Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1998. Technical Report No. 11

2 Titel: Bestandsstatus af krabber ( Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1998 Forfattet: AnnOorte Burmeister Serie: Teknisk rapport nr. 11, November 1997 - Udgiver: PinngorUtaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Jako Nielsen sætter finmaskede tejner ud fra Adoif Jensen under de biologiske undersøgelser ved Paamiut, efteråret 1996. Fotograf Sofie R. Jeremiassen ISBN: 87-90024.31-1 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitalerifflk Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlt (+299)32 1095 Fax: (+299) 32 59 57 Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opiio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1998 af AnnDorte Burmeister 3 4 Teknisk rapport nr. , November i 997 Pinngortitalerifflk, Grønlands Naturinstitut Indholdsfortegnelse 1. Resume. 7 2. Indledning. 8 3. Undersøgelsesområder 8 4. Metode 2 4.1. Survey design 2 4.2. Dataindsamting 9 4.3. Beregninger 9 5. Resultater og diskussion 11 5.1. Sisimiut ii 5.1.1. Længdefordeling 11 5.1.2. Fangstrater 13 5.1.3. Koncentration og biomasse af krabber større end 90 mm ski oldlængde 14 5.2. Disko Bugt 16 5.2.1. Længdefordeling 16 5.2.2. fangstrater 17 5.2.3. Koncentration og biomasse af krabber stører end 90 mm skjoidlængde 19 5.3 Maniitsoq 20 5.3.1. Længdefordeling 20 5.3.2. fangstrater 20 5.3.3. Koncentration og biomasse af krabber større end 9Omm skjotdlængde 22 6. Total allowable catch (TAC)- “Anbefalet total fangstmængde” 24 7. Konklusion 26 8. Referencer 27 Bilag i 28 Bilag2 31 Bilag 3 33 6 1. Resume Krabbeundersøgelser i Grønland med henblik på bestandsvurdering og rådgivning vedrørende den store grønlandske krabbe (Chionoecetes opilio) startede 11991. Frem til 1997 er der ud ført biologiske undersøgelser i indenskærsområdeme ved Paamiut, Nunk, Marnitsoq, Sisi-. miut, Kangaatsiaq og Disko Bugt. 11997 har Grønlands Naturinstitut foretaget biologiske undersøgelser i indenskærssamt i begrænset omfang i udenskærsområderne ved Sisimuit, i Disko Bugt, samt på strækningen fra Kangaamiut til Atammik ved Maniitsoq, hvilke danner baggrund for rådgivningen. Resultaterne fra de tidligere undersøgelser i ovennævnte områder er medtaget i rapporten for at give en samlet oversigt over krabberessourcerne og den anbefalede fangstmængde i Grønland. På baggrund af den estimerede biomasse i hvert af de ovenstående områder bg med en udnyttelse på 50% af biomassen (af krabber med en skjoidlængde på mere end 90 mm) for områderne Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Disko Bugt er TAC’en for 199$ - den anbefalede, største fangstmængde beregnet til 987 tons i Paamiut, 231 tons i Nuuk, 634 tons i Manjit soq, 935 tons i Kangaatsiaq, 2.943 tons i Disko Bugt. På baggrund af en konstateret reduktion ibiomassen i indenskærsområdet ved $isimiut, kan der anbefales en 35% udnyttelse af biomassen af krabber> 90 mm skjoidlængde, hvilket svarer til en TAC på 284 tons. I udenskærsområdet ved Sisimiut anbefales en udnyttelse på 50%, hvilket svarer til en TAC på $30 tons. Den anbefalede, største fangstmængde er angivet separat for de forskellige lokaliteter, og ildce som en fælles TAC gældende for hele Vestkysten. Udgangspunlctet for dette er, at krabberne ikke migrerer over store afstande, men må anses for afgrænsede bestande inden for de pågældende undersøgte lokaliteter. En samlet TAC for hele vestkysten kan resultere i, at et enkelt område udsættes for et uhensigtsmæssigt højt fiskeritryk. Det tilrådes derfor, at de anbefalede fangsbnængder fordeles på flere områder inden for de nævnte lokaliteter. 