Langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner - vejledning og baggrund. Technical Report No. 44

1 Teknisk rapport nr. 44, 2002 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner - vejledning og baggrund 2 Titel: Langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner - vejledning og baggrund Forfattere: Flemming Ravn Merkel & Søren Stach Nielsen Serie: Teknisk rapport nr. 44, 2002 Udgiver: Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Søren Stach Nielsen Layout: Kirsten Rydahl ISBN: 87-90024-79-6 ISSN: 1397-3657 Tryk: Oddi Ltd., Reykjavik, Island Oplag: 40 Reference: Merkel, F.R. & S.S. Nielsen 2002. Langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner - vejledning og baggrund. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr. 44. 33 sider. Rekvireres hos: Grønlands Naturinstitut Postboks 570 DK-3900 Nuuk Grønland Telefon: +299 32 10 95 Fax: +299 32 59 57 www.natur.gl 3 Langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner - vejledning og baggrund af Flemming Ravn Merkel & Søren Stach Nielsen Teknisk rapport nr. 44, 2002 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 4 Forord................................................................................................................................................... 1. Indledning...................................................................................................................................... 2. Baggrund og formål .................................................................................................................... 3. Fakta om ederfuglen.................................................................................................................... 3.1. Yngleudbredelse og overvintring...................................................................................... 3.2. Ynglebiologi ........................................................................................................................... 4. Metoder og procedurer ............................................................................................................... 4.1. Optællingsprocedure ........................................................................................................... 4.2. Redekategorier ...................................................................................................................... 4.3. Forveksling med andre arter.............................................................................................. 4.4. Registrering og rapportering ............................................................................................. 5. Kolonibeskrivelser og kort .......................................................................................................... 5.1. Område 1 - Sullorsuaq/Paakitsoq.................................................................................... 5.2. Område 2 - Ammaqqua ...................................................................................................... 5.3. Område 3 - Upernavik Isfjord ........................................................................................... 5.4. Område 4 - Kingittortallit................................................................................................... 5.5. Område 5 - Tuttoqqottooq .................................................................................................. 5.6. Område 6 - Nuussuaq ......................................................................................................... 6. Kontaktpersoner .......................................................................................................................... 