Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland. Technical Report No. 18

1 Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland Teknisk rapport nr. 18, juni 1998 Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressourcer, fase II Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 2 Titel: Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland Forfatter: Knud Falk & Kaj Kampp, Ornis Consult A/S Serie: Teknisk rapport nr. 18, juni 1998 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Financiering: Miljøstyrelsen, MIKA-rammen til miljøindsatser i Arktis Forsidefoto: Flemming Ravn Merkel ISBN: 87-90024-42-7 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf: (+299) 32 10 95 Fax: (+299) 32 59 57 Dette er en delrapport fra projektet Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressourcer. Andre rapporter herfra omfatter: • Frich, A.S., 1997. Lomviefangst i Grønland 1993. Teknisk rapport nr. 2, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Frich, A.S., 1997. Kommerciel lomviefangst i Grønland 1990-96. Teknisk rapport nr. 3, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Frich, A.S., 1997. Lomviefangst i Nuuk vinteren 1995/96. Teknisk rapport nr. 4, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Frich, A.S. & K. Falk. Jagtindsats og ederfuglefangst ved Nuuk Teknisk rapport nr. 5, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Falk, K. & K. Kampp. A manual for monitoring Thick-billed Murre populations in Greenland. Technical Report no. 7, 1997. Pinngortitaleriffik / Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk. • Falk, K., K. Kampp og A.S. Frich. Polarlomvien i Østgrønland, 1995 Teknisk rapport nr. 8, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Frich, A.S.. Ederfuglefangst i Grønland 1993. Teknisk rapport nr. 9, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Frich, A.S., K. Diget Christensen og K. Falk,. Ederfugleoptælling i Kangaatsiaq og Avanersuaq, 1997 Teknisk rapport nr. 10, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Falk, K. & K. Kammp. Monitering af lomviebestanden på Hakluyt Ø, Avanersuaq 1987 – 1997. Teknisk rapport nr. 15, 1998. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Falk, K. & K. Kampp. Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland. 3 Teknisk rapport nr. 18, 1998. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland Knud Falk & Kaj Kampp Ornis Consult København 1997 Teknisk rapport nr. 18, juni 1998 Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressourcer, fase II 4 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 5 Indhold Forord.............................................................................................................................. 6 1. Indledning................................................................................................................... 7 1.1. Formål............................................................................................................................. 7 1.2. Overvågning af arktiske havfugle.................................................................................... 8 1.3. Grønlandske forhold........................................................................................................ 8 1.4. Datagrundlag og hjælpemidler ....................................................................................... 9 2. Lomviemonitering....................................................................................................... 8 2.1. Optælling af lomvie-bestande.......................................................................................... 8 2.2. Lomviens status.............................................................................................................. 11 2.3. Prioritering af områder og moniteringsfrekvens........................................................... 13 2.3.1. Upernavik............................................................................................................. 14 2.3.2. Ilulissat................................................................................................................. 15 2.3.3. Maniitsoq.............................................................................................................. 