Monitering af lomviekolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik 2002. Technical Report No. 65

Monitering af lomviekolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik 2002 Teknisk rapport nr. 65, 2007 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 2 Titel: Monitering af lomviekolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik 2002 Forfatter: Jens Nyeland Serietitel og nummer: Teknisk rapport nr. 65 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsestidspunkt: Januar 2007 Finansiering: Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Jens Nyeland ISBN: 87-91214-24-6 ISSN: 1397-3657 Bedes citeret: Nyeland, J. 2004. Monitering af lomviekolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik, 2002. Teknisk Rapport nr. 65, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Rekvireres: Rapporten er udelukkende udgivet elektronisk. PDF-fil af Rapporten findes på instituttets hjemmeside http://www.natur.gl/publikationer/tekniske rapporter Det er muligt at rekvirere en udskrift af rapporten her: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Grønland Tlf. +299 36 12 00 Fax. +299 36 12 12 in[email protected] www.natur.gl 3 Monitering af lomviekolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik 2002 af Jens Nyeland Teknisk rapport nr. 65, 2007 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 4 5 Eqqikaaneq Piffissaq sivisooq atorlugu Pinngortitaleriffiup appaqarfiini nakkutilliineranut atatillugu, Kippaku-mi Apparsuillu ineqarfiit, Upernaviup avannaatungaaniittuni, 2002-mi piaqqiornerisa nalaani kisinneqarput. Kippaku-mi assit august-ip aallaaqqaataani tigusat najoqqutaralugit, appat 16.890-it kisinneqarsimapput. Misissueqqissaarnerit tunngavigalugit ataatsimoorussamik kisitsineq ingerlanneqarpoq, timmissat amerlanerpaat mitsimatillugit. Amerlassusiviannut nalornissutaaneranut procentinngorlugu +/- 5-iuvoq, Kippaku-mi appat 16.000-it 18.000-illu akornanniissagatinneqarput. Kisitsinernut siullernut sanilliutissaagaanni, tassa 1983-imi assilissat najoqqutaralugit, inernilerneqarpoq Kippaku-mi ukiuni 1983-imiit 2002-p tungaanut, procent-inngorlugu minnerpaamik 13 %-inik amerleriarsimasut. Juli-p 31-ani assilisat najoqqutaralugit Apparsuit inaanni appat 113.171-t kisinneqarsimapput. Kisitsinermi tassani nalunaaqutap 12.00-imiit 15.00-p tungaanut assiliisarnerit pisarsimapput, assiliisaqattaarnerillu takutippaat timmissat amerlassusaat allanngorartarsimaqisoq, taamaalilluni ulloq taanna kisitsisaataasoq agguaqatigiisitaannaavoq. Amerlassusiviannut nalornissutaasinnaanerannut procentinngorlugu +/- 5-iuvoq, taamaalilluni piffissami tassani kisitsinermi appat minnerpaaffianni 107.512-iusimapput, ikannerpaaffiannilu118.830-iusimallutik. 1983-imi kisitsineq ingerlanneqarsimasumut sanilliutissagaanni, kisitseriaaserlu atorneqarsimasoq assigalugu, oqartoqarsinnaavoq appaqarfik taanna amerlassutsimikkut allanngujuitsuusoq. Kippaku-mi appat amerleriarnerannut suna pissutaanersoq ilisimaneqanngilaq, taamaattorli manissarfigeqqusaajunnaarneri, tunisaajunnaarneri, manniliorfiisa nalaani piniagaanerat annikillineratigut; Newfoundland-imi Labradorimilu ukiitarfiini takussutissartalinnik piniagaanerisa annikillisarnera, Kalaallit Nunaatalu kitaani ukiineranni ilimanarsinnaasumik piniagaavallaarunnaarnerannut amerleriarsimanerannut peqqutaasimasinnaavoq. Pissutsit tamakkua sukumiinerusmik misissorneratigut peqqutaanerinut paasinarsinnaassagunaraluarput. Summary As part of the long-term monitoring of Brünnich’s Guillemot colonies undertaken by the Greenland Institute of Natural Resource’s the two colonies Kippaku and Apparsuit located in the northern part of Upernavik district were counted in 2002. Counting was based on photos taken 25 July and 1 August (Kippaku) and 31 July 2002 (Apparsuit). 