots optælles hver/hver anden time i løbet af døgnet. Dette kræver imidlertid, at kolonierne kan tælles fra faste positioner på land, hvilket ikke lader sig gøre ved nogen af lomviekolonierne i Maniitsoq Kommune. Det er derfor ikke muligt at foretage en korrektion af tællingerne baseret på specifikke værdier fra netop de optalte kolonier. Af denne grund benyttes derfor værdier fra andre af Grønlands lomviekolonier til korrektion af totaloptællingerne. Det praktiske feltarbejde blev planlagt med udgangspunkt i Havfugledatabasen (DMUAM & OC, 2001), hvor de enkelte koloniers lokalitet er angivet, samt på baggrund af information fra lokale i Maniitsoq by og Kangaamiut. Lokale borgere og brugere informerede bl.a. om kolonier, der ikke tidligere var registreret i Havfugledatabasen, samt om deres indtryk af udviklingen og status for visse arter og kolonier. Alle optællinger blev udført af Jens Nyeland og Henning Mathæussen, GN. 8 3. Resultater 3.1. Vejrforhold Vejrforholdene under tællingerne var som regel meget gunstige til formålet, med svag vind og kun ringe nedbør. I korte tidsrum kunne der dog opstå let fjordvind, hvilket i enkelte tilfælde medførte, at tællingerne måtte indstilles og gennemføres senere. Alle tællinger blev dog udført under rolige og gode lysforhold. 3.2. Optællinger I forbindelse med optællingerne blev der taget GPS positioner ved alle kolonierne, men efterfølgende viste det sig, at den benyttede GPS havde en defekt, således at de noterede positioner ikke passede. Af denne grund er koloniernes position blot indtegnet på et oversigtskort så nøjagtigt som muligt. Evighedsfjorden Der er i tidens løb blevet registreret i alt 35 havfuglekolonier i Evighedsfjorden (Figur 1), hvoraf enkelte første gang blev registreret i 2003. Tabel 1-28 giver en oversigt alle kolonier, der i 2003 husede fugle, med resultaterne fra 2003 samt resultater fra tidligere tællinger fra Havfugledatabasen (DMU-AM & OC, 2001). En oversigt over kolonier, der tidligere har huset fugle, men ingen i 2003, er præsenteret i tabellerne 29-35. Koloniernes id-koder referer til de i Havfugledatabasen benyttede koder for hver enkelt lokalitet. I tilfælde af ikke tidligere registrerede lokaliteter/kolonier benyttes midlertidige idangivelser. 9 65029 65029 65029 65029 65029 65029 65029 65029 65029 65028 65028 65028 65028 65028 65028 65028 65028 65028 65031 65031 65031 65031 65031 65031 65031 65031 65031 65030 65030 65030 65030 65030 65030 65030 65030 65030 65032 65032 65032 65032 65032 65032 65032 65032 65032 65025 65025 65025 65025 65025 65025 65025 65025 65025 65024 65024 65024 65024 65024 65024 65024 65024 65024 65023 65023 65023 65023 65023 65023 65023 65023 65023 65022 65022 65022 65022 65022 65022 65022 65022 65022 65021 65021 65021 65021 65021 65021 65021 65021 65021 65020 65020 65020 65020 65020 65020 65020 65020 65020 65019 65019 65019 65019 65019 65019 65019 65019 65019 65058 65058 65058 65058 65058 65058 65058 65058 65058 65057 65057 65057 65057 65057 65057 65057 65057 65057 65039 65039 65039 65039 65039 65039 65039 65039 65039 65018 65018 65018 65018 65018 65018 65018 65018 65018 65035 65035 65035 65035 65035 65035 65035 65035 65035 66008 66008 66008 66008 66008 66008 66008 66008 66008 G G G G G G G G G 65036 65036 65036 65036 65036 65036 65036 65036 65036 E E E E E E E E E F F F F F F F F F 66007 66007 66007 66007 66007 66007 66007 66007 