7 2. Indledning Nærværende rapport giver en vurdering af ressourcerne af den store grønlandske krabbe (Chionoecetes opitio) samt anbefalet fangstmængde for 1998. Vurderingen gælder for følgen de områder langs Vestkysten: Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq og Disko Bugt. 11997 blev der foretaget to biologiske krabbetogter langs Grønlands vestkyst. Undersøgelser ne ved henholdsvis Maniitsoq, Sisimiut og Disko Bugt dækkede stort set alle de områder, hvor det kunne antages, at der var forekomster af den store grønlandske krabbe. De biologiske undersøgelser fra 1997 danner baggrund for bestandsopgørelsen og fastsættelse af den totale tilladelige (anbefalede) fangst i hvert af områderne, hvorimod vurderingen for Paamiut og Kangaatsiaq er baseret på tidligere undersøgelser fra 1996 og ved Nuuk i 1991. fiskeriet efter krabber i Grønland er forholdsvis nyt. Eftersom der endnu ikke afleveres log bøger fra dette fiskeri, er en vurdering af fangstrateme fra og udvildingen i det kommercielle fiskeri ikke mulig. 3. Undersøgelsesområder De biologiske undersøgelser i 1997 blev udført med Grønlands Naturinstituts undersøgelses skib “Adolf Jensen” i perioden 17/5 - 6/6 ved Sisimiut (Itilleq, Kangerluarssuk, Qeqertalik, flcertoq, Amerloq samt “udenskærs” ved disse områder) samt Disko Bugt, og i perioden 27/9 - 14/10 ved Maniitsoq (ved Kangaamiut, Kangerlussuatsiaq, Hamborgersund, Søndre Isortoq, Alanngua, Kangia, ved Lille Hellefiskebanke, Paatooq, Eqaluk, Ammassivik samt i mindre omfang udenskærs på denne strækning). Isforholdene under togtet ved Sisimiut forhindrede gennemførelsen af samtlige planlagte stationer i indenskærsområderne, og dårlige vejrforhold forhindrede endvidere gennemførelsen af samtlige planlagte stationer i udenskærsområdet. Undersøgelserne, foretaget i 1991 (Andersen, 1992; 1993), dækkede Nuuk (Buksefjorden, Ameralik). 11996 (Burmeister og Mathiassen, 1996) dækkedes områderne ved Kangaatsiaq (Ataneq, Alanngorssuup lmaa, Tunorsuaq og Saqqarliit) og ved Paamiut (Qassit, Nerutusoq, Kuannersooq, Imartuneq, Neria og “udenskærsområdet”). -. - - 4. Metoder 4.1. Survey design I hvert af de to undersøgelsesområder er togterne designet ud fra “stratified random” metoden. Designet af togteme og indsamlingsproceduren skaber grundlag for at vurdere områdemes babbebestand med hensyn til biomasse, længdefordelinger og fordelingen afkønnene. Togterne i Disko Bugt, Sfimiutog Maniitsoqområdet er udformet efter samme metode, “trap survey”, som anvendes ved de biologiske undersøgelser i Canada (Dawe et al., 1996). 8 Monitering af krabber i $isimiut og Disko Bugt vil fremover udgøre to faste undersøgeles områder, hvor ved der på længere sigt kan opnås en tidsserie, der vil kunne give oplysninger om ændringer i fangstrater, størrelsesog aldersfordeling samt det kommercielle fiskeriets indflydelse påbestanden. Undersøgelsen af krabbeforekomster i Maniitsoqområdet, er foretaget med henblik på at kortlægge udbredelsen og størrelsen afkrabbeforekomsteme. På togterteme blev der anvendt komske tejner af ‘japansk type”, hovedsageligt med en maskestørrelse på 7 cm fra knude til knude. Derudover blev der benyttet tejner med en mas kestørrelsepå 2.1 cm fra knude til knude. Der blev fastgjort 12 tejner på en line med en ind byrdes afstand på 40 meter, 10 af dem med stor maskevidde og 2 af dem med lille. Tejnerne blev agnet med en kombination af uvak og blækspmtte. Fiskefiden varierede fra 12 til 26 timer afhængig af sejitiden mellem stationeme og vejrforholdene. 