Fuglelivet og dets udnyttelse på Grønne Ejland i Vestgrønland, Juni 1996. Technical Report No. 1

TEKNISK RAPRORT NRft IJANUAR 1997 Pinngortitaletiffik1 Grønlands NtüriStitut ISSN l397-367 -JJ Titel: i?uglelivet og dets udnyttelse på Grønne Ejland i Vest grønland, Juni 1996 Forfatter: Alex Sand Frich Serie: Teknisk rapport nr. 1, Januar 1997 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Rosenmåge Rhodostethia rosea, Grønne Ejland, juni 1996. Fotograf: Alex Sand Frich ISBN: 87-90024-19-2 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf. (+299) 2 10 95 Fax. (+299)2 59 57 fuglelivet og dets udnyttelse på Grønne Ej land i Vestgronland Juni 1996 af Alex Sand Frich Teknisk rapport nr. 1, Januar 1997 Pin ngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Eqfkkaaneq Pifflssami 6. - 25. juni 1996 Pinngortitalerifflk Kitsissunnguit timmissanik taakkuiu iluaqutigineqamerannik tunngaviusumik misissuivoq. Taamaalilluni ilaatigut tunngavissa qalerpoq timmissat amerlassusiisa naggueqatigiinnullu katitigaanerisa annertuunijk allanngorsinnaanerisa siunissami paasineqarsinnaanerannut. Qeqertani timmissat naggueqatigiiaat katillugit 42-t nalunaarsomeqarput, taakkunannga naggueqatigiit 19-it juni 1996-imi piaqqiortuusutut nalilemeqarlutik. Qeqertani timmissanit imeqqutaaflat amerlanersaapput, naggueqatigiinnit allanit tamanit amerlanersaallutik naak ilaatigut kaj uaqqat, qilanngat, appaliarsuit, papilckaat pingaarturnillu naajannguit aammattaaq immilckut maluginiamaraluartut. flaatigut imeqqutaalaqarfiuneri pissutigalugil Kitsissunnguit sumiifflnnut allanut qulinut ilanngullugit Ramsarimi isumaqatigiissut tunngavigalugu nunatut immikkoortitatut 1987-imi pineqartussanngortitaapput. Taamaat toni Kitsissunnguit Ramsareqarfittut pineqartussanngortitaanerannik siunertarisaasut naammassineqarsimanngillat, tassa imeqqutaallat manniliomermik nalaani akomusersome qartarmata mannissamiameqartarlutillu. Tamatuma saniatigut pisuni ataasiakkaani immiklcut eqqissisimatitsinissamut maleruagassanik iminikkut ittunik, qeqertaaqqaU ikkanluit, Saattuarsuit ldppasinnersammi eqqaannilu angallannermut atuuttunik unioqqutit sinenit takuneqartarput. Junip qiteqqunnerani imeqqutaaliat mannillit aapparlinnut 5.000-itmissaannut missiiuun neqarput. Majip/junip qaammataasa nilcirneranni manniliulerput, tassa uiloq 3. august qeqertaniillatsiarnemil talwneqarmattaaqjulip aallartilaamera ilanngullugu manniliorsima sut. Imeqqutaailat mnnimminnik annaasaqanlutik mannilioqqittarnerannik immildcut misissuinissaagaluaq taamaatiinnameqarpoq. Taamaattonli paasisaagallartutigut ilimanarsivoq imeqqutaallat mannimminnik annaasaqanlufflc mannilioqqittarsinnaasut. i 980-imi misissuinerit siusinnerusuldcullu 1 990-ildcunniit irneqqutaaflat amenlassusiinik missiiuinenit tunngavigalugit 1996 nalilemeqarpoq naammaginartumiit pitsaasumut Kitsissunnguani “ukioq imeqqutaalaqarfiusimasoq”. Taamaafforli imeqqutaallat qeqertamit kangillerpaamlit, Angissaniit, piaqqiortutut tammavissimapput, 1980-jim aappariit ildnnerpaamik 8.000 manniliorsimagaluartut. Tassanngaannlit imeqqutaailat tammarsima nerannut pissutaasoq ilisimaneqanngilaq, kisiannili imeqqutaaflat mannilnik mannissamiar tarneq qeqertamilu terianniaqarnera tamatumunnga nassuiaatissaanerugunarput. Inuit 150-200-ut piffissap misissuiffiusup nalaani mannissamianlutilc qeqertanlittarput. Taamaaliortoqamenata annertussusia timmissallu inaasa akulikissusiat aallaavigalugit missiliomeqarpoq piffissap misissuiffiusup nalaani manniit 3.000 - 6.000 katensomeqarsi massasut, massa aasap ingenlanerani manniit katensorneqartut tamakldssagaanni amenlanenisimasinnaassagaluartut. Taamaaffonli nalilemeqarpoq i 996-imi manniit Salomonsenip oqameratut siusinnerusukkut Kitsissunnguani ukiumut katersomeqarsinnaa simasut amenlanerpaamilc qulerarterutaat katersussallugit periarfissaqarsimassasoq. Naajannguit i 996-imi Innarsuatsiamimanniliomiarsimagunaraluarput, taanna sumliffimmit taakkua 1979-jim manniliorniarfigisimasaraluannit 2 Idlometerinik qaninneruvoq. Kisiannili ullui 1996-jim nassaarineqanngillat, taamaammallu ilimananluinnarpoq taakku mannissarniameqarsimassasUt isumaqartoqarluni imeqqutaallat mannigigaat. Papikkaat 1996-imi qeqertani taaidcunani manniliorniarsimagunanngillat, uffa 1980-imi Angissani manniliorsimallutik. Tamatumunnga pissutaagunarpoq timmissat inersimasut tallimat sinnikui nutaat ulloq 14. juni Angissani nassaarineqamerat. Qilanngat Kingittuarsummi i 980-ip kingomatigut manniliortanmnaarsimagunarput, kisiannili timmissat taaldcu i 980-ip kingomatigut allanngungaarsimagunanngitsutut nalilemeqarlutik, naak siusinnerusuldcut kisitsisarsimanemut toqqaannartumik sanilliussinissamut tunngavissat annildtsuinnaagalu artut. Ataatsimut naliliineq tassaavoq papikkaat manniliortalernissaannut periarfissat suunngit suinnaasut timmissat taaldcu ilisirnaneqannginnerannik aamma/imaluunniit piffissap eqqissisimatitaaffiata ataqqineqannginneranik pissuteqartumik. Taamatuttaaq nalilemeqar poq mannissamiartameq imeqqutaailat amerlassusiannut akomutaasoq tainatumunngalu peqafigitillugu naajannguit manniliortalernissaannut periarfissat ajorseriartillugit. Taaldcu eqqaassanngildcaanni imaaliinnarlugu nalilemeqarpoq qeqertani inuit juni 1996-jmj takkusimaarsimanerat Kitsissunnguit timmiaqassusiannut aniertuumik killiljisuusumjk sunniuteqarsimasoq. Resumé Indenfor perioden 6. - 25. juni 1996 gennemførte Grønlands Naturinstitut en basisundersø gelse af fuglelivet og dets udnyttelse på Grønne Ejland. Dermed blev der bl.a. skabt grundlag for eventuelt at’ påvise væsentlige ændringer i fuglebestandens størrelse og artssammensætning fremover. I alt blev der registreret 42 fuglearter på øerne, og heraf blev 19 arter vurderet til at være ynglefugle i juni 1996. Øernes fligleliv var domineret af havtemer, der i antal langt oversteg alle andre arter, omend tilstedeværelsen afbl.a. thorshane, lunde, søkonge, lille kjove og især rosenmåge også var særlig bemærkelsesværdig. Bl.a. på grund af