Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler. Technical Report No. 35

1 Hvidbog om hvidhvaler Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 2 Titel: Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Forfattere: Kirsten Rydahl & Mads Peter Heide -Jørgensen Oversættelse: Aage Lennert Layout: Kirsten Rydahl Serie: Teknisk rapport nr. 35, 2001 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Mads Peter Heide -Jørgensen ISBN: 87-90024-74-5 ISSN: 1397-3657 Finansiering: Miljøstyrelsen med Dancea-midler. Den finansielle støtte fra Miljøstyrelsen betyder ikke, at rapportens indhold afspejler Miljøatyrelsens holdninger Tryk: Oddi printing Ltd., Reykjavik, Island Oplag: 100 Reference: Rydahl, K. & M.P. Heide -Jørgensen, 2001. Hvidbog om hvidhvaler. Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler. Teknisk rapport nr. 35. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf.: +299 32 10 95 Fax: +299 32 59 57 w w w.natur.gl 3 Hvidbog om hvidhvaler Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler K. Rydahl & M.P. Heide-Jørgensen Teknisk rapport nr. 35, 2001 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 4 Kort over Grønland 5 Hvidbog om hvidhvalerHvidbog om hvidhvaler Hvidbog om hvidhvalerHvidbog om hvidhvaler Hvidbog om hvidhvaler Rapport til fangerne i Grønland om den videnskabelige viden om hvidhvaler Fangsten af hvidhvaler i Grønland reguleres af Grønlands Hjemmestyre. Fangsten er i dag ikke kvoteret, men der er fastsat jagtregler for fangsten i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 30 af 11. oktober 1995 samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 29. februar 1996 om fangst af hvidhvaler . Som baggrund for fastsættelsen af reglerne modtager Hjemmestyret rådgivning fra den Nordatlantiske Havpattedyrkommission, (North Atlantic Marine Mammal Commission, NAMMCO) og den Canadisk-Grønlandske Fælleskommission for Bevaring og Forvaltning af Narog Hvidhvaler (Canada-Greenland Joint Commission for the Conservation and Management of Narwhal and Beluga, JCCM). Biologerne vurderer, at bestanden af hvidhvaler er gået tilbage med ca. 60% (antallet af hvidhvaler er halveret) i løbet af de seneste 20 år. Biologerne mener, den nuværende fangst er for stor og medfører, at bestanden fortsætter med at gå tilbage. En fangst på 100 hvidhvaler om året er bæredygtig. Hvis den nuværende fangst fortsætter, vil hvidhvalerne om ca. 20 år være forsvundet fra Vestgrønland. Biologerne mener, resultaterne af undersøgelserne er tydelige og viser en klar tendens. De mener, der er tilstrækkelig viden til at tage en beslutning om hvidhvalernes fremtid, og at der skal gøres noget nu, hvis den fremtidige fangst skal sikres. På trods af den grundige kvalitetssikring af den videnskabelige rådgivning mener hvidhvalfangerne i Grønland ikke, at de resultater som fremlægges i NAMMCOs videnskabelige komite er tilstrækkeligt velunderbyggede. De mener heller ikke, at resultaterne er i overensstemmelse med deres egne erfaringer. I denne rapport beskrives visse dele af ”den videnskabelige viden” om hvidhvalerne. Rapporten er udarbejdet som optakt til en dialog med fangerne om, hvor uenigheden er, og hvad der evt. kan gøres for at opnå en større grad af enighed om status for hvidhvalerne. IndledningIndledning IndledningIndledning Indledning 6 l l l l l l l l l l Norge, Island, Færøerne og Grønland er medlemmer af NAMMCO. NAMMCOs Råd (Council) består af embedsmænd fra de fire lande og er det organ, som bestemmer, hvilke spørgsmål NAMMCO skal arbejde med. Når et eller flere af medlemslandene anmoder om det, kan NAMMCOs Råd bede NAMMCOs videnskabelige komite om at besvare et spørgsmål, man har brug for at få belyst. Et spørgsmål var i 1999: ”Hvor mange hvidhvaler kan man fange i Vestgrønland uden at bestanden går tilbage?” NAMMCOs videnskabelige komite behandlede spørgsmålet. Udover biologer fra de enkelte medlemslande anvender den videnskabelige komite også eksperter fra andre lande. Komiteen har således indkaldt biologer fra Canada, USA (Alaska), Rusland, Mexico og Sydafrika til vurdering af spørgsmålet om fangsten af hvidhvaler. Den videnskabelige rådgivning bygger på undersøgelser af hvidhvalerne ved Grønland og sammenligninger resultaterne med undersøgelser fra andre områder. Resultaterne af undersøgelserne bliver først diskuteret og kritiseret af gruppen af internationale eksperter, som sikrer at kvaliteten af rådgivningen er i orden. Derefter enes man om et svar til NAMMCOs Råd, som igen diskuterer spørgsmålet, inden man afgiver sin anbefaling til den grønlandske regering (Landstinget). Baggrunden for den biologiske rådgivning