Bestandsstatus af krabber (chionoecetes opilio) ved Vestgrønland 1997. Technical Report No. 13

Titel: Bestandsstatus at krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland 1997 Forfatter: AnnOorte Burmeister Serie: Teknisk rapport nr. 13, marts 1997 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Biologassistent Sofie R. Jeremiassen måler krabbens klohøjde under de biologiske undersøgelser ved Maniftsoq i 1997. Fotograf: AnnDorte Burmeister ISBN: 87-90024-34-6 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitalerifflk Grønlands Naturinstftut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf: (+299)32 1095 Fax: (+299) 3259 57 2 Bestandsstatus af krabber Chionoecetes opiio) ved Vestgrønland 1997 af AnnDorte Burmeister Teknisk rapport nr. 13, Marts 1997 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3 Indhoidsfortegnelse 1. Sammenfatning. .6 2. Indledning. 7 3. Undersøgelsesområder 7 4. Metode 7 4.1 Survey design 7 4.2 Dataindsamling 2 4.3 Beregninger 8 5. Resultater 9 5.1 Dybde ogfisketid 9 5.2CPUE .9 5.3 Længdefordeling 71 5.4 længde-vægt forhold 15 5.5 Koncentration og biomasse 75 6. Total atlowable catch (TAC) 19 7. Diskussion 20 8. Konklusion 21 9. Referencer 22 Bilag 1. Kort over de befiskede områder 23 Bilag 2. Koncentration og biomasse 28 5 1. Sammenfatning KrabbeundersØgelserne i Grønland med henblik på bestandsvurdering og rådgivning vedrørende den store grønlandske krabbe (Chionoecetes opitio) startede i 1991. De første undersøgelserblev foretaget i Nuuk, Sisimiut og Disko Bugt. 11996 har Grønlands Naturinstitut foretaget biologiske undersøgelser ved Kangaatsiaq og Paamiut, hvilke dannerbaggrund for rådgivningen af krabber. Resultaterne fra de tidligere undersøgelser i Nuuk, $isimiut og Disko Bugt er medtaget i rap porten for at give en samlet oversigt over krabberessourceme og den anbefalede fangstmængde i Grønland. Den samlede biomasse af kommerciel interessante krabber er beregnet til 1.868 tons i Kangaat siaq og 1.974 tons i Paamiut. I Nuuk er den tilsvarendebiomasse 462 tons, 881 tons i Sisimiut og 1.840 tons i Disko Bugt hvoraf de 317 tons er beregnet for Atâ Sund. På baggrund af den estimerede biomasse i hvert af de ovenstående områder og med en udnyttelse på 50 % af biomassen (for krabber med en skjoldlængde på mere end 90 mm) er TAC’en - den anbefalede, største fangstmængde beregnet til 987 tons i Paamiut, 231 tons i Nuuk, 441 tons i Sisimiut, 935 tons i Kangaatsiaq, 762 tons i Disko Bugt og 159 tons i Atå Sund. Den anbefalede, største fangstmængde er angivet separat for de forskellige lokaliteter, og ikke som en fælles TAC gældende for hele Vestkysten. Udgangspunktet for dette er, at krabberne ikke migrerer over store afstande, men må anses for afgrænsede bestande inden for de pågældende undersøgte lokaliteter. En samlet TAC for hele vestkysten kan resulterer i, at et enkelt område udsættes for et uhensigtsmæssigt højt fiskeritryk. Det tilrådes derfor, at de anbefalede fangstmængder fordeles på flere områder inden for de nævnte lokaliteter. 