4.2. Dataindsamting For hver befi sket station blev følgende oplysninger registreret: Feltkode, position (længde, bredde), dybde, temperatur, fisketid, tejnetype og antal tejner. Samtlige krabber fra hver tejne blev kønsbestemt. Følgende biologiske standardmål blev taget på alle hanner: skjoidlængde, skjoidbredde, Idohøjde, dactyl(3) længde, skjoidkondition og vægt. 4.3. Beregninger Fjordareat Arealet af de undersøgte fjorde er beregnet ud fra digitaliserede kort. Nøjagtige dybdeangivel ser i indenskærsområderne eksisterer ikke. Bundforholdene i fjordene er ofte meget komplek se, hvorfor det er antaget, at arealet for krabbefiskeriet udgør ca. 90% af i] ordenes overfladeareal. Tejnernes befiskede areal Estimering af krabbebiomassen er baseret på beregninger af tejnemes fangstareal. I Canada har der, været udført forsøg med det formål at vurdere, hvor stort et område en tejne befisker. I en undersøgçlse fandt Miller (1975), aten tejne igennemsnit befisker t område på 4.10$ in2. Undersøgelser, foretaget ved Vestgrønland af Andersen (1993) med tejner af samme type, som anvendt under togteme i 1996, har verificeret, at en tejne fanger i en afstand på Ca. 36 meter fra tejnen. Tejnemes befiskede areal kan beregnes ud fra følgende formel: 2 x R x D (n - 1) + n hvor R er radius af det cirkulært befiskede område, D afstanden mellem tejneme og n antallet aftejner på en line (Andersen, 1993). De anvendte tejner här artageTfgvfs’bafrovr1ap i fangstområde, men det kan antages, at et sæt tejner, har fisket i et område på 72 * (40 * (n - 1)) + 4.100 m2. for nærmere uddybning af linemes fangstareal kan henvises til Andersen (1993). 9 CFUE (fangstpr. tejne) CPUE er beregnet som antallet af krabber pr. tejne. Koncentration af krabber Koncentrafionen af krabber pr. 500m2 er beregnet ud fra Miller (1975), og omregnet med det befiskede areal pr. station, vil tætheden af krabber pr. m2 være: Koncentration af krabber = (Antal krabber pr. station Ibefisket areal) Statistik I beregningerne af koncentrationen, CPUE og bestandsstørrelse er der anvendt biometrj til statistisk analyse af de biologiske data. Der er analyseret for gennemsnit, standard error, standardaMgelse og confidence-mveau (95%). Derudover er der anvendt anovaog t testanalyser (Sokal & Roffif, 1981). 10 1991(a 18 1997(a) 12 I C4 V, 00 C ‘.0 00 Q — C’ - CL (mm) CL (mm) ‘18 ‘18 ‘! I:: I ‘_____ CL (mm) CL (mm) ‘2O 218 ‘— 1991(c) / I 1991 1997(d) I CL (mm) CL (mm) figur. 5.3. Længdefordetingen af alle hannerfrafangsterne i Disko Bugt i 1991 og 1997. a: område 1 (sydlige Disko Bugt) (n=952, 1991) (n=1,591, 1997) b: område 2 (nordlige del afDisko Bugt) (n=2,340, 1991) (n=2,556, 1997) c: område 4 (Vaigat) (n’125, 1991) d: Hele Disko Bugt 1991 og 1997. 5.2.2. fangsfrater fangstraterne er som beskrevet i afsnit 5.1.2. angivet som CPUE (antal krabber pr. tejne) og CPUEkg (kg krabber pr. tejne). Tabel 5.5 og 5.6 viser henholdsvis CPUE og CPUEkg, for hvert af områderne i Disko Bugt. Af tabelleme ses, at CPUE og CPUEIC er øget med 45% for hele Disko Bugt området i perioden 1991 til 1997. En analyse foretaget på de enkelte områder viser, at CPUE er øget signifikant (p 0,05) inden for område i med 66%, og 24% for om råde 2. Fangstraten CPUEkg er i samme periode øget med henholdsvis 63% samt 32%. Den relativt store stigning i fangsfrateme for hele Disko Bugt området er således primært baseret på. forøgelse af fangsftaterae. i område 1. 