havtemebestanden blev Grønne Ejland sammen med 10 andre områder udlagt som Ramsarområde i 1987. Hensigten med at udlægge Grønne Ejland som Ramsarområde synes dog ildce opfyldt, idet havtemerne udsættes for forstyrrelse og udnyttelse i yngletiden. Desuden blev der ved enkelte lejligheder konstateret overtrædelser af de særlige fredningsregleme, som gælder for færdsel på og omkring de vesifigste småø er/skær, Saattuarsuit. Havternebestanden blev skønnet til oa. 5.000 par med æg medio juni. Æglægningen blev påbegyndt i månedsskiftet maj/juni, idet et kort besøg på øerne den 3. august samtidig viste, at æglægningen var fortsatte lidt ind i juli. En specifik undersøgelse af havtemens evne til at omlægge mistede æg måtte opgives. De foreløbige resultater antyder imidlertid, at havternen i nogen omfang omlægger mistede æg. På baggrund af en undersøgelse fra 1980, og tidligere bestandsestimater fra 1990’erne, vurderes 1996 til at være henholdsvis et moderat til godt “temeår” på Grønne Ejland. Dog er havtemen nu helt forsvundet som ynglefligi på den østligste ø, Angissat, hvor der i 1980 ynglede mindst 8.000 par. Årsagen til at havterùen er forsvundet derfra kendes ikke, men indsamling af temeæg, og tilstedeværelse af polarræv på øen, er umiddelbart de mest sandsynlige forklaringer. I størrelsesordenen 150-200 personer besøgte øerne for at indsamle temeæg indenfor under-søgelsesperioden. Udfra omfanget af denne aktivitet og redernes tæthed blev det skønnet, at 3.000 - 6.000 æg blev indsamlet indenfor undersøgelsesperioden, omend det samlede antal indsamlede æg i løbet af sommeren kan have været noget højere. Dog vurderes det, at det i 1996 højst var muligt at indsamle 1/10 af det antal æg, der ifølge Salomonsen tidligere kunne indsamles pr. år på Grønne Ejland. Rosenmåge forsøgte tilsyneladende at yngle på Innarsuatsiaaq i 1996, hvilket dermed var mindre end 2 1cm fra det sted, hvor arten gjorde yngleforsøg i 1979. Reden blev dog ikke fundet i 1996, og det anses for overvejende sandsynligt, at dens æg blev indsamlet i den tro at det var temeæg. Lille kjove forsøgte tilsyneladende ikke at yngle på øerne i 1996 i modsætning til 1980, hvor arten ynglede på Angissat. Årsagen var muligvis, at friske rester afS voksne fugle blev fundet på Angissat den 14. juni. Lunden er formentlig forsvundet som ynglefugl på Kangittuarsuk siden 1980, mens fuglebestanden i øvrigt vurderes til at være nogenlunde intakt siden 1980, omend grundlaget for en direkte sammenligning med tidligere optællinger er noget spinkelt. Den samlede vurdering er, at sandsynligheden for at etablere en ynglebestand af lille kjove er minimal på grund af manglende kendskab til arten og/eller respekt for dens fredningstid. Desuden vurderes det, at indsamlingen af æg belaster ternebestanden, og samtidig forringer muligheden for at etablere en ynglebestand afrosenmåge. Bortset fra disse undtagelser er den umiddelbare vurdering, at den menneskelige aktivitet på øerne i juni 1996 havde en meget begrænset effekt på Grønne Ejlands fuglebestande. Indhoidsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Metode 4 2.1 Transektregistrering afhavtemereder med æg 4 2.2 Kvadratoptællmg af alle fuglearter 2.3 Oversigt over de enkelte aktiviteter 3. Resultater og diskussion 6 3.1 Havternebestanden på Grønne Ejland i 1996 6 3.2 Ægsamling og anden menneskelig forstyrrelse ijuni 1996 10 3.3 Naturlig prædation i juni 1996 12 3.4 Fuglearter på Grønne Ejland i juni 1996 - artsgennemgang 13 3.4.1 Oversigt over ynglebestanden af fugle på Grønne Ejland 1996 13 3.4.2 Skarv, lommer og stonufligle 14 3.4.3 Gæs 14 3.4.4 Ænder 14 3.4.5 Rovfugle 14 3.4.6 Vadefugle 15 3.4.7Kjover 15 3.4.8 Måger 16 3.4.9 Alkefugle 16 3.4.10 Spurvefiigle 17 4. Sammenfatning 18 Litteraturliste 19 Bilag 1: Kort med transekter og angivelse afhavtemeredemes placering (9 sider). Bilag 2: Rådata fra transektregistrering afhavtemereder (4 sider). Bilag 3: Rådata fra kvadrafregistreringer af alle fugle og tilhørende kort (6 sider). 2 1. Indledning Ejland består af en gruppe flade småøer og skær beliggende i den sydøstlige del af ,bugten (68°50’N;51°50’W) Ca. 15 km. vest for Qasigiannguit by. Den østligste ø, Ångissat, hører under Qasigiannguit kommune, mens de øvrige øer hører under Aasiaat ommune. Øerne er i dag ubeboede, idet der dog findes 3 fangsthyfter fordelt på øerne som bLa. benyttes af fiskere. Derudover fungerer øerne overvejende som rekreativt område for :befolkningen i hele Diskobugten, idet der bl.a. er en lang tradition for at indsamle havterneæg til privat konsum. Øgruppen Grønne Ej land rummede tidligere måske verdens største koloni af havtemer Sternaparadisaea og ifølge Salomonsen (1967) var det engang muligt at indsamle omkring 100.000 havtereæg pr. år alene på Grønne Ejland. 11980 blev den samlede ynglebestand estimeret til Ca. 25.000 par udfra optællinger på den østligste ø, Angissat, der alene rummede mindst 8.000 par (Kampp, 1980). De seneste oplysninger tydede imidlertid på at bestanden var reduceret siden optællingeme i 1980, idet der også var oplysninger om at terueme stort set ildce ynglede i Vestgrønland i 1992, ligesom der var f temer og ingen unger på Grønne Ejland ijuli 1994(Boertmann et al., 1996; Génsbøl, 1996). Det er dog almindeligt kendt at havtemer nogle år undlader at yngle i arktiskeområder (Cramp, 1985). Udover den store temebestand er Grønne Ejland kendt som et af de fa steder i Vestgrønland hvor lille kjove Stercorarius longicaudus er fundet ynglende (Kampp, 1982) og et af de f steder i Grønland hvor rosenmågen Rhodostethia rosea har gjort yngleforsøg (Kampp & Kristensen, 1980). Endelig er området kendt for at ‘tiltrækice” europæiske og nordameri kanske vadeftiglearter, ligesom der bl.a. findes en mindre ynglebestand af lunde Fratercula arctica, søkonge Alle alle og thorshane Phalaropusfiuicarius på øerne (Baliegaard, 1979). Især på grund af havtemerne blev Grønne Ejland sammen med 10 andre områder i Grønland udlagt som Ramsarområde i 1987 (International