7. Litteraturliste................................................................................................................................. Indholdsfortegnelse 5 7 8 8 8 9 11 11 12 15 16 18 18 22 24 26 28 30 32 33 5 Denne rapport beskriver et langsigtet overvågningsprogram for ynglebestanden af alm. ederfugl i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner. I alt 31 kolonier fordelt over 114 øer indgår i undersøgelsen. Disse er opdelt i 6 delområder, og én eller to lokale personer fra hvert område er ansvarlige for at gennemføre de årlige optællinger. Rapporten er først og fremmest skrevet til disse personer og er tænkt som en vejledning til dem i forbindelse med optællingerne. Rapporten skal samtidig tjene som dokumentation overfor forskere og forvaltere, som i fremtiden måtte komme til at beskæftige sig med resultaterne af dette overvågningsprogram. Til de lokale optællere er det på sin plads med er par ord om rapportens opbygning og indhold. Afsnit 1 og 2 (indledning, baggrund og formål) er tænkt som en generel introduktion til overvågningsprogrammet – hvilke problemstillinger er gældende for den alm. ederfugl i Grønland, og hvilke tanker og handlinger ligger til grund for igangsættelsen af dette overvågningsprogram. Afsnit 3 indeholder en række ”fakta om ederfuglen”, der vedrører yngleudbredelse, overvintring og ynglebiologi. Særligt afsnittet om ynglebiologien er væsentlig, idet et grundlæggende kendskab til dette emne gør det meget lettere at forholde sig til de ting man observerer i kolonierne og dermed få dem registrere korrekt. De resterende afsnit i rapporten forudsætter, at læseren er bekendt med fakta om ederfuglens ynglebiologi. Afsnit 4 (metoder og procedurer) beskriver den overordnede fremgangsmåde som skal følges ved optællingerne, hvilke ting som skal registreres og hvordan, og hvilke ting man skal være opmærksom på for at undgå fejlregistrering. Hvis beskrivelsen giver anledning til spørgsmål af den ene eller anden art, er læseren velkommen til at kontakte en af de to forfattere. Det er yderst vigtigt, at der ikke opstår misforståelser omkring optællingsmetoden. Afsnit 5 (kolonibeskrivelser og kort) beskriver de ederfuglekolonier, som indgår i undersøgelsen – opdelt i delområder fra syd mod nord. For hvert delområde findes en række korte beskrivelser efterfulgt af et eller flere kort der viser, præcis hvilke øer som skal undersøges. Forfatterne til denne rapport vil indledningsvis gerne benytte lejligheden til at sige mange tak til de lokale personer, som har vist interesse for dette projekt. Vi ser frem til et meget spændende samarbejde. Endvidere tak for kommentarer til rapporten fra Anders Mosbech (Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø) og Emma Kristensen (Grønlands Naturinstitut). Forord 6 7 1. Indledning Den almindelige ederfugl Somateria mollissima (herefter blot ”ederfugl”) har gennem mere end hundrede år udgjort en vigtigt ressource for den grønlandske befolkning (Müller 1906, Bistrup 1925). Til trods for at ikke-traditionelle grønlandske fødevarer har vundet mere og mere indpas gennem de seneste årtier, har en kraftig befolkningsvækst kombineret med hurtigere både og mere effektive skydevåben fastholdt en intensiv udnyttelse af ederfuglen (Nielsen 1999). Ifølge den officielle fangststatistik, Piniarneq, andrager den nuværende fangst af ederfugl i størrelsesordnen 70.00080.000 individer årligt (Anon 2000). Den overvejende del af dette udbytte nedlægges i vinterhalvåret ved Sydvestgrønland. Her overvintrer hele den vestgrønlandske ynglebestand foruden store dele af den canadiske ynglebestand (Frich 1997, Merkel et al. in prep). På trods af den intensive udnyttelse af ederfuglen gennem tiderne, har ynglebestandens størrelse og udvikling været dårligt dokumenteret, idet der kun i ringe grad har været foretaget regelmæssige og ensartede optællinger. Lokalt på kysten såvel som blandt biologer har der dog gennem adskillige årtier eksisteret en udbredt