17 : 199a) 18(a) CL (mm) CL (mm) J 18 CL (mm) CL (mm) 20 1991(c) 18 91 Id) CL fmm) CL (mm) Figur. 5.4. Længdefordelingen af hanner> 90 mm skjoidlængde iDisko Bugt i 1991 og 1997. a: område 1 (sydlige Disko Bugt) (n=931, 1991) (n=1,343, 1997) b: område 2 (nordlige del afDisko Bugt) (n=2,306, 1991) (n=2,477, 1997) c: område 4 (Vaigat) (n=123, 1991) d: Hele Disko Bugt i 1991 og 1997. De øgede fangstrater fra 1991 til 1997 tyder på, at der har været en rekruftenng til bestanden afkrabber> 90 mm skjoidlængde. En anden forklaring på, at stigningen er størst i område 1, kan være, at det kommercielle fiskeri efter krabber først startede i dette område i slutningen af 1996, hvorfor de angivne fangsfrater for området afspejler et fiskeri på en jomfruelig bestand. I område 2 har der været etableret et kommercielt fiskeri efter krabber siden 1995. Forøgelsen kan derfor forklares ud fra, at rekrutteringen af hanner> 90 mm skjoidlængde har været større end den kommercielt udnyttede biomasse inden for samme størrelseskategori. Det er endnu. for tidligt at vurdere, om fangtrateme for området er stabile, en sådan vurdering kræver en tidsserie baseret på biologiske undersøgelser samt oplysninger fra det kommercielle krabbefiskeri. 18 Tabel 5.5. CPUE Disko Bugt 1991 og 1997. Tabel 5.6. CFUE Disko Bugt 1991 og 199T. Lokalïtet 1991 1997 Område I 2,70 2,01 Område 2 6,21 8,16 Område4 2,18 Hele Disko Bugt 4,46* 8,06 Note: CPUE er angivet som gennemsnitsværdi. *: CPUE er kun beregnet for område I og 2. Lokalitet 1991 1997 Område I 1,91 5,10 Område 2 4,38 6,43 Område4 1,54 Hele Disko Bugt 3,14* 5,77 Note: CPUE1 er angivet som gennemsnitsværdi. — *: CPUEIC erkun beregnet for område I og 2. 5.2.3. Koncentration og biomasse af krabber stører end 90 mm skjoldtængde Koncentrationen (tætheden) af krabber er estimeret som tætheden pr. 500 m2 for hvert af områderne i Disko Bugt i 1991 og 1997. I tabel 5.7, ses tæffieden for hvert af de befiskede områder, samt den gennemsnitlige tæthed for hele Disko Bugt. Af tabellen ses, at tætheden af krabber i område 2 i 1991 og 1997 er 1,06. I område i er den gennemsnitlige tæthed afkrab ber øget med 62% fra 1991 til 1997. Forøgelsen på 44% for hele Disko Bugt skyldes derfor udelukkende ændringen i område 1. Tabel 5.7. Koncentration af krabber> 90 mm skjoldlængde i Disko Bugt 1991 og 1997. Lokalitet 1991 0 1997 0 Område i 0,21 ± 0,79 0,56 1,16 ± 1,99 1,47 Område 2 0,43 ± 1,27 1,06 0,53 ± 1,66 1,06 Hele Disko Bugt 0,21 ± 1,27 0,76 0,53 ± 1,99 1,36 Note: Område 4 (Vaigat) indgår ikke i denne analyse grundet datamatenalets ringe størrelse. Biomassen af krabber fra 1991 i Disko Bugt er som for Sisimiutområdet re-estimeret og med samme begrundelse. I modsætning til tidligere er biomassen estimeret separat for område iog 2 samt samlet for hele området. Biomassen er estimeret på baggrund af de kendte områder i Disko Bugt og inddrager således ildce den midterste del af Disko Bugt. En estimering af biomassen i hele Disko Bugt vil blive foretaget, hvis fiskeriet ekspanderer til også at omfatte den centrale del af Disko Bugt. I den forbindelse vil der blive foretaget biologiske undersøgelser dækkende hele området. Af tabel 5.8. ses, at biomassen af krabber> 90 mm skjoidlængde er øget med 55% fra 1991 til 1997 for hele Disko Bugt området. Biomassen er øget med 59% i område 1 og 54% i område 2. Forøgelsen kan, som for fangstrateme, forklares ved, at rekrutteringen af hanner> 9Omm skjoidlængden har været større end den kommercielt udnyttede biomasse inden for samme størrelseskategori, og at derp.t. fiskes på en akkumuleret bestand. 