Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 2002. Technical Report No. 51

1 Teknisk rapport nr. 51, marts 2003 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 2002 2 Titel: Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 2002 Forfatter: AnnDorte Burmeister Serie: Teknisk raport nr. 51, marts 2003 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut i samarbejde med Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder Forsidefoto: Besætningen på krabbefartøjet Nikkulaat fra Upernavik Kujalleq under indhandlingen af krabber til indhandlingsfartøjet Polar Nuka, august 2002 Upernavik. Fotograf: AnnDorte Burmeister ISBN: 87-90024-95-8 ISSN: 1397-3657 Layout: Kirsten Rydahl oplag: Kun udgivet elektronisk Reference: Burmeister, A.D., 2003. Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 2002. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Teknisk rapport nr. 51. xx s. Rekvireres hos: Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder Postbox 269 3900 Nuuk Tlf: (+299) 34 50 00 Fax: (+299) 32 37 04 Elektronisk kopi kan rekvireres hos Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postbox 570 3900 Nuuk Tlf: (+299) 32 10 95 Fax: (+299) 32 59 57 3 Teknisk rapport nr. 51, marts 2003 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsøgsfiskeri efter krabber ved Upernavik, august til oktober 2002 af AnnDorte Burmeister 4 5 1. Indledning ........................................................................................................................................ 6 2. Undersøgelsesområde .................................................................................................................... 6 3. Metoder ............................................................................................................................................. 7 4. Resultater .......................................................................................................................................... 9 4.1.Længdefordeling af krabber i fangsterne ........................................................................... 9 4.2.Skjoldkondition ........................................................................................................................ 10 4.3.Fordeling af indsatsen i undersøgelsesområdet ................................................................ 10 4.4.Fangsten pr. tejne (kg krabber pr. tejne) ............................................................................. 11 4.5.Indhandling og total fangst ................................................................................................... 13 5. Komparativ analyse af fiskeriet ved Upernavik og i de øvrige krabbeområder ................ 15 5.1.Størrelsen af krabber ved Upernavik i forhold til de øvrige krabbeområder .............. 15 5.2.Fangsten pr. tejne ved Upernavik i forhold til de øvrige krabbeområder .................... 16 6. Vurdering af fiskerimuligheder ved Upernavik ....................................................................... 17 7. Referencer......................................................................................................................................... 19 Indhold 6 2. Undersøgelsesområde Figur 1. Kort over forsøgsfiskeriområdet og delområder. 83 83 83 83 83 83 83 72°N Upernavik Kangersuatsiaq U pe rn avik K u jalleq Aappilattoq Forsøgsfiskeriet blev udført i området fra 71° 45 til 72° 30 N. Området er opdelt i mindre delområder bestående af enkelte fjordgrene og området uden for fjordene. Nogle af de befiskede positioner ligger på land eller langt fra området. Dette skyldes antageligvis fejlagtige positionsoplysninger i logbøgerne. Data fra disse er behandlet som ukendt område. Forsøgsfiskeriområdet og delområderne fremgår af figur1. 