Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005. Technical Report No. 63

1 Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005 Teknisk rapport nr. 63, 2006 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 2 Titel: Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005 Forfattere: Marie Storr-Paulsen og Kai Wieland Serietitel og nummer: Teknisk rapport nr. 63 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsesår: 2006 Forsidefoto: Marie Storr-Paulsen ISBN: 87-91214-21-1 ISSN: 1397-3657 Bedes citeret: Storr-Paulsen, M. & K. Wieland, 2006. Den Atlantiske torsk i de grønlandske farvande 2005. Teknisk rapport nr. 63, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Rekvireres: Rapporten er udelukkende udgivet elektronisk. PDF-fil af rapporten findes på instituttets hjemmeside http://www.natur.gl/publikationer/tekniske rapporter Det er muligt at rekvirere en udskrift af rapporten her: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. +299 32 10 95 Fax. +299 32 59 57 [email protected] www.natur.gl 3 Eqqikaaneq Kalaallit Nunaata kitaata imartaani aalisakkanik raajanillu misissuisarnerit tunngavigalugit saarulleqassutsimik naatsorsuusiorluni missiliuussinerit Pinngortitaleriffiup avataani misissuisalerneraniit (1992-2005) amerliartuaarlutik aatsaat taama saarulliit 2005-imi amerlatigilerput, tassa 21.500 tonsinut ataasiakkaanngorlugillu naatsorsorlugit 40 millioninut saarulliit amerlassusaat missiliuunneqarmata. Pingaartumik saarulliit ukiunik marlunnik pisoqaassusillit immikkut soqutiginartinneqarput, tassami saarulleeqqat taama pisoqaassuseqartut aatsaat taamak amerlatigilernerat saarulleeraaqqanik Islandiminngaanneersunik Kalaallit Nunaata tungaanut sarfagussaasoqarsimasinnaaneranik peqquteqarsinnaammat. Maluginiarneqartariaqarporlu naak saarulliit amerleriarsimagaluartut taamaattoq qanga 1960-ikkunni 500.000 tonsit angullugit tunisisoqartarneranut sanilliullugu amerlassutsimikkut suli appasimmata. 2004-mi aalisarnermit nalunaarsuutit malillugit avataani saarullittarineqarsimapput 396 tonsit, taakkunannga amerlanerpaat Tunup imartaani pisarineqarsimallutik. Tunup imartaani inuussutissarsiutigalugu kilisaatit kalinnermi ataatsimi saarullittarisartagaat ukiuni kingulliunerusuni amerliartorsimapput, naak pisaasartut amerlassusiat kingullermik 1990-imi sarullimasoqarlualaarnerani saarullittarineqartartut pingajorarterutaannarigaluaraat. Aalisarnermi nakkutilliisuusartut nalunaarutigisartagaat naapertorlugit Tunup imartarigunagaani 2004-mi raajarniarnermi saarulleeqqat ukiumik ataatsimik marlunnilluunnit pisoqaassusillit pisarisoorneqartartut amerlasuupilussuusimagunavipput. Pinngortitaleriffimmeersut Kitaani saarulleqassutsimik misissuisarnerinit, qassutit assigiinngisitaartumik nigartallit atorlugit saarulleeqqanik aalisarneqalerumaartussanik misissuinernit, takuneqarsinnaavoq saarulleeqqat amerliartuaalaartut, kisiannili 1985imiit 2005-ip tungaanut misissuisarnernit agguaqatigiissillugu amerlassutsit suli ataanneqaqqallutik. Sinerissap qanittuani saarullitarineqartartut kingullermik 1998-imi aatsaat taamak ikitigisunik 319 tonsinik saarullittoqarneraniit amerliartuaaginnavissimapput, 2004-milu sarullittat 5.000 tonsit missarpiaanniissimallutik, tassa 1989-imi pisat amerlassusaasa 13 %-iat. Summary Estimates from the 2005 offshore combined fish and shrimp survey at West Greenland indicate an increase cod stock biomass and abundance to 21 500 t and 40 million individuals, respectively, which is the highest level recorded in the survey period (19922005). Especially the relatively large abundance of the age group 2 is of interest as larval drift from Icelandic towards Greenland waters could have caused this increase. However, the biomass increase is still very moderate compare to the historical maximum in the 1960s when the landings reached close to 500 000 t. Offshore catches in 2004 were, according to logbook information, 396 t all taken almost exclusively in East Greenland waters. The commercial CPUE at East Greenland has increased