Kommerciel lomviefangst i Grønland 1990-96. Technical Report No. 3

L Titel: Kommerciel lomviefangst i Grønland 1990-96 Forfatter: Alex Sand Frich Serie: Teknisk rapport nr.3, Februar 1997 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinsfitut Forsidefotö: De indhandlede lomvier sælges i butikker rundt omkring i landet, her hos KNI i Nuuk. Fotograf: Per Hangaard ISBN: 87-90024-20-6 I$SN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf. (+299)2 10 95 Fax. (+299)2 59 57 Kommerciel lornviefangst i Grønland 1990 -96 af Alex Sand Frich Teknisk rapport nr. 3, Februar 1997 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Eqikkaaneq Aningaasarsiutigalugu appanrnameq (tunisineq) tamatumunnga atatillugu isumaqarpoq appattat ilaat killeqartut, Naalaldcersuisut immikkut akuersissuteqamerisigut, suliffeqarfinrnt pisiarior torneqarsinnaasut nunatsiflili allani piniarneqarfiginngisaanni muertarfinnut agguaanneqartus sanngorlugit taaldctmanilu tuniniameqartussanngorlugit. Appaftanneqartut allat tamarmjk taa maallaat kommunimi najugaqarfigisami kalaalimineemiarfimmi tuniniarneqarsinnaapput i:ma luunniit nammineq nerisassatut atomeqarsinnaallutik. Aningaasarsiutigålugu tunisisarneq taa maalilluni aammattaaq nalinginnaasumik appanniamermut annertusisitsisutut isigineqarsinnaa voq. Matumam suliniutikkut siunertanneqarpoq Kalaallit Nunaata Kujataani Avannaanilu ukiuu nerani appattarineqartut ilmifikkoortortaflut ukiumikkullu katitigaanerisa misissomeqarrnssaat aamma immildmt aningaasarsiutigalugu appanniamerup misissoineqarnissaa, Kalaaffit Nunaanpj appanik isumalluutit iluaqutigineqarnerannik ingerlaavartumik nakkutifilinermut atortoqaler nemp pilersinneqarneranut atatillugu. Taamatut sulineq Danmarkimi Issittwni Avatangiisinut Pilersaarusiortarfimmit (Danmarks Arktiske Miljøprogram) “MIKA”-mit, Avatangiisinut Nu kissiuuteqamermullu Ministeriaqarfiup (Miljøog Energiministeriet) ataaniittumit, kalaal lit/qaflunaat uldunut marlunnut ataatsimut suliniutaannut: Kalaattit Nunaanni timl?lissanjk imar miunik natunaarsuineq ingerlatsinerlumut (Monitenng og forvaltning af Grønlands havfugte ressourcer) ilanngullugu aningaasalersomeqarpoq. i 990-imi Illoqqortoormiut kommunianni appat 1 .250-it tunineqarnissaannut akuersissuteqarto qaipoq. 1990-imlit Kalaaffit Nunaata Kitaani Qeqertarsuup Tunuata kujataani ulduunerani anin gaasarsiutigalugu tunisinissamut taamaaflaat akuersissuteqartoqartarpoq. ImmikkoortortanuL katifigaanerinik misissuinerit takutippaat Issiffiip appai Uria lomvia pisat 99,9 ¾-lisa missari gaat, Imarpiup appai Uria aatge 0,1 %-iisa missaanniillutik. Piffissami 1990-unut 96-imut i]dn nerpaamik appat 127.588-it aningaasarsiutigalugit tunineqarsimapput, tassami Kalaallit Nunaata Kitaani piniagaafflanni ataatsimi amerlanerpaamik appat 25.000-it tunisaanissaannut akuersis suteqartoqartarmat. Taamaalillurn aningaasarsiutigalugu appattarineqartut 1990-ildcut affaanni siullermi 1980-ikkut affaannut kingullermut naleqqiuflugu pingajorarterutaata missaanik ildieri arput. Tamatumunnga peqafigififlugu aasaanerani hmisinequnissimavoq taamatuliu ulduunerani Kalaaffit Nunaata Kitaam tunisineq annertunerujartuinnarflimik Nuup kujataaniittuni pisalersi malluni. Kalaallit Nunaata Kitaani Sisimiut kommuniata kujataani piffissami 27. oktober 1995-imiit 15. januar 1996-imut appat 21 .763-it tunineqarsimapput. Uldoqassutsimikkut katitigaanerinik misis suinerit takutippaat Kalaallit Nunaata Kitaani Paamiut kommunianni kujasinnerusumilu appat tunineqartut 10 %-ii ataallugit inersimasuusut (ataatsimik ukioqalereersimasut) Maniitsulli kommuniarn pisarineqartut 30 ¾-usa missaat appaallutik inersimasut. Tamanna isumaqarpoq paasisat 1988/89-imi uldukkut taamatut misissuisimanemut naapertuuttuusut; taamaattorli Ma niitsup kommumani inersimasunik