nr. 38$). Øgruppen har i dag status 2.a; 2.b og 3 hvilket i henhold til Ramsarkonventionen betyder, at enhver aktivitet og forstyrrelse på øerne er forbudt i ynglefiden. Indenfor øgruppen er det kun de vestligste småøer/skær “Saattuarsuit”, der er særligt beskyttet jvL Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 19. september 1989 om fredning affugle i Grønlan4 idet al færdsel nærmere end 500 meter er forbudt i perioden 1. juni - 31. august. Det betyder, at indsamling af terneæg i henhold til bekendtgørelsen er tilladt på Grønne Ej land (excl. Saattuarsuit) indtil i. juli, ligesom det er tilfældet i resten af Grønland. I bekendtgørelsen er der dog en generel regel som forbyder unødig støj og brug af skydevåben indenfor en afstand af 200 meter til øer beboet aff.eks. mere end 10 par havterner sålænge fuglene er på øerne. På den baggrund gennemførte Grønlands Naturinstitut indenfor perioden 6.- 25. juni 1996 en basisundersøgelse afynglebestanden afhavterner på Grønne Ejland, idet der også blev foretaget en registrering af omfanget af ægsamling og anden menneskelig aktivitet. Under søgelserne omfattede desuden en totaloptælling af alle fugle på øerne og herunder en vurdering af fuglenes ynglestatus hvormed det er muligt, at påvise væsentlige ændringer fremover. Øen Innarsuatsiaaq blev igen besøgt den 3. august 1996. 3 Tak En stor tak til følgende personer i Aasiaat der hver især bidrog til at projektet blev gennemført uden problemer: Ole Mathiesen & Knud Erik $tephansen, begge Teknisk forvaltning; Poul Erik Nissen og kystradioens øvrige personale, samt Bjarne og det gode skib “Baumann”. En særlig tak til skoleinspektør Peter A. Jacobsen for udlån afjolle og Lars & Elisa Evaldsen, Museet, for praktisk hjælp og gæstfrihed. Desuden tak til Jørgen og Jens Ballegaard for oplysninger fra 1974, samt Kaj Kampp for såvel kommentarer til rapporten som supplerende oplysninger fra især 1979 og 1980. Ivan Olsen takkes for supplerende oplysninger fra 17.-18. juli 1996. Mads Peter Heide-Jørgensen takkes for kommentarer og assistance ved statistisk behandling af data. Carsten B. Pedersen og Dorte Ydemann Nielsen, Grønlands Naturinstitut, takkes for godt samarbejde henholdsvis under planlægningen og under feltopholdet på Grønne Ejland i perioden 6. - 25. juni, samt for supplerende oplysninger indsamlet den 3. august 1996 og udarbejdelse af kortbilag. Direktoratet for Sundhed, Miljø & forskning takkes for dispensation til færdsel og ophold på øerne. 10 3.2 Ægsamling og anden menneskelig forstyrrelse i juni 1996 Ægsamlingen foregik især på de 3 største øer med ynglende temer, mens de mincfre øer/skær ved Angissat og Basisø kun blev gennemsøgt for æg ved få lejligheder. Ved 2 lejligheder blev der desuden konstateret ulovlig ægsamling på Saattuarsuit (1$. og 21. juni) selv om skilte opsat på øerne tydeligt viser, at det er forbudt. Især tidligt i juni blev også Angissat gennemsøgt for temeæg. Det er dog uvist om der blev fundet æg. Ved såvel kvadratsom franskefregistrering på Angissat blev der ildce fundet æg, og efter den 14. juni sås der ingen territoriehævdende terner på den nordog østlige del af øen. De fleste besøgende på Grønne Ejland viste øjensynligt, at der ikke ynglende temer på Angissat, og efter den 14. juni blev øen kun gæstet afægsamlere ved én lejlighed, hvor der ikke blev fundet temeæg. Indsamling foregik altid ved at hele reden blev tømt for æg og selve metoden til indsamling synes at foregå ved en tilfældig snarere end en systematisk gennemsøgning. Tydeligt var det, at en stor del af æggene blev indsamlet i forbindelse med familieudflugter, hvor de voksne typisk havde en lille spand i den ene hånd og et bam i den anden. En del personer opholdt sig på øerne i en længere periode og overnattede i medbragte telte eller i en af de 3 fangsthytter som findes på øerne. Den eneste af de 4 største øer uden fangsffiytte er Innarsuatsiaaq. Øen var alligevel beboet af folk i hele juni måned, omend nogle af personerne forlod øen og teltene i kortere perioder for senere at vende tilbage. I størrelsesordenen 150-200 personer besøgte øerne for at samle terneæg indenfor perioden 6. - 25. juni hvoraf Ca. halvdelen blev registreret i weekenden den 15.-16. juni. Enkelte blev. spurgt om hvor mange æg de samlede; således oplyste f.eks. 4 voksne personer at de i alt havde indsamlet omkring 50 æg på 4 dage på Innarsuatsiaaq (5.- 8. juni); en voksen og 2 børn indsamlede f.eks. 18 æg på 1 time (11. juni) på Jnnarsuatsiaaq, og en person indsamlede 4 æg på Y2 time på Basisø den 19. juni. Indsamling i meget stor stil (over 50 æg/person/dag) blev ikke registreret og forekommer formentlig sjældent, idet rederne generelt ligger så spredt i dag, at det sjældent er muligt. På baggrund af antallet af personer og redemes tæthed kan man gætte på at der blev indsamlet mellem 3.000 og 6.000 æg indtil 25. juni, idet det héri er antaget, at der i gennemsnit blev indsamlet 20-3 0 æg/person/dag. Det er sandsynligt at ægsamlingen er fortsat indtil den 1. juli, ligesom det ikke kan udelukkes, at der også er forekommet ulovlig ægsamling efter 1. juli i lighed med tidligere år (Ballegaard, 1979; Boertmann et al., 1996; Génsbøl, 1996). Derfor kan antallet af indsamlede æg også være noget højere end hér angivet, omend det skønnes, at det næppe har været muligt at indsamle over 10.000 æg i 1996. Uden angivelse af årstal fremgår det af Salomonsen (1967), at der tidligere blev indsamlet omkring 100.000 terneæg pr. år alene på Grønne Ejland, idet det samtidig fremgår, at dette ildce længere er muligt (Salomonsen, 1967). Det kan dermed konstateres, at det i 1996 formentligt kun var muligt at indsamle 1/10 af det antal æg som tidligere kunne indsamles på Grønne Ej land. Jagt på voksne temer blev ildce observeret (og forekommer formentlig ikke). Der blev blot registreret ra skud omkring øerne. Heraf dog ét enkeitstående tilfælde den 18. juni, hvor der blev skudt i umiddelbar nærhed af en flok fugle indenfor det fredede område, Saattuarsuit. 