16.890 birds were counted in the Kippaku colony 1 August. Results of study plot counts suggested that the total count took place at a time of the day when most birds were expected to be present in the colony. By correcting the total count with a +5% count error, the total population was estimated at 16,000-18.000 birds. Compared to the 1983 photo count the results indicate a 13% increase between 1983-2002. In the Apparsuit colony a total of 113,171 birds were counted 31 July. Count photos were taken between 12:00 and 15:00 during which the number of birds present varied considerably according to the study plots on Kippaku. Hence, with some causion the total count on Apparsuit can be considered as an average number of birds present in the colony. By correcting the total count with +5% count error, the population was estimated 6 at 107,500-119,000 birds. Compared to the 1983 photo count the results indicate no change in this colony. The reason for the apparent increase in the Kippaku colony remains unknown. However, the ban of egg collecting, ban of purchase, reduced hunting season during the breeding season and a marked reduced hunting pressure in the wintering areas off New Foundland may all have contributed to this positive population change. Further research should try to evaluate such potential causalities. Sammenfatning Som et led i Grønlands Naturinstituts langtidsmonitering af lomviekolonier, blev kolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik optalt på baggrund af fotoregistreringer foretaget i yngleperioden 2002. I Kippaku kolonien blev der, udfra fotos taget den 1. august, talt i alt 16.890 fugle. På baggrund af studyplot-tællinger, viste det sig, at totaltællingen blev udført i et tidsrum, hvor det var forventeligt, at de fleste fugle ville være tilstede i kolonien. Ved at korrigere for tælleusikkerheder (+5%), har antallet af fugle i Kippaku kolonien ligget mellem 16.000 og 18.000 fugle. Sammenholdes resultaterne med den mest sammenlignelige tidligere tælling, fra 1983, hvor der også blev benyttet fotooptællinger, konkluderes det, at Kippaku kolonien i perioden 1983-2002 er vokset med minimum 13%. På Apparsuit blev der, udfra fotos taget den 31. juli, optalt i alt 113.171 fugle. Da dette tal er baseret på fotos, der er taget i tidsrummet 12:00-15:00, hvor antallet af fugle ifølge studyplots fra Kippaku varierede betragteligt, betragtes dette tal som et ”middeltal” for døgnet. Korrigeres tallet for en tælleusikkerhed på +5%, anslås antallet af fugle i kolonien i tidsrummet for tællingen at have været mellem 107.512 og 118.830 fugle. Sammenholdes dette resultat med tællingen fra 1983, hvor samme optællingsmetode blev benyttet, vurderes denne koloni at være stabil. Årsagen til den tilsyneladende fremgang i Kippaku kolonien kendes ikke, men et forbud mod ægindsamling, ophør af kommerciel indhandling, kortere jagtsæson i yngletiden, et dokumenteret reduceret jagttryk i overvintringsområderne ved Newfoundland og Labrador, og et muligt reduceret jagttryk i vinterkvateret i Vestgrønland har formentlig haft betydning for denne fremgang. Nærmere undersøgelse af disse forhold kan måske beeller afkræfte sådanne mulige årsagssammenhænge. 7 Indhold 1. Indledning ................................................................................................................ ..8 2. Metoder...... ................................................................................................................ ..9 2.1. Logistik..... .................................................................................................................... ..9 2.2. Optællingsmetodik ..................................................................................................... 