appattarineqartut januar 1989-imut naleqqiullugu januar i 996-imi ildnnerusimallutik. Appaqarfiusurn aningaasarsiutigalugu appattanneqartut sunniutaat Kalaaffit Nunaata Kujataam annikitsuinnartut nalilemeqarput, nunap sinnerani ataatsimut isigalugu appattanneqartut sunniu taannut sanilliullugu, tassami appanik arlaanrnsanik pisat appanit inersimasunit appanut ikiliar tuutaannginneruSUtUt isigineqarmata. Ataatsimut naliliineq tassaavoq aningaasarsiutigalugu tunisisarneq Kalaallit Nunaata Kujat aam pisartussatut inissinniameqartuassasOq aamma pingaartumik Kalaallit Nunaata Kitaata kujasis sortaani allani ninisisoqartalissappat tunisineq piffissami aallaaniarfiusumi sapinngisamik sjus is sukkut ingerlanneqartariaqartOq. Tamatumunnga peqatigitillugu kaammattuutigineqarpoq appat anmgaasarsiutigalugu tunisat sju nissam mgerlatsinermut iluaqufigalugit atorneqassasut isumalluutit annertunerpaamik iluaquti gineqamissaat anguniarlugu, assersuufigalugu appat Kalaallit Nunaata Kujataaneersut swniif finnut appat aallaaniarnikkut ajoqutissarsiffiginerusartagaannut nassiussuunneqartarsinnaallu.tik. Taamatuttaaq tunisinikkut sumiiffiit ilaanni innuttaasunut piniarnermik killilersuiriikkut iliuuse qarrnssat anrnkillisinneqarsinnaaPPUt. Resumé Kommerciel lomviefangst (indhandling) betyder i denne sammenhæng, at en begrænset del af lomviefangsten, efter særlig tilladelse fra Landsstyret, kan opkøbes af virksomheder til distribution og salg i butikker i andre dele af landet end der hvor fangsten er foregået. Al anden lomviefangst må kun sælges på brættet i bopælskommunen eller anvendes i den private husholdning. Den kommercielle indhandling kan dermed også betragtes som en forøgelse af den normale lomviefangst. Formålet med dette projekt er dels at undersøge artsog alderssammensætningen i loinvje. fangsteme i Sydog Vestgrønland i vinterhalvåret, dels at foretage en særskilt undersøgelse af den kommercielle lomviefangst, som led i etableringen af et system til en regelmssjg overvågning af udnyttelsen aflomvie-ressourcen i Grønland. Projektet er finansieret under Danmarks Arktiske Miljøprogram “MIKA”, Miljøog Energiministeriet, som led i et 2årigt grønlandsk/dansk projekt: Monitering og forvaltning qf Grønlands havfugte ressourcer. 11990 blev der givet tilladelse til indhandling af 1.250 lomvier i Ittoqqortoormiit lcom mune. Siden 1990 er der kun givet tilladelse til kommerciel indhandling i Vestgrønland syd for Diskobugten i vinterhalvåret. Undersøgelser af artssammensætningen viser, at Polar lomvie Uria tomvia udgør Ca. 99,9% af fangsteme, mens Atläntisk lomvie Uria aatge udgør ca. 0,1%. I perioden 199Ö-96 blev der mindst indhandlet 127.58$ lomvier til kommercielle formål, idet der blev givet tilladelse til indhaudling afhøjst 25.000 lom-Vf er pr. sæson i Vestgrønland. Dermed er den kommercielle lomviefangst i første halvdel af 1990’eme reduceret med Ca. 1/3 i forhold til sidste halvdel af 19$O’eme. Indhandli i sommerhalvåret er samtidig ophørt, ligesom indhandlingei i vinterhalvåret i Vestgrønland i stigende grad er henlagt til områderne syd for Nuuk. Indenfor perioden 27. oktober 1995 - 15. januar 1996 blev der indhandlet 21.763 lomvier i Vestgrønland syd for Sisimiut kommune. Undersøgelser af aldersfordelingen viser, at under 10% af de indhandlede lomvier i Paamiut kommune og sydpå i Vestgrønland var voksne fugle (over et år gamle), mens ca. 30% af fangsteme i Maniltsoq kommune vax voksne lomvier. Det betyder, at resultaterne er overensstemmende med en tilsvarende undersøgelse i vinteren 1988/89; dog er andelen af voksne lomvier i fangsteme i Maniitsoq kommune lavere ijanuar 1996 end ijanuar 1989. Effekten af den kommercielle lomviefangst på bestandene vurderes til at være relativ lav i $ydgrønland, set i forhold til effekten if lomviefangsten