6 2. Indledning Nærværende rapport giver en vurdering af ressourcerne af den store grønlandske krabbe (Ckio noecetes opitio) samt anbefalet fangstmængde for 1997. Vurderingen gælder for følgende onuå der langs vestkysten: Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Kangaatsiaq og Disko Bugt. I 1996 blev der foretaget to biologiske krabbetogter langs Grønlands vestkyst. Undersøgelserne i henholdsvis Kangaatsiaq og Paamiut dækkede stort set alle mdenskærsområdeme, hvor det kuo.ne antages, at der var forekomster af den store grønlandske krabbe. De biologiske undersøgel-ser fra 1996 danner baggrund for bestandsopgørelsen og fastsættelse af den totale tilladelige (anbefalede) fangst i hvert af områderne, hvorimod vurderingen for Nuulç Sisimiut og Disko Bugt er baseret på tidligere undersøgelser fra 1991. Fiskeriet efter krabber i Grønland er forholdsvis nyt. Eftersom om der endnu ikke afleveres logbøger fra dette fiskeri, er en vurdering af fangstrateme fra og udvildingen i det kommercielle fiskeri ikke mulig. 3. Undersøgelsesområder De biologiske undersøgelser i 1996 blev udført med Grønlands Naturinsfituts undersøgelsessicib “Adolf Jensen” i perioden 14/6 - 23/6 i Kangaatsiaq (Ataneq, Mangorssüp Imâ, Tunorssuaq og Saqqarliit) og i perioden 25/9 - 10/10 i Paamiut (Qassit, Nerutusoq, Kuannersooq, Imartuneq, Neria og “udenskærsområdet”). Dårlige vejrforhold under togtet i Paamiut forhindrede gennemfvs relsen af samtlige planlagte stationer i udenskærsområdet. Undersøgelserne, foretaget af Andersen 1991, dækkede Nuuk (Bukselj orden, Ameralik), Sisimiut (Kangerluarssuk, llcertooq, Amerloq, $arfannguaq) samt Disko Bugt og Atâ Sund. 4. Metode 4.1. Survey design I hvert af de to undersøgelsesområder er togterne designet ud fra “random stratified” metode. Designet aftogterne og indsamlingsproceduren skaber grundlag for at vurdere områdernes krab bebestand med hensyn til - biomasse, længdefordelinger og fordelingen af kønnene. Togteme i Kangaatsiaq og Paamiut er udformet efter samme metode, “trapsurvey”, som anvendes ved de biologiske undersøgelser i Canada (Dawe et. al., 1996). På togteme blev der anvendt koniske tejner af “japansk type”, hovedsageligt med en maskestØr relse på 7 cm fra knude til knude. Derudover blev der benyttet tejner med en maskestørrelse på 2,5 cm fra knude til knude. Der blev fastgjort 12 tejner på en line med en indbyrdes afstand på 40 meter, 10 af dem med stor maskevidde og 2 af dem med lille. Tejnerne blev agnet med en kombination af uvak og blæksprutte. Fisketiden varierede fra 6 til 24 timer afhængig afsejitiden 7 mellem stationeme og vejiforholdene. 4.2. Dataindsamling For hver befisket station blev følgende oplysninger registreret: feltkode, position (længde, bred de), dybde, temperatur, fisketid, tejntype og antal tejner. Samtlige krabber fra hvër tejne blev kØnsbestemt. Følgende biologiske standardmål blev taget på alle hanner: skjoidlængde, skjold bredde, klohøjde og vægt. 4.3. Beregninger fjordareal Arealet af de undersøgte fjorde er beregnet ud fra digitaliserede kort. Nøjagtige dybde angivelser i indenskærsområdeme eksisterer ikke. Bundforholdene i fjordene er ofte meget komplekse, hvor for det er antaget, at arealet for krabbefiskeriet udgør Ca. 90 % af fjordenes overfladeareal. Tejnernes befiskede areal Estimering af krabbebiomassen er baseret på beregninger af tejnemes fangstareal. I Canada har der været udfØrt forsøg med det formål at vurdere hvor stort et område en tejne befi sker. I en undersøgelse fandt Miller (1975), at en tejne i gennemsnit befisker et område på 4.10$ m2. Undersøgelser, foretaget ved VestgrØnland af Andersen (1993), med tejner af samme