15 2.3.4. Nuuk...................................................................................................................... 15 2.3.5. Paamiut og Qaqortoq........................................................................................... 16 2.3.6. Ittoqqortoormiit.................................................................................................... 16 2.3.7. Avanersuaq........................................................................................................... 16 2.3.8. Uummannaq ......................................................................................................... 17 2.3.9. Samlet oversigt..................................................................................................... 17 3. Kommentarer om ederfuglemonitering.................................................................... 19 3.1. Prioritering af områder/kolonier.................................................................................... 19 3.2. Tidsplan.......................................................................................................................... 19 4. Refencer..................................................................................................................... 25 6 Forord Da miljøministrene fra de arktiske nationer i Rovaniemi i 1991 vedtog Den Arktiske Miljøstrategi (Arctic Environmental Protection Strategy, AEPS), blev grunden også lagt for et internationalt samarbejdsprogram om Beskyttelse af den Arktiske Flora og Fauna (Conservation of Arctic Flora and Fauna, CAFF). Med deltagelsen i CAFF-programmet har Grønland/Danmark forpligtet sig til at bidrage til moniteringen og forvaltningen af de dyrearter, som pga. deres vandringer udgør et fælles anliggende for flere arktiske nationer. På denne baggrund blev projektet Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressourcer indledt i 1995 med optællinger i lomviekolonier med ukendt bestandsniveau og dernæst fremstilling af en praktiske vejledning i monitering af de enkelte kolonier i Grønland, samt overførsel af et stort fotografisk referencemateriale vedrørende koloniernes bestande. Som en naturlig opfølgning (projektets fase 2) på de nævnte aktiviteter fremlægges hermed en prioriteret plan for det fremtidige moniteringsarbejde i Grønlandsk regi. Planen er tænkt som hjælp til i prioriteringen af årlige aktiviteter på fugle-området indenfor Grønlands Naturinstitut. De i planen foreslåede aktiviteter skal dog ses som et anbefalet minimum. Der vil løbende være behov for at vurdere hvilke supplerende undersøgelser, der skal iværksættes for at besvare specifikke spørgsmål af forvaltningsmæssig relevans. Projektet Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressourcer - både fase 1 og fase 2 - er financieret af Miljøog Energiministeriet gennem MIKA-rammen. 7 Error! Unknown switch argument.. Indledning Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Formål I Grønland har befolkningen traditionelt udnyttet de store havfuglebestande, som stadig udgør en vigtig næringskilde. Polarlomvien og de to ederfuglearter er i Vestgrønland de vigtigste arter, mens Søkongen også spiller en væsentlig rolle i Nordog Østgrønland. Gennem de sidste årtier er udnyttelsen af havfuglene i nogen grad kommercialiseret, dels ved at fangerne i byerne har omsat en del af deres bytte via de lokale markeder (”brættet”), dels ved indhandling til fiskefabrikker med henblik på videresalg som frostvarer. Jagt til den private husholdning spiller dog stadig en stor rolle, og ved omlægningen af jagtbevissystemet ytrede mere end 11.000 jægere ønske om jagtbevis, det vil sige ca. 20% af hele landets befolkning (Frich 1997). Jagt i det hele taget anses for at bidrage væsentligt til befolkningens identitetsfølelse (Johansen 1991). Gennem de seneste årtier har bestandene af Polarlomvie og Ederfugl imidlertid i visse områder været lokalt overudnyttet med bestandstilbagegang til følge. Særligt alvorlig er situationen i Disko Bugt og dele af Upernavik kommune, hvor kun i størrelsesordenen 10% af tidligere tiders lomvie-bestande findes i dag, samt i Uummannaq fjord, hvor bestanden reelt er