1. Indledning Forsøgsfiskeriet efter krabber ved Upernavik i august til oktober 2002 blev udført af Saattuaq A/S i samarbejde med fire lokale fartøjer fra Upernavik kommune. Polar Nuka deltog i forsøgsfiskeriet, dels som indhandlingsfartøj og dels fiskede skibet selv i de perioder, hvor indhandlingen ikke var tilstrækkelig. Saattuaq A/S udlånte det nødvendige udstyr til krabbefiskeri til de 4 deltagende fartøjer i hele forsøgsperioden. Under forsøgsfiskeriet blev der indsamlet data i form af logbøger fra de fem deltagende fartøjer samt måleprøver af fangsterne taget af fiskerikontrollører fra GFLK. Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra dette forsøgsfiskeri og giver et overblik over forekomsten og udbredelsen af den store grønlandske krabbe Chionoecetes opilio i området fra Upernavik Kujalleq til Upernavik. Forsøgsfiskeriprojektet er iværksat af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, som også har afholdt udgifterne til forberedelse, rejser, databehandling og afrapportering. Projektet er udført i samarbejde med Grønlands Naturinstitut, der har stået for forberedelse, databehandling og afrapportering af resultaterne. 7 I forsøgsområdet blev der udlagt 80 stationer, som skulle befiskes i løbet af forsøgsperioden. Ud over de planlagte stationer var det op til de deltagende fartøjer at fordele fiskeriindsatsen i hele området. Fra de planlagte stationer samt fra de steder, som fiskerne selv udvalgte, blev der taget måleprøver af fangsterne. Fiskerikontrollørerne fra GFLK havde fået udlevet en instruktion til, hvorledes måleprøverne skulle udtages, samt hvilke mål der skulle tages på den enkelte krabbe. Af nedenstående figur 2 fremgår, hvorfra der er taget måleprøver. Desværre mangler der oplysninger om måleprøvens størrelse og totalvægten af den fangst, måleprøven er udtaget fra i de fleste af de tagne måleprøver. Størrelsesfordelingen af krabberne beskriver derfor kun krabberne i måleprøven, ikke i området som helhed. 3. Metoder Figur 2. Kort over måleprøver fra forsøgsfiskeriområdet ved Upernavik i august til oktober 2002. 83 83 83 83 83 83 83 72°N Upernavik Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq Aappilattoq 1 23 4 5 6 7 89 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 30 32 33 34 36 37 38 39 40 42 43 44 45 47 48 50 51 5 2 53 56 57 59 60 62 63 64 65 66 71 72 77 78 79 8 Til vurdering af krabbernes skjoldkondition er anvendt følgende kategorisering: Skjoldkondition 1 - Bløde krabber. Skjoldet vil ofte være rødligt brunt og undersiden af kroppen hvid til rødlig. Skjoldet er helt rent og uden nogen form for bevoksning. Ofte vil krabben være så blød, at selv lette tryk på skjoldet eller kloen vil få dem til at flække. Endvidere vil benene ofte falde af, når krabben tages ud fra tejnerne eller udtages fra kurven. Krabberne med skjoldkondition 1 har typisk skiftet skal inden for de seneste 4-6 uger. Skjoldkondition 2 - Hårdt, rent skjold. Skjoldet er rødbrunligt, undersiden lys rødlig til hvid, og skjoldet er hårdt. Hverken kloen eller skjoldet må flække ved et let tryk. Skjoldet er helt uden bevoksning, og kloen/kløerne vil have en meget tydelig iriserende glans (regnbueagtigt). Der er ingen mærker eller bevoksning på undersiden af kroppen. Krabber inden for denne kategori har typisk skiftet skjold inden for en perioden fra 3-4 til 6 måneder. Skjoldkondition 3  Hårdt skjold med begrænset bevoksning. Skjoldet vil være lyst brunligt med begyndende bevoksning i form af f.eks. epifytter og kalkdannelser. Undersiden af krabben vil være crèmetil flødefarvet og med brune mærker på undersiden. Kløerne vil stadigvæk være en anelse iriserende og med brune mærker/pletter på undersiden. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal inden for de seneste 2 år. Skjoldkondition 4  Hårdt skjold med bevoksning. Skjoldet vil være hårdt og brunligt med en del bevoksninger. Undersiden af krabben vil være brunlig og evt. med sorte pletter. Kløerne er ikke iriserende, og undersiden er brun og med mærker. Krabber med denne skjoldkondition vil have skiftet skal 3-4 år tidligere. Skjoldkondition 5  Læderagtigt skjold med bevoksning. Skjoldet vil være brunt og med en tendens til at være sort/brun. Skjoldet vil være tæt bevokset af epifytter, kalkrør og lignende. Undersiden af krabben er brun. Dactylen vil ofte være sort og i nogle tilfælde slidt helt ned. Både skjoldet og kløerne kan virke læderagtige. Krabberne har skiftet skal 4-5 år tidligere. Skjoldkonditionskategorier 9 Resultaterne er baseret på oplysninger fra logbøgerne, der blev udfyldt af besætningen på de deltagende fartøjer og fra måleprøver af fangsten taget af fiskerikontrollører fra GFLK i perioden august til oktober 2002. 