type, som anvendt under togteme i 1996, har verificeret, at en tejne fanger i en afstand på Ca. 36 meter fra tejnen. Tejnemes befiskede areal kan beregnes ud fra følgende formel: 2 x R x D (n - 1) ÷ c R2 hvor R er radius af det cirkulært befiskede område, D afstanden mellem tejneme og n antallet af tejner på en line (Andersen, 1993). De anvendte tejner har antageligvis haft overlap i fangstområde, men det kan antages at et sæt tej fler, har fisket i et område på 72 * (40 * (n - 1)) +4.100 m2. For nærmere uddybning af liner nes fangstareal kan henvises til Andersen (1993). CPUE (fangstpr. tejne) CPUE er beregnet som antallet af krabber pr. tejne. Koncentration af krabber Koncentrationen af krabber pr. tejne erberegnet ud fra Mifier (1975). Modificeret med beregnin gen af det befiskede areal per. station (se afsnit 3.2) vil koncentrationen af krabber pr. m2 være: Koncentration af krabber = (Antal krabber pr. station /befiskede areal) Statistik I beregningerne al koncentrationen, CPUE og bestandsstØrrelse er der anvendt biometi til statis tisk analyse al de biologiske data. Der er analyseret for mean, standard error, standard afvigelse og confidence niveau (95%). Derudover er der anvendt anova og t -test analyser (Sokal & Robif, 198 1). 8 5. Resultater 5.1. Dybde ogfisketid I Kangaatsiaqområdet blev der fisket på dybder fra 50 til 400 meter og i Paamiut fra 100 til &70 meter. Fisketiden varierede fra 6 til 24 timer i begge områder. I nogle områder har en længere fisketid en positiv effekt på fangststørrelsen, hvorimod den på andre steder ikke synes at have betydning. 5.2. CPUE Tabel 5.1 viser CPUE, antal krabber pr. tejne, for forskellige områder (feltkoder) i de befiskede fjorde i Kangaatsiaq området. Ud fra tabellen ses, at den maksimale fangst pr. tejne, i hele det undersØgte område varierer fra 2 til 19,0$ og minimumsfangsten fra 0 til 5,92 krabber med en skjoidlængde på mere end 90 mm. Et mere sandfærdigt billede af området fås imidlertid ved at Tabel 5.1. CPUE, antal krabberpr. tejne, for forskellige områder (feltkoder) i de befiskedeflorde i Kangaatsiaq området. n angiver antal observationer (liniesæt) og SD standard afrigelse. Område Feltkode Indsats n CPUE CPUE CPUE SD antal tejner Minimum Maksimum Gennemsnitlig Ataneq KTO18 $2 6 0,00 16,17 6,68 5,71 Ataneq KTO19 94 7 1,0$ 13,17 5,65 4,22 Ataneq KTO2O 82 6 5,17 18,00 12,14 5,20 AlangorssOp Imå KVO19 60 5 292 13 83 7 18 4 64 Alangorssûp lrnâ KVO2O 82 6 0,00 7,5$ 2,90 2,82 AlangorssOp Imâ KVO21 60 5 0,33 7,42 3,20 2,65 Tunorssuaq KVO18 36 3 0,25 6,15 3,05 3,12 Tunorssuaq KVO19 36 3 1,67 8,17 4,58 3,30 Tunorssuaq KVO2O 24 2 0,42 3,67 2,04 2,30 Tunorssuaq KXOY9 24 2 0,83 7,5$ 4,21 4,77 Tunorssuaq KXO2O 24 2 1,42 2,00 1,71 0,57 Saqqarliit KZO19 24 2 5,92 10,25 8,08 3,06 Saqqarhit LAO19 36 3 1,75 11,00 6,00 4,67 Saqqarliit LAO2O 94 70,25 19,0$ 9,3$ 6,3$ se på de gennemsnitlige fangster, som ligger på 1,71 - 12,14 krabber pr. tejne. De bedste fangster er opnået i Ataneq og $aqqarliit, hvor den gennemsnitlige fangst pr. tejne for hele fjorden udgøre 9 Gennemsnitslængden, angivet i tabel 5.3, for samtlige målte krabber i Ataneq, MangorssGp Tmå, Tunorssuaq og Saqqarliit varierer fra 114,04 til 122,51 mmi skjoidlængde og med et gennemsnit på 118,57 mm. I Paamiut varierer den gennemsnitlige skjoidlængden fra 98,12 ni 113,64 mm og med en gennemsnitslængde på 105,74 mm for samtlige undersøgte områder. I Paamiut udgjorde fangsten af hunog hankrabber mindre end 90 mmi skjoldlængde en større procentmæssige andel end i Kangaatsiaq. Specielt synes der at være større forekomst af de små individer på lavere vande i Kuannersooq. 