fra NAMMCOBaggrunden for den biologiske rådgivning fra NAMMCO Baggrunden for den biologiske rådgivning fra NAMMCOBaggrunden for den biologiske rådgivning fra NAMMCO Baggrunden for den biologiske rådgivning fra NAMMCO Seneste rådgivning fra NAMMCOSeneste rådgivning fra NAMMCO Seneste rådgivning fra NAMMCOSeneste rådgivning fra NAMMCO Seneste rådgivning fra NAMMCO I juni måned 2000 offentliggjorde NAMMCO den seneste rådgivning for hvidhvalerne ved Vestgrønland. Rådgivningen giver flere muligheder for, hvordan forvaltningen kan ændres, men alle bygger på disse resultater, som biologerne i NAMMCO var enige om: Tællingerne fra fly viser, at antallet af hvidhvaler er faldet med mere end 60% siden 1982. Der peges på den store fangst som årsag til tilbagegangen. Det beregnede antal hvidhvaler ved Vestgrønland i 1998/99 er 7.941, og der er ret stor sandsynlighed for (med 95% sikkerhed), at antallet er mellem 4.264 og 14.789 hvaler. Den nuværende fangst er flere gange større end bestanden kan tåle. Hvis der fremover bliver fanget så mange hvaler som nu, vil hvidhvalerne sandsynligvis være forsvundet fra Vestgrønland i løbet af de næste 20 år. Fangsten skal begrænses til 100 hvaler om året for at stoppe tilbagegangen i antallet af hvaler. Der er muligvis 2 adskilte grupper (bestande) af hvidhvaler ved Vestgrønland, men der mangler bedre dokumentation af dette. Der er ingen oplysninger om nye områder for hvidhvaler, som kan forklare tilbagegangen i antallet af hvidhvaler ved Vestgrønland. En fremtidig kvote bør fordeles til fangstområderne i samme forhold, som den nuværende fangst. Hvidhvalerne bør fredes i bestemte perioder for at gøre det muligt for hvalerne at vende tilbage til områder, de tidligere har opholdt sig i. Hunner og unger bør beskyttes for at sikre reproduktionen. 7 JCCM er forkortelsen for den CanadiskGrønlandske Kommission for Bevaring og forvaltning af Narhvaler og Hvidhvaler. Kun Canada og Grønland er medlemmer, men JCCM fungerer ligesom NAMMCO, idet der er en kommission som beder en videnskabelig arbejdsgruppe om at besvare spørgsmål om hvidhvalernes status. I den videnskabelige arbejdsgruppe deltager canadiske og grønlandske biologer. Når komhvalerne er en af de arter, der overvintrer i dette område. Forekomsten af hvidhvaler ved Vestgrønland har ændret sig gennem de seneste 7090 år. Tidligere vandrede hvidhvalerne helt ned til Qaqortoq, hvor der før 1900 blev fanget en del hvidhvaler hvert år. Efterhånden er hvidhvalerne forsvundet fra Sydgrønland, og i dag bliver der kun set få flokke syd for Maniitsoq. Udviklingen i antallet afUdviklingen i antallet af Udviklingen i antallet afUdviklingen i antallet af Udviklingen i antallet af hvidhvalerhvidhvaler hvidhvalerhvidhvaler hvidhvaler De fleste hvidhvaler, der overvintrer ved Vestgrønland, opholder sig i området fra Qeqertarsuaq til Maniitsoq. Her opholder hvalerne sig gennem en længere periode. Pinngortitaleriffik rådgiver Grønlands Hjemmestyre om hvidhvaler, og en meget væsentlig opgave har været at følge udviklingen i bestanden af hvidhvaler ved Vestgrønland. Det gør Pinngortitaleriffik bl.a. ved med jævne mellemrum at tælle hvalerne fra fly. Pinngortitaleriffik har talt hvidhvaler i 1981, 1982, 1990, 1991, 1993, 1994, 1998 og 1999. I 1981 og 1982 strakte tællingen sig ned til Nuuk, men der blev ikke observeret nogen hvidhvaler syd for Maniitsoq. Derfor undlod man i 1990, 1991 og 1993 at dække området syd for Maniitsoq. Fangerne har imidlertid flere gange peget på, at hvidhvalerne opholder JCCMJCCM JCCMJCCM JCCM missionen får svaret fra den videnskabelige arbejdsgruppe, udformer den sin rådgivning til Grønland og Canada om, hvordan hvidhvalerne skal forvaltes. JCCM har ikke diskuteret hvidhvalernes situation siden 1997, men i løbet af 90’erne har JCCM flere gange kraftigt anbefalet Grønland at reducere sine fangster. JCCM ligger dermed på linje med NAMMCO. Hvidhvaler ved Grønland - antallet af hvalerHvidhvaler ved Grønland - antallet af hvaler Hvidhvaler ved Grønland - antallet af hvalerHvidhvaler ved Grønland - antallet af hvaler Hvidhvaler ved Grønland - antallet af hvaler Siden starten af 1980’erne har biologer fra Pinngortitaleriffik/Grønlands Fiskeriundersøgelser indsamlet oplysninger om hvidhvalerne ved Vestgrønland. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om bestandens størrelse (tællinger fra fly), størrelsen af efterårstrækket (helikopterrekognoscering), hvalernes vandringer (satellitsendere), lokale bestande af hvidhvaler (bestandsstruktur, vandringer, DNA), fangstens indflydelse på bestanden (fordeling af hanner, hunner og unger i fangsten) og reproduktion (gravide hunner, fostre etc.). Derudover har biologerne anvendt officielle fangststatistikker (Kongelig Grønlandske Handel, Ministeriet for Grønland, Erhvervsdirektoratet, Piniarneq) og oplysninger om indhandling af mattak for at få oplysninger om fangstens størrelse. Havpattedyr og fugle overvintrerHavpattedyr og fugle overvintrer Havpattedyr og fugle overvintrerHavpattedyr og fugle overvintrer Havpattedyr og fugle overvintrer ved Vved V ved Vved V ved Vestgrønlandestgrønland estgrønlandestgrønland estgrønland Om vinteren opholder mange havfugle og havpattedyr sig ved Vestgrønland i området mellem Qeqertarsuaq og Maniitsoq. Udstrækningen af området ændrer sig alt efter isforholdene. Isen bevæger sig meget og bliver hele tiden påvirket af vindog strømforhold og af det varme vand, der kommer fra Atlanterhavet. Det er et relativt lavvandet område med gode forhold for planter og dyr og åbent vand. Hvid- 8 sig længere mod syd. Derfor blev tællingen i 1994 suppleret med en flyrekognoscering til Paamiut, og i 1998 og 1999 blev området for tællingen udvidet, så det strakte sig til Paamiut. Ingen af årene blev der dog set hvaler syd for Maniitsoq. Sådan foregår en flytællingSådan foregår en flytælling Sådan foregår en flytællingSådan foregår en flytælling Sådan foregår en flytælling Under tællingen følger piloten en fast rute, som består af et stort antal linier (transekter), der strækker sig vestpå fra kysten. Nogle af linierne når ca. 80 km ud fra kysten. I hver side af flyet sidder en observatør og spejder efter havpattedyr. Hver gang en af observatørerne ser hvaler eller andre havpattedyr, indtaler han sin observation direkte til en båndoptager. Han fortæller hvilken art det er, hvor mange dyr der er, hvor langt fra flyet dyrene er og hvordan dyrene reagerer på flyet. Båndoptageren registrerer automatisk flyets position. Biologerne har desuden et videokamera under flyet, som filmer havoverfladen under hele flyvningen. Det kan godt være vanskeligt at se dyrene hvis der er bølger eller dårligt sigt (iståge, skyet eller lignende). Derfor flyver biologerne kun, når der er gode betingelser for observatørerne. Observationerne bliver rettetObservationerne bliver rettet Observationerne bliver rettetObservationerne bliver rettet Observationerne bliver rettet for fejlfor fejl for fejlfor fejl for fejl Efter flyvningen bliver alle observationerne fra båndoptageren skrevet ind på en computer. Uanset hvor opmærksomme og erfarne observatørerne er, vil der altid være hvaler, som bliver overset. Det er vanskeligt for observatørerne at se de hvaler, der er langt fra flyet, hvaler kan ”skygge” for hinanden, og nogle af hvalerne er dykket så langt ned, at det er umuligt at se dem. Når hele tællingen er færdig, bliver antallet af observerede hvaler derfor justeret for fejl, så biologerne får et mere præcist/korrekt tal. Biologerne justerer det antal af hvaler, observatørerne har set, på præcis samme måde hver gang, der er lavet en flytælling. M.P.Heide-Jørgensen 9 Figur 1.Figur 1. Figur 1.Figur 1. Figur 1. Stregerne viser den rute, flyet fulgte under tællingen af hvidhvaler i 1998. Figur 2.Figur 2. Figur 2.Figur 2. Figur 2. Cirklerne og prikkerne viser, hvor tællerne så hvidhvaler i 1998, og hvor mange de så. (Kilde: Grønlands Naturinstitut) (Kilde: Grønlands Naturinstitut) 16 TT TT Tabel 2.abel 2. abel 2.abel 2. abel 2. 1862 – 1890 I denne periode blev indhandlingen til KGH registreret.Tabellen her viser indhandlingen af hvidhvaler i Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut samt indhandlingen af hvidog narhvaler i Aasiaat, Qasigiannguit, Ilulissat, Ritenbenk, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik. Indhandlingen i Aasiaat og nordover bestod ganske overvejende af hvidhvaler. Tallene er gengivet fra H. Winges skrift om Grønlands Pattedyr fra 1902. År Qaqortoq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Ritenbenk Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik 1862 18 94 32 29 9 17 114 1863 22 63 23 52 14 49 94 1864 15 94 41 120 11 121 166 1865 12 20 25 72 12 118 64 1866 18 59 79 107 24 79 126 1867 10 117 109 142 6 89 151 1868 19 37 52 98 15 45 66 1869 69 164 139 157 16 147 183 1870 25 119 121 151 7 321 90 1871 12 149 96 136 16 138 126 1872 3 151 93 141 22 185 88 1873 11 102 59 172 8 84 115 1874 9 108 163 96 23 144 82 149 27 52 127 1875 2 197 273 94 53 58 21 145 13 68 86 1876 3 11 336 384 169 29 86 57 130 18 93 95 1877 2 3 253 394 153 1878 8 9 177 398 172 1879 5 302 525 178 1880 13 11 326 344 236 1881 13 12 209 253 140 1882 3 5 212 226 157 1883 2 12 193 186 148 1884 2 14 77 198 71 1885 5 15 296 356 121 1886 1 7 125 284 240 1887 12 171 262 94 1888 5 6 135 171 118 1889 3 15 130 182 74 1890 7 200 216 Total 313 317 568 323 492 624 332 875 835 673 683 851 980 1.010 1.411 805 764 1.010 930 627 603 541 362 793 657 539 435 404 423 17 TT TT Tabel 3.abel 3. abel 3.abel 3. abel 3. 