4.1. Længdefordeling af krabber i fangsterne Længdefordelingen af krabber i fangsten fremgår af figur 3. Den gennemsnitlige skjoldbredde på krabber var 121 mm for hele det undersøgte område. Den gennemsnitlige skjoldbredde for hvert af de enkelte delområder er angivet i tabel 1 og viser, at krabberne (i måleprøverne) er størst i delområderne UP5, UP6 og UP7, hvorimod område UP4 var det område, hvor krabberne havde den mindste skjoldbredde. 4. Resultater Tabel 1. Gennemsnitlig skjoldbredde for krabber i måleprøverne ved Upernavik. Tabel 2. Delområder, hvor den gennemsnitlige skjoldbredde adskiller sig signifikant fra hinanden. Tabel 3. Gennemsnitlig skjoldbredde af krabber fordelt på dybde ved Upernavik august til oktober 2002. Delområde Gennemsnitlig skjoldbredde UP1 116 mm UP2 121 mm UP3 118 mm UP4 115 mm UP5 125 mm UP6 125 mm UP7 127 mm Ukendt område 117 mm Delområde Områder hvor den gennemsnitlige skjoldbrede på krabber adskiller sig signifikant UP1 UP2 UP3 UP4 UP5 UP6 UP7 Ukendt område UP1 **** **** **** **** UP2 **** **** **** **** UP3 **** **** **** UP4 **** **** **** **** UP5 **** **** **** **** UP6 **** **** **** **** **** UP7 **** **** **** **** **** Ukendt område **** **** **** De områder der adskiller sig signifikant fra hinanden er mærket med **** Dybdestrata Gennemsnitlig skjoldbredde i fangsterne 50 til 100 meter 124 mm 101 til 200 meter 123 mm 201 til 300 meter 115 mm 301 til 400 meter 120 mm 401 til 500 meter 122 mm > 500 meter 123 mm Uoplyst dybde 127 mm En ANOVA-test (One way analysis of variance, Tukeys Studentized range test for CW (HDS)) viser, at den gennemsnitlige skjoldbredde af krabber varierer signifikant (P < 0,05) inden for området. De områder, der adskiller sig signifikant fra hinanden, fremgår af tabel 2 og er mærket med ****. Af tabel 3 ses, at den gennemsnitlige skjoldbredde ikke varierer meget i forhold til dybden. Dog viser en ANOVA-analyse, at den gennemsnitlige skjoldbredde i dybdestratum 201 til 300 meter adskiller sig signifikant (p < 0,05) fra de øvrige dybdestrata, og at krabberne er mindre end krabber, fanget på dybder større eller mindre end denne dybde. 16 Tabel 11. Fangsten i kg pr. tejne fordelt på områder langs vestkysten. Område Fangsten i kg pr. tejne År Kommercielt fiskeri siden Datatype Kilde Upernavik 4,4 2002 Forsøgsfiskeri Burmeister, A. (2002) Disko Bugt – nordlig område 6,7* (7,0 kg i 1997) 2002 1995 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (2002, 2000a, 1999, 1998, 1997b) Disko Bugt – sydlig område 4,9* (5,1 kg i 1997) 2002 1995 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (2002, 2000a, 1999, 1998, 1997b) Kangaatsiaq ??** (6,6 kg i 1996) 1996 1996 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (1997a) Sisimiut – indenskærs 6,3* (3,3 kg i 1997) 2002 1995 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (2002, 2000a, 1999, 1998, 1997b) Sisimiut – udenskærs 6,7* (14,4 kg i 2001) 2002 1999 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (2002, 2000a) Maniitsoq – indenskærs ??** (1,8 kg i 1997) 1997 2000 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (1998) Nuuk – indenskærs ?? ** (2,1 kg i 1992) 1992 1996 Forsøgsfiskeri Andersen, M. (1993) Paamiut – indenskærs ??** (3,6 kg i 1996) 1996 1998 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (1997a) Sydgrønland – indenskærs ** ??