Optælling af narhvaler i Qaanaaq Kommune, august 2001. Technical Report No. 50

1 Grønlands Naturinstitut Optælling af narhvaler i Qaanaaq Kommune august 2001 Teknisk rapport nr. 50, 2002 2 Titel: Optælling af narhvaler i Qaanaaq Kommune, august 2001 Forfattere: Mads Peter Heide-Jørgensen, Nanette Hammeken & Peter Hollebeek Serie: Teknisk rapport nr. 50, 2002 Udgiver: Grønlands Naturinstitut Finansiering:Delvist finansieret af Miljøstyrelsen via Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Den finansielle støtte fra Miljøstyrelsen betyder ikke, at rapportens indhold afspejler Miljøstyrelsens holdning. Oversættelse: Bjørn Rosing Forsidefoto: Mads Peter Heide-Jørgensen & Peter Hollebeek ISBN: 87-90024-85-0 ISSN: 1397-3657 Layout: Kirsten Rydahl Tryk: Oddi Printing Ltd., Reykjavik, Iceland Oplag: 100 Reference: Heide-Jørgensen, M.P., N. Hammeken & P. Hollebeek, 2002. Optælling af narhvaler i Qaanaaq kommune, august 2001. Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr. 50. 28 s. Rekvireres fra: Grønlands Naturinstitut P. O . Box 570 DK-3900 Nuuk Grønland Telefon: +299 32 10 95 Fax: +299 32 59 57 www.natur.gl 3 Optælling af narhvaler i Qaanaaq Kommune august 2001 af M. P. Heide-Jørgensen1), N. Hammeken1) & P. Hollebeek2) 1) Grønlands Naturinstitut, Postboks 570, 3900 Nuuk, Grønland 2) Bioconsult A/S, Johannes Ewaldsvej 42-44, DK-8230 Åbyhøj *) *) nuværende adresse: COWI A/S, Nygade 25, DK 8600 Silkeborg Teknisk rapport nr. 50, 2002 Grønlands Naturinstitut 4 Summary Four aerial surveys of narwhals were conducted in Inglefield Bay, Qaanaaq, in August 2001. The surveys utilized a digital photographic technique where images were obtained from two digital cameras that stored the image-files on two laptop computers. A scheduled survey of narwhals in the Melville Bay was cancelled due to inclement weather conditions that delayed the surveys by two weeks. A total of approx. 12,000 images were obtained during the four surveys. Almost all the whales were located in the eastern stratum of Inglefield Bay. In this area most whales were either found in Academy Bay or in the northeastern corner. As expected the distribution of whales was highly clumped but the observations of most whales in the eastern part of the bay indicates that no major exodus from the bay had occurred prior to the survey. The average group size was 1,76 narwhals per group (SD = 2.12). Of 139 whales that could be classified to age groups 103 were adults, 15 immature and 22 were calves from the same year. Thus the percentage of calves was 16% (22/139). Of the 103 adults 31 had tusks. Two observers examined all images and a third determined the images with ‘questionable observations’. There was reasonably good agreement between the observers and about 90% of the images had ‘unquestionable whales’ and it was therefore decided to use the information from one of the observers after the third observer decided upon the questionable observations. Each survey covered between 174 and 244 km2 of the total area that was estimated at 2,516 km2. Thus a total of 853 km2 or 34% of the total area was covered. A total of 361 narwhals were observed on 24 of the 65 transects that was covered. The number of narwhals at the surface was calculated as an average of all the counts. The number of narwhals at the surface was 1,549 (95% confidence interval: 683 - 2,415). To correct for the fraction of whales that were submerged it was tested to which depths submerged silhouettes of narwhals could be seen on aerial photos. One large and three mid-size whales could easily be detected down-to depths of 3 m, whereas 3 small whales could only be detected at 1 m depth. None of the whales could be seen at depths exceeding 3 m. This implies that the detection depth is probably less than 3 m and if small whales should be included a detection depth of 2 m is probably more reliable. Information on the time spent at the surface or down-to 2 m depth was obtained from two studies in northern Canada and from the Melville Bay and a preliminary figure from these studies was 38% of the time between the surface and a depth of 2 m. If this number is used to correct for whales submerged below 2 m depth (SD = 0.09) a total of 4,076 (95%CI: 938 - 7,215) in Inglefield Bay in August 2001 is obtained. The surveys can be compared to a survey in 1985 and 1986 that was not corrected for submerged whales. The number of whales at the surface was lower in 2001 than in 1986 but not compared to 1985. There are however reasons to believe that both the surveys in 1985 and 1986 are underestimates. It is recommended to conduct another survey in Inglefield Bay before it can be concluded if the trend reflects annual variations in the number of narwhals that utilizies Inglefield Bay or if there is an actual decline in abundance. 