11 Den samlede vurdering er, at fredningen af Saaftuarsuit, og reglen om at det er forbudt at skyde eller frembringe unødig støj nærmere end 200 meter til Grønne Ejland, respekteres med ganske få undtagelser (se dog afsnit 3.4.7). Dog vurderes det, at selv få tilfælde af ægsamling på Saattuarsuit kan have en meget stor effekt, idet øeme/skærene er meget små. Det vurderes samtidig, at forstyrrelser i forbindelse med fiskeri efter bl.a. stenbidere Cyclopterus lumpus, og anden rekreativ udnyttelse end ægsamling, formentlig har en be grænset indflydelse på fuglelivet. 12 3.3 Naturlig prædation i juni 1996 Det må formodes at polarræve Alopex sp. “altid” har besøgt øerne i hvert fald om vinteren. Allerede i 1979, hvor ternebestanden var stor på Angissat, fandtes der polarræve på øen (Kampp & Kristensen, 1980) og igen i år blev der ved en lejlighed iagttaget polarræv (hvid • fase) på Angissat. Der blev også fundet spor af ræve på Innarsuatsiaaq (1 død) og Basisø, omend disse kunne stamme fra vinteren og foråret inden isen forsvandt. Det er almindeligt kendt at ræve kan forårsage endog meget store skader i fuglekolonier på øer i arktiske områder (Bfrkhead, 1993). Tilstedeværelsen af ræve som eneste forklaring på temebestandens forsvinden fra Angissat må dog anses for at være noget spekulativ. Rævene kan tilsyneladende også opretholde en bestand på øen selvom temerne nu er forsvundet, omend det teoretisk kan være forskellige ræve der findes på øerne fra år til år. En undersøgelse afrævenes fødevalg om sommeren langs kyster i Diskobugten har vist, at fisk udgjorde 40-70% af føden, mens forskellige havfugle udgjorde 20-30% (Nielsen, 1995). Der findes idag en betydelig mængde opskyllet affald langs de flade kyststrækninger på bl.a. Angissat, ligesom der især ved fangsthyften på Angissat lå meget sælspæk og andet organisk affald i 1996. Efterladt organisk affald inde på øerne var.meget begrænset, og de personer som besøgte øerne i længere perioder afbrændte som oftest deres affald inden de forlod øerne. Hvorvidt der er mere organisk affald på Angissat idag end tidligere, er uvist, ligesom det er uvist om organisk affald af forskellig art har forbedret fødegrundlaget for en rævebestand på øen. En relativ stor ægsamling set i forhold til temebestandens størrelse kan dog sammenholdt med en øget naturlig prædation fra ræve være mulige forklaringer på, at ternebestanden på Grønne Ej land er reduceret i løbet af de seneste 15 år. Det er således heller ikke usandsynligt at ræve har været en medvirkende årsag til at havtemen nu er helt forsvundet som ynglefugi på Angissat, og teoretisk set kan rævenes fortsatte tilstedeværelse på Angis sat også være en af årsagerne til, at havtememe ikke har formået at genetablere en bestand på øen. Udover ræve blev der registreret falke Fatco sp., kjover $tercorarius sp., måger Larus sp. og rawie Corvus corax, der hver især er potentielle naturlige prædatorer på terneme. Der blev fundet skaifragmenter af 15-20 terneæg på øerne i hele undersøgelsesperioden, idet der dog ikke blev iagttaget direkte forsøg på æg-røvning. Det må imidlertid formodes at der forekommer prædation af terneæg. Nogle af skaifragmenteme stammede formentlig fra beskadigede/tabte æg i forbindelse med ægsamlingen, idet æggeblommen også var tilstede. Vandrefalke Fatco peregrinus prædaterede næsten dagligt voksne temer og min. 3 forskel lige vandrefallce gæstede øerne, ligesom jagtfallc F. rusticotus sås ved 3 lejligheder. Temer ne reagerede altid voldsomt overfor falkene og samlede flokke på fleretusinde temer sås bortjage vandrefafic ved flere lejligheder. Ses der bort fra polarrævene er den samlede vurdering, at effekten af den naturlige prædation på såvel voksne terner som deres æg er meget begrænset set i forhold til effekten afægsamlingen. 13 3.4 Fuglearter på Grønne Ejland i juni 1996 - artsgennemgang I alt 42 fi.iglearter blev registreret (bilag 3) hvoraf det blev vurderet at 19 arter ynglede på en eller flere af øerne i juni 1996 - heraf 18 på en eller flere af de 4 største øer (tabel 4). Antallet af registrerede fuglearter vidner om en relativ stor artsdiversitet efter grønlandske forhold, idet der regelmæssigt kun optræder omkring 75 fliglearter i Grønland hvoraf 58 arter regnes som regelmæssige ynglefugle (Boertmann, 1994). 3.4.1 Oversigt over ynglebestanden af fugle på Grønne Ejland 1996 Det estimerede antal ynglepar skal tages med nogen forbehold (jvt afsnit 2.2). Alle fugle er imidlertid optalt og registreret indenfor definerede kvadrater å Y2 x ‘/ km (jvf bilag 3) og der igennem er der skabt grundlag for at påvise væsentlige ændringer fremover. Tabel 4: Optalte mulige eller sikre ynglefugle på Grønne Ej land (excl. Saattuarsuit) i 1996 og det estimerede antal ynglepar. ønavn Angissat Innarsuatsiaaq Basisø Niaqoniaq Total Dato 7.jurn 1996 &jurn 1996 9.+12. juni 1996 1$. juni 1996 estimeret antal Antal optalt ynglepar optalt ynglepar optalt ynglepar optalt ynglepar ynglepar Gråand $ i 2 2 3 I’. skallesluger 19 2 10 1 222 i 6 Sortgråiyle 7 5$ 6 22 13 Alm.iyle ÷ 0 + 0 I i i Odinshane 40 20 20 5 69 2$ 2 I 56 Thorshane 6 2 7 I 24 12 15 AIm.kjove + i 1 Rosenmåge + 0 ÷ Gråmåge $ 0 + 090 i Havteme 405 0 2425 109$ 4425 2809 1100 936 4568 Allc i i Tejst 50 50 43 43 10 10 76 76 179 Lunde $ 4 4 Stenpilcker 4 4 I i Ravn 2 1 2 i 2 Gråsisken 1 0 2 1 I Lapl.værling 30 15 14 9 17 10 34 Snespurv 64 33 55 31 62 33 1$ 9 106 (+) betyder at arten ildce blev registreret på optællingsdagen. 14 3.4.2 Skarv, lommer og stormfugle Skarv Phatacrocorax carbo og Rødstrubet lom Gavia stetlata blev registreret ved øerne i juli 1980 (K. Kampp in litt.), og den 18. juli 1996 sås der 2 islommer Gav ja immer ved Angissat (I. Olsen in litt.). Ingen af disse arter sås i juni 1996. Maflemuk Fulmarus glaciatis sås regelmæssigt i 1996, omend ikke i stort antal i umiddelbar nærhed af øerne, hvilket også var tilfældet i både 1979 og 1980 (K. Kampp in litt.). 