** (2,6 kg i 1998) 1998 2001 Biologiske undersøgelser Burmeister, A. (2000b) Udenskærs – hele området 3,7*** (8,9 kg i 1999) 2002 1999 Logbøger Burmeister, A. (2002) Krabbekassen v. Aasiaat 3,8*** (5,7 kg i 2000) 2002 2000 Logbøger Burmeister, A. (2002) Krabbekassen v. Sisimiut 6,6*** (17,3 kg i 1999) 2002 1999 Logbøger Burmeister, A. (2002) Krabbekassen v. Paamiut 4,4*** (15,5 kg i 1999) 2002 1999 Logbøger Burmeister, A. (2002) Holsteinsborg Dyb området 3,6*** (7,9 kg i 1999) 2002 1999 Logbøger Burmeister, A. (2002) Kangaamiut - Nuuk 3,1*** (6,1 kg i 1999) 2002 1999 Logbøger Burmeister, A. (2002) Nuuk - Paamiut 3,2*** (8,4 kg i 1999) 2002 1999 Logbøger Burmeister, A. (2002) Øvrige områder 2,7*** (7,7 kg i 1999) 2002 1999 Logbøger Burmeister, A. (2002) * Oplysninger fra 2002. ** Der eksisterer ingen nyere oplysninger. *** Baseret på foreløbige logbogsdata fra jan. til aug. 2002. 5.2. Fangsten pr. tejne ved Upernavik i forhold til de øvrige krabbeområder Fangsten i kg pr. tejne fra Upernavik og i de øvrige områder langs vestkysten fremgår af tabel 11. Den beregnede gennemsnitlige fangst pr. tejne i Upernavik området ligger på niveau med de beregnede fangstrater for de udenskærs områder i 2002. I Upernavikområdet er den gennemsnitlige fangst pr. tejne beregnet til 4,4 kg for hele området i perioden august til oktober. Det skal dog pointeres, at fangsten pr. tejne allerede efter kun tre måneders fiskeri inden for de enkelte delområder, som det fremgår af afsnit 3.4., blev reduceret med mellem 16% og 75%. I områderne UP6 og UP7, hvor fiskeriindsatsen var størst, blev fangsten i kg pr. tejne reduceret med henholdsvis 67% og 75% inden for to måneder. 17 Det centrale punkt i en vurdering af mulighederne for etablering af et kommercielt krabbefiskeri er først og fremmest, om der er tilstrækkeligt med krabber i området til, at fiskeriet er rentabelt. På baggrund af forsøgsfiskeriet ved Upernavik kan det konkluderes, at arten er forekommende i fjordene, om end i varierende mængder. De største forekomster synes at forekomme i delområde UP6  svarende til fjordområdet Ammaqqua. De to øvrige områder, hvor fangsten af krabber var rimelige inden for den første måned, er UP2 og UP7, svarende til henholdsvis fjordene Sullua og Akornat. Det er vigtigt at pointere, at forekomsten af krabber ved Upernavik må være begrænset til fjordene, idet der ikke blev observeret krabber uden for fjordene eller i udenskærsområdet Under forsøgsfiskeriet er der fisket på en jomfruelig bestand, det vil sige en bestand der ellers ikke er fisket på. I hele området blev der i gennemsnit fisket 4 kg pr. tejne i den periode, forsøgsfiskeriet foregik. Det kan forventes, at der forekommer en reduktion i fangsten pr. tejne efter et stykke tid, eftersom der i starten fiskes på en opsparet bestand. Hvor stor nedgang i fangsten, der kan forventes, afhænger af fiskeritrykket og bestandens størrelse. Erfaringer fra de øvrige områder langs vestkysten, hvor der fiskes kommercielt efter krabber, viser en reduktion på mellem 50% og 75% i fangsterne pr. tejne inden for perioden 1999 til 2002 (Burmeister, 2003, in prep.). I Upernavik forekom der en reduktion fra 48% til 75% i fangsten pr. tejne allerede efter to måneders fiskeri i de områder, hvor de bedste fangster blev opnået. Generelt ligger fangsten pr. tejne i Upernavikområdet lavere end i de områder, hvor der på nuværende tidspunkt forekommer et kommercielt indenskærs fiskeri. I indenskærsområderne i Disko Bugt og ved Sisimiut foreligger der ingen logbogsinformationer fra samme periode, men resultaterne fra de biologiske undersøgelser viser, at bestanden har været rimeligt stabil siden 2000. Resultater fra de biologiske undersøgelser viser gennemsnitlige fangstrater på 6 til 7 kg krabber pr. tejne. I de første år efter fiskeriets start ved Sisimiut, blev der primært fisket i fjordene og specielt i Amerloq og Kangerluarsuk. Allerede efter et års fiskeri observerede fiskerne, at krabberne i disse områder blev mindre, og at der blev fisket færre kg krabber pr. tejne (Burmeister, 1997c). Lignende var tilfældet i den sydlige del af Diskobugten, hvor der fra efteråret 1996 til efteråret 1998 var et højt fiskeritryk på et begrænset område. I 1999 var fangsterne pr. tejne meget ringe, og kun de små krabber var tilbage i den sydlige del af Diskobugten samt i fjorden Saqqalit syd