the last couple of years, although still being only 1/3 of the level in 1990. Observer information indicates that the 4 by-catch of age 1 and age 2 cod in the East Greenland shrimp fishery could have been substantial in 2004. Recruitment in West Greenland inshore areas as indicated by a gillnet survey for juvenile cod showed a small increase, but is still considered below average. Catches in the inshore area has been increasing since the historic low in 1998 at 319 t and was last year reaching close to 5000 t, 13 % of the 1989 level. Sammenfatning Estimaterne fra det udenskærs kombinerede fiskeog reje survey i Vestgrønland 2005 indikerer, at både biomasse og antal af torsk stiger til hhv. 21 500 t og 40 mill. individer, hvilket er det højeste niveau siden starten af vores udenskærs survey (1992-2005). Specielt den relativt store forekomst af 2-årige torsk er af interesse, da denne stigning kan skyldes transport af islandske torskelarver til grønlandsk farvand. Man bør være opmærksom på, at selv om der er sket en stigning i biomassen, er vi fortsat på et meget lavt niveau sammenlignet med de historisk høje værdier i 1960’erne, hvor indhandlingerne var tæt på 500 000 t. De udenskærs fangster i 2004 var i følge logbøgerne på 396 t, hvoraf langt størstedelen var taget i Østgrønland. De kommercielle CPUE er i Østgrønland steget de sidste par år, selv om niveauet stadig kun er 1/3 del af niveauet i 1990. Information fra observatører tyder på, at en betydelig bifangst af 1og 2-årige torsk muligvis fandt sted i det Østgrønlandske rejefiskeri i 2004. Rekrutteringen i det Vestgrønlandske indenskærs fiskeri, indikeret ved gællenets survey for ungtorsk, viste en mindre stigning, men fortsat under gennemsnittet for perioden 1985 til 2005. Fangsterne i det indenskærs fiskeri har været stigende siden det historisk lave niveau i 1998 på 319 t og var i 2004 tæt på 5000 t, 13% af 1989-niveauet. 5 Eqqikaaneq ..........................................................................................................................3 Summary..............................................................................................................................3 Sammenfatning....................................................................................................................4 1. Indledning ........................................................................................................................6 1.1 Gydning .......................................................................................................................6 1.2 Det kommercielle fiskeri..............................................................................................7 2. Materialer og metoder ....................................................................................................8 2.1 Det indenskærs survey efter juvenile torsk..................................................................8 2.2 Det grønlandske udenskærs survey efter fisk og rejer.................................................9 2.3 Kommercielle data.....................................................................................................10 3. Resultater .......................................................................................................................10 3.1 Det indenskærs survey efter juvenile torsk................................................................10 3.2 Det grønlandske trawl survey for fisk og rejer..........................................................12 3.3 Kommercielle data.....................................................................................................12 3.3.1 Bifangst og udsmid.............................................................................................13 3.4 Temperatur................................................................................................................13 4. Diskussion.......................................................................................................................14 