19 Tabel 5.8 Biomassen af krabber i tons i Disko Bugt 1991 og 1997. Lokalitet 1991 1997 Område I 721,71 1.746,73 Område 2 1.924,02 4.140,07 Biomasse i alt 2.645,73 5.886,20 Note: Område 4 (Vaigat) indgår ikke i denne analyse grundet datamatenalets ringe størrelse. Det er endnu for tidligt at vurdere, om biomassen af kommercielt udnyttelige krabber er sta bil, eller om der i 1998 vil forekomme en ændring i biomassen. Biomassen vil påvirkes af det kommercielle fiskeritryk i området, hvilket ikke har været muligt at vurdere for 1997 på grund af manglende tilgængelige oplysninger fra det kommercielle krabbefiskeri i Disko Bugt. 5.3 Manlltsoq Resultaterne fra Maniitsoq området er baseret på krabbeundersøgelserne i 1997. Figur 1, bilag 3 viser de områder, hvor der har været foretaget undersøgelser i området fra Kangaamiut til Atammik samt områdeinddelingen. 5.3.1. Længdefordeling I figur 5.5 ses længdefordelingen af krabber fordelt på område 1 og 2, samt i hele det under søgte område ved Maniitsoq. Af figuren fremgår det, at størrelsesfordelingen af krabber i de to områder stort set er ens for hanner> 110 mm skjoldlængde. For hanner i intervallet 90 mm til 105 mm tyder det på, at udbredelsen af denne størrelseskategori er lidt større i område i end i område 2. Gennemsnitslængden af krabber> 90 mm skjoldlængde er estimeret til 111 mm for område 1 og 114 mm for område 2. En t-test foretaget på gennemsmtslængdeme i de to områder viser ingen signifikant forskel (p 0,05). Den estimeret gennemsnitlige længde for hele det undersøgte område er 1 l2mm. Gennemsnitsvægten pr. krabbe er beregnet til 670 gram for område i og699 gram for område 2. For hele området ligger gennemsnitsvægten på 673 gram. Forskellen i den gennemsnitlige individvægt mellem de to områder, hænger sammen med de observerede forskelle i gennem snitslængden. 5.3.2. fangsfrater Fangstrateme er, som beskrevet i afsnit 5.1.2, angivet som CPUE (antal krabber pr. tejne) og CPUEkg (kg krabber pr. tejne). Tabel 5.9 og 5.10 viser henholdsvis CPUE og CPUEkg, for hvert af de undersøgte områder i Maniitsoqområdet. Ud fra tabellerne ses, at CPUE og CPUEkg generelt er højere i område i end 2. De samlede fangstrater ligger på henholdsvis 2,15 og 1,44 for CPUE og CPUEkg. Inden for de enkelte undersøgte f5orde i området, varierer CPUE fra 1,93 i Søndre Isortoq til 4,62 i Alaimgua og CPUEkg fra 1,3 til 3,11 sanmte steder. 20 ‘2O ‘2O a b 15 15 ‘!rTErr i _________________ CL (mm) CL (mm) CL (mm) CL (mm) 2O 2O ‘-Ø’ e f 15 15 j i CL (mm) CL (mm) figur 5.5. Længdefordelingen af alle hanner i Maniitsoqområdet 1997. a: område i (Ammassivik til Søndre Isortoq) b: område 1. Hanner> 90 mm CL (Ammassivik tit Søndre IsortoV. c: område 2 (Kangaamiut til Hamborgersund) d: område 2. Hanner > 90 mm skjoldtængde (Kangaamiut til Hamborgersund). e: Hele Maniitsoqområdet. f Hele Maniitsoqområdet. Hanner> 90 mm skjotdlængde. I område 2 varierer CPUE fra 0,97 i udenskærsområdet ved Hamborgersund til 2,24 i området ved Kangaamiut, CPUEkg med henholdsvis 0,78 til 1,51 inden for samme lokaliteter. 