opfattelse af, at den vestgrønlandske ynglebestand er reduceret betydeligt i antal. For at sikre en bedre dokumentation af bestandsudviklingen har Naturinstituttet gennem de sidste fem år foretaget adskillige undersøgelser. I tråd med den generelle opfattelse har disse undersøgelser vist, at den vestgrønlandske ynglebestand er reduceret meget betydeligt gennem de sidste årtier. Adskillige steder på vestkysten tyder det på, at ynglebestanden er reduceret med ca. 80% i løbet af en periode på 40 år (Frich et al. 1998, Merkel 2002). Tilsvarende er der konstateret tilbagegang for ederfuglen i det canadiske yngleområde (Robertson & Gilchrist 1998). Ederfuglens status i Grønland og Canada har resulteret i en øget opmærksomhed omkring udnyttelsen af denne art. Internationalt er der bl.a. udarbejdet en beskyttelsesplan for ederfuglene i Arktis (CAFF 1997), og i Grønland er der netop udarbejdet en ny fuglebekendtgørelse, der skal sikre en mere bæredygtig udnyttelse af bl.a. ederfuglene. Denne rapport beskriver nogle optællingsmetoder og definerer en række kolonier, som planlægges at indgå et langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Vestgrønland. Den praktiske gennemførelse af programmet skal ske vha. lokale personer. Rapporten er første skridt i retningen mod at etablere et fast og ensartet overvågningsprogram, der skal gøre det muligt at følge bestandsudviklingen nøje i tiden fremover. Dette vil være et yderst vigtig værktøj til at vurdere effekten af en ny og mere restriktiv fuglebekendtgørelse. I første omgang er indsatsen rettet mod ynglebestanden i Ilulissat, Uummannaq, og Upernavik Kommuner. 8 Naturinstituttet har gennem de sidste fire år foretaget systematiske optællinger af forekomsten af ynglende ederfugle i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner. Der er samtidig blevet indsamlet lokal viden om ederfuglen i disse områder. Gennem dette arbejde har Naturinstituttet etableret en række gode kontakter til lokale fangere/fiskere i området, og denne rapport henvender sig først og fremmest til disse personer, som i tiden fremover har indvilliget i at samarbejde om at afvikle dette overvågningsprogram. Det samlede overvågningsprogram omfatter 31 kolonier, som hver især er fordelt på én eller flere øer. I alt 114 øer er omfattet. Kolonierne er fordelt i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, og er valgt ud fra kriterier om, at de skal være relativt lette at optælle og udpege, således at de bedst mulige betingelser for sammenlignelighed er til stede. Optællinger vil foregå efter anerkendte optællingsmetoder, som de lokale personer forudgående er oplært i. Dette skete i samarbejde med Naturinstituttet i juli 2001. De udvalgte kolonier udgør en stor del af de eksisterede kolonier i området hvilket sikrer, at resultaterne afspejler den generelle tendens i området. Det forventes, at et fast overvågningsprogram som dette fremover kan danne grundlag for en mere fyldestgørende rådgivning omkring udnyttelsen af ederfugle. En radikal ændret fuglebekendtgørelse er netop nu, pr. 1. januar 2002, trådt i kraft, og det vil være af allerstørste betydning at kunne vurdere effekten af disse tiltag. Desuden vil overvågningsprogrammet bidrage med ny viden om den naturlige variation i ynglebestandens størrelse, hvilket er vigtigt for at forstå og fortolke meget korte tidsserier af optællinger. Endelige skal dette projekt tjene det formål at udbrede det lokale kendskab til ederfuglens biologi og bestandsudvikling samt anspore til større forståelse og konstruktivt engagement i forvaltningen af denne ressource. Det er Naturinstituttets forhåbning, at samarbejdet omkring gennemførelsen af dette program kan medvirke til, at de lokale kystsamfund bliver mere direkte medspillere i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udnyttelse af ederfuglebestanden. 