generelt i resten af landet, idet fangst af unge lomvier fremfor voksne lomvier anses for at belaste bestandene mindst. Den samlede vurdering er, at den kommercielle indhandling fortsat bør søges henlagt til $ydgrønland, og især hvis der etableres indhandling i andre dele af Sydvestgrønland, bør indhandlingen foregå så tidligt i jagtsæsonen som muligt. Det anbefales samtidig, at kommercielt indhandlede lomvier fremover anvendes som et aktivt forvaltningsredskab for at opnå en mere optimal udnyttelse af ressourcen, hvor lomvier fra Sydgrønland f.eks. kan distribueres til områder hvor bestandene dårligere tåler enjagtlig udnyttelse. Indhandlingen kan dermed også mindske følgerne affangstbegrænsen de foranstaltninger for befolkningen i visse områder. Indhoidsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Metoder & materiale 4 2.1 Omfanget af den kommercielle lomviefangst i perioden 1990-96 4 2.2 Artsfordelingen i lomviefangsten i Sydog Vestgrønland i vinteren 1995/96 4 2.3 Aldersfordelingen i lomviefangsten i Sydog Vestgrønland i vinteren 1995/96 4 2.4 Indsamling af materialet 3. Resultater & diskussion 6 3.1 Grundlaget for kommerciel udnyttelse af lomvie-ressourcen 6 3.2 Kommerciel indhandling af lomvier i perioden 1990-96 6 3.3 Artsfordelingen i lomviefangsten i Sydog Vestgrønland i vinteren 1995/96 8 3.4 Kommerciel indhandling af lomvier i Sydog Vestgrønland i vinteren 1995/96 9 3.5 Mdersfordelingen i lomviefangsten i Sydog Vestgrønland i vinteren 1995/96 10 3.6 Effekten af den kommercielle lomviefangst i vinteren 1 995/96 11 3.7 Sammenfatning 12 Lifteraturliste 13 Bilag:Antal aldersbestemte polarlomvier og andelen af ungfugle fra den kommercielle indhandling fordelt på bygder og uger (1 side). 2 1. Indledning På baggrund afjagtbevisog fangsfregistreringssystemet i Grønland er der påbegyndt en regelmæssig overvågning af lomviefangsten (Frich, i 997a). I forbindelse med overvåg-ling af lomviefangsten anbefales det, at der samtidig foretages en særskilt overvågning -f den kommercielle lomviefangst. Desuden anbefales det, at der foretages andre undersøgelser af fangsteme som kan medvirke til at styrke forvaltningsgrundlaget, idet effekten af :fang sterne i vinterhalvåret primært kan vurderes udfra alderssammensætningen i fangsierne (frich, 1997a). I Vestgrønland fanges der i vinterhalvåret i Vestgrønland polarlomvier fra både noiske, grønlandske og canadiske bestande, omend andelen af fugle fra de forskellige bestande er dårligt kendt (frich, 1997a). En meget stor andel aflomvieme i Sydgrønland om vinteren menes dog at stamme fra norske bestande på Svalbard (Kampp, 198$), og disse bestande er formentlig nogenlunde stabile eller lokalt i fremgang (Isaksen & Bakken, 1995). På grund af lomviens langsomme reproduktion anses det for mest hensigtsmæssigt at der fanges unge lomvier fremfor voksne potentielle ynglefugle, idet bl.a. den naturlige dde lighed er størst blandt ungfuglene (Kampp et al., 1990). Lomvierne optræder imidlertid i forskellige egne af landet på forskellige årstider, ligesom aldersfordelingen i lomviefatig steme ændrer sig over året (Falk & Durinck, 1992; frich, i 997a). I området fra Diskobug ten og nordpå i Vestgrønland, samt i Østgrønland, optræder lomvieme stort set kuii i sommerhalvåret, og fangsteme dér menes overvejende at ramme voksne potentielle grønlandske ynglefugle. Derimod menes lomviefangsteme i Sydog Vestgrønland i vinterhalvåret overvejende at ramme ungfugle (især fi?ir nytår) fra bl.a. Svalbard (Falk & Durinck, 1992; Kampp, 1988). Dermed er mulighederne for en optimal udnyttelse (fangst af ungfugle) meget forskellig i forskellige egne af landet. Det betyder bl.a., at fangst af f.eks. 25.000 lomvier i vinterhalvåret i Sydgrønland er langt mindre skadelig for de grønlandske ynglebestande end