5.4. længde-vægt forhold Forholdet mellem længde og vægt afspejles af formien: W = a* L1’, hvor W er individ vægten, L længden, a og b er konstanter. Forholdet mellem længden og vægten kan endvidere anvendes som et udtryk for krabbens kondition (ernæringsmæssige tilstand). I Tabel 4.2 ses længde-vægt rela tionen for hver af de befiskede fjorde og områder i Kangaatsiaq og Paamiut. Tabet 5.2. Længde - vægt regression for hrabber i Kangaatsiaq og Paamiut. Område Længde - vægt regression Ataneq W = 0,000 lx * L32287 r2 = 0,93 Alangorssûp Imå W = 0,000lx * L33067 r2 = 0,94 * 3.3738 Tunorssuaq W = 0,0000Sx L = 0,98 $aqqarliit W = 0,0001x * L321 r2 = 0,95 Imartuneq W0,0002x*L39 r2=0,96 Kuannersooq W = 0,0002x * L34j3 r2 = 0,95 Nerfa W = 0,00009x * L 3.3361 2 = 0,9$ Nemtusoq W = 0,000lx * L r2 = 0,95 Qassit W = 0,0002x * L r2 = 0,95 U. Paamiut W = 0,000lx * L 3.2 ? = 0,95 De fiindne a og b værdier ligger på niveau med værdierne fra tidligere undersøgelser foretaget af Andersen (1993) og Johansen (1974). 5.5. Koncentration og biomasse af krabber større end 90 mm skjoidlængde Undersøgelser fra Canada viser, at krabberne ildce migrerer over store afstande, men vandrer inden for en lokalitet f. eks. en fjord. Det må derfor antages, at der i forbindelse med et kommer cieltkrabbefiskeri fiskes på flere “selvstændige” bestande. Esfimering af krabbeforekomsterne må derfor beregnes for hvert af områderne og ikke som en samlet indenskærsbestanj Koncentrationen og biomasseestimaterne for den kommercielle krabbebestand, hvilket vil sige krabber> 90 mmi skjoidlængde, er præsenteret i bilag 2 tabel 1.3, 1.4, 1.5, 1.6 og 1.7. 16 Kangaatsiaq I Kangaatsiaq varierer koncentrationen, tætheden, af krabber fra 0,29 til 2,49 pr. 500 m2. TætLe den af krabber synes at fordele sig i 3 grupper i de befiskede områder. En gruppe hvor tætheden er under i krabbe pr. 500 m en anden hvor tætheden er i -2 krabbe pr. 500 m2 og en tredje hvor tætheden er over 2 krabber pr. 500 m2. De største tætheder af krabber i de undersøgte områder i Kangaatsiaq, findes i Ataneq og Saqqarliit med værdier på mellem 0,95 og 2,49 krabber pr. 500 m2. Biomassen beregnes aftætheden af krabber samt deres gennemsnitsvægt, og biomassen ersåledes størst i Ataneq og Saqqarliit. Den samlede krabbebiomasse for hele området er estimeret til 1.869 tons, fordelt på 601 tons i Ataneq, 345 tons i Mangorssûp linâ, 126 tons i Tunorssuaq og797 tons i $aqqarliit. Tabel 5.3. Koncentration og biomasse i Kangaatsiaq. Arealtotal km2 er arealet afstedkoden, begrænset afkystere. Område Areal Indsats Areal Antal Biomasse total Antal fisket krabber krabber liner 1100m2 tons Ataneq 298,23 19 6798,2 835.439,40 600,96 Alangorsuup Imå 256,31 16 5724,8 400.037,50 344,54 Tunorssuaq 151,28 12 4293,6 155.557,90 125,80 Saqqarlliit 348,94 12 4293,6 1.178.887,00 796,59 Paamiut I Paamiut ligger tætheden af krabber inden for intervallet 0,1 - 2,70 krabber pr. 500 m2. Den maksimale koncentration af krabber skal dog tages med forbehold, idet tallet kun bygger på en enkelt observation i “udenskærsområdet” ved Paamiut. I