2. Baggrund og formål 3.1. Yngleudbredelse og overvintring Ederfuglene, som optræder i Vestgrønland om efteråret og om vinteren, er fugle, som om sommeren yngler i Vestgrønland eller i Canada. To arter kan ses i Vestgrønland – almindelig ederfugl (Somateria mollissima) og kongeederfugl (Somateria spectabilis). 3. Fakta om ederfuglen Begge arter yngler i stort tal i Canada, og alm. ederfugl yngler også i Vestgrønland. Kongeederfuglen mangler derimod som ynglefugl langs på Vestkysten undtagen i det nordligste Avanersuaq (Salomonsen 1967). 9 Alm. ederfugl og kongeederfugle yngler desuden også spredt på Østkysten, men disse fugle flyver østpå om vinteren (Island) og er således adskilt fra den vestlige ynglebestand (Boertmann 1994). Fælles for begge arter er, at størstedelen af den canadiske og hele den vestgrønlandske ynglebestand opholder sig i Sydvestgrønland om vinteren (Mosbech & Boertmann 1999, Merkel et al. in prep). Canadiske fugle ankommer til Vestgrønland efter at ynglesæsonen er afsluttet i Canada og opholder sig i den første tid typisk i det centrale Vestgrønland (Disko Bugt og nordover til Upernavik), mens fuglene skifter fjerdragt. Denne såkaldte fældeperiode kan strække sig over 2-3 måneder, og i en del af perioden er fuglene ude af stand til at flyve, idet de mangler svingfjerene (Salomonsen 1968). Efter endt fældeperiode bevæger fuglene sig længere sydpå, og de tilbringer vinteren i de isfri områder i Sydvestgrønland. De ederfugle, som yngler i det centrale og nordligste Vestgrønland, fælder oftest i nærheden af deres yngleområde, og først derefter trækker de sydpå til overvintringsområdet i Sydvestgrønland (Salomonsen 1967). Under vinteropholdet i Sydvestgrønland opholder den alm. ederfugl sig typisk kystnært eller i isfrie fjordområder. I 1999 foretog Naturinstituttet en optælling fra fly af ederfugle i disse områder, og biologerne beregnede antallet af overvintrende alm. ederfugle til ca. 460.000 (Merkel et al. in prep). Naturinstituttet har gennem en årrække også foretaget optællinger af ynglefugle i de vestgrønlandske kolonier og ved herfra, at det samlede antal ynglefugle sandsynligvis ikke overstiger 15.000 par (Merkel 2002). På den baggrund kan det konkluderes, at 80-90% af de fugle, som opholder sig i Sydvestgrønland om vinteren, stammer fra canadiske yngleområder. I løbet af maj måned forlader ederfuglene vinterområdet og følger den grønlandske vestkyst nordover på vej mod yngleområder i det nordvestlige Grønland eller i det nordøstlige Canada. Satellitsporing af alm. ederfugle har vist, at fugle, som yngler sydligere i Canada, ofte trækker direkte tværs over Davis Strædet i retning mod Hudson Strædet. Ederfuglene har dannet par i løbet af vinteren, og om foråret følges hanner og hunner til ynglepladsen. Hunnerne er meget stedfaste og vælger det samme yngleområde år efter år, men hannen kan til tider dukke op på andre ynglepladser afhængigt af, hvilken hun den har parret sig med i løbet af vinteren (Swennen 1990). 3.2. Ynglebiologi Ederfuglene ankommer typisk til ynglepladserne i maj måned, lidt afhængig af hvor på kysten man befinder sig, og hvornår isen bryder op det pågældende år. Fuglene kan godt opholde sig i nærheden af yngleområdet et par uger, inden de starter Figur 3.1. Udbredelse og trækforhold for alm. ederfugl i Vestgrønland og Canada. Ederfuglen yngler langs kysttrækninger indenfor den stiplede linie. Pilene angiver retningen af efterårstrækket til overvintringsområderne i Sydvestgrønland og ved Newfoundland (skraverede områder). 16 og de er udelukkende bygget af plantedele. Æggene er spraglede i en kombination af lyse og mørke farver, og de er betydeligt større end ederfugleæg. 