21 Tabet 5.9. CPUElianiitsoq 1997. Tabel 5.10. CPUEgManiitsoq 1997. Lokalitet 1997 Område 1 2,89 Område2 1,41 Hele Maniitsoqområdet 2,15 Note: CPUE er angivet som gennemsnitsværdi. Lokalitet 1997 Område 1 1,94 Område 2 0,94 Hele Maniitsoqområdet 1,44 Note: CPUE er angivet som gennemsnitsværdi. I Maniitsoqområdet er der fisket på en jomfruelig bestand, hvilket vil sige, at krabbebestanden i dette område ikke tidligere har været udnyttet kommercielt. Det er derfor næppe sandsynligt, at fangsftateme vil stige, med mindre der sker en væsentlig ændring i bestandsstørrelsen i hele området. 5.3.3. Koncentration og biomasse af krabber større end 90 mm ski oldtængde Koncentrationen (tætheden) af krabber er estimeret som tætheden pr. 500m2 af områderne ved Manhtsoq. I tabel 5.11. viser, tætheden for hver af de befiskede Ijorde i område 1 og 2. Ud fra tabellen ses, at koncentrationen af krabber pr. 500m2 i gennemsnit er højere i område 1 end i område 2. Generelt ligger tæffieden af krabber under 1 krabbe pr. 500m2 i samtlige befiskede fjorde i Manlitsoqområdet. Tabet 5.11. Koncentrationen af krabber> 90 mm slçjotdtængde ilianiitsoqområdet 1997. Lokalitet 1997 0 Lokalitet 1997 0 Ammassivik 0,50 V 1,20 0,65 Ved Kangaamiut 0,1$V0,95 0,37 PaatooqfEqaluk 0,03 V 2,21 0,50 Kangerlussuatsiaq 0,11 V 0,67 0,33 Kangia 0,25 V 1,23 0,66 Hamborgersund 0,06V0,43 0,19 Alanngua Søndre Isortoq 0,04 V 1,37 0,7$ Ude Hamborgersund 0,21 V 0,64 0,32 0,OOVO,54 0,15 Lille Hellefiskebanke 0,00 V 1,89 0,45 Hele område i 0,00 V 2,21 0,48 Hele område 2 0,00 V 0,95 0,23 Biomassen af krabber fra 1997 i Maniitsoq er estimeret på baggrund af de fjorde og områder, hvor der har været foretaget biologiske undersøgelser. Tabel 5.12 viser, biomassen af krabber fordelt på de undersøgte lokaliteter, område log 2 samt for hele området på strækningen fra Kangaamiut til Atammilc. 22 Tabel 5.12. Biomasse af krabber> 90 mm skjoldlængde vedManiitsoq 1997 Lokalitet 1997 Lokalitet 1997 Ammassivik 84,96 Ved Kangaamiut 140,40 PaatooqfEqaluk 72,49 Kangerlussuatsiaq 60,39 Kangia 149,14 Hamborgersund 55,41 Alanngua 76,59 Ude Hamborgersund 146,94 Søndre Isortoq 44,80 Lille Hellefiskebanke 438,58 Hele område i 866,56 Hele område 2 403,14 Biomasse i alt 1.269,70 Af tabellen ses, at den totale estimerede biomasse for hele Maniitsoqområdet ligger på 1269,7. tons, fordelt på $66,56 tons i område i og 403,14 tons i område 2. På baggrund af dette rs undersøgelser alene er det ildce muligt at vurdere, om biomassen af krabber> 90 mm skjoldlængde er stabil. En sådan vurdering vil bl.a. kræve oplysninger fra et evt, kommercielt fiskeri i området, kombineret med biologiske undersøgelser over en årrække. 23 6. Total allowable catch (TAG)- “Anbefalet total fangstmængde” I Grønland er krabbefiskeriet relativt nyt, og der er endnu en række aspekter såsom etablering af logbøger til det kommercielle fiskeri, og undersøgelser af rekruttering, vækst og dødelighed, der skal behandles nærmere, for at rådgivningen kan gøres mere nøjagtig. DFO (Departrnent of fisheries and Oceans i Canada) varetager rådgivning af de canadiske lcrabberessourcer og de anbefaler en udnyttelse på 3 5-60% af biomassen for krabber over 95 mm skjoidbredde. Overføres anbefalingeme fra DFO, til Grønland med udgangspunkt i en ud nyttelsesprocent på 3 5-60%, for krabber> 90 mm skjoldlængde sammenholdt med de opnå ede resultater fra de biologiske undersøgelser, kan følgende udnyftelsesrater og fangstmæng der tifrådes. I Sisimiut området anbefales en 35% udnyttelse afbiomassen afkrabber> 90 mm skjoldlæng de i indenskærsområdet og 50% i det undersøgte udenskærsområde. Argumentet for en udnyt telse på 35% i indenskærsområdet er, at dette rs undersøgelser viser en nedgang i biomassen. For at sikre en bæredygtig udnyttelse afressourcen