5 Eqikkaaneq 2001-imi augustusimi sisamariarluni timmisartumik qilalukkanik qernertanik Qaanaap kommuniani Inglefield Bredningimi kisitsisoqarpoq. Kisitsineq ingerlanneqarpoq assiliivinnik digitaliusunik marlunnik qarasaasiartalinnik atortoqarluni immap qaava assilisarlugu assilisaalu qarasaasiamut toqqortorlugit. Qimusseriarsuarmi qernertanik kisitsinissamik pilersaarutaagaluaq naammassineqarsinnaasimanngilaq piffissaq atussamaagaq naasoormat sapaatip akunnerini marlunni Inglefield Bredningimi silagissitsiineq pissutigalugu. Assilissat digitaliusut katillugit 12.000-it timmisartornerni sisamaasuni katersorneqarput. Qilalukkat Inglefield Bredningip kangisissortaaniittut tamakkiusavillugit takuneqarput. Tamaani qilalukkat iterlassuup qeqqaniinnerupput, Academy Bugtenimillutik imaluunniit avannamut kangimut qinnguaniillutik. Naatsorsuutigineqareersutut qilalukkat eqimatakkaarlutik ataatsimoortiterput, iterlaallu kangisinnerusuaniinnerunerat kisitsinerup nalaani qilalukkat suli kangerlummiit aneriarilersimannginnerannik nassuiaatissaqarunarpoq. Eqimattani qilalukkat agguaqatigiissillugu amerlassuserisartagaat 1,76-iuvoq (SD=2,12). Qilalukkanit 139init 103 inersimasutut (adult), 15 suli inerivissimanngitsutut (subadult) 22-llu piaqqatut ukioq taanna inuusimasutut nalilerneqarput, taamalu piaqqat 16%-iullutik. Inersimasunit 103-usunit 31-t tuugaaqarput. Inuit marluk assinik misissuipput, nalorninartoqaraangallu pingajuat aalajangiisuusarpoq. Misissuisut isumaqatigiittorujussuupput assit 90%-iini ”nalorninartoqartitsinatik”, taamaattumillu nalornisat inummit allamit aalajangiiffigineqareermata aalajangerneqarpoq misissuisup aappaannaa atussallugu naammattoq. Kisitsinerit tamarmik immikkut imaq kisitsivimmiittoq 174 aamma 244 km2 angallavigaat, katillugu 2.516 km2–imut naatsorsuunneqartoq, imaluunniit tamatuma 34%-ia. Katillugit qilalukkat qernertat 361-it titarnerit timmisartorfiusunit 65-iusut ilaanni 24-ini takuneqarput. Qilalukkat immap qaavaniittut kisitsinerni tamani takusat agguaqatigiissinnerattut naatsorsorneqarput. Katillugit qilalukkat (95% konfidensinterval: 683 - 2.415) immap qaavaniipput. Qilalukkat aqqaamasut ilanngunnissaannut misilinneqarpoq immap iluani qilalugaasinnaasunik takusaqartoqarsinnaanersoq qanorlu ititigisumut qilalugaagunartunik takusoqarsinnaanersoq. Qilalugaq angisooq akunnattullu pingasut nalorninaatsumik 3 meteritut ititigisumi takuneqarsinnaapput, mikisullu pingasuttaaq 1 meteritut itissusilimmi takuneqarsinnaallutik. Assiliinermi qilalukkat itinerusumiitillugit takuneq ajornarput. Imaappoq takuneqarsinnaasappata takunnissinnaaffik 3 meterinit itinerugunanngilaq, piaqqallu tutsuiginartumik ilanngutissappata 2 meter sinnersimasariaqarani. Qilalukkat qanoq sivisutigisumik 2 meteritut itissusilimmiittarnersut marloriarluni Canadap avannamut kangiani Qimusseriarsuarmilu kangerlunni misiliinerni paasisaagallartut malillugit imaappoq qilalukkat 38%-ii immap qaavaniittartut. Kisitsit taanna kisitsinermi 0-2 meteritut ititigisumi aqqaamasunut atorneqassappat (SD=0,09) qilalukkat augustusimi 2001-imi Inglefield Bredningimi 4.076inik (95% konfidensinterval: 938 - 7.215) amerlassuseqartut pissarsiarineqassaaq. Kisitsinerit siusinnerusukkut 1985 aamma 1986-imi kisitsinernut, aqqaamasunulli iluarsisaanngitsut, sanilliunneqarsinnaapput. 2001-imi qilalukkat puttasut 1986-imi kisitsinermit ikinnerupput 1985-imili kisitsinernut sanilliunneqaratik. Pissutissaqarporli 1985-imi 1986-imilu kisitsinermi angusat ikinaagaasutut nalilernissaannut. Qilalukkat ukiumiit ukiumut allanngorarnersut imaluunnit ikileriarsimanersut paasiumallugu Inglefield Bredningimi suli kisitsisoqaqittariaqaassaaq. 6 Sammenfatning I august 2001 blev der gennemført fire flytællinger af narhvaler i Inglefield Bredning, Qaanaaq Kommune. Tællingerne var baseret på affotografering af havoverfladen med to digitale kameraer, som lagrede billederne på hver sin computer. En planlagt optælling af narhvalerne i Melville Bugten kunne ikke gennemføres, da den afsatte tid til optællingerne udløb efter 2 ugers ventetid på godt vejr i Inglefield Bredning. I alt 12.000 digitale fotografier blev opnået under de fire flyvninger. Stort set alle hvaler blev lokaliseret i den østlige del af Inglefield Bredning. I dette område var hvalerne enten koncentreret i den centrale del af bredningen, i Academy Bugten eller i det nordøstlige hjørne. Som ventet var narhvalerne meget klumpet fordelt i bredningen, men det forhold at hvalerne næsten udelukkende opholdt sig i den østlige del af bredningen, må tolkes som at udvandringen fra fjorden ikke var begyndt ved tidspunktet for tællingen. Den gennemsnitlige gruppestørrelse var 1,76 narhval/ gruppe (SD = 2,12). Af 139 hvaler som kunne klassificeres til aldersgruppe var 103 voksne (adult), 15 var ikke kønsmodne (subadult) og 22 var kalve født samme år; kalveprocenten var altså 16% (22/139). Af de 103 adulte havde 31 stødtænder. Alle fotografier blev gennemgået af to observatører, og en tredje afgjorde tvivlsspørgsmål. Der var rimelig god overensstemmelse mellem observatørerne på de ca. 90% af hvalobservationerne som var ’sikre hvaler’, og det blev derfor besluttet at anvende den ene af observatørernes oplysninger alene, efter at tvivlstilfældene var afgjort af en tredje observatør. Hver optælling dækkede mellem 174 og 244 km2 af det samlede areal som er beregnet til 2.516 km2, dvs. at i alt 853 km2 eller 34% af arealet blev dækket. I alt blev der observeret 361 narhvaler på 24 ud af de 65 transekter som blev fløjet. Antallet af narhvaler som var på overfladen blev beregnet som et gennemsnit af alle tællingerne. I alt var der 1.549 (95% konfidensinterval: 683 - 2.415) hvaler på overfladen. Til korrigering for antallet af neddykkede hvaler blev det testet, hvor dybt nede i vandet det var muligt at observere nogle hvallignende silhuetter. En stor og tre