4.4. Registrering og rapportering Resultater fra optællinger i ederfuglekolonierne registreres på et fortrykt skema, som det der er vist på næste side (figur 4.10.). Det anbefales at notere direkte på skemaet under optællingen, for ikke at glemme vigtige oplysninger i farten. Der udfyldes et skema for hver koloni, og hvis én koloni består af flere øer med egne bogstavkoder (jf. afsnit 5), da udfyldes et skema for hver af disse øer. Hvis to øer er tildelt samme bogstavkode, da registreres de på samme skema. Der skal også udfyldes et skema for kolonier/øer uden aktive reder. Det skal blot fremgå, at der ikke var nogen reder at finde. Øverst har skemaet et hoved, hvor generelle oplysninger om observatør, tidspunkt og koloni noteres. Herefter følger en række felter, hvor selve observationerne af de forskellige redetyper løbende registreres. For nogen redekategorier er det nok blot at sætte en streg for hver rede, men for andre skal indholdet af reden (æg og unger) noteres. Skemaet på næste side er udfyldt med et tænkt eksempel som illustrerer, hvordan det ønskes udfyldt. Efter optællingerne er afsluttet, sendes skemaerne til Grønlands Naturinstitut, Postboks 570, 3900 Nuuk, Att. Søren Nielsen. Hvis det er muligt, tages der kopi af skemaerne (behold selv kopien), inden de sendes til Naturinstituttet. 17 én rede med 1 æg osv. en dunrede med 3 æg osv. en rede med 1 unge og 3 æg en rede med 4 unger Figur 4.10. Registreringsskema til brug under optællingerne i de enkelte kolonier/øer. Skemaet er her udfyldt med et tænkt eksempel for at vise hvordan de forskellige redekategorier skal noteres. Se desuden afsnit 4.4. Navn og adresse: Knud Grim og Aron Grim, Kangersuarsiaq Dato: 10-7-2005 Start: 10:30 Slut: 10:55 2) Reder med plantedele (sammenpressede, har været lagt på for nylig) III = 3 reder i alt 3) Reder med plantedele og æg (uden dun). 1– 1 – 2 – 1 – 2 – 3 – 1 – 1 = 8 reder i alt 4) Tommedunreder IIII II = 7 reder i alt 5) Dunreder med æg 3– 3 – 1 – 2 – 5 – 6 – 2 – 1 – 4 – 7 – 3 – 2 – 4 – 5 – 1 – 2 – 1 = 17 reder i alt 6) Reder med unger (ikkeklækkede æg noteres også - 2 unger og 2 æg noteres som 2/2) 1/3 – 1/4 - 2/2 – 4 – 3 - 3/1 = 6 reder i alt 7) reder forladte af ungerne (æggeskaller og hvide hinder tilbage i reden) IIII I = 6 reder i alt 8) Æg spist af måger IIII III = 8 æg spist af måger Bemærkninger Ovenstående er blot et tænkt eksempel Koloninr.: 72129 Ø-kode: B 18 De følgende afsnit indeholder en kort introduktion og illustration, i form af tekst og figurer, til de forskellige undersøgelsesområder. Der er 6 overordnede områder fordelt i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, og hvert område er beskrevet i sit eget afsnit (5.1.-5.6.). Hvert afsnit indeholder en meget kort beskrivelse af det overordnede område, hvorefter der følger en beskrivelse af de enkelte kolonier i området. For hver koloni er det desuden nævnt, hvad Naturinstituttet og de lokale observatører fandt af ynglefugle ved en fælles gennemgang af kolonierne i 2001. For kolonier, der består af mere end én ø, er der lavet detailkort (se f.eks. figur 5.2.), som viser de enkelte øers placering i forhold til hinanden. Hver ø er her forsynet med en bogstavskode med undtagelse af øer, som er fundet uegnede som yngleområde, så som skær og lignende. Der udfyldes et registreringsskema for hver ø med henvisning til bogstavskoden. Det skal bemærkes, at detailkortene ikke altid er fuldstændig præcise. Øernes virkelige form og størrelsesforhold kan godt afvige lidt fra det, der er vist på kortene. Når der i kolonibeskrivelsen tales om typisk vegetation, er der hovedsageligt tale om lyng og pilekrat. For hvert område er der angivet en periode, indenfor hvilken optællingerne helst skal afvikles. I tilfælde af et meget koldt forår med særlig meget sne eller islæg kan yngleforløbet være forsinket. Hvis dette viser sig at være tilfældet, må optællingen afbrydes og gennemføres på et senere tidspunkt, når det vurderes, at forholdene er blevet mere lig med det foregående år. 5. Kolonibeskrivelser og kort 5.1. Område 1 – Sullorsuaq/ Paakitsoq Område Sullorsuaq/Paakitsoq dækkes af observatørerne Claus Jensen og John Jensen fra Saqqaq. Området strækker sig fra det indre Paakitsoq i syd op til spidsen af Nuussuaq halvøen. I alt er der udvalgt 7 kolonier fordelt over 21 øer (figur. 