udryddet. For Ederfuglens vedkommende er forholdene mindre vel belyste, men der er åbenlyse problemer i de mest befolkede dele af Vestgrønland, mens kolonier i Avanersuaq ikke umiddelbart synes ramt (Boertmann et al. 1996, Frich et al. 1998). For den sidstnævnte art, Søkongen, er bestandene så store at man vanskeligt kan forestille sig en overudnyttelse med nuværende fangstteknikker. Endnu en art, Havternen, er nogle steder hårdt belastet af ægsamling (Frich 1997b). Forvaltningen af disse vigtige ressourcer kræver et indgående kendskab til arternes bestandsforhold. I dette notat skitseres hvordan bestandene af lomvier realistisk kan/bør moniteres de næste godt ti år - under skyldig hensyntagen til de økonomiske midler der kan ventes afsat til opgaven. Endvidere kommenteres kort muligheder og behov for at følge udviklingen i ederfuglebestandene. Det skal understreges, at vi kun omtaler overvågning af ynglebestandene; rastende og overvintrende bestande må behandles særskilt i det omfang specifikke behov herfor gør sig gældende. I de seneste år har flyog skibsbaserede tællinger (primært i regi af DMU / Arktisk Miljø) langs kysten ved Vestgrønland øget kendskabet til havfuglenes optræden i og udenfor yngletiden (Durinck & Falk 1996, Mosbech et al. 1996). Endeligt er det vigtigt at bemærke, at denne plan kun skal opfattes som en anbefalet minimum-indsats, der skal sikre det basale bestandskendskab nødvendigt for rådgivning om ressourceudnyttelse og -beskyttelse. Der vil også være behov for supplerende eller specielle undersøgelser af arternes økologi, fødevalg, adfærd og trækbevægelser samt populationsdynamik og demografi. Dette dels for at sikre kendskab til andre forhold (ud over jagtlig udnyttelse) der kan indvirke på bestandsstørrelse, dels for at kunne medvirke til generel sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. 8 Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Overvågning af arktiske havfugle De arktiske nationer har under Arctic Environmental Protection Strategy (AEPS) i fællesskab udarbejdet anbefalinger til internationale beskyttelsesaktiviteter for både lomvier og ederfugle i henholdsvis International Murre Conservation Strategy and Action Plan (godkendt af miljøministrene fra de arktiske nationer i 1996) og International Eider Conservation Strategy and Action Plan (Anon. 1996, 1997). Begge strategier forpligter nationerne i AEPS (der for nyligt er overtaget af det nyoprettede Arctic Council) til at samarbejde om forvaltningen af de fælles bestande, og herunder overvåge bestandsudviklingen for at sikre, at udnyttelse sker på et bæredygtigt grundlag. I andre arktiske områder har der længe været regelmæssige overvågningsprogrammer for udvalgte havfuglearter. Norge har siden midt i 1980erne moniteret bestandene af begge lomviearter, Ride og Mallemuk på Svalbard, og endnu længere på fastlandet (V. Bakken, pers. medd. 1997), mens man i det østlige Canada har haft et bredt havfugleprogram siden starten af 1970erne (Nettleship 1993, 1997), først med baggrund i miljøkonsekvens-vurderinger i forbindelse med mineralefterforskning, siden med fokus på den jagtlige udnyttelse af især Polarlomvie (Gaston et al. 1993) og ederfuglearterne. I Alaska, der har et meget stort antal arter og lokaliteter at dække, har man et stort program med intensiv overvågning af udvalgte bestande, og i samarbejde med de øvrige nationer i det nordlige Stillehav (primært Canada, Rusland og Japan) forsøger man at opbygge et koordineret dataindsamlingsprogram omfattende alle tilgængelige parametre om bestandene, fra simpel kortlægning af kolonier til detaljeret monitering af ungeproduktion og bestandsændinger i definerede reference-områder (Hatch et al. 1994, Stephensen & Mendenhall 1994). Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Grønlandske forhold Grønland har først med oprettelsen af Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut (GN) fået en institution for monitering af og rådgivning om de jagtbare fuglearter, mens andre udnyttede ressourcer længe har været omfattet af en eller anden form for overvågning. Opbygningen af ornitologisk ekspertise i GN - og afsættelse af årlige driftsmidler til fuglearbejdet - betyder, at Grønland nu kan bidrage til de internationalt aftalte overvågningsaktiviteter. Trods det høje ambitionsniveau i havfuglemoniteringen i andre arktiske områder resumeret ovenfor, kan man i Grønland starte mere beskedent. Helt basalt er kendskabet til bestandsstørrelser og eventuelle ændringer heri. Disse to parametre må være kernen i et første moniteringsprogram for de grønlandske havfuglebestande, indtil der forhåbentligt med tiden kan afses midler til også at inddrage andre parametre af betydning for anbefalinger om den jagtlige udnyttelse af bestandene, samt de mere brede økologiske undersøgelser af arternes økologi, fødevalg, trækbevægelser med videre. Hvis der med tiden arbejdes hen imod at afsætte ”kvoter” for at hindre overudnyttelse af specifikke lokale bestande, vil der f.eks. være behov for mere detaljerede studier af ynglesucces 9 og helst også adult overlevelse for at få stedspecifikke data til at udregne bæredygtigt høstniveau (med mindre man vil holde sig på den sikre side ved at foretage sine beregninger på basis af de mest konservative estimater fra andre områder). Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Datagrundlag og hjælpemidler Denne rapport fokuserer som nævnt primært på lomvierne, men ederfuglene bør ofres stigende opmærksomhed. Kendskabet til de to arters bestande er yderst forskelligt, idet samtlige lomvie-kolonier har været besøgt og optalt mindst én gang indenfor de sidste 16 år, mens ederfuglens ynglebestand - der er spredt på et stort antal kolonier - er ret dårligt kendt (se f.eks. Boertmann et al. 1996). Denne forskel har naturligvis betydning for hvordan de to arter pt. kan indpasses i en moniteringsplan: for lomviernes vedkommende har man indkredset problemområder og kan differentiere moniteringsindsatsen, så ”sunde” kolonier blot overvåges ekstensivt, mens kolonier i tilbagegang kan følges mere regelmæssigt. Med hensyn til Ederfugl må man først opsøge de formodede vigtige resterende yngleområder og opdatere de basale bestandsdata, og sideløbende hermed identificere egnede områder, hvor eventuelle bestandsændinger kan følges mere regelmæssigt. På basis af det relativt gode kendskab til de grønlandske lomviekolonier, er der udarbejdet en vejledning til praktisk moniteringsarbejde i de enkelte kolonier (Falk & Kampp 1997), mens noget tilsvarende endnu langtfra er muligt at fremstille for Ederfuglenes vedkommende. Ved besøg i de grønlandske lomviekolonier er der ofte taget omfattende fotodokumentation, og hovedparten af det originale materiale benyttet ved optællinger af kolonierne i perioden 1982-95 findes i GNs varetægt til brug for sammenligninger med nye optællinger og foto-registrering. Alle bestandsopgørelser for kolonirugende havfugle (Søkongen undtaget) er samlet i Database over Grønlands Havfuglekolonier (GM & OC 1993), og bliver til stadighed holdt opdateret hos DMU/Arktisk Miljø. Error! Unknown switch argument.. Lomviemonitering I Grønland forekommer både Lomvie Uria aalge og Polarlomvie U. lomvia, men sidstnævnte art er langt den almindeligste i Grønland, og termen ”lomvie” i denne rapport dækker derfor i praksis kun Polarlomvien; artens udbredelse i Grønland fremgår af figur 1. Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Optælling af lomviebestande Det er vigtigt at gøre sig klart hvilke typer af resultater, man kan forvente at opnå med en given indsats af tid og ressourcer. Og specielt hvilke begrænsninger der er i data indhentet med en given metodik. Generelle retningslinier for selve arbejdets udførelse, og specifikke beskrivelser af fænologi, kendte bestandsforhold, og definerede prøveflader (”study plots”) er gen- 16 I Nuuk findes kun én lille koloni, mens en anden lille koloni menes uddød for nyligt (Kampp et al. 1994). Den tilbageværende koloni bør moniteres ”intensivt”, f.eks. cirka hvert femte år. Kolonien kan let moniteres med udgangspunkt fra GN i Nuuk, og derfor indpasses under andet feltarbejde når belejligt. Anbefalet monitering: • 1 kortvarigt besøg med totaltælling på stedet, • som dokumentation og sammenligning kan kolonien affotograferes til sammenligning med eksisterende fotos. Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Paamiut og Qaqortoq Det sydvestligste Grønland huser to tilbageværende kolonier i henholdsvis Arsuk Fjord og på Ydre Kitsissut. Begge kolonier menes etableret indenfor de sidste 50 år; kolonien ved Foxfaldet i Arsuk Fjord er sandsynligvis i svag tilbagegang, mens Ydre Kitsissut formentlig er stabil, omend der i tidens løb har foregået en del ægsamling (se Falk & Kampp 1994). Begge kolonier bør overvåges på ”middel” niveau med besøg cirka hvert ottende år. Da kolonierne ligger relativt nær hinanden kan de eventuelt besøges i samme feltsæson, selvom øerne Ydre Kitsissut kan være svært tilgængelige og kan kræve nogle dages ophold. I så fald bør Arsuk Fjord besøges først, da fuglene her flyver fra reden væsentlig tidligere end på Ydre Kitsissut (se Falk & Kampp 1997). Anbefalet monitering: • Arsuk Fjord: 1 kortvarigt besøg med affotografering af hele kolonien til sammenligning med referencefotos • Ydre Kitsissut: nogle dages ophold for optælling af alle delkolonier, og gentagne tællinger af de små udlagte study plots. Endvidere er forbedrede oplysninger om fænologi og ungeproduktionen ønskelige fra sidstnævnte koloni. Fuglene på Ydre Kitsissut kan næppe optælles ved en forbisejling af øerne, da de vil blive skræmt og flyve meget rundt. Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Ittoqqortoormiit De to eneste kolonier i Østgrønland er gået 26-68% tilbage mellem 1974 og 1995, hvorfor overvågning på ”middel” niveau anbefales (Falk et al. 1997). Sidste besøg var i 1995, så næste optælling bør ske omkring år 2003. Anbefalet monitering: • optælling i udlagte prøveflader på Kap Brewster gennem cirka 10 dage (Falk & Kampp 1997), • delvis affotografering (fra båd) af velafgrænsede delkolonier på Kap Brewster til 17 sammenligning med eksisterende fotos fra 1995, samt • total optælling fra fotos (taget fra båd) af kolonien på Raffles Ø, hvis denne er tilgængelig. Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Avanersuaq Det nordvestligste Grønland har en meget stor og tilsyneladende intakt bestand (tabel 1), der rummer godt halvdelen af landets lomvier. Deres trækveje er i princip ukendte, da der ikke findes genmeldinger af ringmærkede fugle herfra, men bestanden overvintrer givetvis ved Newfoundland og Vestgrønland, hvor de sammen med de øvrige grønlandske og canadiske fugle indgår i puljen af jagtvildt for befolkningen i disse områder. Kolonierne er formentlig de mindst jagtligt belastede i Grønland, og kan overvåges på ”ekstensivt” niveau, f.eks. cirka hvert tolvte år. Samtlige kolonier blev optalt i 1987, mens den nordligste, Hakluyt Ø, er fotograferet i 1997 og bestanden i udvalgte delkolonier sammenlignet med det ældre materiale. Hakluyt Ø kan anses for en typekoloni for de intakte, højarktiske bestande, men eftersom kun denne ene er genoptalt i 1997, kan andre kolonier evt. inddrages hvis lejlighed byder sig i forbindelse med andre projekter i området. Anbefalet monitering: • optælling i udlagte prøveflader på Hakluyt Ø gennem cirka 10 dage (jf. Falk & Kampp 1997), og • delvis affotografering (fra båd) af velafgrænsede delkolonier på Hakluyt Ø og evt. en anden koloni i området (se Falk & Kampp 1997) til sammenligning med eksisterende fotos fra 1987 (1997). Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Uummannaq Dette område er udeladt af listen. En eventuel reetablering af lomvie-bestanden forekommer umiddelbart ikke sandsynlig, men i hvert fald den tidligere hovedkoloni på Salleq bør besøges ved givne lejligheder. Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Samlet oversigt I tabel 2 resumeres de anbefalede besøgshyppigheder og seneste optællingsår, samt det teoretiske ”næste besøgsår”, hvis den anbefalede frekvens skal overholdes (hvoraf flere er ”overskredet”). I nedenstående figur er disse data omsat til et realistisk program for en længere periode, startende i 1998. Naturligvis er en sådan oversigt kun retningsgivende, og det i stadig højere grad jo længere en tidshorizont man betragter. Det skal understreges, at ændrede jagtforhold, oplysninger om akutte bestandsreduktioner, eller praktiske forhold (se nedenfor) kan nødvendiggøre ændringer i planen. 