5. Referencer......................................................................................................................15 1. Indledning Den grønlandske torskebestand bliver opdelt i fire individuelle bestande. De første to komponenter har historisk haft meget store gydeområder ved Sydøstgrønland og langs bankerne ved den Vestgrønlandske kyst (Wieland og Hovgaard 2002). En tredje komponent er de islandske torskelarver, der med mellemrum passivt transporteres med Irmingerstrømmen til det grønlandske farvand, fra gydeområder i det sydlige Island (Figur 1). Med 10-20 års interval bliver disse islandske årgange transporteret hele vejen til Vestgrønland, hvor de bidrager til den udenskærs såvel som de lokale indenskærs bestande. Der er indikationer på, at nogle af de islandske torsk vender tilbage til Island, når de skal gyde for første gang (Storr-Paulsen et al. 2004). Den fjerde og sidste komponent er de indenskærs torsk, hvor gydning er dokumenteret for flere fjordsystemer ved Vestgrønland (Engelstoft 1997). Nogen udveksling mellem de indenskærs og udenskærs områder foregår. Den meget stærke 1984 og til dels 1985-årgang blev registreret i det indenskærs survey og i de indenskærs landinger såvel som i det tyske udenskærssurvey og udenskærs landinger (Storr-Paulsen et al. 2004). Disse to stærke årgange menes at være islandske årgange hovedbestanden fouragerede ved de Vestgrønlandske banker (bl.a. ICES 2005). 1.1 Gydning Flere lokale gydeområder i fjorde og kystområder er kendt for de indenskærs torsk ved Vestgrønland mellem 64 og 67ºN (Storr-Paulsen et al. 2004, Engelstoft 1997). Den mest intense gydning er dokumenteret fra små lavvandede fjordarme, hvor temperaturen ligger mellem 0,5 og 4,0 ºC i april og maj måned (Hansen 1949). Det formodes, at de indenskærs torsk er forholdsvis stationære, da størsteparten (82-86%) af de mærkede og derefter genfangne torsk blev fanget i samme områder, som mærkningen foregik (Hovgaard og Christiansen 1990). Ved Østgrønland er gydende torsk kendt fra ca. 62-66ºN i dybder mellem 170-400 m (Meyer 1963). Der har de seneste 10 år ikke været informationer om nævneværdige forekomster af gydetorsk på disse kanter, men det sidste år er der igen registreret 58° 60° 62° 64° 66° 68° 70°N 200 m 500 m 1000 m 55° 45° 40° 35° 25° 60° 20° W 30° 50° Figur 1. Torskens potentielle og aktuelle gydeområder (grønne plamager), samt illustration af den periodevise transport af islandske torskelarver (røde pile). De gy demodne islandske torsk er markeret med en sort stiplet pil og de mere stationære indenskærs torsk med blå pile (efter Wieland og Storr-Paulsen 2005). normale nogle år, f.eks. 1984 og 2003 Gyde område Æg og fiskelarver Ung torsk Voksne torsk 1950’erne 1960’erne 58° 60° 62° 64° 66° 68° 70°N 200 m 500 m 1000 m 55° 45° 40° 35° 25° 60° 20° W 30° 50° normale nogle år, f.eks. 1984 og 2003 Gyde område Æg og fiskelarver Ung torsk Voksne torsk 58° 60° 62° 64° 66° 68° 70°N normalenormale nogle år, f.eks. 1984 og 2003 nogle år, f.eks. 1984 og 2003 200 m 500 m 1000 m 55° 45° 40° 35° 25° 60° 20° W 30° 50° Gyde område Æg og fiskelarver Ung torsk Voksne torsk 1950’erne 1960’erne 1950’erne 1960’erne gydende torsk ved Østgrønland (ICES 2005). De Vestgrønlandske udenskærs torsk har tidligere gydt ved bankerne langs kysten i dybder under 350 m i det varme atlantiske vand. Gydetidspunktet har varieret år for år, men regnes for at være lidt tidligere end hos de indenskærs torsk i marts-april måned. I 1960’erne og op til starten af 1980’erne blev 50% modenheds niveauet anslået til at ligge mellem 6-7 års alderen hos de gydende torsk, men er siden hen blevet yngre og mere varieret (Wieland og Storr-Paulsen 2005). 