5.1.). Det anbefales, at optællingerne afvikles indenfor perioden 1.–7. juli. De enkelte kolonier: 69.117 (Figur 5.2.): Kolonien ligger ved mundingen af Qinngua Kujalleq i det indre Paakitsoq. Den består af 3 halvstore til store øer samt 3 meget små øer, hvoraf den ene blot er et nøgent skær. Der er stærk strøm i indsejlingen til det indre Paakitsoq, hvorfor det kun kan tilrådes at sejle ind og ud ved højvande eller lavvande. I 2001 blev der fundet i alt 21 aktive reder på hele øgruppen: 3 på den vestligste ø (A); 9 på de miderste øer (B); 8 reder på den østlige aflange ø (C) og 1 rede på den nordøstlige ø (D). 69.145 (Figur 5.2.): To øer beliggende ved den sydøstlige spids af Alluttoq. Den østlige ø (A) er stor og kuperet med en del typisk vegetation, den vestlige ø (B) lidt mindre og mere flad. I 2001 blev der fundet en enkelt aktiv rede på den østlige ø (A). 69.024 (Figur 5.2.): Kolonien ligger øst for den nordlige del af Alluttoq. Stedet kaldes Qeqertannguaq. Øen er totalt domineret af græs og marehalm. I 2001 blev der fundet 9 aktive reder. 70.024 (Figur 5.3.): Kolonien ligger ved Niaqornaarsuup Iterlaa nordøst for det nordligste punkt på Qeqertarsuaq. Det er en lille, kuperet klippeø med græs og marehalm på toppen. I 2001 blev ynglebestanden opgjort til 4 aktive reder. 19 Figur 5.1. Oversigtskort over område 1 (Sullorsuaq/Paakitsoq) med angivelse af ederfuglekolonierne 69.117, 69.145, 69.024, 70.024, 70.009, 70.030 og 70.031. 70.009 (Figur 5.3.): Kolonien ligger ved en lille ø, Qeqertarsuatsiaq. En let kuperet klippeø med meget græs på toppen øst for Qeqertarsuatsiaq. I 2001 blev antallet af aktive reder opgjort til 6. 70.030 (Figur 5.3.): Den sydligste af to øgrupper beliggende ved spidsen af Nuussuaq halvøen. Den består af 9 øer samt diverse skær. Nogle øer er meget golde, mens der på andre er meget græs. I 2001 blev ynglebestanden opgjort til 24 aktive reder. De fleste reder (21 reder) blev fundet på den nordligste af de vestlige øer (B). Resten blev fundet på den nordligste ø (F). 70.031 (Figur 5.3.): Den nordligste af to øgrupper beliggende ved spidsen af Nuussusaq. Øerne er temmelig flade og rummer en del vegetation af græs og pil. I 2001 blev der fundet 3 aktive reder. Rederne var fordelt på 2 øer - 1 tom dunrede på den vestlige, aflange ø (B) og 2 ægreder på den nordligste ø (C). UUMMANNAQ Saqqaq Sullorsuaq Vaigat Kangerluk Nuussuaq Qaarsut Appat Qeqertaq Alluttoq Anap Nunaa Ikerasak Qeqertarsuaq Qullissat Qeqertarsuatsiaq 70.024 70.030 70.031 70.009 69.145 69.024 69.117 20 Figur 5.2. Udsnit af område 1 (Paakitsoq) med detailoplysninger om ederfuglekolonierne 69.117, 69.145 og 69.024. Alluttoq Appat 69.117 69.024 69.145 A B C D A B Paakitsoq Kingua Kujalleq Qeqertannguaq 21 Figur 5.3. Udsnit af område 1 (Sullorsuaq) med detailoplysninger om ederfuglekolonierne 70.024, 70.009, 70.030 og 70.031. Små øer uden ”bogstav-henvisning” er golde skær, som regnes for uegnet som yngleområde. Sullorsuaq Niaqornaarsuup Iterlaa Qeqertarsuatsiaq Hareøen 70.030 70.031 70.009 70.024 A B CD E A B C D E F 22 Område Ammaqqua dækkes af observatørerne Knud og Aron Grim fra Kangersuatsiaq. Området strækker sig fra den sydlige ende af øen Salleq nord-nordøst for Kangersuatsiaq op til det nordvestlige hjørne af Naku. I alt drejer det sig om 6 kolonier fordelt over 23 øer (figur 5.4.). De sydligste kolonier 72.128, 72.127, 72.129 og 72.028 ligger alle omkring de 2 større øer Salleq og Iperaq. De øvrige kolonier ligger i sundet Ammaqqua. Det anbefales, at optællingerne afvikles indenfor perioden 8.