hovedparten af de befiskede områder ligger tætheden på under I krabbe pr. 500 m2. Kun i Kuannersooq og i “udenskærs” området er tætheden over i krabbe pr. 500 m2. Den samlede biomasse i Paamiut området af krabber over 90 mm skjoldlængde, er estimeret til 1.974 tons, fordelt på 229 tons ved Imartuneq, 259 tons i Kuannersooq, 32 tons i Neria, 134 tons i Nemtusoq, 192 tons i Qassit og 1.12$ tons i “udenskærs” området ved Paamiut. Det skal pointeres at biomassen i “udenskærs” området, kun er et estimat baseret på et meget lille udsnit af udenskærsområdet (se kort 2, bilag i). 17 Tabet 5.4. Koncentration og biomasse af&abber i Paamiut. Areal total km2 er arealet afstedkoden, begrænset af kysterne. Område Areal Indsats Areal Antal 3iomase total antal fisket krabber krabber km2 liner /100m2 tons Imartuneq 236,09 4 1.431,2 399.742,4 229,29 Kuannersooq 332,14 10 3.578,0 567.659,4 259,38 Neria 93,23 9 3.220,2 47.251,7 31,71 Nerutusoq 265,29 8 2.862,4 354.261,3 134,35 Qassit 314,45 14 5.009,2 380.432,3 191,69 U.Paamiut 695,00 12 4.093,6 1.824.370,1 1.127,64 Nuuk Undersøgelserne i Nuuk, $isimiut og Disko Bugt er foretaget og rapporteret af Andersen (1992), men de er inddraget i denne rapport for at få en samlet oversigt over krabbebestanden i samtlige undersØgte områder i GrØnland. I Nuuk er tætheden af krabber i Buksel]orden på to af de befiskede områder over 2 krabber pr. 500 m2. I Ameralik varierede tætheden mellem 0,94 og 2 krabber pr. 500 m2, men tætheden ligger generelt under 1,5 krabbe per 500 m2. Biomassen af krabber, over 90 mm skjoldlængde, er estimeret til 462 tons, fordelt med 121 i Buksefjorden og 341 tons i Ameralilc. Tabet 5.5. Koncentration og biomasse af krabber iNuuk (Andersen, 1992). Areal total km2 er arealet afstedkoden, begrænset af kysterne. Område Areal Indsats Areal Antal Biomasse total antal fisket krabber krabber km2 liner /100m2 tons Buksef]ord 62,0 12 16.755 248.409 121,22 Ameralik 246,1 13 13.695 697.629 340,55 Sisim lut I Sisimiut synes tætheden af krabber i de fire befiskede fjorde at være nogenlunde ens. I &ertooq er tætheden over 1 krabbe pr. 500 rn2, mens tætheden i Kangerluarssuk, Amerloq og Sarfannguaq varierer fra 0,71 til 1,82 krabber pr. 500 m2. Biomassen af krabber er estimeret til $81 tons, fordelt med 256 tons i Kangerluarsuk, 266 tons i flcertooq, 223 tons i Amerloq og 136 tons i $arfannguaq. 1$ Tabel 5.6. Koncentration og biomasse af krabber i Sisimiut (Andersen; 1992). Areal total km2 er arealet afstecs’ko den, begrænset af kysterne. Område Areal Indsats Areal Antal Biomasse total antal fisket krabber krabber liner /100m2 tons Kangerluarssuk 170,9 4 5.203 397.182 256,17 lkertooq 151,0 5 6.137 412.158 265,$9 Amerloq 137,6 7 8.379 345.846 223,06 Sarfannguaq 79,9 2 2.558 271.351 136,22 Disko Bugt og Åtå Sund I Atâ Sund er tætheden over i krabbe pr. 500 m2, hvorimod den i Disko Bugt falder i to grupper. I den Østlige del (se kort 5, bilag 1) er tæffieden Ca. 1,5 krabber pr. 500 m2, mens tætheden i den vestlige del er # 1 krabbe pr. 500 m2 (Andersen, 1992). Biomassen af krabber i Disko Bugt er estimeret til 1.840 tons, fordelt med 360 tons i Disko Bugt (Øst), 1.163 tons i Disko Bugt (Vest) og 317 tons i Atâ Sund. Tabel 5.7. Koncentration og biomasse af krabber i Atå Sund og Disko Bugt (Andersen, 1992). Areal total km2 er arealet afstedkoden, begrænset af kysterne. Område