66007 66003 66003 66003 66003 66003 66003 66003 66003 66003 66005 66005 66005 66005 66005 66005 66005 66005 6600566006 66006 66006 66006 66006 66006 66006 66006 6600666001 66001 66001 66001 66001 66001 66001 66001 66001 66009 66009 66009 66009 66009 66009 66009 66009 66009 65037 65037 65037 65037 65037 65037 65037 65037 65037 65017 65017 65017 65017 65017 65017 65017 65017 65017 65038 65038 65038 65038 65038 65038 65038 65038 65038 65016 65016 65016 65016 65016 65016 65016 65016 65016 65027 65027 65027 65027 65027 65027 65027 65027 65027 65026 65026 65026 65026 65026 65026 65026 65026 65026 66002 66002 66002 66002 66002 66002 66002 66002 66002 Maniitsoq Sukkertoppen Majoqqaq Alanngua Tasersiaq Sermersuut Hamborgerland Kangaamiut Kangerlussuaq Søndre Strømfjord Naparutaq Sukkertoppen Søndre Isortoq Apussuit Iskappe Majoqqaq Mount Atter Sarfartoq Tasersuaq Saqqap Sermia Evighedsfjorden Figur 1. Kort over havfuglekolonier i Evighedsfjorden i det nordlige Maniitsoq kommune. De enkelte koloniers id-kode er angivet og refererer til id-koderne fra Havfugledatabasen. Nye kolonier er angivet med bogstav. Koloni 65019, Taateraat Denne store fuglekoloni, der huser en række forskellige arter, er er vel nok den mest kendte rideog lomviekoloni i kommunen (Tabel 1). Siden 1960 er antallet af rider gået tilbage fra ca. 35.000 ynglepar til ca. 11.000 i 2003. Siden sidste tælling i 1990 har bestanden dog ikke ændret sig nævneværdigt. Taateraat er én af tre lomviekolonier i kommunen, og lomviekolonien har været betragtet som værende stabil i perioden 19601988 på 9.000-10.000 individer. I 2003 blev der optalt ca. 6.000 individer i kolonien. Hvorvidt der er tale om en reel nedgang, eller om kolonien fortsat er stabil, er uvist, idet forskellen kan skyldes naturlige variationer (døgneller dag til dag). Den relativt store forskel i forhold til de foregående tællinger giver dog grund til at holde et ekstra vågent øje med udviklingen i denne koloni. Der er tidligere registreret få Atlantisk lomvie (U. aalge) i 65019, men denne art blev ikke observeret i 2003. Det kan dog ikke udelukkes, at den stadig yngler her. Af andre havfuglearter registreret, men ikke optalt i 2003, var 16 Tabel 20. Havfuglekoloni G, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 2003 Ride 17 Koloni 66007 Først optalt i 1960, hvor der blev observeret 30 par hvidvingede måger, 1 par gråmåger, 3 par rider, 3 par alke og 1 par tejste (Tabel 21). I 2003 blev der registreret 10 par hvidvingede måger, 1 par gråmåger og 50 par rider. Endvidere ynglede skarven fåtalligt i 1977 (18 par) og i 1990 (til stede). Tabel 21. Havfuglekoloni 66007, Evighedsfjorden. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1960 1977 1989 1990 2003 Skarv 18 Til stede Hvidvinget måge 30 40 Til stede 10 Gråmåge 1 1 Ride 3 90 Til stede 50 Alk 6 i 20 i Tejst 1 i 3 i Til stede Koloni 65026 Optalt første gang i 1960 (Tabel 22). Her blev talt 14 par skarver, 5 par hvidvingede måger, 7 par rider og 4 par alke. Skarven er gået tilbage til 2 par i 2003. Hvidvinget måge gik frem i årene 1977 (47 par) og 1990 (50 par), men var nede på 3 par i 2003. Ligeledes voksede antallet af rider til 170 og 250 ynglepar i hhv. 1977 og 1990, men var nede på blot 12 par i 2003. Alken blev antagelig svagt forøget, idet der i 2003 blev talt 19 individer. Tejsten blev første gang set i kolonien i 1977 med 15 par, mens der i 2003 blev talt 13 individer. Tabel 22. Havfuglekoloni 65026, Evighedsfjorden. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1960 1977 1990 2003 Skarv 14 16 7 2 Hvidvinget måge 5 47 50 3 Ride 7 170 250 12 Alk 8 i 12 i 18 i 19 i Tejst 15 i 8 i 13 i Koloni 65027 Denne koloni er tidligere kun blevet talt i 1990, hvor der var 11 par skarver, 35 par hvidvingede måger og 100 par rider (Tabel 23). I 2003 var antallet af individer af alle tre arter betragteligt reduceret til 2 par skarver, 3 par hvidvingede måger og ingen rider. 17 Tabel 23. Havfuglekoloni 65027, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1990 2003 Skarv 11 2 Hvidvinget måge 35 3 Ride 100 Koloni 66005 Ved denne koloni, der første gang blev registreret i 1989, blev der dengang noteret en koloni af hvidvingede måger, der ikke blev optalt (Tabel 24). I 2003 blev der talt 7 par skarver, 6 par hvidvingede måger og 14 par rider. Der var desuden 67 forladte ridereder, der formodentlig var af ældre dato. Tabel 24. Havfuglekoloni 66005, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1989 2003 Skarv 7 Hvidvinget måge Til stede, koloni 6 Ride 14 (samt 67 forladte reder antagelig alle ældre) Koloni 66002 Kolonien blev optalt første gang i 1960, hvor der var 19 par skarver og 18 par hvidvingede måger (Tabel 25). Antallet af både skarver og hvidvingede måger toppede i 1977 med hhv. 33 og 75 par. I 1977 blev riden observeret ynglende med 70 par for første gang. I 1990 var antallet af rider 50 ynglepar. I 2003 blev der observeret 7 par skarver, 6 par hvidvingede måger og 14 par rider. Tabel 25. Havfuglekoloni 66002, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1960 1977 1990 2003 Skarv 19 33 26 7 Hvidvinget måge 18 75 21 6 Ride 70 50 14 Koloni 66003 En lille havfuglekoloni med blot 2 par ynglende skarver og 2 par ynglende hvidvingede måger i 1960 (Tabel 26). Antallet af skarver er gradvist forøget til 26 par i 2003. Hvidvinget måge voksede i 1977 og 1990 til hhv. 40 og 35 ynglepar, mens der blot var 4 ynglepar tilstede i 2003. Riden blev først registreret i 1990 med 15 ynglepar, som i 2003 var blevet til 39 par. Tabel 26. Havfuglekoloni 66003, Evighedsfjorden. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1960 1977 1990 2003 Skarv 2 2 9 26 Hvidvinget måge 2 40 35 4 Svartbag 1 i Ride 15 39 18 Koloni 66006 Kolonien blev første gang registreret i 1989, hvor der en koloni af hvidvinget måge blev noteret, men ikke optalt (Tabel 27). I 2003 var den eneste havfugleart skarven med 3 ynglepar. Tabel 27. Havfuglekoloni 66006, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1989 2003 Skarv 3 Hvidvinget måge Til stede, koloni Koloni 65016 Optalt første gang i 1960 hvor der blev registreret 115 par hvidvingede måger og 2 par gråmåger. I 2003 blev kolonien ikke optalt, men det blev vurderet på afstand, at der var 50-100 par hvidvingede måger. Tabel 28. Havfuglekoloni 65016, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1960 1977 1989 2003 Hvidvinget måge 115 10 50-100 (vurderet på afstand) Gråmåge 2 Tejst Til stede, koloni Tidligere registrerede kolonier i Evighedsfjorden, der ikke havde fugle i 2003 Tabel 29. Havfuglekoloni 65017, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1977 1989 Hvidvinget måge Til stede, koloni Tejst 5 Tabel 30. Havfuglekoloni 66009, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1977 Hvidvinget måge 500 