mellemstore hvaler kunne uden besvær observeres ned til 3 m dybde, mens tre små hvaler kun kunne ses ned til 1 m dybde. Under de fotograferinger, hvor hvalerne lå endnu dybere, kunne ingen af dem ses. Det betyder at observationsdybden næppe er mere end 3 m og hvis ungerne skal inkluderes må en observationsdybde på 2 m anses for mest pålidelig. Oplysninger om hvor lang tid hvalerne opholder sig i 2 m dybde foreligger fra to studier i en fjord i Nordøstcanada og fra Melville Bugten, og et foreløbigt tal på antallet, som er i vandoverfladen, er 38%. Anvendes dette tal til korrektion for de neddykkede hvaler i 0-2 m dybde (SD = 0,09) fås et samlet antal på 4.076 (95% konfidensinterval: 938 - 7.215) i Inglefield Bredning i august 2001. Tællingerne kan sammenlignes med tidligere optællinger i 1985 og 1986, som dog ikke er korrigeret for andelen af neddykkede hvaler. Antallet af hvaler på overfladen var lavere i 2001 end i 1986 men ikke sammenlignet med 1985. Der er dog grund til at tro at både tællingerne i 1985 og 1986 er undervurderinger. Der må gennemføres endnu et års optælling i Inglefield Bredning før det kan afgøres, om der er tale om årlige variationer i antallet af narhvaler som opholder sig i Inglefield Bredning, eller om der er tale om en reel tilbagegang. 7 Indledning Grønland og Canada er de eneste lande som har store bestande af narhvaler indenfor deres territorialfarvande, og der påhviler derfor en særlig forpligtelse for disse to lande til at sikre en forsvarlig forvaltning af narhvalerne. Samtidig udnyttes narhvalerne fangstmæssigt i begge lande, og der er endda tale om en stor beskatning af narhvalerne. Canada har i forbindelse med indførelsen af Nunavut-aftalen ophævet kvoteringen af narhvalfangsten fra og med 1999, og i Grønland har fangsten altid foregået uden restriktioner. Den samlede rapporterede canadisk-grønlandske fangst lå i gennemsnit på 885 narhvaler/år for 1993-95 med omkring 600 narhvaler/år for Grønland alene. Dertil kommer en større andel ikke rapporterede fangster og tab af hvaler, som er anskudt men går tabt fordi de synker eller forsvinder ind under isen. I enkelte år har den grønlandske fangst været endog meget stor i lokale områder. F.eks. blev der fanget 1.046 narhvaler i Uummannaq i november 1990 og omkring 500 året efter på samme tid og sted. I Canada udnyttes narhvalerne dels til lokal forsyning med den eftertragtede mattak (hvalens hud) og dels til eksport af stødtænderne. I Grønland eksporteres tænderne ligeledes, og en kortlægning af eksporten har vist, at den største andel afsættes til Danmark, England, Schweiz og Japan. Enkelte kommercielle opkøbere står for størsteparten af afsætningen, men tænderne sælges også via KNI og direkte til private (turister og folk der har kortere ophold i Grønland). Prisen for indhandlingen af tænderne ligger omkring 800 kr. pr. kg, hvilket giver en gennemsnitsbetaling til fangerne på omkring 5.000 kr. pr. tand. Store tænder indhandles dog til omkring det dobbelte, og små tænder anvendes ofte til at lave mindre husflidsarbejder, skulpturer (såkaldte tupilakker), smykker m.m., som også udgør en betragtelig handelsværdi. Det langt væsentligste handelsprodukt for den grønlandske narhvalfangst er imidlertid mattak’en (huden), som har nået skyhøje priser på op til 200 kr. pr. kg i de senere år. Fra hver narhval kan i gennemsnit indhandles 125 kg mattak, og alt afhængig af om fangerne kan sælge direkte til konsumenten eller via indhandlingsorganisationer som Royal Greenland A/S eller Nuka A/S vil fangeren kunne få fra 12.000 til 25.000 kr. pr. hval for mattak’en alene. Mulighederne for indhandling er i de senere år forbedret betragteligt med frysehuse i de fleste bygder, og desuden blev der i 1999 indsat en indhandlingsskib, som sejlede rundt i fangstområderne og opkøbte mattak. Den høje indhandlingspris, sammenholdt med de forbedrede muligheder for indhandling, har gjort det endog særdeles attraktivt at fange narhvaler, og risikoen for en lokal overudnyttelse er meget stor. Resultater fra satellitsporinger og genetiske undersøgelser viser samstemmende, at narhvaler er meget trofaste mod bestemte områder, og det er dermed ikke sikkert at nye narhvaler vil tilgå områder, hvor narhvalerne er blevet overudnyttet. Grønland modtager rådgivning om bæredygtigheden af den fangstmæssige udnyttelse af narhvaler fra den grønlandsk-canadiske fælleskommission om hvidog narhvaler (Joint Commission for the Conservation and Management of Narwhal and Beluga) og fra den nordatlantiske havpattedyrkommission (North Atlantic Marine Mammal Commission). De videnskabelige arbejdsgrupper under begge kommissioner har udtrykt bekymring for, dels at narhvalerne lokalt kan blive over udnyttet, og dels at der ikke må ske nogen stigning af den nuværende fangstindsats. En stigning i fangstindsatsen er ble- 8 vet observeret i forbindelse med introduktion af større både med længere rækkevidde, overgang til ’flerarts-fiskerier’ hvor både hellefisk og narhvaler fanges, og endelig stimulerer de høje mattakpriser til et øget fangsttryk på narhvaler. Specielt har NAMMCOs videnskabskomite udtrykt bekymring for de store fangster i Uummannaq, som alene - eller sammen med fangster af den samme narhvalbestand i andre områder - kan true bestanden. For Canada eksisterer der optællinger af narhvaler i alle de væsentligste