Areal Indsats Areal Antal Biomasse total antal fisket krabber krabber km2 liner /100m2 tons Atå Sund 188,4 11 11.926 450.345 317 Disko Bugt 1.523 19 6. Total allowablè cateh (TAC) - “Anbefalet total fangstmængde” I Grønland er krabbefiskeriet relativt nyt, og der er endnu en række aspekter såsom etablering af logbøger til det kommercielle fiskeri, samt undersøgelser af rekruttering, vækst og dødelighed, der skal behandles nærmere, for at rådgivningen kan gøres mere nøjagtig. DFO (Department offisheries and Oceans) varetager den biologiske rådgivning af de canadiske krabberessourcer og de anbefaler en udnyttelsesprocent på5O -60 % afbiomassen for krabber over 95 mm skjoidlængde. Overføres anbefalingeme fra DFO, med udgangspunkt i en udnyttel sesprocent på 50 % forkrabber over 90 mm, vil deri Grønland kunne fiskes følgende mængder ved de forskellige lokaliteter, som opgivet i tabel 5.1. Tabet 6.1. TAC - Total Altowable Catch for krabber i 199Z Område TAC - Total Aflowable Catch 1997 Paamiut 987 tons Nuuk 231 tons Sisimiut 441 tons Kangaatsiaq 935 tons Disko Bugt 762 tons Atâ Sund 159 tons I forvaltningen af krabberessourcerne er det vigtigt at tage højde for, at der sandsynligvis er tale om adskilte bestande. Fiskeritrykket bør derfor fordeles på områderne inden for de i tabel 6.1 beskrevne lokaliteter. Et for hårdt fiskeri på et enkelt område vil på længere sigt medføre en kollaps i bestanden og dermed gøre krabbefiskeriet urentabelt. Fordeles de anbefalede 987 tons i Paamiut, vil der kunnes fiskes 115 tons krabber ved Tmartuneq, 130 tons i Kuannersooq, 16 tons i Neria, 67 tons i Nemtusoq, 96 tons i Qassit og 564 tons i “udenskærs” området ved Paamiut. I Nuuk fordeles de 231 tons med en maksimal fangst på 61 tons i Bukseijorden og 170 tons i Ameralik. ISisimiut fordeles de 441 tons på samtlige fjorde. I Disko Bugt 921 tons, hvoraf de 159 tons kan fiskes i Atâ Sund (Andersen, 1992). I Kangaatsiaq vil deraf de 935 tons, kunne fiskes 301 tons i Ataneq, 172 tons i Alangorssûp Jmâ, 63 tons i Tunorssuaq og 398 tons i Saqqarlilt. 20 7. Diskussion På baggrund af data fra undersøgelserne har det ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem dybde og fangsten samt effekten af fisketiden i relation til fangststørrelsen. For at vurdere dette kræves et stØrre datamateriale, således at det statistisk kan påvises, at dybdens eller fisketidens eventuelle effekt på fangststØrrelsen, ikke er en effekt af andre variabler eller tilfældige usildcerheder. Dog synes der at være en tendens til, at de største fangster blev opnået i dybder på 250 - 380 meter i både Kangaatsiaq og Paamiut. Undersøgelserne i Kangaatsiaq er foretaget ijum måned, hvor andelen afbiødskallede krabber, i det canadiske fiskeri, når sit maksimum. Krabbeme er mindre aktive under og umiddelbart efter skalskifte, og det er muligt atfangsteme pr. tejne ville være højere senere på året. På baggrund af de nuværende undersøgelser i henholdsvis Kangaatsiaq og Paamiut, er det ilcl.ce realistisk at regne med væsentligt højere fangstrater, end de i afsnit 5.3 opgivne niveauer. Derudover skal det pointeres, at der på togtet er fisket på “jomfruelige bestande” i Kangaatsiaq området. Ved etablering af et kommercielt krabbefiskeri, hvor den akkumulerede bestand i begyndelsen vil give højere udbytte, må der forventes en nedgang i fangstraten med