7 1.2 Det kommercielle fiskeri Det kommercielle torskefiskeri startede lokalt i Vestgrønland i 1911 ved nogle indenskærs lokaliteter, hvor torsk forekom regelmæssigt gennem sommeren og efteråret. Det tog 15 år, før de samlede indhandlinger nåede op på 1000 t (Hansen 1949). I 1924 startede et udenskærs fiskeri, og fra da af og indtil 1974 var de indenskærs fangster af begrænset betydning og bidrog kun til mellem 5-15% af de samlede grønlandske torskefangster. Årlige fangster på over 20 000 t blev indhandlet indenskærs i perioden 19551969 og igen fra 1979-1983, og i 1989 blev de indenskærs landinger registreret til at overstige 40 000 t (Horsted 2000). Siden 1993 har betydningen af de indenskærs fangster været stigende og har i perioden 1993-2004 bidraget til mellem 48-90% af de samlede grønlandske fangster. Stigningen skyldes dog især det kraftige fald i de udenskærs fangster. Det historiske lavpunkt i det indenskærs fiskeri blev registreret i 1998, hvor 323 t torsk blev indhandlet, det laveste niveau siden 1918. Nogen forbedring er blevet dokumenteret siden da, og fangsterne er i 2005 steget til ca. 5000 t. 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 Fangster ('000 t) 0 100 200 300 400 500 Udenskærs Østgrønland Indenskærs Vestgrønland Udenskærs Vestgrønland Figur 2. Kommercielle fangster af hhv. indenskærs og udenskærs torsk fra 19152004. Fra 1924, hvor det udenskærs fiskeri i Vestgrønland begyndte, og indtil 1929 steg de udenskærs fangster støt fra 200 t til 22 000 t, og i 1931 blev over 120 000 t torsk registreret indhandlet. I de følgende ti år svingede landingerne mellem 60 000 og 150 000 t (Horsted 2000). Under Anden Verdenskrig faldt de udenskærs fangster med 1/3, da de eneste nationer, der bidrog til fiskeriet i denne periode, var Grønland og Portugal. Det udenskærs fiskeri ved Østgrønland er mindre belyst end fiskeriet ved Vestgrønland, men siden 1954 har landingsstatistikker, også fra denne del af landet, været tilgængelige. I de følgende 15 år bidrog fangster fra Østgrønland kun til mellem 2 og 10% af de samlede udenskærs fangster. De samlede fangster steg fra midten af 1950’erne til et årligt gennemsnit på ca. 270 000 t, og i 1962 toppede det udenskærs fiskeri med 440 000 t registreret torskefangst. Efter dette historisk høje tal faldt niveauet alarmerende med 90% indtil 1974 og endnu længere ned i 1977. Niveauet på 40 000 t er kun blevet overskredet to gange siden; i perioden fra 1982-1983 og igen fra 1988-1990 (Figur 2). En kraftig ændring i fiskeriindsatsen startede i 1970 og blev yderligere forstærket under udnyttelsen af de stærke årgange fra 1973 og 1984. I 1986 og de første 10 måneder af 1987 lukkede hjemmestyret for det udenskærs fiskeri efter torsk. I perioden 1989-1990, der på grund af den stærke 1984 årgang fra Island, havde forårsaget nogle år med godt fiskeri, faldt fangsterne igen med mere end 85% fra mere end 85 000 t. Siden 1992 har der ikke været noget direkte fiskeri af den udenskærs Vestgrønlandske banketorsk og kun et meget begrænset fiskeri efter torsk i Østgrønland, som i 2004 udgjorde knap 400 t (ICES 2005). 8 2. Materialer og metoder Naturinstituttet udfører årligt 2 surveys, der moniterer torskebestanden. Et indenskærssurvey, som er målrettet mod ungtorsk, og et udenskærs survey, som moniterer rejer og fisk; begge foregår ved Vestgrønland. Desuden har det tyske forskningsskib Walter Herwig årligt undersøgelser efter torsk ved de udenskærs områder i Østog Vestgrønland fra 59ºN og op til 67ºN (ICES 2005). 2.1 Det indenskærs survey efter juvenile torsk Formålet med surveyet er at monitere antal og fordeling af rekrutter i de indenskærs områder i Vestgrønland. Gennem tiden har surveyet fokuseret på tre forskellige områder langs den Vestgrønlandske kyst: Sisimiut (NAFO division 1B), Nuuk (NAFO division 1D) og til tider Qaqortoq (NAFO division 1F). Det sidste område har ikke været moniteret siden 2000, da det er blevet vurderet, at der her ikke er tale om en selvstændig indenskærs bestand, men at bestanden tilhører den udenskærs bestand, der i forvejen dækkes i instituttets udenskærs fiskeog rejesurvey. Figur 3. Gyldige gællenetsog mærkningsstationer fra det indenskærs survey efter juvenile torsk 2005 NAFO 1B NAFO 1C Sisimiut Nuuk NAFO 1D Ungtorskesurveyet har siden 1985 været udført ved brug af en serie af gællenet