områder, og i områder med små bestande (f.eks. Eclipse Sound) kan der ske en overudnyttelse, hvis de samHans Jensen, Qaanaaq, var meget hjælpsom med ophold og kørsel i Qaanaaq. Pilot Bjarne Pedersen gennemførte flyvningerne med stor dygtighed. Mikkel Villum Jensen stod for fremstilling og udlægning af narhvalsilhuetter. Anne Jacobsen fra Bioconsult A/S takkes for at have gennemført fotograferingen af silhuetterne i juni 2002. Kristin Laidre hjalp med fremstilling af kortmateriale. Med tak me hvaler også høstes i Grønland. Både NAMMCO og JCCM har peget på den manglende viden om narhvalernes antal i Grønland og har anbefalet, at der gennemføres tællinger i de vigtigste kystnære områder i Grønland med narhvalkoncentrationer. Nærværende rapport beskriver en optælling af narhvalerne i de kystnære områder i Qaanaaq Kommune, dvs. Inglefield Bredning og Melville Bugten i august 2001. Optællingen anvendte en ny fotografisk metode, hvor to digitale kameraer lavede kontinuerte optagelser af havoverfladen. Billederne er derefter blevet undersøgt på computer, og areal af billeder og antal hvaler er blevet bestemt. Nærværende rapport er finansieret af Miljøstyrelsen via miljøbistandsprogrammet DANCEA - Danish Cooperation for Environment in the Arctic og Grønlands Naturinstitut. Rapportens resultater og konklusioner er forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. 9 Metode Test af udstyr Til afprøvning af fotoudstyret blev der fremstillet silhuetter af narhval, som blev udlagt i Isefjorden og affotograferet fra luften den 5. marts og 21. juni. Under affotograferingen den 5. marts blev der afprøvet tre typer af kameraer; et system med tre Hi8 videokameraer, almindeligt 24 x 36 mm digital kamera og 6 x 6 storformat digitalkamera (se senere for specifikationer). Test af observationsdybden for hvalerne Til undersøgelser af hvilke dybder hvalerne kunne observeres på flyfotograferingen blev silhuetter af narhvaler nedsænket til kendte dybder og affotograferet fra luften i 1.700 fods højde. Flyvningen gennemførtes den 22. juni 2002 kl. 13:30 til 15:15 ved Kongsøre i Isefjorden (55°49, 400 N; 11°45, 100 E). Det blæste 5 - 8 m/s, bølgehøjden var ca. 15 - 30 cm og der var ca. 5 m sigtedybde i vandet. Udlægning af linjer Linjerne blev udlagt på en sådan måde at de dækkede Inglefield Bredning systematisk. I Inglefield Bredning blev det østlige område af bredningen (område 1, figur 1) dækket af dobbelt så mange linjer som den vestlige del, fordi vi på forhånd forventede at finde en højere en tæthed af narhvaler i den østlige del (Born et al. 1994). For Inglefield Bredning (område 1 og 2 ) blev der udlagt 5 sæt af linjer (tælling 1 - 5), som hver skulle kunne dækkes på én dag (se Appendix 1 for liste over linjer). Der blev ikke lavet nogen øget indsats i Academy Bugten eller BowdoinFigur 1. Kort over alle linjerne i de to områder (stratum 1 og 2) i Inglefield Bredning 16 Tælling og dato Flyhøjde (m) Areal km2 Antal billeder Antal hvaler observeret på billederne Hvaler i overfladen CV 1, 19.08.01 408 174 2.930 99 1.603 0,33 2, 20.08.01 467 242 3.226 63 397 0,39 3, 21.08.01 452 216 3.440 166 2.593 0,47 4, 22.08.01 425 193 3.236 33 528 0,68 I alt 825 12.832 361 Tabel 2. Fordeling af billeder på surveys og de beregnede antal af hvaler i overfladen for hvert survey. Areal Gennemsnit antal/km2 Antal hvaler CV 95% CI Tæthed - område 1 1.698 0,74 1.524 0,29 658-2.390 Tæthed - område 2 818 0,03 25 0,40 5-45 I alt 2.516 1.549 0,29 683-2.415 Tabel 3. Tætheder og antal af narhvaler i de to strata i Inglefield Bredning i august 2001. Figur 8. Orientering af de to sæt af billeder langs en linje. 17 og den anden skyldes forskelle i bestemmelsen af gruppestørrelsen. I begge tilfælde kunne en del af usikkerheden mellem observatørerne tilskrives reel tvivl om identifikation og antal i observationen. Årsagerne til at en hval ikke med sikkerhed kunne identificeres var som oftest, at hvalen var neddykket. I grupperne kunne hvalerne nogle gange ’dække for hinanden’, så det var umuligt præcist at afgøre, hvor mange hvaler der indgik i gruppen. Ud af 164 fotos med noget hvallignende på, havde mindst én af de to observatører noteret 160 fotos med angivelse af hvaler eller af en tvivlsom observation, som skulle undersøges. ’Primærobservatøren’ havde identificeret 146 af disse fotos og ’sekundær observatøren’ 132. Grundig gennemgang af de fotografier, som ’primærobservatøren’ havde angivet som fotografier med sikre eller tvivlsomme hvaler, viste, at 9% (13/146) af disse udvalgte fotografier havde objekter, som kunne være hvaler, men som ikke med fuld sikkerhed kunne siges at være hvaler. Dvs. at 91% af primærobservatørens udvalgte fotografier havde sikre hvaler på. Ud af de 134 sikre fotografier blev 132 også observeret af ’sekundærobservatøren’, som til gengæld havde 3 andre fotografier med sikre hvaler på som var overset af ’primærobservatøren’. De tvivlsomme observationer blev nærmere undersøgt af en tredje observatør, og de blev anvendt sammen med ’primærobservatørens’ sikre hvaler. Hvad angår vurderingen af gruppestørrelserne var der i 71% af tilfældene enighed om gruppens størrelse. Andelen af ubestemmelige gruppestørrelser var 11%, og udelukkes disse var der altså enighed om 82% af grupperne. Der var ikke nogen forskel på den gennemsnitlige gruppestørrelse mellem de to observatører, men bestemmelsen af gruppernes størrelse afveg med 1 - 5 hvaler på 18% af grupperne. Figur 9. Observationer af narhvaler i Inglefield Bredning under de fire flytællinger i august 2001. Også observationer fra ikke systematiske dele af optællingen er angivet. 