tiden.. I Paamiut havde der kort før det biologiske togt været foretaget forsøgsflskeri efter krabber, hvilket muligvis har påvirket fangsteme (Burmeister & Mathiassen, 1996). Længdefordelingen af krabber i fangsterne i Kangaatsiaq og Paamiut er behæftet medusikkerhed, idet fangsterne er domineret af krabber større end 90 mm skjoldlængde. Dette indebære en ikke verificerbar størrelsesfordeling i de undersøgte bestande, hvorfor det ikke er muligt at beregne rekrutteringen. Sammenholdt med manglende viden om alder i relation til skjoidlængde samt ikke • eksisterende tidsserier (datamateriale), er det endvidere ikke muligt at vurdere årgangsstyrker. Fangsten af hunner og hanner mindre end 90 mm var langt mindre end forventet i de befiskede fjorde i Kangaatsiaq, skønt der både blev fisket med fmtmaskede tejner og på lavere vande. Foridaringen på den ringe fangst af individer under 90 mm i skjoldlængde kan være, at der ikke blev fisket på lokaliteter, hvor denne størrelsesgruppe opholdt sig på det givne tidspunkt af året. 21 8. Konklusion På baggrund af de biologiske undersøgelser foretaget i Kangaatsiaq og Paamiut 1996 samt under søgelserne i Nuuk, Sisimiut og Disko Bugt af Andersen 1991, synes det rimeligt at antage, at der årligt kan fanges 3.515 tons krabber. Den anbefalede fangstmængde er angivet separat for lokaliteterne Paamiut,Nuuk, Sisimiut, Kan gaatsiaq og Disko Bugt / Atâ Sund, fremfor en samlet mængde, gældende for hele Vestkysten. Argumentet for dette er, at krabbeme ikke migrerer over store afstande, men optræder som af grænsede bestande inden for de pågældende lokaliteter. En samlet TAC for hele området kan resulterer i, at et enkelt område udsættes for et uhensigtsmæssigt højt fiskentryk. Det tilrådes derfor at de anbefalede fangstmængder ikke overskrides, samt at fiskeriet efter krabber spredes over alle områderne. Det er muligt at krabberessourceme i hele Grønland er større end her angivet og at den anbefalede fangstmængde i fremtiden vil kunne sættes højere, men på nuværende tidspunkt er detkun muligt at vurdere bestandsstØrrelsen i de områder, hvor der har været udført undersøgelser. På grund af stor usikkerhed i forbindelse med beregning af tætheden af krabber samt fortsat manglende oplysninger om forekomst af Chionoecetes opitio, er det ikke hensigtsmæssigt at ekstrapolere til ukendte områder for derved at vurdere en samlede bestandsstørrelse for hele Vestkysten. Ved en fortsat kommerciel udnyttelse af krabberessourcerne i Grønland vil det være yderst hensigtsmæssigt at indføre logbøger til fiskeriet, således at rådgivningen i fremtiden vil kunne bygges på: - et standardiseret indeks for fangstrater i det kommercielle fiskeri beregnet ud fra logbøger, - biomasseopgørelser af bestandene på baggrund af biologiske undersøgelser og - rekrutteringsestimater på baggrund af størrelsesog kønssammensætning i bestandene, vurderet ud fra biologiske undersøgelser og stikprøver fra det kommercielle fiskeri Derudover vil der med tiden kunne rådgives mere nøjagtigt, når flere aspekter af krabbens biologi i Grønland er kendt, hvoraf vækst, skalskifte og naturlig dødelighed er vigtige parametre. 