1906 – 1951 Tallene for indhandlinger af hvidhvaler i denne periode stammer fra Meddelelser fra Direktoratet for den Kongelige Grønlandske Handel, Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland samt Beretninger vedrørende Grønlands Styrelse. År Nuuk Maniitsoq Sisimiut Disko Bugt Kangersuatsiaq Uummannaq Upernavik Total 1906 Ca. 400 400 1907 90 150 240 1908 109 109 1909 161 161 1910 98 98 1911 300 300 1912 1913 530 66 596 1914 Ca. 670 670 1915 200 300 100 600 1916 300 150 450 1917 150 60 210 1918 1919 400 700 40 1.140 1920 200 200 1921 1922 380 1.000 50 25 1.455 1923 874 874 1924 950 100 1.050 1925 950 50 50 1.050 1926 1.500 25 1.998 1927 700 100 100 1.373 1928 100 573 1929 76 Ialt 1.894. Svarer til 473 pr. år 0ver 1.000 1.549 1930 33 311 344 1931 40 268 200 107 615 1932 183 610 108 105 1.006 1933 90 106 196 1934 1 24 13 240 12 290 1935 1 8 47 56 1936 4 2 65 20 48 139 1937 4 41 49 22 116 1938 1 7 8 19 127 162 1939 4 2 34 178 83 351 652 1940 2 3 99 186 139 351 780 1941 1 1 78 326 133 120 659 1942 1 36 380 146 127 690 1943 3 27 146 63 28 267 1944 1 20 324 27 328 700 1945 1 1 56 238 13 28 337 1946 5 11 207 57 63 70 413 1947 9 189 54 8 36 296 1948 122 122 1949 1950 24 24 1951 17 17 18 TT TT Tabel 4.abel 4. abel 4.abel 4. abel 4. 1954 – 1999 Her er de officielle tal for fangst af hvidhvaler i perioden 1954 – 1999 gengivet. Oplysningerne fra 1954 – 1974 er sandsynligvis meget præcise, men der er stadig mangler. Der mangler bl.a. oplysninger fra Avanersuaq/ Qaanaaq samt for Sisimiut for en del år. Siden 1975 er de officielle registreringer af fangsterne blevet gradvist mere upræcise samtidig med, at værdien af mattak er steget. I 1994 begyndte der at komme oplysninger om fangsten via det nye fangstrapporteringssystem Piniarneq. Kilde: År Avanersuaq/ Qaanaaq Upernavik Uummannaq Disko Bugt Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut & Sydgrønland Total 1954 16 61 1.774 23 1.874 1955 10 3 275 11 1 300 1956 9 8 373 29 5 424 1957 6 11 391 95 503 1958 3 4 182 35 1 225 1959 12 12 243 42 309 1960 13 6 179 17 1 216 1961 32 15 6 219 47 1 11 14 345 1962 85 9 7 186 23 8 11 329 1963 75 18 12 93 8 12 11 229 1964 125 4 6 166 8 4 18 331 1965 150 20 53 214 24 18 9 488 1966 25 88 398 24 13 12 1 561 1967 34 66 369 76 47 4 596 1968 97 65 1.013 46 38 1.259 1969 111 36 661 100 40 30 978 1970 17 334 6 1.133 10 24 1.524 1971 2 238 3 328 123 4 41 739 1972 293 25 362 135 11 14 1 841 1973 262 33 581 121 70 1.067 1974 21 195 15 512 135 8 25 2 913 1975 3 150 19 268 130 4 33 607 1976 13 77 12 953 72 48 1.175 1977 14 240 49 379 43 13 65 803 1978 20 104 44 452 77 5 17 719 1979 25 250 22 379 35 12 18 741 1980 30 191 100 412 109 45 1 888 1981 76 343 95 340 62 23 78 1.017 1982 127 329 17 313 95 13 894 1983 53 233 19 194 99 2 1 601 1984 21 333 15 352 25 16 1 763 1985 190 188 6 177 25 17 8 611 1986 500 4 114 2 620 1987 550 13 29 8 6 606 1988 125 125 250 1989 427 2 30 40 499 1990 2 346 8 684 23 1.063 1991 50 400 100 550 1992 661 26 687 1993 119 339 26 194 80 25 14 1 798 1994 24 188 19 239 105 38 3 2 618 1995 84 194 18 301 116 56 10 1 780 1996 7 86 21 245 131 26 25 1 542 1997 16 162 28 243 101 7 18 1 576 1998 51 162 38 312 125 19 30 7 744 1999 21 42 14 116 30 4 6 6 239 (Kilde: Anon. 1953-1971; Born 1987; Born & Kapel 1986; Heide-Jørgensen 1994; kapel 1977, 1983, 1985; Kapel & Larsen 1984) 19 l l l l l l 1994 begyndte der at komme oplysninger om fangsten via det nye fangstrapporteringssystem Piniarneq. De fleste hvidhvaler bliver fanget ved Sisimiut, i Disko Bugt samt ved Upernavik. Rapporteringen af fangster i Maniitsoq og sydover til Paamiut & Qaqortoq er de fleste Hvidhvaler er vanedyr. De følges med den samme gruppe af dyr gennem hele livet. Gruppen har faste områder, som den opholder sig i sommer og vinter, og som den vender tilbage til år efter år på nogenlunde samme tid. Hvis jagten på hvidhvaler i et bestemt område er for stor, kan det i sidste ende føre til, at denne gruppe af hvaler bliver udryddet. år på under 50 hvaler, og de fleste hvaler er formentlig fanget nord for Maniitsoq. Siden 1993 har de årlige fangster ved Vestgrønland været på ca. 500 hvaler om året, mens der i perioden fra 1965 – 1990 blev rapporteret om godt 700 fangster om året ved Vestgrønland. FaktaFakta FaktaFakta Fakta Indtil ca. 1930 ankom hvidhvalerne i december måned til Sydgrønland, hvor de opholdt sig frem til april/maj måned. Siden 1862 er