18 Udbredelse af narhvaler i Inglefield Bredning Stort set alle hvaler blev lokaliseret i den østlige del af Inglefield Bredning i stratum 1 (figur 9). I dette område var hvalerne enten koncentreret i de centrale dele af område 1, i Academy Bugten eller i det nordøstlige hjørne. Som ventet var narhvalerne meget klumpet fordelt i bredningen, men det forhold at hvalerne næsten udelukkende opholdt sig i område 1 i den østlige del af bredningen, må tolkes som at udvandringen fra fjorden ikke var begyndt ved tidspunktet for tællingen. Gruppestørrelser og aldersfordeling Den gennemsnitlige gruppestørrelse var 1,76 narhval/gruppe (SD = 2,12). Af 139 hvaler som kunne klassificeres til aldersgruppe var 103 adulte eller voksne, 15 subadulte eller ikke kønsmodne og 22 kalve født i samme år; kalveprocenten var altså 16% (22/139). Af de 103 adulte havde 31 stødtænder. Bestemmelse af antallet Hver optælling dækkede mellem 174 og 242 km2 af det samlede areal, som er beregnet til 2.516 km2 i de to områder, dvs. at i alt 825 km2 eller 33% af arealet blev dækket (tabel 2). I alt blev der observeret 361 narhvaler på de 65 linjer som blev fløjet, hvilket gav gennemsnitlige tætheder på 0,74 og 0,03 narhvaler/km2 i de to områder (se Appendix 2). Det gennemsnitlige antal af narhvaler i de to områder var 1.549 (95 konfidensinterval: 683 - 2.415). Størst variation blev fundet i område 2, som dog bidrog med mindre end 1% af det samlede antal hvaler (tabel 3). Det fremgår af figur 10 at variationskoefficienten falder med antallet af tællinger. Selvom de to områder blev dækket med fire flyvninger var der alligevel meget stor usikkerhed på tallene. Dette skyldes at hvalerne var koncentreret på få linjer. Kun 24 ud af 65 fløjne linjer havde hvaler på. Korrektion for neddykkede hvaler Fotografierne viser et øjebliksbillede af antallet af hvaler som er i vandoverfladen, og der skal derfor korrigeres for det antal hvaler som er neddykkede, når billederne bliver taget. Det er imidlertid muligt at se hvalerne et stykke under vandoverfladen, og Richard et al. (1994) fandt, ud fra forsøg med nedsænkede silhuetter, at narhvaler kunne ses ned til 2 m dybde på analoge fotografier. Der mangler at blive lavet lignende test i Inglefield Bredning med digitalkamera, men vurderet ud fra optagelserne i 2001 er det muligt at hvalerne kan ses ned til 2 m dybde. Dybdekategori (m) MM1 % MM2 % 0 - 1,0 2,3 12,5 1,01 - 2,0 3,4 16,2 2,01 - 3,0 7,3 13,9 3,01 - 4,0 9,2 4,4 4,01 - 5,0 8,2 5,9 5,01 - 6,0 6,2 4,4 6,01 - 7,0 4,3 3,6 7,01 - 8,0 3,4 3,2 8,01 - 9,0 2,6 3,1 9,01 - 10,0 2,4 3,3 10,01 - 20,0 8,6 25,7 Tabel 4. Tidsforbruget i dybder mellem 1 og 10 m for narhvaler fra Tremblay Sound, Canada, som er blevet udstyret med dykkerekordere (fra Laidre et al. 2002). ,28 ,29 ,3 ,31 ,32 ,33 ,34 ,35 Vari a tionskoeffici ent 012345 Antal tælli nge r Figur 10. Bestemmelse af præcisionen på optællingerne. Hver ekstra tælling som gennemføres øger præcisionen på antallet af hvaler med ca. 7%. Variationskoefficienten er et mål for variationen i forhold til det gennemsnitlige antal hvaler, og jo mindre variationskoefficienten er desto mere præcist er tallet. 19 To narhvaler fra Melville Bugten anvendte 22,4 (SD = 5,0) og 19,8% (SD = 6,2) af deres tid (målt i 6 timers perioder) i 0 - 1 m dybde i september 1993 (Heide-Jørgensen & Dietz 1995). For en af dem eksisterer der 5 målinger fra august som viser, at den tilbragte 32,5% af sin i 0 - 1 m dybde. Hvis man i stedet tager et gennemsnit af perioden 28. august til 20. september fås et gennemsnit på 23% af tiden i 0 - 1 m dybe (n = 42, SD = 0,09, cv = 0,40) for de to hvaler. Oplysninger om hvor lang tid hvalerne opholder sig i 2 m dybde foreligger fra to studier i en fjord i Nordøstcanada (Tremblay Sound position), som i dybdeforhold minder om Inglefield Bredning. Martin et al. (1994) undersøgte en enkelt hunnarhval i august og fandt, at den brugte omkring 48% af sin tid mellem overfladen og 2 m dybde. Laidre et al. (2002) undersøgte to hannarhvaler i august og fandt, at de brugte 5,7 og 28,7% af deres tid i 0 - 2 m dybde (se tabel 4). Et gennemsnit af disse tre hvaler giver ca. 27,5% med en meget høj variation (SD = 22). Undersøgelse af et stort antal narhvaler fra både Melville Bugten og Tremblay Sound viste, at de i august har en overfladetid i området 0 - 5 m dybde som ligger nærmere 50% (Heide-Jørgensen et al. 2001). De samme tre hvaler som er undersøgt for området 0 - 2 m havde tider for området mellem 0 - 5 m på 30,3%, 52,9% og 55,7%. Noget tyder altså på at den første hval, som har en meget lav tid både i 0 - 2 m og i 0 - 5 m dybde, er afvigende. Udelukkes den fås en overfladetid for 0 - 2 m på 38%. Tallet for august for en af de to hvaler fra Melville Bugten (se ovenfor) var 32,5% af tiden i 0 - 1 m dybde, og der er med andre ord god grund til at udelukke den ene hval med den meget lave overfladetid for 0 - 2 m. Overfladetiden på 38% for 0 - 2 m er dermed kun bestemt for to hvaler, og variationen bliver urealistisk stor. Den variation som findes på 0 - 2 m tallet, kan imidlertid antages at være af samme størrelsesorden som for 0 - 1 m (dvs. SD = 0,09). Anvendes værdien på 38% som korrektion for de neddykkede hvaler i 0 - 2 m dybde og variationen fra målingerne i 0 - 1 m dybde fås et samlet antal på 4.076 (95% konfidensinterval: 938 - 7.215) narhvaler i Inglefield Bredning i august 2001. 