fangst af et tilsvarende antal lomvier i sommerhalvåret i Grønland generelt (Kampp et al., 1990). Som led i et 2-årigt fælles grønlandsk/dansk projekt; Monitering og forvaltning af Grøn lands havfugle-ressourcer, finansieret under IvIIKA, Miljøog Energiministeriet beskriver denne rapport resultaterne af: - en undersøgelse af omfanget af den kommercielle indhandling i bygder og yderdistrikter i perioden 1990-96. - en undersøgelse af fordelingen mellem polariomvier og atlantiske lomvier i fangsten, samt aldersfordelingen i fangsten i Vestgrønland i vinteren 1995/96, idet - der også gives en samlet vurdering af effekten af den kommercielle lomviefangst på bestandene. 3 Tak En stor tak til de ansatte i Royal Greenland såvel centralt i Nuuk som på rndhandlingsste deme i bygder og yderdistriker, samt Arsuk Fishing i Paamiut kommune for indsamling af biologisk materiale. For assistance ved de praktiske undersøgelser takkes Kirsten Rydahi Nielsen og Lise Dinesen-Hansen, Grønlands Naturinstitut. Mads Peter Heide-Jørgens en og Peter Nielsen, begge Grønlands Naturinstitut, samt Knud Falk, Omis Consult, Bjørn Rosing og Henrik Nielsen, begge Direktoratet for fangst, Fiskeri og Landbrug, taldces for kommentarer til rapporten. IS 3.5 Aldersfordelingen i lomviefangsten i Sydog Vestgronland i vinteren 1995’96 Resultaterne (tabel 5) viser, at langt den overvejende del (mindst 89%) af lomvierne som blev fanget i Sydgrønland var ungfiigle under i år gamle, hvilket er overensstemrnende med resultaterne fra vinteren 1988/89, hvor ungfuglene udgjorde mindst 91% (Falk & Durinck, 1992). Resultatet fra Manlitsoq viser, at Ca. 70% af lomvieme i januar 1996 var ungfugle. Dette er noget højere end i januar 1989 hvor der blev fundet Ca. 40% ungfiigle, oriiend prøvestørrelsen dog kun var 11 fugle dengang (Falk & Dunnck, 1992). I november og december 198$ blev der imidlertid fundet mellem 60 og 80% ungfugle (146 fugle undersøgt) i fangsterne i Maniitsoq (Falk & Durinck, 1992). Tabel 5: Antal aldersbestemte polarlomvier og andelen af unge lomvier (under i år gamle) i vinteren 1995/96 Antal aldersbestemte lomvier og andelen afungfugie Kommune November December Januar antal % unge antal % unge• antal % unge Nanortalik 602 92,4 503 8,5 Qaqortoq 334 99,1 385 97,7 Paamiut 450 •‘93,1 Maniitsoq 1.149 70,8 Aldersfordelingen af indhandlede lomvier er ildce undersøgt i alle måneder hvor der forekom indhandling i de enkeltç områder. B1.& blev der ikke fremsendt materiale fra Maniitsoq kommune fra november og december. Selvom aldersfordelingen ildce blev undersøgt i Manlitoq i november og december, er det dog sandsynligt, at andelen af unge lomvier var højere i disse måneder end i januar, idet andelen af unge lomvier i fangsterne generelt falder i løbet afjagtsæsonen (Falk & Durinck, 1992; Frich, 1997b), ligesom resultaterne fra Atammilc viste, at andelen afungfugle faldt fra Ca. 86% i uge i til Ca. 65% i uge 3 i 1996 (se bilag). Det må derfor også konstateres, at lomviefangsteme i Maniitsoq i 1995/95 ikke belastede bestandene så meget som forventet. Årsagen til den relativt lave andel af voksne lomvier i fangsteme i Maniitsoq kommune i vinteren 1995/96 set i forhold til vinteren 1988/89 er ukendt, og tilfældige udsving fra år til år kan ikke udelukkes, selvom den lille prøvestørrel se i januar 1989 alene kan være forklaringen. Forklaringen kan dog være, at stigningen i andelen af voksne lomvier i fangsterne i Maniitsoq kommune forekom senere i vinteren 1995/96 set i forhold til 1988/89. En undersøgelse afaldersfordelingen i Nuuk i vinteren 1995/96 viste dog det modsatte resultat, idet stigningen dér forekom i måned tidligere, set i forhold til undersøgelsen i vinteren 1988/89 (Frich, 1997b). I 10 11 Aldersfordeliflgefl i den kommercielle lomviefangst i Sydgrønland var generelt zrtere optimal end i vinterfangsteme i Nuuk i 1995/96, idet ungfuglene i gennemsnit udgjorde Ca. 90% affangsteme fra Paamiut og sydpå i Vestgrønland, set i forhold til Ca. 45% i Nuuk i samme periode (Frich, i 997b). Mdersfordelingen i fangsteme i Maniitsoq kommi.me i januar måned 1996 var ligeledes mere optimal end i fangsteme i Nuuk, idet Ca. 70°Æ var ungfugle i Maniitsoq set i forhold til Ca. 35% i januar i Nuuk (Frich, 1997b). 