10 3. Resultater..... .............................................................................................................. 11 3.1. Vejrforhold..................................................................... .............................................. 11 3.2. Optællinger........................................................... ....................................................... 11 4. Diskussion....... .......................................................................................................... 14 5. Tak................... ........................................................................................................... 17 6. Referencer................. ................................................................................................. 18 7. Appendiks............ ...................................................................................................... 20 8 1. Indledning I Grønland er Polarlomvien Uria lomvia det vigtigste fuglevildt (Anonym 1993-2002). I løbet af de sidste årtier har lokale ynglekolonier imidlertid været i tilbagegang, bl.a. på grund af overudnyttelse visse steder (Evans & Kampp 1991, Kampp et al. 1994). Som rådgivende organ i forbindelse med udnyttelse af de levende ressourcer har Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) derfor indledt et langsigtet moniteringsprogram for at følge udviklingen i landets ynglebestande (Falk & Kampp 1997a, 1998). Grønland har som medlem af Arctic Council endvidere forpligtet sig til at samarbejde med andre arktisk lande om forvaltning af fælles bestande af havfugle, hvor overvågning indgår som et væsentligt element for at sikre, at en eventuel udnyttelse foregår på et bæredygtigt niveau. Hvad angår lomvier, er der udarbejdet en international strategiplan, ”International Murre Conservation Strategy and Action Plan”, hvor alle arktiske medlemslande årligt afrapporterer (CAFF, Circumpolar Seabird Group meeting) alle nye forhold vedrørende lomvier, herunder status for nationale ynglebestande. Upernavik Kommune har i alt 7 lomviekolonier, hvoraf de 5 er beliggende i den sydlige del af kommunen. Disse kolonier har vist markante tilbagegange og er sidst blevet optalt i 1998 (Merkel et al. 1999). I den nordlige del ligger kolonierne Kippaku og Apparsuit (Kap Schakleton) (Figur 1), der siden først i 1980’erne har været nogenlunde stabile (Falk & Kampp 1997a). Bortset fra nogle kolonier i Avanersuaq Kommune er Apparsuit med sine ca. 100.000 fugle den største af landets kolonier (Falk & Kampp 1997a). Formålet med nærværende rapport er at præsentere og diskutere optællinger af Kippaku og Apparsuit, der blev foretaget i sommeren 2002. 9 J H G E F D C B A 2 km Kippaku Qeqertaq Lejr R Q S P N M I K Apparsuit T Figur 1. Lomviekolonierne Apparsuit og Kippaku. De enkelte delområder på Apparsuit der er referet til i tabel 2 er angivet. Desuden er lejrpladsen på Qeqertaq angivet. 2. Metoder 2.1 Logistik Feltarbejdet foregik i perioden 23. juli til 2. august 2002 og blev udført af Jens Nyeland (JN) og Casper Christoffersen (CC) fra GN og fanger Johan Kristensen (JK), Nutaarmiut. Transport af JN og CC fra Upernavik til bygden Tasiusaq foregik med helikopter, mens det meste af feltudstyret blev hentet i Upernavik af JK. JK sejlede udstyret i sin jolle til bygden Tasiusaq, hvor han mødte JN og CC. Fra Tasiusaq foregik den videre transport i JK’s jolle og i GN’s Zodiac gummibåd. Al videre transport under feltarbejdet foregik med jolle. Vi havde to overnatninger på Kippaku, men grundet meget