18 Tabel 2. Tidspunkter for henholdsvis sidste optælling, fotodokumentation samt forslag til frekvens for fremtidige moniteringsbesøg ved lomviekolonier i respektive områder af Grønland. Kolonnen ”næste besøg” angiver det teoretiske årstal for næste optælling hvis den anbefalede frekvens skal overholdes. Område Besøgsinterval Seneste Næste besøg (år) optællinga fotosb Upernavik, N 6 1994 1983 2000 Upernavik, S 3 1994 1983 (1997) Ilulissat 5 19942 19841 1999 Maniitsoq 10 1992 19872 2002 Nuuk 5 1992 1994 (1997) Paamiut 8 1986 1983 (1994) Qaqortoq 8 1992 1992 2000 Avanersuaq 12 1997 19973 2009 Ittoqqortoormiit 8 1995 1995 2003 a Se Boertmann et al. (1996) b Blandt fotos overdraget GN i 1997 (Kampp & Falk 1997); enkelte andre serier findes 1 Fotodokumentation ikke fuldstændig 2 Sermilinnguaq (anbefalede koloni); øvrige fotograferet 1988 og optalt henholdsvis 1988 og 1989 3 Kun Hakluyt Ø, øvrige kolonier fotograferet i 1987 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 Upernavik, N ∀ ! ∀ ! ∀ Upernavik, S ! ! ! ! ! Ilulissat ∀ ! ∀ ! ∀ ! ∀ Maniitsoq ! ! Nuuk ! ! ! Paamiut ∀ ! ! Qaqortoq ∀ ! ! Avanersuaq ! Ittoqqortoormiit ! ! Figur 2. Samlet oversigt over foreslåede moniteringsbesøg ved grønlandske lomviekolonier. De åbne cirkler angiver at besøg eventuelt kan gennemføres samtidig med andet arbejde i (eller nær) respektive område de pågældende år (se afsnit 3.2.). 19 Error! Unknown switch argument.. Kommentarer om ederfuglemonitering Den almindelige Ederfugl Somateria mollissima er udbredt som ynglefugl langs det meste af Vestgrønlands kyster, samt spredt i Østog Nordøstgrønland; den største bestand findes i dag sandsynligvis i Avanersuaq. Dens nære slægtning, Kongeederfugl S. spectabilis, er tilknyttet højarktis og yngler i Grønland kun i Nordog Nordøstgrønland (Boertmann 1994, Boertmann et al. 1996). Kendte ynglepladser for Ederfugl i Grønland fremgår af figur 3. De vestgrønlandske fugle overvintrer tilsyneladende i Grønland, hvor de er udsat for et stort jagttryk, mens de østgrønlandske fugle tager til Island, hvor belastningen (bl.a. fra drukning i fiskegarn) er ringe. I et praktisk moniteringsprogram bør man derfor primært fokusere på de vestgrønlandske kolonier. I praksis vil en del af feltarbejdet kunne kombineres med de planlagte lomvieundersøgelser. Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Prioritering af områder/kolonier Ederfuglearbejdet omfatter: • optælling af kolonier med ukendt/dårligt kendt bestandsstørrelse, og • regelmæssig monitering af bestandsudviklingen i udvalgte lokaliteter, hvor dette er muligt uden at forårsage væsentlig forstyrrelse i kolonierne. Oplagte arbejdsområder til monitering kunne eventuelt være centrale Avanersuaq (Booth Sund og andre øer i området) og Kangaatsiaq (se beskrivelser hos Frich et al. 1998). Boertmann et al. (1996, figur 21) angiver beliggenheden af ederfuglekolonier i Vestgrønland, der ikke har været optalt de sidste 25 år, hvilket giver et godt indtryk af, hvor man i første omgang bør sætte ind. Det drejer sig især om kolonier i Uummannaq, dele af Avanersuaq, Kangaatsiaq og Upernavik. Et par af de således udpegede ”gamle” kolonier i fjordsystemet inderst i Kangaatsiaq/Aasiaat blev optalt i 1997 og viste tilbagegang siden foregående opgørelse fra 1954 (Frich et al. 1998). I nedenstående liste (tabel 3) udpeges kolonier efter en smule strammere kriterier - nemlig lokaliteter, der ikke er optalt senere end 1980, eller hvor optællingen er angivet som ”lav” kvalitet, eller manglende kvalitet (det vil sige ofte blot registrering af om der var fugle tilstede) i Database over Grønlands Havfuglekolonier (GM & OC 1993, listen er et bearbejdet udtræk herfra). Error! Unknown switch argument..Error! Unknown switch argument.. Tidsplan Ederfuglearbejdet kan dels udføres i forbindelse med lomviefeltarbejdet, men vil dog ofte kræve en speciel indsats af et separat felthold. Hvis den samlede overvågning skal varetages 20 alene af GNs personale vil det blive nødvendigt at omrokere lidt i planerne for lomvieovervågningen, så der frigøres sæsoner til målrettet ederfuglearbejde (se figur 2). For eksempel kan år 2000 frigøres ved at besøge Ilulissat på vej mod Upernavik i 1998 og tage kolonierne i både Nuuk, Paamiut og Qaqortoq i 1999. Tilsvarende kan år 2002 frigøres ved at rykke Maniitsoq til år 2003, idet dette område kan besøges