–15. juli. De enkelte kolonier: 72.128 (Figur 5.4.): Kolonien ligger på den udenskærs ø, Salleq, vest for Kangeq. Kolonien er lokaliseret i bunden af en lille vig på vestsiden af øen i en frodig vegetation, der omgiver en lille sø. I 2001 var der i alt 21 reder i bunden af den lille vig. 72.127 (Figur 5.4.): En øgruppe der ligger vest for Kangeq og umiddelbart nord for Salleq. Øgruppen består af 7 øer af forskellig størrelse. Ynglefund blev gjort på den sydlige del af den største ø (B), som er ret kuperet og stort set uden vegetation. Ederfuglene yngler her med deres reder anlagt i løse sten og enkelte direkte på ren klippe. I 2001 blev der fundet i alt 46 aktive reder. Størstedelen (45 reder) var placeret på den store sydlige ø (B), mens en enkelt var placeret på øen (A). 72.129 (Figur 5.4.): Øgruppen her ligger vest for Iperaq. En enkelt lille og lav ø (B) har lidt græs på toppen. De andre øer er helt uden vegetation. I 2001 blev der ikke fundet nogen aktive reder. 72.028 (Figur 5.4.): En lille øgruppe bestående af 8-9 småøer beliggende på den nordøstlige side af øen Iperaq. I 2001 blev der registreret i alt 9 aktive reder, som alle var samlet på en enkelt ø (B). 72.161 (Figur 5.4.): En lille ø samt en lidt større, kuperet ø med vegetation af græs og pil mellem klipperne beliggende umiddelbart vest for Amitsoq halvøen. I 2001 blev der fundet 7 aktive reder på den nordligste ø (B). 72.102 (Figur 5.4.): Kolonien ligger i det nordvestlige hjørne af Naku og kaldes Nakup Qeqertaa. Det er en enlig, lille, kuperet ø med vegetation af græs og pil mellem klipperne. I 2001 blev der registreret 55 aktive reder. 5.2. Område 2 - Ammaqqua 23 Figur 5.4. Oversigtskort over område 2 (Ammaqqua) med angivelse af ederfuglekolonierne 72.128, 72.127, 72.129, 72.028, 72.161 og 72.102. Zoom-bokse viser detaljer vedr. kolonierne 72.128, 72.127, 72.129 og 72.028. Øerne i koloni 72.129 og deres størrelsesforhold stemmer ikke nødvendigvis overens med de faktiske forhold. Naku Amitsoq Nutaarmiut Nakup Qeqertaa Ammaqqua Kangeq Salleq Iperaq Amitsup avannamut Nuua 72.102 72.161 72.129 72.128 72.127 72.028 A B C D E F G Ikkarluk Skær A B C D Ikkarluk Skær EA B C D F E G H A B 24 Område Upernavik Isfjord dækkes af observatørerne Ole og Hans Kristensen fra Aappilattoq. Området strækker sig fra den sydlige del af øen Aappilattoq op til den sydvestlige side af Nunatarsuaq i den nordlige side af Upernavik Isfjord. I alt drejer det sig om 4 kolonier fordelt over 13 øer (figur 5.5.). Det anbefales, at optællingerne afvikles indenfor perioden 3.–10. juli. De enkelte kolonier: 72.112 (Figur 5.5.): Kolonien består af 2 små, flade øer i sundet mellem Aappilattoq og Nutaarmiut. Der blev ikke observeret ynglefugle i 2001. 72.111 (Figur 5.5.): Kolonien består af 1 halvstor ø (A) samt 1 lille ø (B) foruden 2 mindre, flade øer (C og D) i sundet mellem Aappilattoq og Nutaarmiut. Ingen af øerne husede ynglefugle i 2001. Kun efterladte skaller var at finde. 72.149 (Figur 5.5.): Fire øer – 2 små og stenede øer med en smule vegetation, 1 lille, gold ø (C), hvor ederfuglerederne er aflagt i en klæg moræneler, og endelig 1 noget større og højere ø (C), der samtidig huser et ride/mågefjeld. I 2001 blev der fundet i alt 80 aktive reder. De 24 reder blev fundet på den moræneagtige ø (A) længst mod sydvest, 42 på den nordvestlige, lille ø (B) og 14 på den østlige, lille ø (C). Ingen reder blev fundet på den store ø (C). 72.109 (Figur 5.5.): Fire øer i den indre, nordlige del af Upernavik Isfjord – 1 lille og let kuperet ø med lidt græsvegetation (A), 1 mindre og meget stenet ø (B) samt 2 større og mere kuperede sydlige øer (C og D). I 2001 fandt vi i alt 506 aktive reder. Alle rederne blev fundet på den næstmindste ø (A). 