ustabile vejrforhold var det vanskeligt at komme til og fra øen, og efterfølgende blev lejren flyttet til øen Qeqertaq 3 km øst for Kippaku (Figur 1.). Her var der velegnet ankerplads til jollen, gode teltpladser og drikkevand (egnede teltpladser på Kippaku er få og meget 16 siden restriktionerne blev indført (Chardine 2001). Hvorvidt det ændrede vinterjagttryk ved Newfoundland ligeledes har haft en positiv virkning på lomviekolonierne i det nordlige Upernavik, ved vi ikke, men det kan have bidraget til den positive udvikling, der nu er registreret i området. Alt i alt peger mange forhold på, at presset på de grønlandske lomvier burde være aftaget. Effekten af tiltag er for en længelevende og langsomt reproducerende art som lomvien langsigtede, og det er derfor sandsynligt, at disse ændringer i udnyttelsen først viser sig nu så mange år efter. Der er dog stadig grund til at mane til forsigtighed med hensyn til udnyttelsen af lomvier, da billedet desværre ikke er vendt for mange af Grønlands øvrige kolonier. 17 5. Tak En stor tak til Johan Kristensen, Nutaarmiut for stort engagement, sikker sejlads, værdifuld information vedrørende lomvierne i området samt mange hyggelige stunder. Pavia Korneliussen takkes ligeledes for interessant og vigtig information vedr. lomvierne, og skolelæreren takkes for gæstfrihed og husly i skolen i Nutaarmiut. Endvidere takker vi Direktoratet for Miljø og Natur for tilladelse til at færdes på og ved kolonierne i yngletiden. Ole Stenderup Kristensen takker jeg for meget grundige optællinger af kolonierne udfra tællefotos. Lars Witting, Flemming Merkel og Regitze Castenschiold takkes for kommentarer til et tidligere udkast til denne rapport. 18 6. Referencer Chardine, J.W. 2001. Seabird harvest in Canada. In: L. Denlinger & K. Wohl, eds. Seabird harvest in the Circumpolar Nations. CAFF Technical Report No. 9. Chardine, J.W. Collins, B.T., Elliot, R.D., Levesque, H. & Ryan, P.C. 1999. Trends in the annual harvest of murres in Newfoundland and Labrador. Bird Trends No. 7, CWS publ., Ottawa 11-14pp. Christensen, T. 2001. Seabird harvest in Greenland I: Seabird Harvest Regimes in the Circumpolar Nations (eds. L. Denlinger & K. Wohl). CAFF Technical Report No. 9 Donaldson, G.M., Gaston, A.J., Chardine, J.W., Kampp, K, Nettelship, D.N. & Elliot, R.D. 1997. Winter distribution of Thick-billed Murres from eastern Canadian Arctic and western Greenland in relation to age and time of the year. Can. Wildl Serv. Occ Pap. 96:126. Elliot, R.D. 1991. The management of the Newfoundland turr hunt. Pages 29-35 in Gaston, A.J. & R.D. Elliot (eds.). Studies of high-latitude seabirds. 2. Conservation biology of Thich-billed Murres in the northwest Atlantic. Canadian Wildl. Serv. Occas. Pap. No. 69. Supply and Services Canada, St. John’s, NF. Elliot, R.D., Collins, B.T., Hayakawa, E.G. & Métras, L. 1991. The harvest of Murres in Newfoundland from 1977-78 to 1987-88.Pages 36-44 in Gaston, A.J. & Elliot, R.D. (eds.). Studies of high-latitude seabirds. 2. Conservation biology of Thich-billed Murres in the northwest Atlantic. Canadian Wildl. Serv. Occas. Pap. No. 69. Supply and Services Canada, St. John’s, NF. Evans, P.G.H. & Kampp, K. 1991. Recent changes in Thick-billed Murre populations in West Greenland. Canadian Wildlife Service Occasional Paper 69: 7-14. Evans, P.G.H. 1987. Project studying ways to reduce the impact of hunting upon the Brünnich’s Guillemot Uria lomvia populations of Upernavik district, West Greenland., July 1st – September 8th 1987. Unpubl. report. 