fangsten af hvidog narhvaler registreret i officielle fangststatistikker. Frem til 1930 blev der fanget flere hundrede hvidhvaler i Sydvestog Sydgrønland. De seneste mange år er hvidhvaler kun sjældent set syd for Maniitsoq. Rapporteringen om fangst af hvidhvaler er mangelfuld og bør forbedres. Der er de seneste år fanget ca. 500 hvidhvaler ved Grønland. Indhandling af mattakIndhandling af mattak Indhandling af mattakIndhandling af mattak Indhandling af mattak Det er meget vanskeligt at få præcise opgørelser over, hvor meget mattak fra hvidhval, der bliver indhandlet. Indhandlingen foregår både til landanlæg og indhandlingsskibe og til forskellige firmaer. Der er ingen organiseret indsamling af oplysninger om indhandlingen fra de forskellige steder. Her er de oplysninger, det har været muligt at finde, gengivet i tabel 5 og 6. Tabel 5 viser en opgørelse over hvor meget mattak fra både narhval og hvidhval, der er indhandlet i Vestgrønland i perioden fra 1965 til 1992. Opgørelsen er gengivet fra Årsberetning fra den Kongelige Grønlandske Handel. Indhandlingerne i Ilulissat, Qeqertarsuaq og Upernavik er hovedsageligt mattak fra hvidhval, mens indhandlingen i Uummannaq og Qaanaaq hovedsageligt er mattak af narhval. Indhandlingerne er angivet i tons. Tabel 6 viser oplysninger fra Grønlands Statistik om indhandlingen af mattak fra hvidhval i årene 1994 til 1999. Indhandlingerne er angivet i kilo. Hvidhvaler ved Grønland – en eller flere grupperHvidhvaler ved Grønland – en eller flere grupper Hvidhvaler ved Grønland – en eller flere grupperHvidhvaler ved Grønland – en eller flere grupper Hvidhvaler ved Grønland – en eller flere grupper (delbestande) af hvaler(delbestande) af hvaler (delbestande) af hvaler(delbestande) af hvaler (delbestande) af hvaler 20 TT TT Tabel 5.abel 5. abel 5.abel 5. abel 5. Opgørelse over mængden af mattak fra narhvaler og hvidhvaler indhandlet i Vestgrønland i perioden fra 1965 til 1992. Indhandlingerne i Ilulissat, Qeqertarsuaq og Upernavik er hovedsageligt hvidhval, mens indhandlingen i Uummannaq og Qaanaaq hovedsageligt er af narhval. Indhandlingerne er angivet i tons. Kilde: TT TT Tabel 6.abel 6. abel 6.abel 6. abel 6. Oplysninger fra Grønlands Statistik om indhandlingen af mattak fra hvidhval i 1994 til 1998. Indhandlingerne er angivet i kilo. Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Total 1994 169 54 13.186 192 13.601 1995 13.568 5.872 19.440 1996 1.744 1.744 1997 1.493 47 1.056 2.596 1998 2.169 9 15.711 1.845 19.734 1999 Tons mattak indhandletÅr Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Total 1965 1,5 1,5 1966 0,1 5,3 5,4 1967 0,1 3,9 4,0 1975 2,9 1976 0,4 11,0 11,0 1977 9,1 14,0 14,0 1978 2,8 6,0 6,0 1979 14,0 14,0 1980 14,0 14,0 1981 25,0 26,5 51,5 1982 21,2 24,0 45,2 1983 21,1 12,8 33,9 1984 20,7 21,9 42,6 1985 5,8 5,8 1986 1,7 1,7 1987 0,0 0,0 4,4 32,6 37,0 1988 0,0 4,9 7,3 27,3 2,4 41,9 1989 0,0 0,8 31,0 19,3 51,1 1990 16,4 2,3 63,6 18,5 9,2 110,0 1991 0,0 1,4 29,4 26,1 15,1 72,0 1992 0,8 6,7 13,3 46,3 12,2 79,3 (Kilde: Heide-Jørgernsen 1994, Upernavik Museum, Direktoratet for Industri 21 Tidligere (før 1930) opholdt et større antal hvidhvaler sig gennem længere perioder i Sydvestog Sydgrønland. Hvalerne ankom i december og forlod området igen i maj/ juni måned. Registreringer af fangster fra 1862 til 1951 viser, at der blev fanget en del hvidhvaler i området fra Maniitsoq til Qaqortoq. Specielt ved Nuuk og Maniitsoq var de årlige fangster på flere hundrede dyr. Hvalerne blev hovedsageligt fanget i maj og juni måned. Siden 1930 er fangsten i Sydvestog Sydgrønland faldet kraftigt, og der bliver i dag kun sjældent set hvidhvaler syd for Maniitsoq. Det er undersøgt, om forandringer i klimaet muligvis kan være årsag til, at hvidhvalerne er forsvundet fra Sydvestog Sydgrønland. I perioden fra 1876 til 1920 faldt havtemperaturen gradvist ved Sydvestgrønland. De følgende år steg temperaturen kraftigt, og den forblev høj frem til slutningen af 1960’erne, hvor temperaturen i løbet af få år igen faldt drastisk. De lave havtemperaturer i 1970’erne og 1980’erne har imidlertid ikke ført til, at hvidhvalerne er vendt tilbage til Sydvestog Sydgrønland, og havtemperaturen har sandsynligvis ikke nogen betydning for, om hvidhvalerne opholder sig i et bestemt område. Årsagen til, at hvidhvalerne er forsvundet fra Sydvestog Sydgrønland er sandsynligvis, at de store fangster har udryddet den gruppe af hvidhvaler, der opholdt sig i området om vinteren og foråret. Der er i dag to kendte overvintringsområder for hvidhvaler ved Grønland – Nordvandet i den nordlige del af Baffin Bugt samt området i Vestgrønland mellem Uummannaq