kort før afrejse til Østgrønland (se de åbne cirkler i figur 2). Alternativt må man under spidsbelastninger ansætte sæson-personale til at udføre arbejdet i visse år. 21 [kort med ederfuglekolonier i hele Grønland] 22 Tabel 2. Ederfuglekolonier i Grønland, der ikke har været besøgt/optalt siden 1980, eller hvor kvaliteten af optællingen anses for ”lav” (=L); årstal angiver sidste optælling, ”kode” refererer til det entydige lokalitetsnummer stedet har i Database over Grønlands Havfuglekolonier, og Nord og Vest angiver geografiske koordinater i decimalgrader. Et 1-tal i kolonnen ”Mintal” betyder blot, at der er registreret ynglefugle, men at ingen bestandsvurdering er foretaget Vestgrønland samt Avanersuaq Kode Navn Kommune År Mintal Nord Vest Kval 60012 KITSISSUT AVALLIIT QAQ 1992 25 60.759 48.447 L 61016 NIAQORNAQ PAM 1985 1 61.503 48.433 62005 IKERMIUT PAM 1995 46 62.385 50.260 L 62013 UMIARSUAKULUUP NUNAA NUK 1985 1 62.668 50.297 L 62202 QIIOQI NUK 1992 1 62.693 50.479 L 63003 IKERASAARSUUP IMAA NUK 1992 1 63.339 51.217 L 63005 ITISSUATSIAQ NUK 1992 1 63.409 51.248 L 63007 QIMMIT NUK 1992 5 63.589 51.555 L 63008 AMMARUNNGUIT NUK 1992 11 63.641 51.563 L 63011 SIMIUTTAT NUK 1992 4 63.792 51.697 L 63012 SIMIUTTAT NUK 1992 3 63.796 51.722 L 63020 QISSUTTUUT NUK 1992 2 63.970 51.931 L 63201 INNERSUARTUUT NUK 1992 4 63.831 51.913 L 63203 IVILIKASIK NUK 1992 15 63.572 51.521 L 64005 QAQORTORSUANNGUIT NUK 1992 1 64.209 52.147 L 64006 SATSISSUNNGUIT NUK 1992 100 64.227 52.219 L 64008 SARFAT MAN 1992 3 64.774 52.001 L 64010 EQALUK MAN 1992 1 64.951 52.086 L 64030 KITSISSUT NUK 1992 100 64.033 52.106 L 64206 SATSISSUT NUK 1992 6 64.450 52.233 L 65030 TAATERAATSIAAT SERMIAT MAN 1977 5 65.957 52.247 M 65032 TAATERAATSIAAT SERMIAT MAN 1977 7 65.946 52.257 M 65205 QEQERTAQ MAN 1992 2 65.010 52.200 L 66018 SUJORARLIT SIS 1992 4 66.708 53.632 L 66205 SASSAT SIS 1992 100 66.300 53.751 L 67020 QEQERTANNGUAQ KAN 1954 70 67.784 52.601 M 67200 SIMIUTANNGUIT KAN 1992 1 67.617 53.793 L 67202 INUSSULINNGUAQ SIS 1992 2 67.050 53.968 L 68043 INNALINNGUAQ KAN 1954 2 68.522 53.600 M 68063 ANILLAGIARSUA KAN 1954 3 68.375 53.552 M 68092 PIKIULLI KAN 1954 20 68.131 51.635 M 68097 PIKIULLI KAN 1954 20 68.129 51.661 M 68098 QEQERTAI KAN 1954 67 68.209 51.426 M 68163 SOFIA HAVN KAN 1995 0 68.364 51.116 L 69024 QEQERTANNGUAQ ILU 1960 1075 69.785 50.402 M 69081 NARSATSIAAT QAQQAT ILU 1960 36 69.491 50.628 M 69086 QINNGUA KUJALLEQ ILU 1960 23 69.463 50.569 M 69087 QINNGUA KUJALLEQ ILU 1960 36 69.462 50.584 M 70009 QEQERTANNGUAQ UMA 1946 1 70.397 54.661 L 70011 NIAQORNAQ UMA 1920 2 70.425 54.063 70024 NIAQORNAARSUUP QEQERTANNGUA UMA 1920 30 70.391 53.935 70025 SIKILLINGI UMA 1920 10 70.413 53.996 70071 AQAJARUA UMA 1920 20 70.678 51.533 70073 AKULLEQ UMA 1920 20 70.659 51.378 70076 ITISSAAP QEQERTAA UMA 1920 20 70.599 51.129 70077 SERMEERLAT KANGERLUA UMA 1920 10 70.539 50.802 70080 AAPPILATTUP QEQERTAA UMA 1920 4 70.640 51.091 70089 QEQERTANNGUAQ UMA 1920 10 70.756 51.310 70092 ASSORLIIT UMA 1920 2 70.797 51.739 23 fortsættes Vestgrønland samt Avanersuaq Kode Navn Kommune År Mintal Nord Vest Kval 70114 PERLERFIK UMA 1920 10 70.975 51.098 71001 QEQERTAT UMA 1920 6 71.004 52.306 71002 QAMMIK UMA 1920 10 71.021 52.328 71003 SAATTUARSUIT UMA 1920 16 71.018 52.245 71012 QEQERTANNGUIT UMA 1920 20 71.100 51.587 71017 KANGERLUARSUUP QEQERTAA UMA 1920 10 71.285 51.764 71022 KANGERLUSSUAQ UMA 1920 50 71.438 51.397 71031 QINNGUSSAAP QEQERTANNGUI UMA 1994 3 71.376 53.130 L 71035 NUUGAATSIAAP QEQERTAA UMA 1920 25 71.535 53.269 71036 ITSAKUARSUK UMA 1920 100 71.677 53.459 71039 ITSAKUP QEQERTAA UMA 1920 15 71.639 53.907 71044 QEQERTAT UMA 1920 50 71.395 53.828 72003 KIATANNGUAQ UPE 1949 2 72.828 56.333 L 72019 TASERSUATSIAAP QAA UPE 1965 1 72.733 54.736 L 72028 UMIARTORFIIT UPE 1994 5 72.535 55.569 L 72030 ILLUTALIK UPE 1994 4 72.793 56.566 L 72039 SAATTOQ UPE 1974 10 72.296 55.867 M 72040 UIGORLUK UPE 1994 25 72.307 55.916 L 72072 Ø V FOR NIAQORNARSUAQ UPE 1994 1 69.640 54.868 73001 KITSISSUT UPE 1965 229 73.114 56.438 H 73004 NUTAARMIUT UPE 1994 1 73.552 56.601 L 73005 SAATTUNNGUIT UPE 1965 72 73.497 56.130 H 73006 PIKIULLI UPE 1994 6 73.488 56.546 L 73007 TOQQUSSAAQ UPE 1994 1 73.435 56.600 