Tabel 31. Havfuglekoloni 65058, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1998 Skarv Mulig koloni (registreret fra fly) Tabel 32. Havfuglekoloni 65057, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1998 Skarv Mulig koloni (registreret fra fly) 19 Tabel 33. Havfuglekoloni 65035, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1960 1977 Tejst 3 3 Tabel 34. Havfuglekoloni 65039, Evighedsfjorden. Art Optællingsår 1977 Hvidvinget måge 15 Alk 15 Tejst 25 Tabel 35. Havfuglekoloni 65031, Evighedsfjorden. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1989 Alk 10i Sermilinnguaq Der er i tidens løb blevet registreret i alt 11 havfuglekolonier i denne fjord (Figur 2), hvoraf to kolonier, der blev registreret i 2003, ikke har været registreret i Havfugledatabasen tidligere. Tabel 29-37 giver en oversigt over alle disse kolonier med resultaterne fra 2003, samt resultater fra tidligere tællinger. 20 65008 65008 65008 65008 65008 65008 65008 65008 65008 N N N N N N N N N 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 65012 L L L L L L L L L 65009 65009 65009 65009 65009 65009 65009 65009 65009 65015 65015 65015 65015 65015 65015 65015 65015 65015 65011 65011 65011 65011 65011 65011 65011 65011 65011 65203 65203 65203 65203 65203 65203 65203 65203 65203 65010 65010 65010 65010 65010 65010 65010 65010 65010 65013 65013 65013 65013 65013 65013 65013 65013 65013 Maniitsoq Sukkertoppen Sermersuut Hamborgerland Kangaamiut Søndre Isortoq Apussuit Majoqqaq Sermilinnguaq Søndre Isortoq Søndre Isortoq 65041 65041 65041 65041 65041 65041 65041 65041 65041 65040 65040 65040 65040 65040 65040 65040 65040 65040 P P P P P P P P P 65001 65001 65001 65001 65001 65001 65001 65001 65001 65002 65002 65002 65002 65002 65002 65002 65002 6500265003 65003 65003 65003 65003 65003 65003 65003 65003 65004 65004 65004 65004 65004 65004 65004 65004 65004 Figur 2. Kort over havfuglekolonier i Sermilinnguaq og Søndre Isortoq, Maniitsoq kommune. De enkelte koloniers id-kode er angivet og refererer til id-koderne fra Havfugledatabasen. Nye kolonier er angivet med bogstav. Koloni L Ikke tidligere registreret i Havfugledatabasen. Her blev i 2003 optalt 43 tejste (Tabel 36). Tabel 36. Havfuglekoloni L, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 2003 Tejst 43 i Koloni 65015 Denne koloni er optalt i alt 9 gange første gang i 1946, hvor der blev talt 5000 polarlomvier (Tabel 37). I 1960 var antallet uændret, mens der i 1977 blev talt 11.000 polarlomvier. Efter dette ”topår” er antallet gået tilbage til i 1992 at ligge på 4000 og i 2003 6600 fugle. I 1990 blev der observeret atlantisk lomvie i kolonien, og i 1992 blev der set et enkelt individ, mens der ikke blev set nogen i 2003. Kolonien har tidligere huset op til 22 par 21 hvidvingede måger (i 1992), men ingen blev set i 2003. Alken synes at være blevet mere talrig. I 1960 og 1977 blev der set 2 individer, mens der i 1989 blev talt 100. I 1992 var tallet steget til 200 individer og i 2003 239. Antallet af ynglende rider steg fra 8500 i 1960 til 14000 og 12000 ynglepar i hhv. 1975 og 1977. Siden er antallet af rider aftaget og har ligget på nogenlunde samme niveau (4-5000 ynglepar) i årene 1989, 1992 og 2003. Der er kun registreret tejst tilstede i 1989. Tabel 37. Havfuglekoloni 65015 (Sermilinnguaq), Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1946 1960 1975 1977 1987 1989 