med forskellige maskevidder (16,5; 18; 24; 28 og 33mm). En analyse af gællenettenes selektivitet har vist, at målgruppen på disse maskevidder er aldersgruppe 2 og 3 (Hovgaard 1992), og kun større individer af aldersgruppe 1 indfanges. Fra aldersgruppe 4 og opefter indsamles og registreres mængderne ligeledes, men surveyet er ikke målrettet disse grupper. Garnene placeres langs med kyststrækningen for at holde dybderne konstante, og 3 garnsektioner placeres i forlængelse af hinanden i dybdeintervallerne 0-5 m, 5-10, 10-15 og 15-20 meter. Der skiftes mellem de forskellige dybder på de forskellige stationer. Modenhedsniveau hos torskene er i de sidste 3 år blevet estimeret ved brug af Tomkiewicz et al. (2002) modenhedsindeks, der går fra 1-10, hvor stadie 5 er at betragte som gydeklar. I 2005 blev 53 stationer moniteret i Nuuk og Sisimiut området (Figur 3) og over 400 øresten aflæst. Der er de sidste 3 år blevet taget genetiske prøver fra de indenskærs torsk, og i 2005 blev et nyt fødeundersøgelsesprogram iværksat. 2.2 Det grønlandske udenskærs survey efter fisk og rejer Siden 1988 har Naturinstituttet årligt moniteret et stratificeret bundtrawl survey i Vestgrønland. Hovedformålet med surveyet er at evaluere bestanden af dybhavsrejen (Pandalus borealis), men siden 1992 er fiskedata rutinemæssigt blevet registreret. Surveyet dækker de udenskærs områder mellem 59º15’N og 72º30’N samt det indenskærs områder ved Diskoog Julianehåbsbugten, gående fra 3 sømils zonen til 600 m dybde. 9 Området er efterfølgende stratificeret i 6 NAFO områder, samt 5 dybdeintervaller (50-100, 101-150, 151-200, 201-400 og 401600) på baggrund af foranliggende dybdeinformationer (Wieland 2004). Surveyet er indtil 2004 udført med en 722 GRT trawler udstyret med en 3000/20-maske Skjervøy med en tvilling cod end. I 2005 indførtes et Cosmos 2600/20 trawl. Stratificerede biomasseog antalsberegninger er udført fra fangst per træk, hvor stratastørrelsen bruges som vægtning (Cochran 1977). Fangstkapaciteten er fastsat til 1, hvilket indikerer, at estimaterne er indicier på biomasse og antalsberegninger. Confidens intervaller (CI) er blevet fastsat til 95% niveauet af det stratificerede gennemsnit. Surveyet er gennem årene blevet ændret. Hovedændringerne har været følgende: Træktiden er løbende blevet reduceret fra 60 til 15 min. Siden 1991 har halvdelen af stationerne været fikseret fra et år til det næste, resten af stationerne var udvalgt tilfældigt. 72º30'N 70º37.5'N 68º50'N 64º15'N 62º30'N 60º45'N 1BN 67º00'N 1BS 66º15'N 1E 1D 1F 1AN 1C 1AX 1BX 1AS 44º00'W 2005 Cod biomass in kg/h 10,000 to 100,000 (1 ) 1,000 to 10,000 (1 ) 150 to 1,000 (14 ) 50 to 150 (14 ) 10 to 50 (29 ) 1 to 10 (31 ) 0 to 1 (122 ) 72º30'N 70º37.5'N 68º50'N 64º15'N 62º30'N 60º45'N 1BN 67º00'N 1BS 66º15'N 1E 1D 1F 1AN 1C 1AX 1BX 1AS 44º00'W 2005 Cod abundance in N/hr 10,000 to 100,000 (1) 1,000 to 10,000 (1) 100 to 1,000 (19) 10 to 100 (38) 1 to 10 (31) 0 to 1 (122) 72º30'N 70º37.5'N 68º50'N 64º15'N 62º30'N 60º45'N 1BN 67º00'N 1BS 66º15'N 1E 1D 1F 1AN 1C 1AX 1BX 1AS 44º00'W 2005 Cod biomass in kg/h 10,000 to 100,000 (1 ) 1,000 to 10,000 (1 ) 150 to 1,000 (14 ) 50 to 150 (14 ) 10 to 50 (29 ) 1 to 10 (31 ) 0 to 1 (122 ) 72º30'N 70º37.5'N 68º50'N 64º15'N 62º30'N 60º45'N 1BN 67º00'N 1BS 66º15'N 1E 1D 1F 1AN 1C 1AX 1BX 1AS 44º00'W 2005 Cod biomass in kg/h 10,000 to 100,000 (1 ) 1,000 to 10,000 (1 ) 150 to 1,000 (14 ) 50 to 150 (14 ) 10 to 50 (29 ) 1 to 10 (31 ) 0 to 1 (122 ) 72º30'N 70º37.5'N 68º50'N 64º15'N 62º30'N 60º45'N 1BN 67º00'N 1BS 66º15'N 1E 1D 1F 1AN 1C 1AX 1BX 1AS 44º00'W 2005 Cod abundance in N/hr 10,000 to 100,000 (1) 1,000 to 10,000 (1) 100 to 1,000 (19) 10 to 100 (38) 1 to 10 (31) 0 to 1 (122) 72º30'N 70º37.5'N 68º50'N 64º15'N 62º30'N 60º45'N 1BN 67º00'N 1BS 66º15'N 1E 1D 1F 1AN 1C 1AX 1BX 1AS 44º00'W 2005 Cod abundance in N/hr 10,000 to 100,000 (1) 1,000 to 10,000 (1) 100 to 1,000 (19) 10 to 100 (38) 1 to 10 (31) 0 to 1 (122) Figur 4. Antal og biomasse af torsk estimeret i 2005 ved det årlige udenskærs survey.