3.4.3 Gæs Tre gåsearter blev registreret på øerne: grønlandsk blisgås Anser all4fronsflavirostris, snegås A. caerutescens og canadagås Branta canadensis hvoraf kun canadagæssene var stationære på egnede ynglebiotoper, idet det dog blev vurderet, at gæssene ildce ynglede i 1996. Den 17.-18. juli 1996 sås der ingen gæs på Angissat (1. Olsen in litt.). Canadagæs fandtes også på øerne i 1974 (J. Ballegaard in litt.), hvorimod der ikke blev set gæs i 1979 og 1980 (K. Kampp lii lift.). forklaringen på at gæssene ikke yngler på øerne kan være tilstedeværelsen af ræve (Bfrkhead, 1993). 3.4.4 Ænder Der blev set et par spidsand Anas acuta i 1996, som dog ikke blev vurderet til at være yngleffigle. GråandA. pkziyrhynchos ynglede formentlig fåtaffigt på øerne, omend en stor del af de registrerede fugle dog ikke blev vurderet til at være ynglefligie. Gråand ynglede også på øerne i 1974(1. Baflegaard in lift.) og i 1979 blev der registreret 12 gråænder (2-3 par) på Angissat, 1 par på Basisø og et individ på lnnarsuatsiaaq. 11980 blev der registreret 5 individer + 1 hun med $ ællinger på Angissat (K. Kampp in litt.). Havlit Ctanguta hyemcdis blev kun registreret i ganske fåtilfælde og arten ynglede forment lig ikke på øerne i 1996 i modsætning til både 1974 og 1979, hvor der var henholdsvis 2 og 1 par (Ballegaard, 1979; K. Kampp in lift.). Kongeederfligi Somaterla speetabiis og alm. edeffiigl 5. mollissima blev kun registreret med få individer omkring øerne i1996, ligesom det var tilfældet i1979 og 1980 (K. Kampp in litt.). Den 17. juli 1996 sås 12 kongeederfugle ved Angissat (I. Olsen in littj. Alm. ederfhgl ynglede på øerne indtil 1974, hvor der var et par på Basisø (3. Ballegaard iii litt.), ligesom der tidligere var en del par på øerne (Ole Mathiesen, pers. komm.). Alm. ederfiigl er nu forsvundet som ynglefugl. Toppet skaliesluger Mergus serrator ynglede formentlig på øerne i 1996 omend en del af fuglene, der blev set langs kysterne, il&e blev vurderet til at være ynglefligle. Arten ynglede også på øerne i1974 hvor der ligeledes sås en del fugle langs kysterne (3. Ballegaard in litt.). 11979 og 1980 blev der registreret henholdsvis $ og 5 individer (K. Kampp in lift.). 3.4.5 Rovfugle Der ynglede ingen rovfugle på øerne. Vandrefalke Faicoperegrinus gæstede øerne næsten dagligt, mens jagtfalk F rusticolus sås ved enkelte lejligheder (se afsnit 3.3), hvilket også var tilfældet i 1980 (K. Kampp in lift.). 15 3.4.6 Vadefugle Odinshane Phataropus tobatus og sortgrå ryle Calidris maritima ynglede spredt på øerne i 1996, og den 18. juli 1996 sås en næsten nyudklækket odinshane på Mgissat (I. Olsen in litt.). Thorshane P. futicarius ynglede især på nordspidsen af Basisø, ligesom det eneste formodede ynglepar af alm. ryle Catidris alpina fandtes dér. Alm. iyle blev set samme sted i 1974 (J. Baliegard in litt). Stor præstekrave Charadrius hiaticuta fandtes på øerne i hele perioden og især på Angissat er der egnede ynglebiotoper. Ingen af de store præstekraver viste afledningsadfærd som er typisk for arten på ynglepladseme og derfor blev arten anset for ilcke-ynglende i juni 1996. Dog sås 2 voksne og en ung stor præstekrave påAngissat den 17. juli 1996 (I. Olsen in litt.), hvilket antyder at arten måske havde ynglet på øen alligevel. Sammenholdt med oplysninger fra 1974 (Ballegaard, 1979) og 1980 (Kampp, 1980) er ynglebestanden afvadeffigle muligvis uændret. Dog angives thorshane til at være “talrig” på alle større øer i 1974 (3. Ballegaard in litt.) ligesom Kampp (1980) vurderer, at der ikke var over 10-11 par på Angissat i 1980 (Kampp, 1980), hvilket skal ses i forhold til henholdsvis 15 par på de fire største øer og 2 par på Angissat i 1996 (tabel 4). Yderligere $ vadefuglearter blev registreret på øerne og da overvejende ved laguneme på Angissat. Ingen af disse vadefiigle blev vurderet til at være ynglefugle i 1996 omend enkelte af arterne er potentielle ynglefligle. Det er især amerikansk hj ejle Pluvialis dominica og standhiejle P squatarola, hvoraf strandlijejle er pavist ynglende en gang i Vestgrønland (Frimer, 1991), mens amerikansk bjejle, ligesom sfrandhjejie, regnes som regelmæssig Iræk-/sommergæst fra Nordamerika. To sfrandhjejler fandtes stadig på Mgissat den 18. juli 1996 (I. Olsen in litt.). Dertil blev der registreret hvidrygget iyle Catidrisfuscicollis og tyknæbbet dværgryle C. pusilla, der også er fræk-/sommergæster fra Nordamerika. Hvidrygget ryle regnes som regelmæssig gæst i Vestgrønland (Boertmann, 1994), mens tylcnæbbet dværgryle kun er truffet én gang tidligere i Grønland i 1980, og da også på Angissat (Boertmann, 1994). De resterende 4 arter var islandsk ryle Catidris canutus, sandløber C. alba, stenvender Arenaria interpres og lille regnspove Numenius phaeopus. De 3 førstnævnte var formentlig trækgæster fra Europa på vej til ynglepladserne i bl.a. Nordog Nordøstgrønland, mens den lille regnspove, der tilhørte den europæiske race phaeopus, skal regnes somtilfældig gæst på forlænget træk idet de nærmeste yngleområder erJameson Land i østgrønland ogpå Island (Boertmann, 1994). Den 18. juli sås islandsk iyle, stenvender og enkelte sandløbere på Angissat (1. Olsen lii litt.), der formentlig har været fugle, som allerede havde påbegyndt det sydgående efterårstræk. 3.4.7 Kjover Kun få alm. kjove Stercorarius parasiticus og lille kjove S. longicaudus blev registeret i juni 1996. Mellemlcjove S. pomarinus, der nogle år er talrig, ankommer normalt først til Diskobugten i løbet afjuli måned og blev således heller ikke set ijuni 1996. Den 1$. juli 1996 sås 6 mellemlçjover, 4 almindelige kjover og 1 storkjove 8 skua i farvandet nord for Grønne Ejland (I. Olsen in lift.). Lille kjove ynglede på Angissat i 1980 og dette fund må betragtes som ganske særligt, idet lille kjove normalt kun yngler i områder, hvor der samtidig findes lemminger Diserostonyx sp. (Kampp, 1982). 11996 ynglede lille kjove ikke på Grønne Ejland, ligesom det var tilfældet i 1976 og 1979 (Kampp, 1982). En del af forklaringen på at arten ikke ynglede i 1996 kan imidlertid være, at rester afS nypluldcede adulte fugle blev fimdet ved fangsffiytten på den østlige del afAngissat den 14. juni 1996. 