for Aasiaat (Burmeister, 1999). Et kommercielt fiskeri ved Upernavik, som udelukkende foregår i fjordene inden for et begrænset område, vil på kort sigt blive urentabelt, hvis fiskeritrykket er på samme niveau som under forsøgsfiskeriet. På baggrund af den nuværende viden om forekomsten af krabber ved Upernavik og sammenholdt med viden om bestanden og erfaringer fra de kommercielle fiskeri i de øvrige områder er det tvivlsomt, om forekomsten af krabber i området kan danne grundlag for et kommercielt fiskeri. I de områder, hvor der på nuværende tidspunkt er etableret et kommercielt krabbefiskeri, skal fangsten være på mindst 5 kg pr. tejne og gerne mere (pers. komm., Royal Greenland, Saattuaq A/S), for at fiskeriet er rentabelt. På baggrund af det eksisterende datamateriale fra området må det formodes, at krabbeforekomsterne er begrænset til områderne inden for fjordene. For at sikre en råvaretilførsel af ovennævnte størrelse vil det be6. Vurdering af fiskerimuligheder ved Upernavik 18 tyde, at fiskeritrykket vil være højt i et begrænset område og dermed indebære risiko for overfiskeri på bestanden. Såfremt der skal udvikles et kommercielt fiskeri i Upernavikområdet kunne en alternativ løsning være, at der blev åbnet for fiskeri i en begrænset periode af ca. tre måneders varighed pr. år. Der vil næppe kunne være rentabelt fiskeri over længere perioder, idet erfaringen fra dette forsøgsfiskeri viser en stor reduktion i fangsten pr. tejne inden for en tre måneders periode. Om rekrutteringen til fiskeriet med de ni måneder, hvor der i så fald ikke bliver fisket på bestanden, er stor nok til at genskabe et acceptabel fangstniveau er uvist, idet der kun er et enkelt års observationer fra området. 19 Andersen, M., 1993. Krabber og krabbefiskeri ved Vestgrønland. Grønlands Fiskeriundersøgelser - Nuuk. Burmeister, A. & E. Mathiassen, 1996. Forsøgsfiskeri efter krabber (Chionoecetes opilio) ved Maniitsoq, Paamiut, Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 1997a. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1998. Teknisk rapport nr. 11, november 1997. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 1997b. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved vestgrønland. Teknisk rapport nr. 13, marts 1997. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 1997c. Kommercielt krabbefiskeri efter chionoecetes opilio i perioden 1992 til 1996 og estimerede biomasser. Teknisk rapport nr. 12, september 1997. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 1998. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999. Teknisk rapport nr. 19, december 1998. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 2000a. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 2000. Teknisk rapport nr. 22, marts 2000. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 2000b. Bestandsundersøgelse af krabben (Chionoecetes opilio) i sydgrønland sept. Til okt. 1998. Teknisk rapport nr. 14, marts 2000. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 2001. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 2001. Intern rapport. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Burmeister, A., 2003. Stock status of snowcrab in West Greenland. (In prep. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 7. Referencer 20 Tekniske rapporter fra Grønlands Naturinstitut Nr. 17 Kalaallit Nunaanni aalisakkat, kinguppaat, assagiarsuit uiluiillu  pisuussutinut pingaarutilinnut tunngatillugu killiffik 1. oktober 1998/Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger  en status over vigtige ressourcer, oktober 1998. Siegstad, H. et al., 1998. Nr. 18 Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland. Falk, K. & K. Kammp. 1998. Nr. 19 Kalaallit Nunaata kitaani saattussat (Chionoecetes opilio) naatsorsorneqarnerat aamma uumassusilitsigut siunnersuineq 1999-imi/Bestandsstatus af krabber ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999. Burmeister, A.D. 1998. Nr. 20 Pisuussutit uumassusillit pillugit isumasioqatigiinneq/Seminar om de levende ressourcer. Rydahl, K. (ed.) & I. Egede. 