i Sisimiutområdet anbefales det derfor, at fangsterne så vidt muligt spredes jævnt over områderne. I de øvrige områder langs vestlcysten anbefales en udnyttelse på maximum 50% afbiomassen af krabber> 9Omm skjoldlængde. De i tabel 6.1 angivne fangstmængder for de forskellige områder, kan således anbefales for det kommercielle krabbefiskeri langs Vestkysten. Tabel 6.1. TAC - Total Altowabte Catch i tons for krabber 1998 Område TAC Paamiut 987 tons Nuuk 231 tons Maniitsoq 634tons Sisimiut indenskærs/udenskærs 284 tons indenskærs / 830 tons udenskærs Kangaatsiaq 935 tons Disko Bugt 2.943 tons Samlet TAC for hele Vestkysten 6.844 tons I forvaltningen af krabberessourcerne er det vigtigt, at tage i betragtning af at der sandsyn ligvis er tale starrdC indctrfrdefo lige områder langs vestkysten. Hermed menes, at krabberne i en iord i et område ikke migrerer til andre torde. Fiskeritryk ket bør derfor fordeles på områderne inden for de i tabel 6.1 beskrevne lokaliteter. Et for hårdt 24 fiskeri på et enkelt område vil på længere sigt medføre risiko for en kollaps i bestanden, IRled betydeligt reduceredet biomasse til flge. Derved gøres fiskeriet urentabelt for en længere periode. 25 7. Konklusion På baggrund af de biologiske undersøgelser ved Sisimiut og i Disko Bugt 1997 samt undersø gelserne ved Kangaatsiaq og Paarniut 1996 samt ved Nuuk, $isimiut og Disko Bugt af An dersen 1991 samt 1992, synes det rimelïgt at antage, at der årligt kan fanges 6.844 tons krab ber. fangstmængderne anbefales fordelt på lokaliteterne Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangaatsiaq og Disko Bugt. Argumentet for dette er, at krabbeme ikke antages at migrerer over store afstande, men optræder som afgrænsede bestande inden for de pågældende lokalite ter. En samlet TAC for hele området kan resultere i, at et enkelt område udsættes for et uhen sigtsmæssigt højt fiskeritryk. Det tilrådes derfor at de anbefalede fangstmængder for hvert af områderne ikke overskrides, og at fiskeriet efter krabber desuden spredes jævnt inden for områderne. Det er muligt at krabberessourcerne i hele Grønland er større end her angivet og at den anbe falede fangstmængde i fremtiden vil kunne sættes højere, men på nuværende tidspunkt er det kun muligt at vurdere bestandsstørrelsen i de områder, hvor der har været udfirt undersøgel ser. På grund af stor usikkerhed i forbindelse med beregning aftæffieden af krabber samt fortsat manglende oplysninger om forekomsten af Chionoecetes opilio, er det ikke hensigts mæssigt at ekstrapolere til ukendte områder i et forsøg på at vurdere en samlede bestands størrelse for hele vestkysten. Dette ville bryde med vedtagne forsigtighedsprincipper i vareta gelsen af biologiske ressourcer. Ved en fortsat kommerciel udnyttelse afkrabberessourceme i Grønland vil det være nødven digt at indføre logbøger til fiskeriet, således at rådgivningen i fremtiden vil kunne bygges på: et standardiseret indeks for fangstrater i det kommercielle fiskeri beregnet ud fra logbøger, biomasseopgørelser afbestandene på baggrund af biologiske undersøgelser og rekrutteringsestimater på baggrund af størrelsesog kønssammensætning i bestandene, vurderet ud fra biologiske undersøgelser og stikprøver fra det kommercielle fiskeri Med tiden vil der kunne rådgives mere nøjagtigt, når flere aspekter afkrabbens biologi i Grønland bliver kendt, hvoraf vækst, skalskifie og naturlig dødelighed er vigtige parametre. 26 Bilag 3 Figur 1. Kort over ‘fe undersøgte områder ved Maniitsoq 1997. 32