5.3. Område 3 - Upernavik Isfjord 25 Figur 5.5. Oversigtskort over område 3 (Upernavik Isfjord) med angivelse af ederfuglekolonierne 72.112, 72.111, 72.149 og 72.109. Zoom-boksene viser detaljer vedr. kolonierne 72.112, 72.111, 72.149 og 72.109. Maniitsoq Siattut Aappilattoq Nutaarmiut Ikeq 72.109 72.149 72.111 72.112 A B C A B C D A B D C AB 32 6. Kontaktpersoner Saqqaq: Område 1 – Sullorssuaq/Paakitsoq Claus Jensen John Jensen B1133 – Saqqaq Postboks 35 - Saqqaq 3952 Ilulissat 3952 Ilulissat Kangerssuatsiaq/Prøven: Område 2 - Ammaqqua Knud Grim Aron Grim B253 – Kangerssuatsiaq B563 - Kangerssuatsiaq 3962 Upernavik 3962 Upernavik Tlf. 96 60 65 Tlf. 96 60 05 Aappilattoq: Område 3 - Upernavik Isfjord Ole Kristensen Hans Kristensen B1303 - Aappilattoq B1303 - Aappilattoq 3962 Upernavik 3962 Upernavik Tlf. 96 64 79 Tlf. 96 64 79 Naajaat: Område 4 – Kingittortallit David Petersen B1136 - Naajaat 3962 Upernavik Tlf. 96 68 53 Nutaarmiut: Område 5 – Tuttoqqottooq Johan Kristensen Nutaarmiut 3962 Upernavik Nuussuaq: Område 6 - Nuussuaq Jørgen Aronsen B675 – Nuussuaq 3962 Upernavik Tlf. 96 83 65 Grønlands Naturinstitut: Søren Stach Nielsen Flemming Ravn Merkel Box 570 Postboks 570 3900 Nuuk 3900 Nuuk Tlf. 32 10 95 Tlf. 32 10 95 33 Anon 2000. Piniarneq 2001. Jagtinformation og fangstregistrering. Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Erhverv, Nuuk. 40 pp. Bistrup, A. 1925. Ederfuglenes saga i Grønland. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 23: 43-54. Boertmann, D. 1994. An annotated checklist to the birds of Greenland. Meddelelser om Grønland 38: 1-63. CAFF 1997. Circumpolar Eider Conservation Strategy and Action Plan. Conservation of Arctic Flora and Fauna report (CAFF). http://www.grida.no/caff. 16 pp. Cooch, F.G. 1965. Breeding biology and management of the Northern Eider (Somateria mollissima) in the Cape Dorset area, Northwest Territories. Canadian Wildlife Service, Wildlife Management Bulletin Ser. 2 No. 10. 68 pp. Cramp, S. (ed.) 1977. The Birds of the western Palearctic.Vol. I. Oxford: Oxford University Press. 722 pp. Frich, A.S. 1997. Ederfuglefangst i Grønland 1993. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Teknisk rapport nr. 9. 35 pp. Frich, A.S., K.D. Christensen & K. Falk 1998. Ederfugleoptællinger i Kangaatsiaq og Avanersuaq 1997. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Teknisk rapport nr. 10. 33 pp. Goudie, R.I., G.J. Robertsen & A. Reed 2000. Common Eider (Somateria mollissima). In: The Birds of North America. Poole, A. & F. Gill (eds.). The Birds of North America, Inc., Philadelphia, PA. 31 pp. Merkel, F.R. 2002. Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner, 1998 - 2001. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Teknisk rapport nr. 43. 80 pp. Merkel, F.R., A. Mosbech, D.M. Boertmann & L. Grøndahl in prep. Winter seabird distribution and abundance off southwest Greenland, 1999. Polar Research: submitted. Mosbech, A. & D. Boertmann 1999. Distribution, abundance and reaction to aerial surveys of postbreeding king eiders (Somateria spectabilis) in western Greenland. Arctic 52(2): 188-203. Müller, R. 1906. Vildtet og jagten i Sydgrønland. Hovedkomm. for Norge: H. Aschehoug. Nielsen, P. 1999. Ændringer i effektivitet, udnyttelse og afsætning de sidste 20 - 30 år. I: Seminar om de levende ressourcer. Rydahl, K. & I. Egede (red.). Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Teknisk rapport nr. 20: 72-77. Robertson, G.J. & H.G. Gilchrist 1998. Evidence of population declines among common eiders breeding in the Belcher Islands, Northwest Territories. Arctic 51(4): 378-385. Salomonsen, F. 1967. Fuglene på Grønland. København, Rhodos. 340 pp. Salomonsen, F. 1968. The moult migration. Wildfowl 19: 5-24. Swennen, C. 1990. Dispersal and migratory movements of eiders Somateria mollissima breeding in the Netherlands. Ornis Scandinavica 21: 17-27. 7. Litteraturliste 34 35 36