16 Lille kjove er fredet fra 1. juni - 15. august i hele Grønland. Alm. kjove blev kun set på Angissat hvor der formentlig var i ynglepar, hvilket også var tilfældet i 1980 (K. Kampp ifl lift.). Bestanden er muligvis gået tilbage siden 1960’eme, hvor der var en del par på øerne (Ole Mathiesen, pers. komm.). 3.4.8 Måger Det mest bemærkelsesværdige fund i år var 4 rosenmågerRhodostethia rosea på øen Innar suatsiaaq. Rosenmågeme opholdt sig på sydkysten af øen og dermed mindre end 2 lun vest for det sted hvor arten gjorde yngleforsøg i 1979 (Kampp & Kristensen, 1980). Bortset fra 2 lejligheder hvor én fugl sås fra basislejren på Angissat blev alle observationer gjort indenfor en kyststrækning på kun 100 meter på Innarsuatsiaaq. Tre fugle sås næsten dagligt hvoraf den ene var let genkendelig, idet højre vinge var anskudt. Ved en enkelt lejlighed sås 4 fugle (9. juni) og fuglene udviste da parvis aggressivitetJterritoriehævdelse. Parringsforsøg sås én gang (17. juni), idet der dog ikke blev fundet bevis på yngel. Årsagen kan være, at fuglene opholdt sig i det område hvor der igennem hele perioden hyppigst (dagligt) blev indsamlet temeæg og eventuelle æg kan derved fejlagtigt være blevet indsamlet i den tro at det var temeæg, hvilket formentlig var tilfældet i 1979 (K. Kampp in lift.). Arten blev også tilfældigt iagttaget på sydkysten aflnnarsnntsiaaq i juli 1990 (Ole Mathiesen, pers. kornm.). Hvorvidt der i dag findes en lille isoleret bestand afrosenmåge i Diskobugten er uvist. Det vurderes imidlertid, at mulighéden for at etablere en fast rosenmågebestand på Grønne Ej land er meget lille såfremt der ikke etableres en specifik beskyttelse som forhindre indsamling af æggene, ligesom dt på baggrund af den auskudte voksne fugl vurderes, at der bør informeres om artens tilstedeværelse i Diskobugten. Der fmdes idag oplysninger om i alt ca. 30 fund af rosenmåge i Vestgrønland, og heraf er en betydelig del registreret som skudte voksne fugle fra den sydlige del af Diskobugten (Ballegaard, 1979; Kampp & Kristensen, 1980; Boertmann, 1994). Der ynglede i par gråmåger Larus hyperboreus på øerne i 1996. Et mindre antal ildce ynglende måger opholdt sig især ved lagimerne på Angissat og i løbet af perioden steg antallet af yngre svartbage L marinus og gråmåger fra ca. 15 i starten til op mod 100 sidst i perioden. Svartbage udgjorde Ca. 25%, gråmåge ca. 70% og hvidvinget måge L. glaucoides Ca. 5% igennem hele perioden. Oplysninger om, at der tidligere fandtes en mindre koloni af rider i? issa tridactyla på Kingittuarsuk (Ballegaard, 1979) er muligvis ikke korrekt, idet der dengang blot blev iagttaget rider på øen (I. Ballegaard in lift.). Idag yngler riden ikke på Grønne Ej land og generelt var riden fåtallig omkring øerne, idet under 50 individer sås forbifrækkende gennem hele perioden. 3.4.9 Alkefugle Tejst Cepphus giytte var almindelig langs kysterne ligesom i 1979 og 1980 (K. Kampp in littj. Lunde Fratercuta arctica blev kun registreret ved sydkysten afNiaqornaq, samt ved Saaftuarsuit, hvor bestanden formentlig er uændret siden 1974. Lunderne ved Niaqornaq sås parvis indenfor et begrænset område på sydkysten flyvende til og fra ldippesiden. Lunde har muligvis tidligere ynglet på Kangittuarsuk, idet der blev registreret henholdsvis 8 og 20 individer på øen i 1979 og 1980 (K. Kampp in lift.), ligesom der blev set lunder på øen i 1974 (J. Baflegaard in lift.). Allc Atca torda blev kun registreret på sydkysten afNiaqornaq, • 17 hvor et individ sås flyve bort fra klippesiden. 11974 og 1980 blev der registeret enkelte allce samme sted og på Saattuarsuit, ligesom der sås polarlomvier Uria lomvia i farvandet omkring øerne i 1974 (J. Ballegaard & K. Kampp in lift.). Der sås ildce polarlomvier omkring øerne ijuni 1996, men den 1$. juli 1996 sås der 9 polarlomvier i farvandet nord for Grønne Ej land (I. Olsen iii lift.). Bortset fra lundeme på Kangiftuarsuk er bestanden af allceftigle formentlig nogenlunde uændret, idet en lille bestand af søkonger Alle alle også stadig findes på de vestligste skær Saattuarsuit. 11996 blev bestanden af lunder og søkonger på $aattuarsuit skønnet noget lavere end ved tidligere opgørelser (Boerbnann et al., 1996). Dette skal dog ildce tages som udtryk for en nedgang i bestandene, idet opgørelsen i 1996 blev foretaget fra båd i dårligt vejr. 3.4.10 Spurvefugle Der ynglede muligvis et par gråsisken Carduelisfiammea på Innarsuatsiaaq 11996. 2par ravne Corvus corax ynglede på øerne i 1996 og bestanden afravne er formentlig uændret siden 1974 hvorder sås 2 individer på Angissat. Stenpilcker Oenanthe oenanthe var meget fatallig, ligesom det var tilfældet i 1980 hvor der blev fundet 2 par på Angissat (K. Kampp in lift.). Især snespurv Plectrophenax nivalis, men også laplandsværling Calcarius lapponicus, var almindelig på alle øerne, bortset fra, at laplandsværling ikke blev registreret på den vestligste ø, Niaqornaq. Der blev ikke set unger indenfor undersøgelsesperioden i 1996 11980 blev der registreret nyudfløjne snespurve-unger den 2 juli og nyudfløjne lapiandsværling-unger den 6. juli (K. Karnpp in lift.). 