40pp. Falk, K. & Durinck, J. 1992. Thick-billed Murre hunting in West Greenland, 1988-89. Arctic 45: 167-178. Falk, K. & Kampp, K. 1997a. 19 A manual for monitoring Thick-billed Murre populations in Greenland. Technical Report no. 8, Pinngortitaleriffik, Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk. 90pp. Falk, K. & Kampp 1997b. Monitering af lomviebestanden på Hakluyt Ø, Avanersuaq 1987 – 1997. Technical Report no. 15, Pinngortitaleriffik, Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk. 22pp. Falk, K. & Kampp, K. 1998. Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland. Teknisk Rapport nr. 18. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 26 pp. Falk, K., Kampp, K. & Merkel, F.R. 2000. Monitering af lomviekolonierne i Sydgrønland 1999. Teknisk rapport nr. 32, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 26 pp. Frich, A.S. 1997. Lomviefangst i Grønland 1993. Teknisk rapport nr. 2. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Joensen, A.H. & Preuss, N.O. 1972. Report on the ornithological expedition to Northwest Greenland 1965. Meddelser om Grønland 191(5): 1-58. Kampp, K. & Lyngs, P. 1989. Polarlomvier i Upernavik 1988, feltrapport. Det Grønlandske Fuglefjeldsprojekt, Grønlands Hjemmestyre/WWF Verdensnaturfonden. Kampp, K., Nettleship, D.N. & Evans, P.G.H. 1994. Thick-billed Murres of Greenland: status and prospects. Pp133-154 in Nettleship, D.N., Burger, J. & Gochfield, M. (eds.): Seabirds on islands. Threats, case studies and action plans. Birdlife Conservation Series No. 1. Lyngs, P. 2003. Migration and winter ranges of birds in Greenland; An analysis of ringing recoveries. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 97. 105-117. Merkel, F.R., Frich, A.S. & Hangaard, P. 1999. Polarlomvien i Disko Bugt og det sydlige Upernavik, 1998. Teknisk Rapport nr. 25. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 86 pp. 20 7. Appendiks A. Andre fuglearter Kippaku Jagtfalk Falco rusticolus minimum 3 observationer ved hvert besøg. Pluk af ride og lomvie. To observationer af jagtfalk med lomvie i fangerne. Ride Rissa tridactyla 3363 individer i kolonien og 167 på vandet. Gråmåge Larus hyperboreus 5-6 par. Lunde Fractercula arctica 5 individer. Tejst Cepphus grylle tilstede, almindelig. Alk Alca torda ca. 20 par. Apparsuit Ride 672 individer. Gråmåge 34 individer. Alk tilstede, fåtallig. B. Udpegning af vigtige fødesøgningsområder Lokale fangere i Nutaarmiut udpegede nogle vigtige fødesøgningsområder for lomvierne i området. Der var ikke mulighed for at vurdere disse kvantitativt, men enkelte blev besøgt, og mindst et af områderne, område B, blev meget hyppigt benyttet under vort besøg. Fuglene fløj i pendulfart frem og tilbage mellem kolonierne og dette område. En kvantitativ undersøgelse af sådanne områder bør have høj prioritet i fremtiden. 21 Qeqertaq Apparsuit Kippaku A B C D Kort over lomviekolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik. Væsentlige fourageringsområder er angivet (A, B, C og D) på baggrund af interview af lokale brugere. C. Logistik Det omtales i Falk og Kampp (1997), at ”an inflatable may be pulled ashore” på Kippaku. Det bør understreges, at dette ikke kunne lade sig gøre med en gummibåd af vores størrelse og kun vil være muligt med en betydelig mindre gummibåd (2-2,5 m). Da der ofte er høj sø (dønninger selv i stille vejr) omkring Kippaku, er det vanskeligt, at ilandsætte folk fra jolle, og det foreslås at benytte en større båd med stålskrog, der vha. motorkraft kan holde stævnen mod klipperne, hvorefter landgang kan ske herfra. Det anbefales at have hovedlejr på øen Qeqertaq, der er beliggende 3 km øst for Kippaku. Her er drikkevand og fin ankerplads for en jolle. Den fremherskende (kraftige) vindretning er sydlig, hvilket gør de eneste potentielle lejrpladser på Kippaku meget eksponerede og ikke særlig velegnede.