20 Diskussion Der er givetvis hvaler som er blevet overset på fotografierne, og dette bekræftes også af den dobbelte gennemgang af fotografierne. Andelen af oversete hvaler skønnes dog at være mindre end 1%, og det er tvivlsomt om dette resultat påvirker det samlede antal af hvaler. Det er også muligt at nogle objekter er blevet fejlbestemt til hvaler, og at nogle grupper er overestimeret. Begge dele vil opveje effekten af de oversete fotografier, selvom begge fejl er umulige at kvantificere. Bestemmelsen af arealet på billederne ud fra flyhøjde, linse-diameter samt fotochips vil have en mindre fejl, som vil have tendens til at overestimere arealet pga. at arealet ændres kvadratisk med flyhøjden. Arealet af Inglefield Bredning kan kun bestemmes med nogen unøjagtighed, eftersom der dels kun eksisterer relativt usikre kort og dels er en stor del af bredningen som er fyldt med gletschere, der optager en stærkt varierende del af vandet i bredningen. Vandet i Inglefield Bredning varierer meget i klarhed afhængig af afstanden til udløb fra gletschere og elve. Generelt er der megen produktion i vandet som reducerer sigtedybden, og det er derfor begrænset hvor dybt nede hvalerne kan observeres. Test-forholdene for silhuet-fotograferingerne i Isefjorden i Danmark er selvfølgelig ikke helt sammenlignelige med forholdene i Inglefield Bredning, men de direkte observationer af hvaler på fotografierne fra Inglefield Bredning viser samstemmende at kun den bageste del af hvalerne kan ses når de dykker. Dette svarer til en sigtedybde på et par meter eller det samme som dybden hvori hvalsilhuetterne kunne observeres i Isefjorden. Skal dette kvantificeres nærmere, skal der imidlertid laves omfattende in situ eksperimenter i Inglefield Bredning, hvilket næppe er realistisk. Hvis dybden hvori hvalerne kan observeres skulle have været sat lavere end de 2 m, ville det have betydet et lavere bestandsestimat. Den tid hvalerne opholder sig i vandoverfladen, er kun bestemt for enkelte hvaler fra to områder i Nordcanada. Overfladetiden er ikke blevet bestemt direkte på hvaler i Inglefield Bredning, og eftersom denne faktor har stor betydning (multiplikationsfaktor på 3) for størrelsen af det samlede estimat, må yderligere kvantificering af denne faktor på hvaler af forskellig størrelse og køn fra Inglefield Bredning være højeste prioritet for opnå større sikkerhed på antallet af narhvaler. Andre forhold som påvirker antallet af narhvaler, er deres stedfasthed til Inglefield Bredning i august, afgrænsningen af arealet for tællingen og indsatsen ved tællingerne. Sporinger af narhvaler på tre sommeropholdspladser viser samstemmende at hvalerne har stor stedfasthed til sommeropholdspladsen i august måned (Dietz & Heide-Jørgensen 1995; Dietz et al. 2001; Heide-Jørgensen et al. 2002; Heide-Jørgensen & Dietz upubl. data). Det kan dog ikke udelukkes at der er hvaler fra Inglefield Bredning–bestanDen fotografiske teknik som blev anvendt i denne optælling, viste sig at fungere udemærket og gav meget pålidelige resultater. De metodiske forhold som påvirker det samlede tal for antallet af hvaler i Inglefield Bredning i 2001, er: hvaler som er overset på fotografierne og grupper som er blevet overvurderet bestemmelsen af arealet på billederne og det samlede areal af bredningen bestemmelsen af dybden hvori hvalerne kan observeres på fotografierne bestemmelsen af tiden som hvalerne opholder sig i vandoverfladen     21 den, som ikke befandt sig i bredningen under tællingen. De transekter der var udlagt i den vestlige indgang til bredningen, viste dog ikke tegn på hvaler, og der er intet som direkte tyder på at der var hvaler i området udenfor bredningen. Kun tællinger flere år i træk vil kunne vise om der kan være varierende andele af bestanden i bredningen. Der blev gennemført fire tællinger, og resultaterne viste god overensstemmelse. Dog var der i den sidste tælling tegn på et lavere antal hvaler og enkelte observationer i det vestlige område. Usikkerheden på tællingerne blev reduceret betydeligt ved at gennemføre fire tællinger. Igen er det tydeligt at den væsentligste bidragsyder til den samlede usikkerhed er korrektionen for neddykkede hvaler som i alt bidrog med 69% af den samlede usikkerhed på antallet af hvaler. Udbredelsen af narhvalerne i Inglefield Bredning svarer meget godt til det der blev dokumenteret ved tællingerne i 1985 og 1986. I 2001 opholdt stort set alle hvaler sig i den østlige del af fjorden (område 1), og kun enkelte dyr sås i område 2, og de bidrog kun marginalt til det samlede resultat. Det bør derfor overvejes at give område 2 en endnu lavere dækning ved fremtidige tællinger. Narhvalerne var imidlertid som ventet meget klumpet fordelt, og dette giver anledning til en del variation på tallene. Den opnåede indsats var dog tilstrækkelig til at få en rimelig præcis bestemmelse af antallet, men ved fremtidige tællingen skal indsatsen ikke være mindre end det der blev opnået i 2001. Den gennemsnitlige gruppestørrelse var lavere end det som blev observeret under visuelle