18 4. Sammenfatning Fuglelivet på Grønne Ejland er varieret og alene antallet al registrerede fliglearter (42) ijuni 1996 bevirker, at Grønne Ejland fortsat kan regnes som en ganske særlig fuglelokalitet i Grønland. Det kan konstateres, at hensigten med at udlægge Grønne Ej land som Ramsar område ikke er opfyldt, idet fuglene, i forbindelse med indsamling aftemeæg, forstyrres i yngletiden. Dog vurderes det, at omfanget af den nuværende færdsel på øerne, og fiskeri omkring øerne, har en meget begrænset effekt på øernes fugleliv, bortset fra ægsamlingen. Havtemen var langt den talrigeste art og udfra optællinger er det vurderet, at ca. 5.000 par havde æg omkring den 20. juni, idet det samtidig skønnes, at hejst 10.000 par gjorde yngleforsøg på Grønne Ejland i 1996. Udover havternebestanden rummede øerne en række bemærkelsesværdige arter som f.eks. thorshane, lille kjove, lunde og især rosenmåge som yngleeller potentielle yngleffigle. Dertil blev øerne gæstet al flere europæiske og nordamerikanske vadefliglearter, ligesom flere gåseog andearter fandtes på øerne. Udfra det gennemsnitlige antal terneæg pr. rede vurderes det, at 1996 var et moderat til normalt yngleår for havternen set i forhold til 1980. Bestandens størrelse set i forhold til tidligere bestandsestimater fra 1990.’erne antyder imidlertid, at 1996 var et godt “temeår”. Havtemen er nu helt forsvundet som ynglefiigl på Angissat hvor der fandtes 8.000 par i 1980, og på den baggnmd må det konstateres, at ynglebestanden på Grønne Ejland er gået tilbage i løbet al de seneste 15 år. Optælling al temereder på Jnnarsuatsiaaq 11. 17. og 23. juni antyder, at havtemerne i nogen omfang omlægger mistede æg, idet antallet al reder med æg var størst ved den sidste tælling og mindst ved tællingen den 17. juni. En specifik undersøgelse af havtemens evne til at omlægge mistede æg måtte dog opgives i 1996, idet der forekom ukontrolleret ægsamling overalt på øerne, hvor der var ynglende temer. Udfra antallet al personer som gæstede øerne og temeredernes tæthed i 1996 er omfanget al ægsamlingen skønnet til 3.000 - 6.000 æg indtil 25. juni, omend den samlede indsamlingen i løbet al hele sommeren kan have været noget højere. Dog vurderes det, at det kun var muligt at indsamle op mod 1/10 al det antal æg, som tidligere kunne indsamles på Grønne Ejland. Den økologiske balance på Angissat synes ændret i løbet al 19$O’eme, idet terneme fortsat yngler på de øvrige øer. Årsagen til at havtemen er forsvundet som ynglefligi på Angissat er ikke entydigt ldarlagt, men en kombination al indsamling al temeæg og tilstedeværelsen al polarræve på øen er mulige forklaringer. Tilstedeværelsen al polarræve kan også være en al årsagerne til, at havternen ikke har formået at genetablere en bestand på Angissat. Det er dog også muligt, at der blev indsamlet æg fra de f temer som hævdede territorie på Angissat tidligt i juni, og ternerne derfor opgav at yngle. Det vurderes, at mulighederne for etablere ynglebestande al lille kjove og rosenmåge er forringet p.g.a. manglende kendskab til arterne og/eller deres fredningstid, ligesom der er en risiko for at rosenrnågernes æg bliver indsamlet i den tro at det er temeæg. Med enkelte undtagelser, og bortset fra temebestanden, synes de fleste arters ynglebestande at være nogenlunde intakte siden begyndelsen al 19$O’eme, omend sammenligningsgrundlaget er noget spinkelt. I 19 Litteraturliste: Ballegaard, I., 1979: Mere om fuglelivet i Diskobugten. Danske fugle 30: 217-223. Bfrkhead, T.R, 1993: Great Auk Islands. A field biologist in the Arctic. T & A.D. Poyser, London: 275pp. Boerbnann, D., 1994: An annotated checklist to the birds of Greenland.- Meddelelser om Grønland, Biosci. 38: 63 pp. Boertmann, D., A. Mosbech, K. Falk & K. Kampp, 1996: $eabfrds colonies in western Greenland, (600 - 79°30’N. lat.). National Environmental Reasearch Institute, Denmark - NERI Technical Report No. 170: 14$ pp. Bumham, K. P., D. R. Anderson, G. C. White, C. Brownie and K. H. Pollock, 1987: Design and analysis methods for fish survival experiments based on release-recapture. American Fisheries Society Monograph 5. Bethesda, Maryland. Cramp, $ (red.), 1985: The Birds of the Western Palearctic, Vol. IV: 87-100. Frimer, 0., 1991: Strandljejlen en nyynglefiagl i Grønland. - forskning i Grønland/Tussat 4/1991: 15-16. Génsbøl, B., 1996: Grønlands Natur - en rejsehåndbog. - G.E.C. Gad, København: 448 pp. Kampp, K., 1980: Ornitologiske undersøgelser i Disko Bugt 1980. Upubi. rapport. 5 pp. Kampp, K. & R. M. Kristensen, 1980: Ross’s Gull Rhodostethia rosea breeding in Disko Bay, West Greenland, 1979. Dansk Om. foren. Tidsskr. 74: 65-74. Kampp, K., 1982: Notes on the Long-tailed $kua Stercorarius tongicaudus in West Greenland. Dansk Om. Foren. Tidsskr. 76: 129-135. Laake, I. L., 5. T. Buckland, D. R Anderson and K. P. Bumham, 1991: DISTANCE user’s guide. Colorado Cooperative Fisli and Wildlife Research Unit, Colorado State University, fort Collins, CA 80523, USA. Unpublished mimeo: 53pp. Nielsen, 5. M., 1995: Polarræve ved Vestgrønlands kyst. Forskning i Grønland/Tusaat 1/95: 13-19. Salomonsen, f., 1967: fuglene i Grønland. Rhodos, København: 341 pp. Salomonsen, F., B. Muus & C. Vibe, 1981: Grønlands fauna - fisk, fugle, Pattedyr: 304-305. Grønne Ej land 3 august 1996 L - Transekter • Æg o Æg ikke set af observatør * Unge * Ungeikkesetafobservator + Dodunge Transekt ikke dækket I I K MM NN 00 PP; i i M N 0 P R $ TIi Målestok oa. 1: 25.000 - k’ - Grønne Ej land 15 og 19 juni 1996 - Trans ekter • Æg o Æg ikke set af observatør * Unge * Unge ikke set af observatør + Død unge PP G H I JK L MMNN 00 Målestok Ca. i 25.000 Grønne Ejland 18 juni 1996 - Transekter • Æg o Æg ikke set af observatør * Unge * Unge ikke set af observatør + Død tinge BB CC A B Målestok ca. 1: 25.000 Ivnars suatsiaq 17. juni 1996 L 1MM NN 00 QQ Lj ‘MM NN 00 L QQ (‘l 11.juni 1996 MM NN 00 QQ NN 00 QQ M N 0 P 23. juni 1996 3. august 1996 BB CC itt; cjj, tQ4NNOO QQ 0 ti I J K L • Æg o Æg ikke set af observatør * Unge * Unge ikke set af observatør + Dødmige R STVX y z Bilag 2 (4 sider) Rådata fra transektregistrering afhavternereder. Side 1: Effort på de enkelte øer med angivelse af -dato - ønavn - transekffiavn - gretning - fransektlængde Side 2-4: Observationer (sightings) på de enkelte øer og de enkelte transekter: - dato for observafionen - ønavn - transektnavn - vegetationsdække - gåretning - afstand fra transektilnie til æg - antal æg i reden - redens placering i forhold til gåretning - on data set afprimærobservatør, off data ikke set af primær. GREFFOR.XLS DATO ØNAVN TRANSEKT GÅRETNING TRANSEKTLÆNGDE 110696 iiSii%[ARSUATSLk I[ NORD — 389 110696 iÀRSUATSIA MM NORD 72 1 10696 INNARSUATSIA N ?D 