1990 1992 2003 Hvidvinget måge 2 i Få 22 Ride 8.500 14.00 0 12.00 0 5.000 4.420 3.930 Atlantisk lomvie Til stede 1 i Polarlomvie 5.000 i 4.500 i 12 i (sen tælli ng) 11.00 0 i 9.607 i 3.970 i 6.620 i Alk 2 i 4 i 100 i 200 i 239 i Tejst Til stede Koloni 65013 Optalt 5 fem gange i perioden 1977 til 2003 (Tabel 38). I 1992 blev der observeret 51 par hvidvingede måger som det eneste år, hvor denne art er blevet registreret. Med 2400 par rider i 1977 var dette det bedste af optællingsårene. I 1992 var der blot 690 par rider, mens der i 2003 blev talt 1730 ynglepar. Antallet af lomvier har været bemærkelsesværdigt svingende, hvilket kan tilskrives forskellige optællingstidspunkter. Således var der i 1977 2600 individer, i 1987 var der 1900. I årene 1990 og 1992 blev der blot talt hhv. 570 og 265 individer, mens 2003 gav det hidtil højeste antal polarlomvier med 3160 individer. Ligesom i koloni nr. 65015 er der også i denne koloni observeret få individer af atlantisk lomvie. Alken toppede i 1977 med 300 ynglepar. I 1992 var der 250 par og i 2003 blot 55 individer. Tabel 38. Havfuglekoloni 65013, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1977 1987 1990 1992 2003 Hvidvinget måge 51 Ride 2.400 Til stede 690 1.730 Atlantisk lomvie Få 1 i Polarlomvie 2.600 i 1.899 i 570 i 265 i 3.160 i Alk 600 i Til stede 250 i 55 i Koloni 65012 En mindre koloni der er optalt i årene 1977, 1989, 1992 og 2003 (Tabel 39). Ved samtlige optællinger har der ynglet hvidvinget måge svingende mellem 10 og 48 ynglepar. I 2003 var antallet af ynglepar 14. Gråmågen er registreret ynglende med 1 og 2 par i hhv. 1992 og 2003. I 1977 var der 100 par rider i kolonien, og i de følgende optællingsår var der blot 25 par, mens der ikke blev observeret ynglende rider i 2003. Alken er kun registreret med 3 individer i 1989, hvor der også blev observeret tejst. 22 Tabel 39. Havfuglekoloni 65012, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1977 1989 1992 2003 Hvidvinget måge 10 50 i 48 14 Gråmåge 1 2 Ride 100 25 25 Alk 3 i Tejst Til stede Koloni 65011 Ligeledes en mindre koloni (Tabel 40) der er blevet optalt første gang i 1977. Her var der 8 par hvidvingede måger, 140 par rider, 3 par alke og 5 par tejst. Antallet af hvidvingede måger steg til 72 ynglepar i 1972. Ridebestande har på samme måde været stigende til i 1992 at huse 252 par. Alken har vist samme møsnter og voksede til 40 individer i 1992. I 1992 ynglede desuden et enkelt par gråmåger. I 2003 var der ingen fugle i denne koloni. Tabel 40. Havfuglekoloni 65011, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1977 1989 1992 2003 Hvidvinget måge 8 100 i 72 5 Gråmåge 1 Ride 140 200 252 Alk 6 i 25 i 40 i Tejst 5 i 5 i Koloni 65010 Siden 1960 har riden udvist betragtelige svingninger med blot 25 ynglepar i 1989, hvor der i 1977 blev talt 1800 (Tabel 41). I 2003 var der ca. 1400 ynglepar i kolonien. Hvidvinget måge har ligget stabilt gennem perioden, mens alken har vist betydelig fremgang med 152 individer i 2003. Tabel 41. Havfuglekoloni 65010, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1960 1975 1977 1989 1992 2003 Hvidvinget måge 16 20 12 9 12 Gråmåge 1 Ride 400 1400 1800 25 138 1390 Alk 4 i 5 i 152 i Tejst 2 i 5 i 1 i Koloni 65009 Optalt seks gange siden første optælling i 1960 (Tabel 42). I 1992 blev der observeret et enkelt par svartbage men ingen i 2003. Antallet af hvidvingede