L 73020 KINGITTORTALLIT UPE 1936 700 73.167 56.918 L 73030 AVANNARLINNGIUT UPE 1994 2 73.863 56.850 L 73038 UIGORLIARSUK UPE 1994 3 73.558 56.891 L 73039 UPERNAVIARSUK UPE 1994 7 73.460 56.700 L 73040 NIISARTUUT UPE 1994 2 73.287 56.506 L 73041 QEQERTAQ UPE 1994 4 73.303 56.461 L 74001 KITSISSORSUIT UPE 1965 88 74.021 57.816 H 74002 KITSISSORSUIT UPE 1994 5 74.031 57.808 L 74003 KITSISSORSUIT UPE 1994 5 74.060 57.731 L 74004 NAAJATALIKKUT UPE 1936 1 74.798 57.991 L 74008 VINTERØER UPE 1994 5 74.188 57.050 L 75001 SABINE ØER AVA 1995 2 75.494 60.223 L 76001 PAATTORFIARSUK AVA 1988 1 76.655 69.188 76019 IGANNAQ AVA 1988 400 76.474 70.228 L 76021 QEQERTAARSUIT AVA 1995 1 76.495 70.079 76022 ITERLASSUUP QEQERTAARSUE AVA 1988 1 76.766 70.250 76031 IGANNAQ AVA 1936 1 76.080 68.670 78001 PIKIULLEQ AVA 1988 1 78.350 72.833 78002 KNORR ØER AVA 1988 1 78.286 72.702 24 Østgrønland Kode Navn Kommune År Mintal Nord Vest Kval 67503 APUTITEERTIVAQ TAS 1990 1 67.801 32.283 L 68501 SORTSKÆR TAS 1990 1 68.105 31.968 L 70503 FAME ØER ITT 1988 6 70.810 22.500 70504 KAP SWAINSON ITT 1925 10 70.430 21.701 70510 UKALAQARTEQ ITT 1928 12 70.734 21.567 69502 DUNHOLM ITT 1974 1 69.918 22.651 L 71501 IMMIKKEERTIVAQQAT ITT 1988 30 71.258 24.935 71502 NANNUT QEQERTAAT ITT 1928 60 71.116 25.417 72502 HASLUM ØER 1990 5 72.467 24.083 72508 SCOTT KELTIES ØER 1982 50 72.768 22.835 73502 TERNHOLME 1979 100 73.467 21.534 73508 ARUNDEL Ø 1955 1 73.768 20.083 74501 SANDØEN 1947 1 74.258 20.150 L 74502 HVALROS Ø 1932 50 74.522 18.751 76502 RENSKÆRET 1988 19 76.684 18.517 76503 DANMARKSHAVN 1989 19 76.768 18.768 76508 MAROUSSIA 1987 14 76.668 18.551 25 Error! Unknown switch argument.. Refencer Anon. 1996: International Murre Conservation Strategy and Action Plan. Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF), Arctic Environmental Protection Strategy. Anon. 1997: Circumpolar Eider Conservation Strategy and Action Plan. Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF), Arctic Environmental Protection Strategy. Birkhead, T.R. & D.N. Nettleship 1980: Census methods for murres, Uria species: a unified approach. Can. Wild. Serv. Occ. Pap. 43:1-24 Boertmann, D. 1994: An annotated checklist to the birds of Greenland. Meddr Grønland, Bioscience 38, 1-63. Boertmann, D., Mosbech, A., Falk, K. & Kampp, K. 1996: Seabird colonies in western Greenland (60° - 79°30' N. lat.). (NERI Technical Report no. 170.) Ministry of Environment and Energy, National Environmental Research Institute, Copenhagen. 148 pp. Durinck, J. & Falk, K. 1996: Seabird distribution along West Greenland, autumn and winter 19881989. Polar Res. 15, 23-42. Evans, P.G.H. (Ed.) 1987. Project studying ways to reduce the impact of hunting upon the Brünnich's Guillemot Uria lomvia populations of Upernavik District, West Greenland, July 1st - September 8th 1987. Unpublished report, 40 pp. Falk, K. & Kampp, K. 1997: A manual for monitoring Thick-billed Murre populations in Greenland. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut / Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk. 90 pp. Falk, K., Kampp, K. & Frich, A.S. 1997: Polarlomvien i Østgrønland, 1995. Teknisk rapport nr. 8, december 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut Frich, A.S. 1997: Lomviefangst i Grønland 1993. Teknisk Rapport nr. 2, februar 1997. Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Frich, A.S. 1997b: Fuglelivet og dets udnyttelse på Grønne Ejland i Vestgrønland juni 1996. Teknisk Rapport nr. 1, februar 1997. Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Frich, A.S., Christensen, K.D. & Falk, K. 1998: Ederfugle-optællinger i Kangaatsiaq og Avanersuaq 1997. Teknisk Rapport nr. 10, 1998. Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Gaston, A.J., de Forest, L.N., Gilchrist, G. & Nettleship, D.N. 1993: Monitoring Thick-billed Murre Populations at colonies in northern Hudson Bay, 1972-92. Can. Wild. Serv. Occ. Pap. 80, 1-16. GM & OC 1993: Database over Grønlands havfuglekolonier. Grønlands Miljøundersøgelser, København, 22 pp. Hatch, S.A., Kaiser, G.W., Kondratyev, A.Y. & Byrd, G.V. 1994: A seabird monitoring program for the North Pacific. Trans. 59th No. Am. Wildl. & Natur. Resour. Conf (1994), 121-131.