22 9. Referencer Andersen, M. (1992) ForlØbig vurdering af krabberessourcen i udvalgte områder ved Vestgrønland. Grønlands Fiskeriundersøgelser - Nuuk. Andersen, M. (1993) Krabber og krabbefiskeri ved VestgrØnland. Grønlands Fiskeriundersøgelser - Nuuk. Burmeister, A. & Mathiassen, B. (1996) ForsØgsfiskeri efter krabber (Chionoecetes opifio) ved Maniitsoq, Paamiut, Nanortaljk, Qaqortoq og Narsaq. GrØnlands Naturinstitut. Dawe, E., Taylor, D., Veitch, P., Drew, H., Beck, P., &Keefe, P. (1996) Stock Status Report of Newfoundland and Labrador Snow Crab. Department of Fishenes and Oceans. DFO Research Document 96/06, 1 - 11. Johansen, P (1974) Length-Weight Key, Carapace Lenght-Width, and Occurrence at West Greenland of Chionoecetes opilio. ICES C. M. 1974/K:6. Miller, R. I. (1975) Density of the commercial spider crab, Chionoecetes opilio, and calibration of effective area fished per trap using bottom photography. J. Fish. Res. BU. Can. 32: 761-768. Sokal, R. & Rohif, f. (1981) Biometiy. San francisco - Freeman. 23 Bilag 1. Kort over de befiskede områder Kort I. Undersøgte områder ved Kagaatsiaq. 23 Kort 2. Undersøgte områder ved Paamiut HA 2o,. HJ dlii • .200. HF! Lr Ull. — 62 HF II Qeerta( r; . HE •1 HD 3 HB 1A - •. 31 32 33 36 35 36 - 38 39 60 61 500 69’ 68° 24 Tabel 2.3. Koncentration og bl om asse afkrabber i Nuuk (Andersen, 1992). Arealtotal k& er arealet afstedkoden, begrænset af kysterne. Feltkode Område Areal Indsats Areal Konc. Antal Biomasse total antal fisket krabber krabber krabber 2 liner 1100m2 /500mZ tons JA027 Buksefjord 24,0 5 4.842 1,24 59.424 28,99 JAO2$ Buksefjord 17,4 6 6.380 2,36 $1.989 40,01 JE028 Buksefjord 20,6 i 963 2,60 106.996 52,21 SUM Buksefjord 62,0 12 16.755 248.409 121,22 Feltkode Område Areal Indsats Areal Kone. Antal Biomasse total antal fisket krabber krabber krabber km2 liner 1100m2 /500m tons JD026 Ameralik 14,5 3 3.233 0,94 27.391 13,37 JD027 Areeralik 55,1 6 6.323 1,44 158.192 77,19 JDO2$ Araeralik 45,6 I 1.049 2,00 182.126 $8,88 JE029 Ameralik 65,3 i 991 1,39 181.795 88,72 1E030 Ameralik 65,6 2 2.089 1,13 148.125 72,30 SUM Ameralik 246,1 13 13.695 697.629 340,55 32 Tabet 2.4. Koncentration og biomasse af krabber i Sisimiut (Andersen, 1992). Areal total km2 er arealet af stedkoden, begrænset af kysterne. Feltkode Område Areal Indsats Areal Konc. Antal Biomasse total antal fisket krabber krabber krabber km2 liner /100m2 1500m2 tons KFO19 Kangerluarssuk 66,6 i 1.423 0,9$ 130.070 $3,89 KFO2O Kangerluarssuk 44,4 I 1.164 1,25 111.355 71,82 KFO2I Kangerluarssuk 33,3 I 1.135 1,66 110.856 71,50 KF022 Kangerluarssuk 26,6 1 1.481 0,84 44901 28,96 KGO19 flcertooq 53,3 i 1.049 1,59 169.707 109,46 KGO2O lkertooq 53,3 2 2.904 1,13 120.351 77,63 KGO2I kertooq 44,4 2 2.184 13$ 122.100 — 78,75 KHOI8 Amerloq 66,6 I 1.164 1,39 184.748 119,16 KHO19 Amerloq 44,4 5 6.195 0,72 64.114 4135 KHO2O Amerloq 26,6 i 1.020 1,82 96.984 62,55 KHO21 Sarfannguaq 35,5 1 1.423 0,71 50.623 32,65 1U1022 $arfannguaq 44,4 i 1.135 1,81 160.728 103,67 S’JM 539,4 18 22.277 1.366.537 881,42 Tabet 2.5. Koncentration og biomasse af krabber i Atå Sund og Disko Bugt (Andersen, 1992). Areal total km2 er arealet afstedkoden, begrænset af kysterne. Feltkode Område Areal Indsats Areal Konc. Antal Biomasse total antal fisket krabber krabber krabber 33 ________________ j2 liner /100m2 /500m2 tons LK029 Atâ Sund 59,0 6 6.208 1,27 149.38$ 105,32 LL029 Atå Sund 89,7 5 4.842 1,14 204.426 144,12 LMO3O At Sund 39,7 1 876 1,22 96.531 68,05 SUM Atâ Sund 188,4 11 11.926 450.345 317,00 SUM Disko Bugt 1,5 (< 1) 1.523 34