måger er gradvist vokset fra 17 ynglepar i 1960 til 351 ynglepar i 1992. I 2003 var tallet nede på 105 ynglepar. Í 1993 blev der for første gang registreret ynglende gråmåge med 3 par. Riden var i 1960 repræsenteret med 25 ynglepar. Ridebestande voksede derefter til 2000 og 3300 ynglepar i hhv. 1975 og 1977. I 1990 var der blot 300 ynglepar, men i 1992 lå tallet igen omkring de ca. 3000 ynglepar, og i 2003 optrådte det hidtil største antal ynglende rider i denne koloni 23 med 3400 ynglepar. I 1960 blev der observeret blot 2 par alke, i 1990 5 individer, mens der i 1992 og 2003 blev set hhv. 51 og 42 individer. Tejsten er registreret i årene 1977, 1992 og 2003 med 10 par, 5 individer og 4 individer. Tabel 42. Havfuglekoloni 65009, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1960 1975 1977 1990 1992 2003 Svartbag 1 Hvidvinget måge 17 200 219 350 i 351 105 Gråmåge 3 Ride 25 2.000 3.300 500 2.851 3.393 Alk 4 i 5 i 51 i 42 i Tejst 10 i 5 i 4 i Koloni N Ny koloni med et par ynglende hvidvingede måger, 21 par gråmåger og en enkelt tejst til stede (Tabel 43). Tabel 43. Havfuglekoloni N, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 2003 Hvidvinget måge 21 Gråmåge 1 Tejst 1 i Koloni 65008 Optalt første gang i 1960, hvor der alene blev set 4 par alke (Tabel 44). I 175 ynglede der 1 par hvidvingede måger og et par rider og i 1977 hhv. 5 par hvidvingede måger og 4 par rider. Siden er der sket en markant stigning af disse arter og i 2003, og i 2003 var der 114 par hvidvingede måger og 715 par rider. Endvidere har alken været i svag fremgang med 30 individer talt i 2003. Herudover blev der i 1990 og 1992 observeret hhv. 5 og 4 tejste, samt et par svartbage (Larus marinus) i 1992. Tabel 44. Havfuglekoloni 65008, Sermilinnguaq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1960 1975 1977 1990 1992 2003 Svartbag 1 Hvidvinget måge 1 5 250 i 143 114 Gråmåge 5 4 Ride 1 4 250 365 715 Alk 8 i 8 i 10 i 30 i Tejst 5 i 4 i Koloni 65014 Kolonien havde ingen fugle i 2003, men 10 alke blev registreret i 1990. Koloni 65203 Her blev registreret 18 alke i 1992, men ingen fugle i 2003. 24 Søndre Isortoq Der er i tidens løb blevet registreret i alt 7 havfuglekolonier i Søndre Isortoq, men kun fem husede fuglekolonier i 2003 (Figur 2). Tabel 38-42 giver en oversigt over alle disse kolonier med resultaterne fra 2003, samt resultater fra tidligere tællinger. Koloni P Ikke tidligere registreret i Havfugledatabasen (Tabel 45). Kolonien husede en relativ stor bestand af hvidvinget måge med 70 ynglepar og ride med hele 1205 ynglepar. Herdover var der et par gråmåger og 58 alke til stede. Tabel 45. Havfuglekoloni P, Søndre Isortoq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 2003 Hvidvinget måge 70 Gråmåge 1 Ride 1.205 Alk 58 i Koloni 65004 Optalt siden 1975, hvor der blev talt 50 par hvidvingede måger og 10.000 par rider (Tabel 46). Antallet af hvidvingede måger steg til 310 par i 1977, men aftog igen til 350 individer i 1990. I 2003 var der blot 3 par hvidvingede måger i kolonien. Antallet af rider har været gradvist aftagende med ca. 6000 par i 1977 til ca. 5000 par i 1990 og 2400 i 2003. Alken blev først registreret i 1990 med 60 individer. I 2003 var der 35 alke til stede. Tabel 46. Havfuglekoloni 65004, Søndre Isortoq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1975 1977 1990 2003 Hvidvinget måge 50 310 350 i 3 Ride 10.000 