547 i 10696 ifNARSUATSIA NN SYD 421 110696 TNARSUATSIA 0 Si 466 i 10696 INNARSUATSIA 00 NORD — 785 110696 INNARSUATSIA P SYD 1064 1fô96 INNARSVAT PP NORD 764 110696 INNÅRSIJÄT QQ NORD 442 130696 ÅGISSAT R NORD 390 130696 ANGISSAT 5 SYD 540 130696 ANGISSAT TNORD 1050 130696 ANGISSAT U SYD — 1860 140696 ANGISSAT — V SYD 1380 140696 ANGISSAT — X NORD 690 140696 ÄNGISSAT Y SYD 720 140696 ÄNGISSAT Z NORD 150696 BASISØ GSYD 670 150696 BASISØ H NORD 1480 1106ë INNARSUATS! M SYD 389 170696 INNARSUATSIÄ MM PÏORD 72 170696 jtNARSUATSJ N SYD 547 170696 NARSUATSIA NN NORD 421 Wo6 NARSUATSIA 0 NORD 466 Wo 96 NARSUATSIA 00 NÖRD 785 NARSUATSIA P SYD 7064 i MÄRSUATSIA PP YD 764 I NARSUATSIA QQ ORD 442 180696 NÅORNAQ_ A ORD 392 8 NIÅORNAQ B NORD 608 80 NIÄORNAQ BB SYD 439 8 N)AQORNAQ CC SYD 451 1g ASISØ I SYD 1510 19 ÅSISØ J NORD 144v -:j9 ASISØ K SYD 960 9 6 ÅSISØ L_______ NORD 520 23 NNÄ.JATSJA M SYD 389 2 NNARSUATSIA MM NORD 72 2 ÅRSUATSIA N_______ SYD 547 230696 IIiNÅRSUATSIA NN NORD 421 230696 INNARSUATSIA 0 SYD 466 0696 INNARSUATSIA 00 NORD 785 230696 INNARSUATSIA P_______ SYD 1064 2306é6 INNÅRSUATSIA ‘P NORD 764 230696 INNARSUATSIA QQ NORb 442 GRSIGH.XL$ ANTAL ÆG TRANSEIcr SIDE ON DATA Al LEFT — ON ______ I RIGHT ON ______ MIDT OFF ______ RIGHT ON ______ RIGHT ON ______ I RIGHT ON 1 LEFT ON — ï RIGHT ON ____1LEFT ON _____ILEFT ON _____ILEFT ON _____ LEFT ON _______ MIDT — ON ______ LEFT ON — ______ LEFT — ON _______ RIGHT ON ______ LEFT ON — ____ LEFT ON — _____IRIGHT ON ______i RIGHT — ON ______i RIGHT ON ______ IGHT ON _______ RIGHT ON ________ LEFT ON _______ MIDT ON ______ MIDT ON ______ LEFT ON ______ RIGHT OFF ILEFT OFF I-E DATO [NAVN — TRANSEKt 1EGETATI0 I I 0696 tINNARSUATstQ 0 : —— I UDQ I IININIMUIk i iMQ 00 YD [NINb ÄFSTAND TIL ÆG (CIV 110696 INNARSUÄTSIMQ 0 F________ YD 57 i1 0696 iNNARSUATSIAA( 0 $________ NORD 10696 INNARSUATSIAA( 00 NORD — 106961 INNARSUATSLAAQ p 23 ORD 10696 INNARSUATSIMi 10696 INNARSUATSIM 110696 INNARSUATSIP.A 110696 INNARSUAT$lM - JIO696IINNARSuATS,AA P______ F_______ SYD I YD 24 ORD ORD 9 50 ORD 8 161 - i 10696 INNARSUAT$IAAQ QQ F ORD 5b i 1f 0696 INNARSUATSIMO QQ ORD 0 i 110696 INNARSUATSIMQ QQ ORD i9 i Ii 0696 INNARSUAT$JAAQ QQ NORD i - 10696 INNARSUATSIAAQ QQ — NORD I I 50696 BASISØ, VESTDE NORD I 170696 INNARSUAT$IMQ MM F_______ ORD 170696 INNARSUATSIMQ N______ M________ YD 165 — 170696 INNARSUATSIAAQ N______ M________ YD 235 170696 INNARSUATSIMQ 0 $ ORD 12 I 70696 INNARSUATSIMQ 0 5 NORD 230 i 170696 INNARSUATSIMO 00 S NORD I 170696 INNARSUATSIAAQ 00 NORD . 2 - 70696 INNARSUATSIMO P______ YD 0 i 170696 INNARSUAT$IQ P______ $________ YD -ô I 170696 INNARSUATSIMQ PP — 2 170696 INNAR$UATSIMQ NN NORD 59 f 170696 INNARSUATSIMO PP 5 SYD 53 WENDT GRSIGH.XLS DATO ØNAVN TRANSEK VEGETATION GÅRETNING AFSTAND TIL ÆG (CM) ANTAL ÆG TRANSEKT SIDE ON DATA ANVENDT 180696 NIAQORNAQ A______ M_______ NORD 158 LEFT ON 180696 NIÄQORNAQ A______ M_______ NORD 187 RIGHT ON 180696 NIAQORNAQ A______ $________ riORD 102 2LEFT ON 180696 NIAQORNAQ M________ ORD 0 I MIDT ON 180696 NIAQORNAQ B______ M ORD 57 I RIGHT ON 180696 NIAQORNAQ B______ NORD 19 2 RIGHT ON 180696 NIAQORNAQ B______ NORD .53 2LEFT ON 180696 NIAQORNAQ B______ NORD 192 I RIGHT ON 180696 NIAQORNAQ B______ NORD 194 RIGHT ON 180696 NIAQORNAQ B S________ ORD 254 2 RIGHT ON 180696 NIAQbRNAQ B M_______ YD 163 LEFT ON 180696 NIAQORNAQ M_______ YD 214 LEFT 180696 NIAQORNAQ SYD 0 MIDT ON 180696 NIAQORNAQ SYD 40 3 LEFT ON 180696 NIAQORNAQ . YD 63 2 RIGHT ON 180696 NIAQÖRNAQ YD 239 RIGHT ON 180696 NIAQORNAQ CC F________ YD 10 RIGHT ON 180696 NIAQORNAQ B______ 6 NORD 298 2 RIGHT ÔF 190696 BASISØ 5 SYD 24 LEFT 190696 BASISØ i_______ S________ SYD 30 LEFT ON 190696 BASISØ I_______ $________ SYD 66 LEFT ON 190696 BAStSØ I_______ S SYD 84 RIGHT ON 190696 BASISØ 5 SYD 130 RIGHT ON 190696 BASISØ 5 SYD 148 RIGHT ON 190696 BASISØ S SYD 150 2 LEFT 190696 BASISØ S YD 166 2 RIGHT 190696 BASISØ I_______ S ORD 68 LEFT ON 190696 BASISØ I_______ 5 ORD 84 LEFT ON 190696 BASISØ I_______ 5 ORD 91 RIGHT ON 190696 BASISØ I_______ S ORD 110 2 RIGHT ON 190696 BASISØ I_______ S NORD 129 2 LEFT ON 190696 BASISØ I_______ 5 NORD 233 2 LEFT ON 190696 BASISØ I_______ S NORD 293 2 RIGHT ON GRSIGH.XLS DATO ØNAVN TRANSEKT VEGETATION GÄRETNING AFSTAND TIL ÆG (CM) ANTAL ÆG TRANSEKT SIDE ON DATA ANVENDT 7 9O69iFASIS0 5 NORD 300 I RIGHT ON I9O69WBASISØ 1< M SYD 44 I RIGHT ON 1906967BASIS0 K______ M SYD 83 2LEFT ON I 9069i[ASIS0 K______ M SYD 161 2LEFT ON 190696LA5IS0 K______ M SYD 183 LEFT ON 7 90696FÅSISØ K______ S SYD 61 RIGHT ON 1906L\SISø K______ S________ SYD 198 RIGHT ON iZISISø K_____ SYD 220 2 RIGHT ON TfASISØ K______ SYD 225 RIGHT ON - JASISØ K______ SYD 377 2 RIGHT ON FASISØ L______ ORD 140 7 LEFT_______ ON TASISØ L______ ORD 182 2 LEFT_______ ON WfASISø J______ NORD 44 LEFT________ OFF JNNARSUATSIMQ M YD 63 HT ON ÖWTNNARSUATSIMQ M YD 137 RIGHT ON ÖWJINNARSUATSIMQ MM F_______ NORD 0 2 MIDT ON i1TNNARSUATSIAAQ N______ SYD 96 LEFT ON Ö]INNARSUATSIM 0 F_______ SYD 183 LEFT ON iÖfNNARSUATSIMQ 0 SYD 111 2 LEFT ON ÖWTNNARSUATSIAAQ 0 SYD 196 7 RIGHT ON ÖTNNARSUATSIMQ 00 NORD 97 RIGHT ON ÖWTNNARSUATSIAAQ 00 NORD 102 LEFT ON 230Ö[NNARSUATSIMQ P______ M________ SYD 89 RIGHT ON 230696[NNARSUATSIMQ P______ M________ SYD 144 LEFT 230696[tiATSIÄÄQP______ SYD 10 LEFT ON 230696 NNARSUATSIAAQ P______ S SYD 2 LEFT ON 230696 NNARSUATSIMQ P______ S SYD 7 RIGHT ON 230696 NNARSUATSIAAQ P______ 5 SYD 14 LEFT ON 230696 NNARSUATSIAAQ P______ 5 SYD 24 RIGHT ON 230696 NNARSUATSIAAQ P______ $ SYD 287 LEFT ON 230696 INNARSUATSIMQ PP F NORD 127 1 RIGHT ON 230696 INNARSUATSIAAQ PP S NORD 50 LEFT ON 230696 INNARSUATSIMQ QQ F NORD 709 RIGHT ON Bilag 3 (6 sider) Rådata fra kvadratregistreringer af alle fugle og tilhørende kort. Side 1-5: Fugleregistreringer med angivelse af: - dato for observationen - ønavn - artsnavn - kvadratnurnmerjvf kortet - optalte individer - vurderet ynglestatus - estimeret antal ynglepar. Side 6: Kort over alle øerne med angivelse afkvadraffiavne.