1998. Nr. 21 Avanersuarmi 1998-mi miternik kisitsineq/Ederfugleoptællinger i Avanersuaq 1998. Christensen, K.D. & K. Falk, februar 1999. Nr. 22 Kalaallit Nunaata Kitaani saattuaqassusianik (Chionoecetes opilio) killiffiliineq kiisalu biologit 2000imut inassuteqarnerat/Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 2000. Burmeister, A.D. 2000. Nr. 23 Spættet sæl i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Lisborg, T.D. & J. Teilmann 1999. Nr. 24 Flytællinger af fugle og havpattedyr i Vestgrønland 1998. Heide-Jørgensen, M.P., M. Acquarone & F.R. Merkel 1999. Nr. 25 Polarlomvien i Disko Bugt og det sydlige Upernavik, 1998 - bestandsopgørelse og grundlag for fremtidig monitering i lomviebestanden. Merkel, F.R., A.S. Frich & P. Hangaard 1999. Nr. 26 A photographic survey of walruses (Odobenus rosmarus) at the Sandøen haul-out (Young Sund, eastern Greenland) in 1998. Born, E.W. & T.B. Berg 1999. Nr. 27 Grønlands Biodiversitet  et landestudie. Jensen, D.B. (ed.) 1999. Nr. 28 The caribou harvest in west greenland, 1995-98. Sex, age and condition of animals based on hunter reports. Loison, A., C. Cuyler, J. Linnell & A. Landa 2000. Nr. 29 Naturbeskyttelse i Grønland. Due, R. & T. Ingerslev 2000. Nr. 30 Omplantning af kammuslinger, Clamys islandica, ved Nuuk. Engelstoft, J.J. 2000. Nr. 31 Rensdyr og moskusokser i Inglefield Land, Nordvestgrønland. Landa, A., S.R. Jeremiassen & R. Andersen 2000. Nr. 32 Monitering af lomviekolonierne i Sydgrønland, 1999. Falk, K., K. Kampp & F.R. Merkel 2000. Nr. 33 Er rensdyrene på Inglefield Land mest beslægtet med de vestgrønlandske rener eller Peary rener? Landa, A., P. Gravlund, C. Cuyler & S.R. Jeremiassen 2000. Nr. 34 The scientific basic for managing the sustainable harvest of caribou and muskoxen in Greenland for the 21st century: an evaluation and agenda. Linnell, J.D.C., C. Cuyler, A. Loison, P.M. Lund, K.G. Motzfeldt, T. Ingerslev & A. Landa 2000. Nr. 35 Qilalukkat qaqortat pillugit nalunaarusiaq. Qilalukkat qaqortat pillugit ilisimatuussutsikkut ilisimasat pillugit Kalaallit Nunaanni piniartunut nalunaarusiaq/Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler. Rydahl, K. & M.P. Heide-Jørgensen 2001. Nr. 36 Græsningsvurdering af dværgbuskheder i Eqaluit ilorliit og Qasigiannguit, i Ameralikfjord, jagtområde Kujataa. Lund, P.M., E.S. Hansen & C. Bay 2000. Nr. 37 Fødevalg hos rensdyr i Akia og nær Kangerlussuaq, Vestgrønland, vinteren 1996/97. Lund, P.M., E. Gaare, Ø. Holand & K.G. Motzfeldt 2000. Nr. 38 Lomvien i Grønland: mulige effekter af forskellige bestandspåvirkende faktorer, og praktiske grænser for ressourceudnyttelse. Falk, K. & K. Kampp 2001. Nr. 39 Kalaallit nunaata kujataani, Vatnahverfimi nuna qarajallernikup nunap assiliorneqarnera/Kortlægning af erosionen i Vatnahverfi, Sydgrønland. Jónsson, Á. & A.B. Thorsteinsdóttir 2001. Nr. 40 Isbjørne i Østgrønland. En interviewundersøgelse om forekomst og fangst, 1999. Sandell, H.T., B. Sandell, E.W. Born, R. Dietz & C. Sonne-Hansen 2001. Nr. 41 Overgrown Hooves Muskoxen (Ovibos moschatus) of Kangaarsuk (Kap Atholl) Northwest Greenland. Cuyler, C. & H.S. Mølgaard 2002. Nr. 42. Status of the Kangerlussuaq-Sisimiut caribou (Rangifer tarandus groenlandicus) population in 2000, West Greenland. Cuyler, C, M. Rosing, J.D.C. Linnell, A. Loison, T. Ingerlsev & A. Landa 2002. Nr. 43. Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, 1998-2001. Merkel, F.R. 2002. Nr. 44. Kommuneqarfinni Ilulissani, Uummannami Upernavimmilu mitit kisinneqartarnissaannut atatillugu siunissamut ungasinnerusumut atuuttussatut pilersaarut - ilitsersuineq tunuliaqutaasorlu./Langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner - vejledning og baggrund. Merkel, F.R. & S.S. Nielsen 2002. Nr. 45. The polarbear hunt in Greenland. Rosing-Asvid, A. 2002. Nr. 46. Status of three West Greenland caribou populations 2001. 1. Akia-Maniitsoq; 2. Ameralik; 3. Qeqertarsuatsiaat. Cuyler, C., M. Rosing, J.D.C. Linnell, P.M. Lund, P. Jordhøj, A. Loison & A. Landa 2002.