og Maniitsoq. Fangsten af hvidhvaler foregår både i selve områderne, og Fangst af hvidhvaler ved Kullorsuaq, 1990 M.P.Heide-Jørgensen 22 når hvalerne vandrer til og fra overvintringsområderne. For at kunne vurdere, om fangsten i de to områder er bæredygtig, er det vigtigt at vide, om det er en bestemt gruppe af hvaler der opholder sig i området samt hvor mange hvaler der er i gruppen. Biologerne bruger oplysninger om hvalernes vandringer, arvemateriale (DNA) og indhold af forurenende og naturligt forekommende stoffer til at se, om hvalerne ved Grønland er delt i flere grupper. Hvidhvalernes vandringerHvidhvalernes vandringer Hvidhvalernes vandringerHvidhvalernes vandringer Hvidhvalernes vandringer Biologerne har undersøgt hvalernes vandringer for at få oplysninger om, hvor de opholder sig på forskellige tidspunkter af året. Biologerne bruger satellitsendere til at indsamle oplysninger om vandringerne. Siden 1990 har canadiske og grønlandske biologer sat sendere på 43 hvidhvaler i Lancaster Sound og området vest herfor. Hvalerne fik sat senderne på i august måned. I løbet af september forlader de fjordsystemerne og trækker ud mod havet for at begynde deres vandring til overvintringsområdet. 21 af senderne fungerede efter 10. oktober, hvor hvalerne har begyndt deres vandring, og oplysningerne fra disse sendere kan fortælle om målet for deres vandring. Kun 1 af hvalerne vandrede til Vestgrønland. De øvrige 20 hvaler blev i Nordvandet og den nordlige del af Baffin Bugt indtil senderne holdt op med at fungere. Nogle af de hvidhvaler, der er i Lancaster Sound om sommeren, bliver sandsynligvis fanget ved Vestgrønland om efteråret og vinteren. Disse hvidhvaler kunne måske senere vandre til Vestgrønland. Det ville imidlertid betyde, at de skulle følge en rute længere væk fra kysten og krydse de dybe områder i Baffin Bugt for at nå frem til Vestgrønland. Senderne stoppede med at fungere i et område, hvor hvidhvaler normalt overvintrer, og det mest logiske er, at de bliver i dette område frem for at følge en rute, hvor der ikke tidligere er observeret hvidhvaler. Biologerne vil meget gerne vide noget mere om, hvor hvidhvalerne tager hen, når de forlader Vestgrønland om foråret. Biologerne har derfor flere gange forsøgt at fange hvidhvaler i den nordlige del af Upernavik kommune samt ved Kronprinsens Ejland nordvest for Aasiaat, men det er endnu ikke lykkedes. Biologerne har også sat sendere på 13 hvidhvaler ved Cumberland Sound for at undersøge, om disse hvidhvaler vandrer til Vestgrønland. Senderne fungerede det meste af efteråret, og en enkelt sender fungerede til starten af januar. Alle hvalerne blev i Østcanada. Undersøgelser af arvematerialeUndersøgelser af arvemateriale Undersøgelser af arvematerialeUndersøgelser af arvemateriale Undersøgelser af arvemateriale (DNA)(DNA) (DNA)(DNA) (DNA) Arvematerialet hos hvaler, der lever i samme gruppe, ligner meget hinanden, men det vil ofte være muligt at finde forskelle i arvematerialet hos hvaler fra forskellige grupper. Ved at undersøge arvematerialet hos hvidhvaler fanget ved Vestgrønland kan biologerne få oplysninger om, hvorvidt der er tale om en eller flere adskilte grupper af hvaler. Biologerne har sammenlignet arvematerialet hos 167 hvidhvaler, der er fanget ved Grønland. Der blev fundet to forskellige typer af arvemateriale hos hvidhvaler fanget i Qaanaaq kommune, men der var ikke forskel i arvematerialet fra hvidhvaler fanget andre steder i Grønland. Det tyder altså på, at der er to uafhængige grupper af hvidhvaler, der tilbringer vinteren ved Grønland – en gruppe i Nordvestgrønland og en i Vestgrønland. Det stemmer godt overens med oplysningerne fra satellitsenderne om, at de fleste hvaler fra Lancaster Sound bliver i den nordlige del af Baffin Bugt og Nordvandet, mens et mindre antal hvaler vandrer til Vestgrønland. Fangerne i Qaanaaq har altså mulighed for at fange hvidhvaler fra to forskellige grupper. 23 Det har ikke været muligt at finde forskelle i det arvelige materiale fra hvidhvaler fanget ved Vestgrønland. Undersøgelse af tænderUndersøgelse af tænder Undersøgelse af tænderUndersøgelse af tænder Undersøgelse af tænder Der kan være mindre forskelle på kropsdelene fra hvaler fra forskellige grupper. Biologerne har derfor undersøgt, om der er forskel på tænderne hos hvaler fanget forskellige steder ved Vestgrønland. Det viste sig, at tænder fra hvidhvaler fanget ved Upernavik var tyndere end tænder af samme længde fra hvidhvaler fanget ved Sisimiut. Desuden var vækstlaget tyndere hos hvaler fanget ved Upernavik i forhold til hvaler fanget andre steder ved Vestgrønland. Resultater fra