flytællinger i 1985 og 1986 (Born et al. 1994), men andelen af kalve var den samme som i august 1986 (14,9%; n = 228). Dykketiden blev bestemt ved visuelle observationer fra land i Inglefield Bredning i 1985, og af 8 observerede grupper på vandring var de neddykkede 64% af tiden, hvilket er tæt på den tid hvalerne er bestemt i 0 - 2 m dybde med dykkemålere. Den 27. - 29. august og den 3. september 1985 blev der lavet fire visuelle linjetransektbestemmelser af antallet af narhvaler i overfladen i Inglefield Bredning (Born et al. 1994). Det vægtede gennemsnit (vægt = 1/ variansen) for de tre tællinger er 1.029 (95% konfidensinterval: 923 - 1.134), men denne tælling blev gennemført senere på året end tællingen i 2001 og er af den grund måske ikke sammenlignelig. I 1986 blev der lavet tre tællinger den 9. og 10. august, og det ikkevægtede gennemsnittet var 2.982 (95% konfidensinterval: 865 - 3.726). Det samlede antal narhvaler som blev beregnet at være ved overfladen under surveyet i 2001 var 1.549 (95 konfidensinterval: 683 - 2.415) hvilket er lavere end hvad der blev fundet under optællingen i august 1986. Det gennemsnitlige antal transekter uden narhvaler på var i 1985-86 33% mens dette tal steg til 63% i 2001. Dette forklarer den store variation i tallene for 2001. Tællingerne i 1985 og 1986 var visuelle tællinger der ikke blev korrigeret for hvaler som var overset af observatørerne, og i begge år var arealet som blev dækket (1.435, 915 og 825 km2) betydeligt mindre end ved tællingen i 2001. Endelig blev tællingen i 1985 gennemført sent i august og tidligt i september på et tidspunkt hvor hvalerne måske er ved at forlade den indre del af fjorden. Disse tre forhold (visuelle observationer, mindre areal og senere tælling) vil påvirke resultatet i en negativ retning i forhold til tællingen i 2001 som ikke havde disse potentielle fejlkilder. Når resultaterne fra de tre år med tællinger sammenlignes ser det derfor ud til at tællingerne i 1986 og specielt 1985 er underestimater i forhold til tællingen i 2001. Alle tællingerne (2001 inklusive) har imidlertid meget stor variation pga. det store antal transekter uden hvaler. Det må derfor anbefales at der dels gennemføres en større optællingsindsats i 2002 og dels udvikles en metode til reduktion af variationen på tallene. 22 Referencer Born, E.W., M.P. Heide-Jørgensen, F. Larsen & A. Martin. 1994. Abundance and stock composition of narwhals (Monodon monoceros) in Inglefield Bredning (NW Greenland). Meddr Grønland, Bioscience 39: 51-68. Dietz, R. & M.P. Heide-Jørgensen, 1995. Movements and swimming speed of narwhals, Monodon monoceros, equipped with satellite transmitters in Melville Bay, Northwest Greenland. Canadian Journal of Zoology 73: 2120-2132. Heide-Jørgensen, M.P. & R. Dietz, 1995. Some characteristics of narwhal, Monodon monoceros, diving behaviour in Baffin Bay. Canadian Journal of Zoology 73: 2106-2119. Koski, W.R. & R.A.Davis. 1994. Distribution and numbers of narwhals (Monodon monoceros) in Baffin Bay and Davis Strait. Meddr Grønland, Bioscience 39: 15-40. Laidre, K.L., M.P. Heide-Jørgensen & R. Dietz, 2002. Diving behaviour of narwhals (Monodon monoceros) at two coastal localities in the Canadian High Arctic. Canadian Journal of Zoology 80: 624-635. Richard, P.R., P. Weaver, L. Dueck & D. Barber, 1994. Distribution and numbers of Canadian High Arctic narwhals (Monodon monoceros) in August 1984. Meddr Grønland, Bioscience 39: 41-50. 23 Appendix 1. Liste over linjerne i Inglefield Bredning (område 1 og 2) og Melville Bugten (område 3). Tælling Område Tnr. S-lat-dec S-long-dec N-lat-dec N-long-dec Km Land (km) Distanceland 1 1 1 77,43333 -66,16667 77,56667 -66,16667 14,60 0,0 14,60 1 1 2 77,44167 -66,41667 77,68333 -66,41667 26,46 4,0 22,46 1 1 3 77,35000 -66,66667 77,68333 -66,66667 36,50 4,0 32,50 1 1 4 77,36667 -66,91667 77,68333 -66,91667 34,68 3,0 31,68 1 1 5 77,38333 -67,16667 77,58333 -67,16667 21,90 0,0 21,90 1 1 6 77,38333 -67,41667 77,54167 -67,41667 17,34 0,0 17,34 1 1 7 77,38333 -67,66667 77,51667 -67,66667 14,60 0,0 14,60 1 1 8 77,37500 -67,91667 77,50833 -67,91667 14,60 0,0 14,60 1 1 9 77,36667 -68,16667 77,50833 -68,16667 15,51 0,0 15,51 1 1 10 77,36667 -68,41667 77,60000 -68,41667 25,55 0,0 25,55 1 1 11 77,32500 -68,66667 77,50000 -68,66667 19,16 0,0 19,16 1 1 12 77,30000 -68,91667 77,48333 -68,91667 20,07 0,0 20,07 1 2 13 77,25000 -69,20000 77,45833 -69,20000 22,81 0,0 22,81 1 2 14 77,25000 -69,61667 77,41667 -69,61667 18,25 0,0 18,25 1 2 15 77,25000 -70,03333 77,40000 -70,03333 16,42 0,0 16,42 1 2 16 77,22500 -70,45000 77,40000 -70,45000 19,16 0,0 19,16 1 2 17 77,19167 -70,86667 77,39167 -70,86667 21,90 0,0 21,90 1 2 18 77,18333 -70,95000 77,38333 -70,95000 21,90 0,0 21,90 2 1 1 77,43333 -66,21667 77,56667 -66,21667 14,60 0,0 14,60 2 1 2 77,44167 -66,46667 77,68333 -66,46667 26,46 4,0 22,46 2 1 3 77,35833 -66,71667 77,68333 -66,71667 35,59 4,0 31,59 2 1 4 77,36667 -66,96667 77,68333 -66,96667 34,68 0,0 34,68 2 1 5 77,38333 -67,21667 77,57500 -67,21667 20,99 0,0 20,99 2 1 6 77,38333 -67,46667 77,53333 -67,46667 16,43 0,0 16,43 2 1 7 77,38333 -67,71667 77,51667 -67,71667 14,60 0,0 14,60 2 1 8 77,37500 -67,96667 77,50833 -67,96667 14,60 0,0 14,60 2 1 9 77,36667 -68,21667 77,50833 -68,21667 15,51 0,0 15,51 2 1 10 77,36667 -68,46667 77,61667 -68,46667 27,38 0,0 27,38 2 