6.050 5.350 2.400 Alk 60 i 35 i Tejst 1 i Koloni 65003 Optalt første gang i 1975, hvor der blev talt 300 par hvidvingede måger og 20.000 par rider (Tabel 47). I 1977 toppede antallet af hvidvingede måger med 402 ynglepar, mens der i 1990 var 100 par og i 2003 ingen hvidvingede måger blev observeret. Ridebestanden har været gradvist aftagende gennem hele perioden og var nede på 4770 ynglepar i 2003. I 1977 blev der talt 365 lomvier i kolonien, mens tallet var 2.200 i 1988. I 2003 blev der talt 1635 lomvier. Alken blev første gang registreret i 1977 med 3 individer. Ved de seneste to tællinger var der sket en markant stigning til 300 i 1990 og 222 i 2003. Tabel 47. Havfuglekoloni 65003, Søndre Isortoq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1975 1977 1988 1990 2003 Hvidvinget måge 300 402 100 Ride 20.000 15.200 5.000 4.770 Polarlomvie 365 i 2.200 i 1.635 i Alk 3 i 300 i 222 i 25 Koloni 65002 Kun ride og alk er blevet registreret i denne koloni (Tabel 48). I 1977 var der 200 par rider, 85 i 1990 og 130 i 2003. Alken blev første gang registreret i 1989 med 50 individer. I 1990 blev der observeret 10 og i 2003 43 individer. Tabel 48. Havfuglekoloni 65002, Søndre Isortoq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1977 1989 1990 2003 Ride 200 85 130 Alk 50 i 10 i 43 i Koloni 65001 Optalt første gang i 1977, hvor der blev talt 600 par rider (Tabel 49). I 1990 var der 175 par og i 2003 100 ynglepar. I 1989 blev der observeret 18 alke og i 2003 56. Endvidere blev der registreret et enkelt par hvidvingede måger i 2003. Tabel 49. Havfuglekoloni 65001, Søndre Isortoq. i angiver antal individer. Art Optællingsår 1977 1989 1990 2003 Hvidvinget måge 1 Ride 600 175 100 Alk 18 i 35 i 56 i To små alkekolonier blev besøgt i 2003, men der blev ikke observeret fugle ved nogle af disse. I 1977 var der 25 alke i koloni 65040 og 14 i koloni 65041. 4. Diskussion og konklusion Der er i tidens løb blevet registreret ialt 53 havfuglekolonier i de tre fjorde Evighedsfjorden, Sermilinnguaq og Søndre Isortoq tilsammen. Heraf blev der registreret og optalt fugle i 42 kolonier i 2003; 28 i Evighedsfjorden, ni i Sermilinnguaq og fem i Søndre Isortoq. Seks af disse har ikke tidligere været registreret i Havfugledatabasen. Hele Evighedsfjorden blev gennemsejlet, og alle havfuglekolonier blev besøgt og optalt. Endvidere blev alle øvrige tilsyneladende besatte havfuglekolonier i kommunen optalt med undtagelse af en mindre koloni i fjorden Maniitsup Sermilia og en mindre koloni nær bygden Atammik (se iøvrigt Lokalitet og metode-afsnittet). Hvorvidt de nyregistrerede kolonier også har været relativt nyetablerede eller kolonier overset ved andre besøg er imidlertid uvist. For at vurdere den generelle udvikling i havfuglebestandene i kommunen er det nødvendigt at have et indgående kendskab til bestandenes størrelse fra tidligere år. Der er foretaget en række tællinger gennem årene i Kommunen, men kun i 1977 har der været en dækning, der næsten svarer til tællingerne i 2003. I det følgende bruges derfor overvejende dette år som sammenligningsgrundlag for 2003-tællingerne. Skarv I 1977 var det totale antal skarver optalt i Kommunen 191 ynglepar fordelt på 11 kolonier. I 2003 var der minimum 209 ynglepar fordelt på 13 kolonier. Hertil kommer en ikke optalt koloni og 163 individer (hvoraf nogle kan have været ynglende). Disse tal indikerer en