undersøgelsen tyder på, at der kan være forskel på kropsdele fra hvaler, der opholder sig ved Upernavik i forhold til hvaler, der opholder sig ved Sisimiut, men undersøgelsen er endnu ikke færdig, så der kan ikke drages en endelig konklusion. Undersøgelser af miljøgifteUndersøgelser af miljøgifte Undersøgelser af miljøgifteUndersøgelser af miljøgifte Undersøgelser af miljøgifte Der kan være forskel på, hvordan hvidhvaler fra forskellige grupper bliver påvirket af miljøgifte alt efter, hvor de opholder sig, og hvordan de naturlige koncentrationer af miljøgifte er dér. Biologerne har undersøgt indholdet af miljøgifte i spæk fra hvidhvaler fanget ved Upernavik og i Disko Bugt. Det viser sig, at hvidhvaler fra Disko Bugt havde et anderledes indhold af miljøgifte end hvidhvaler fra Upernavik. Det tyder derfor på, at hvidhvaler fanget ved Upernavik søger deres føde andre steder end de hvaler, der bliver fanget i Disko Bugt. Undersøgelser af tungmetallerUndersøgelser af tungmetaller Undersøgelser af tungmetallerUndersøgelser af tungmetaller Undersøgelser af tungmetaller Der kan være forskel på indholdet af tungmetaller i hvidhvaler fra forskellige grupper alt efter, hvor de opholder sig, og hvordan koncentrationerne af tungmetaller er dér. Fangst af hvidhvaler ved Kullorsuaq, 1990 M.P.Heide-Jørgensen 24 l l l l l l l Biologerne har undersøgt indholdet af forskellige tungmetaller i muskler, nyrer og lever fra hvidhvaler fanget ved Grise Fjord i Lancaster Sound, Østcanada og fra Disko Bugt og Upernavik. Indholdet af kviksølv, cadmium og selen var generelt højere i hvidhvaler fanget ved Vestgrønland, med undtagelse af indholdet af cadmium i leveren, som var højere for hvidhvaler fanget i Grise Fjord. Forskellene skyldes formentlig, at hvidhvalerne fra Grise Fjord færdes andre steder end hvalerne fra Vestgrønland. Det stemmer godt overens med, at en del af hvidhvalerne fra Lancaster Sound og vestover opholder sig i Baffin Bugt og Nordvandet om vinteren, mens en anden gruppe hvaler vandrer til Vestgrønland om vinteren. TT TT To adskilte gro adskilte gr o adskilte gro adskilte gr o adskilte grupper af hvidhvalerupper af hvidhvaler upper af hvidhvalerupper af hvidhvaler upper af hvidhvaler ved Grønlandved Grønland ved Grønlandved Grønland ved Grønland Resultaterne fra undersøgelser af hvidhvalers vandringer, arvemateriale, tandform og indhold af miljøgifte og tungmetaller viser, at der med ret stor sikkerhed er mindst to forskellige grupper af hvidhvaler ved Grønland. Den ene gruppe af hvidhvaler tilbringer hvert år perioden fra september/oktober til maj/juni i Baffin Bugt og Nordvandet. Herfra vandrer de til Lancaster Sound og videre ind i det enorme fjordsystem i Østcanada, hvor de fouragerer og skifter hud. Om efteråret trækker de igen ud fra Lancaster Sound og vender tilbage til den nordlige del af Baffin Bugt og Nordvandet. Den anden gruppe tilbringer hvert år perioden fra oktober til april ved Vestgrønland. Herfra vandrer de til Lancaster Sound og om efteråret trækker de tilbage til Vestgrønland via den nordlige del af Baffin Bugt. Undersøgelser viser, at hvidhvaler fra Upernavik har anderledes tænder og indhold af miljøgifte end hvidhvaler ved Vestgrønland. Det er derfor muligt, at hvalerne er opdelt i to adskilte grupper, men det er endnu ikke påvist med sikkerhed. Hvis der er flere adskilte grupper af hvidhvaler ved Vestgrønland kan det få betydning for, hvordan hvalerne skal forvaltes. FaktaFakta FaktaFakta Fakta Hvidhvaler er vanedyr. De lever i en fast gruppe af dyr (formentlig familier), og vandrer hver sommer og vinter til de samme områder som tidligere. Hvidhvaler, der opholder sig ved Grønland om vinteren, opholder sig om sommeren i den østlige del af Canada i Lancaster Sound og vest herfor. Hvidhvaler, der opholder sig i Nordvestgrønland om vinteren, har anderledes arvemateriale end hvidhvaler, der opholder sig ved Vestgrønland. Hvidhvalerne fra Nordvestgrønland må derfor betragtes som en gruppe for sig. Der er forskel på tænder fra hvidhvaler fanget ved Upernavik og ved Sisimiut. Der er forskel på typen af miljøgifte fra hvaler fanget ved Upernavik og i Disko Bugt. Der er forskel på indholdet af tungmetaller i hvidhvaler fanget ved Grise Fjord i Østcanada og hvaler fanget ved Upernavik og Disko Bugt. Der er muligvis to grupper af hvidhvaler ved Vestgrønland, men det bør undersøges nærmere. 