1 11 77,31667 -68,71667 77,50000 -68,71667 20,08 0,0 20,08 2 1 12 77,29167 -68,96667 77,47500 -68,96667 20,07 0,0 20,07 2 2 13 77,25000 -69,28333 77,45000 -69,28333 21,90 0,0 21,90 2 2 14 77,25000 -69,70000 77,40833 -69,70000 17,34 0,0 17,34 2 2 15 77,25000 -70,11667 77,40000 -70,11667 16,42 0,0 16,42 2 2 16 77,21667 -70,53333 77,40000 -70,53333 20,08 0,0 20,08 3 1 1 77,43333 -66,26667 77,56667 -66,26667 14,60 2,7 11,90 3 1 2 77,44167 -66,51667 77,68333 -66,51667 26,46 4,0 22,46 3 1 3 77,36667 -66,76667 77,68333 -66,76667 34,68 3,5 31,18 3 1 4 77,37500 -67,01667 77,68333 -67,01667 33,76 0,0 33,76 3 1 5 77,38333 -67,26667 77,56667 -67,26667 20,08 0,0 20,08 3 1 6 77,38333 -67,51667 77,53333 -67,51667 16,43 0,0 16,43 3 1 7 77,38333 -67,76667 77,50833 -67,76667 13,69 0,0 13,69 3 1 8 77,37500 -68,01667 77,50833 -68,01667 14,60 0,0 14,60 3 1 9 77,37500 -68,26667 77,50500 -68,26667 14,23 0,0 14,23 3 1 10 77,35000 -68,51667 77,61667 -68,51667 29,20 0,0 29,20 3 1 11 77,31667 -68,76667 77,49500 -68,76667 19,53 0,0 19,53 3 1 12 77,28333 -69,01667 77,46667 -69,01667 20,08 0,0 20,08 3 2 13 77,25000 -69,36667 77,44167 -69,36667 20,99 0,0 20,99 3 2 14 77,25000 -69,78333 77,40000 -69,78333 16,42 0,0 16,42 3 2 15 77,25000 -70,20000 77,40000 -70,20000 16,42 0,0 16,42 3 2 16 77,20833 -70,61667 77,40000 -70,61667 20,99 0,0 20,99 4 1 1 77,43333 -66,31667 77,71667 -66,31667 31,02 3,6 27,42 4 1 2 77,43333 -66,56667 77,68333 -66,56667 27,38 4,0 23,38 4 1 3 77,36667 -66,81667 77,68333 -66,81667 34,68 3,5 31,18 4 1 4 77,37500 -67,06667 77,67500 -67,06667 32,85 0,0 32,85 Fortsættes... 24 4 1 3 77,36667 -66,81667 77,68333 -66,81667 34,68 3,5 31,18 4 1 4 77,37500 -67,06667 77,67500 -67,06667 32,85 0,0 32,85 4 1 5 77,38333 -67,31667 77,55833 -67,31667 19,16 0,0 19,16 4 1 6 77,38333 -67,56667 77,53333 -67,56667 16,43 0,0 16,43 4 1 7 77,38333 -67,81667 77,50833 -67,81667 13,69 0,0 13,69 4 1 8 77,37500 -68,06667 77,50833 -68,06667 14,60 0,0 14,60 4 1 9 77,36667 -68,31667 77,50500 -68,31667 15,15 0,0 15,15 4 1 10 77,34167 -68,56667 77,63333 -68,56667 31,94 0,0 31,94 4 1 11 77,30833 -68,81667 77,49167 -68,81667 20,08 0,0 20,08 4 1 12 77,28333 -69,06667 77,46667 -69,06667 20,08 0,0 20,08 4 2 13 77,25000 -69,45000 77,43333 -69,45000 20,07 0,0 20,07 4 2 14 77,25000 -69,86667 77,40000 -69,86667 16,42 0,0 16,42 4 2 15 77,24167 -70,28333 77,40000 -70,28333 17,34 0,0 17,34 4 2 16 77,20833 -70,70000 77,40000 -70,70000 20,99 0,0 20,99 5 1 1 77,44167 -66,36667 77,71667 -66,36667 30,11 3,6 26,51 5 1 2 77,31667 -66,61667 77,68333 -66,61667 40,15 4,0 36,15 5 1 3 77,36667 -66,86667 77,68333 -66,86667 34,68 3,5 31,18 5 1 4 77,37500 -67,11667 77,64167 -67,11667 29,20 0,0 29,20 5 1 5 77,38333 -67,36667 77,55000 -67,36667 18,25 0,0 18,25 5 1 6 77,38333 -67,61667 77,52500 -67,61667 15,51 0,0 15,51 5 1 7 77,37833 -67,86667 77,50833 -67,86667 14,23 0,0 14,23 5 1 8 77,37500 -68,11667 77,50833 -68,11667 14,60 0,0 14,60 5 1 9 77,36667 -68,36667 77,50500 -68,36667 15,15 0,0 15,15 5 1 10 77,33333 -68,61667 77,50833 -68,61667 19,16 0,0 19,16 5 1 11 77,30000 -68,86667 77,48833 -68,86667 20,62 0,0 20,62 5 1 12 77,27500 -69,11667 77,45833 -69,11667 20,08 0,0 20,08 5 2 13 77,25000 -69,53333 77,42500 -69,53333 19,16 0,0 19,16 5 2 14 77,25000 -69,95000 77,40000 -69,95000 16,42 0,0 16,42 5 2 15 77,23333 -70,36667 77,40000 -70,36667 18,25 0,0 18,25 5 2 16 77,20000 -70,78333 77,39167 -70,78333 20,99 0,0 20,99 6 3 1 75,85000 -62,88333 75,50000 -61,68333 50,26 50,26 6 3 2 75,96667 -62,65000 75,50000 -61,06667 66,60 66,60 6 3 3 76,06667 -62,40000 75,50000 -60,35000 82,99 82,99 6 3 4 76,16667 -62,16667 75,50000 -59,80000 96,69 96,69 6 3 5 76,13333 -61,38333 75,50000 -59,18333 91,06 91,06 6 3 6 76,03333 -60,31667 75,50000 -58,58333 74,75 74,75 7 3 1 75,75000 -63,00000 75,50000 -62,00000 38,58 38,58 7 3 2 75,90000 -62,78333 75,50000 -61,36667 58,19 58,19 7 3 3 76,00000 -62,53333 75,50000 -60,75000 72,85 72,85 7 3 4 76,10000 -62,28333 75,50000 -60,11667 87,76 87,76 7 3 5 76,21667 -62,05000 75,50000 -59,50000 103,96 103,96 7 3 6 76,15000 -61,21667 75,50000 -58,86667 95,05 95,05 7 3 7 75,85000 -59,50000 75,50000 -58,25000 51,14 51,14 Tælling Område Tnr. S-lat-dec S-long-dec N-lat-dec N-long-dec Km Land (km) Distanceland Fortsat... 25 Appendix 2. Liste over linjer, arealet de dækkede, antallet af hvalobservationer og tætheden af hvaler Linjenr. Areal km2 Tælling id Antal hvaler Tæthed (hvaler/km2) Område 1 14.844 tælling_1 00,00 212.106 tælling_1 21 1,73 316.920 tælling_1 60,35 416.286 tælling_1 00,00 511.345 tælling_1 00,00 67.844 tælling_1 14 1,78 77.808 tælling_1 25 3,20 87.445 tælling_1 14 1,88 98.002 tælling_1 19 2,37 10 13.197 tælling_1 00,00 11 9.421 tælling_1 00,00 12 10.686 tælling_1 00,00 Område 2 13 13.117 tælling_1 00,00 14 10.949 tælling_1 00,00 15 9.546 tælling_1 00,00 16 8.234 tælling_1 00,00 17 6.052 tælling_1 00,00 Linjenr. Areal km2 survey id Antal hvaler Tæthed (hvaler/km2) Område 1 115.156 tælling_2 00,00 230.850 tælling_2 32 1,04 324.086 tælling_2 15 0,62 419.447 tælling_2 70,36 512.250 tælling_2 80,65 610.033 tælling_2 00,00 711.387 tælling_2 20,18 810.736 tælling_2 00,00 915.211 tælling_2 00,00 10 11.983 tælling_2 00,00 11 13.108 tælling_2 00,00 12 11.880 tælling_2 00,00 Område 2 13 17.814 tælling_2 00,00 14 13.542 tælling_2 00,00 15 10.795 tælling_2 00,00 16 13.524 tælling_2 0 0,00 Fortsættes...