25 l l Siden 1992 har fangerne sendt underkæben fra de hvidhvaler, de fanger ved Grønland til Pinngortitaleriffik. Derudover har biologerne selv indsamlet underkæber fra hvidhvalfangsten i perioden fra 1985 til 1992. Tænder fra underkæberne bliver brugt til at bestemme hvalernes alder, og en prøve mattak eller kød fra kæben bliver brugt til at få oplysning om hvalens køn. Herved får biologerne et indtryk af, om fangsten er hensigtsmæssig for reproduktionen. Pinngortitaleriffik har følgende resultater fra kæber indsamlet i perioden 1985 – 1997. Hvidhvaler ved Grønland - fangstens indflydelseHvidhvaler ved Grønland - fangstens indflydelse Hvidhvaler ved Grønland - fangstens indflydelseHvidhvaler ved Grønland - fangstens indflydelse Hvidhvaler ved Grønland - fangstens indflydelse Hvidhvaler danner ikke par, og en hvidhvalhan kan sagtens parre sig med flere hunner hvert år. Der er derfor uheldigt, at der bliver fanget flere hunner end hanner, hvis gruppen skal have mulighed for at få så mange unger som muligt. Det er også vigtigt at sørge for, at der er så mange kønsmodne hvaler i gruppen som muligt, da det er disse hvaler, der skal fører arten videre. Det er derfor også uheldigt, at der bliver fanget forholdsvis mange kønsmodne dyr. Hunnerne var i gennemsnit 7 ½ år gamle da de blev fanget, mens hannerne i gennemsnit var 6½ år gamle. Der blev fanget flere hunner end hanner. Der var lige mange hanner og hunner under 1 år i fangsten. Under efterårets drivfangst i Qaanaaq og Upernavik blev der hovedsageligt fanget unge hvidhvaler og hunner. l l TT TT Tabel 7.abel 7. abel 7.abel 7. abel 7. Antallet af underkæber, der er afleveret til Pinngortitaleriffik efter at afleveringen blev gjort obligatorisk i 1992. Kilde: Grønlands Naturinstitut. 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Avanersuaq/ Qaanaaq 72 Upernavik 54 339 47 Uummannaq 15 4 9 1 Qeqertarsuaq 24 10 17 10 5 Ilulissat 2 6 67 4 Aasiaat 18 3 10 Kangaatsiaq 19 1 Sisimiut 10 85 37 51 8 Maniitsoq 7 14 41 2 Total 80 477 237 75 113 10 32 Heide-Jørgensen, M.P. & A. Rosing-Asvid, 2000. Catch statistics for belugas in West Greenland 1862 to 1998. NAMMCO SC/8/BN/4. Kapel, F.O., 1977. Catch of belugas, narwhals, and harbour porpoises in Greenland, 1954-75, by year, month and region. Rep. int. Whal. Commn 2727 2727 27: 507-520. Kapel, F.O., 1983. Catch of belugas, narwhals, and harbour porpoises in Greenland, 1954-75, by year, month and region.. Rep. int. Whal. Commn. 2727 2727 27: 507-520. Kapel, F.O., 1985. Denmark. Progress report on cetacean research June 1983 to May 1984. Rep. int. Whal. Commn. 3535 3535 35: 162-165. Kapel, F.O. & F. Larsen, 1984. Denmark (Greenland) progress report on cetacean research June 1982 to May 1983. Rep. int. Whal. Commn. 3434 3434 34: 191-193. NAMMCO 2000. Report of the eigth meeting of the Scientic Committee. North Atlantic Marine Mammal Commission. 150 pp. Winge, H., 1902. Grønlands Pattedyr. Meddelelser om Grønland 2121 2121 21: 319-521. 33 34 GrønlandsNaturinstitut Grønlands Naturinstitut er Hjemmestyrets center for naturforskning. Instituttet skal tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Naturinstituttet kan betragtes som en sektorforskningsinstitution. Kendetegnet herfor er, at forskningen rettes mod problemstillinger ud fra samfundets behov og ikke mod emner bestemt af den enkelte forsker. Naturinstituttet yder rådgivning til Grønlands Hjemmestyre o.a. inden for instituttets arbejdsområder. Rådgivningen foregår dels direkte til hjemmestyret dels gennem en lang række internationale organer, hvor Grønland er repræsenteret. Forskningen rettes hovedsageligt mod: - ressourcevurdering (bestandsopmåling) - bestandsopdeling og -afgrænsning - enkelte arters populationsbiologi - fødebiologi og artssammenspil Nærmere oplysninger om Grønlands Naturinstitut kan fås ved henvendelse til instituttet på telefon (+299) 32 10 95 eller på Naturinstituttets hjemmeside www.natur.gl. Det Arktiske Miljøprogram Nærværende rapport har fået finansiel støtte fra Miljøstyrelsen via Det Arktiske Miljøprogram med midler fra Dancea - Danish Cooperation for Environment in the Arctic, som støtter miljøindsatser i Arktis. Rapportens indhold afspejler dog ikke nødvendigvis Miljøstyrelsens holdninger. Det Arktiske Miljøprogram blev iværksat i 1994 som en del af den danske delstrategi vedrørende Arktis. Denne strategi omfatter også støtte til det internationale moniteringsprogram AMAP og støtte til oprindelige folk i Arktis. Miljøprogrammet støtter primært projekter inden for områderne grænseoverskridende forurening, biodiversitet og klimaændringer. Desuden støttes initiativer, der bevarer og forbedrer det lokale miljø og fremmer miljøbevidstheden i Grønland. Nærmere oplysninger om Dancea og Det Arktiske Miljøprogram fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen eller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/tilskud/