3.6 Effekten af den kommercielle lomviefangst i vinteren 1995/96 Effekten al lomviefangsten på bestandene er bl.a. en funktion af hvor mange lomvier der fanges og aldersfordelingen i fangsten, idet det anses for mest hensigtsmæssigt at der fanges unge fugle fremfor voksne potentielle yngleffigle (Kampp et al., 1990). Beregnet på bag grund al antal fangede lomvier (se tabel 4) og aldersfordelingen i fangsteme (se tabel 5) blev der i alt fanget 3.406 voksne (over i år gamle) lomvier og 18.267 unge (under i år gamle) lomvier. Det svarer til, at 15,7% al de indhandlede lomvier var voksne (tabel 6). Tabel 6: Voksne lomvier i den kommercielle lomviefangst i 1995/96 Antal kommercielt indhandlede voksne lomviert Kommune November December Januar Område *otal Nanortalik (1) 157 547 705 Qaqortoq 13 2$ (3) 44 Paamiut 0 355 0 355 Maniitsoq (37) (352) 1913 2302 Total 51 892 2463 3406 Over 70% af de voksne lomvier blev fanget i januar, og da langt de fleste i bygdeme i Manlitsoq kommune. Selvom der næsten blev fanget det samme antal lomvier i henholdsvis Nanortalik og Manlitsoq i januar (se tabel 4) ramte fangsteme i Marnitsoq imidlertid mere end 3 gange så mange al de voksne potentielle ynglefligle, set i forhold til fangsteme i Nanortalik (tabel 6). Det betyder, at lomviefangsten i Sydgrønland generelt kan betragtes som mindre skadelig for bestandene end fangsteme i resten al Vestgrønland om vinteren, idet alderssammensætningen i fangsteme i såvel Manlitsoq som Nuuk er mindre gunstig (frich, 1997b). Selvom den overvejende del al den kommercielle lomviefangst rammer den del al bestanden som bedst tåler enjagtlig udnyttelse (ungfuglene), skal indhandlingen dog udfra en isoleret betragtning anses for at være en ekstra belastning al ressourcen, idet en foreløbig undersøgelse også antyder, at der i gennemsnit skydes flere lomvier pr. indbygger i de bygder hvor der forekommer indhandling, set i forhold til bygder uden indhandling (frich, i 997a). Bemærkning: tallene parentes er gæt, idet àer ikke er foretaget aldersbestemmelse af lomvier i den pågældende måned i det pågældende område. 4 12 3.7 Sammënfatning Den samlede vurdering er, at såvel den geografiske som den årstidsmæssige fordeling af indhandlingen er hensigtsmæssig udfra et ønske om at udnytte lomviebestandene optimalt (fangst afungfugle), omend indhandlingen dog skal betragtes som en ekstra belastning af ressourcen. Det vurderes samtidig, at den kommercielle indhandling fortsat bør lægges i Sydgrønland, idet fangsteme dér overvejende indeholder ungfugle, og bestandene som udnyttes dér (Kampp, 1988), menes at være nogenlunde stabile ([saksen & Bakken, 1 95). Såfremt der gives tilladelse til kommerciel indhandling i andre dele afSydvestgrøiiland bør ndband1ingen foregå så tidligt som muligt i vinteijagtsæsonen, idet andelen af vciksne Ïomvier i fangsteme stiger (i hvert fald lokalt) i løbet af vinteijagtsæsonen (Falk & Durinck, 1992; frich, 1997b). Jndhandling i Diskobugten og længere mod nord i Vestgrøniand, saint i. østgrønland, kan ikke anbefales, idet voksne lomvier menes at udgøre langt den største andel af fangsteme. B1.a. menes indhandling i det sydlige Upemavik i perioden 1965-75 at have været en medvirkende årsag til ynglebestandenes tilbagegang i området (Kampp et al., 1994). Den kommercielle indhandling anvendes ikke som et aktivt forvaltningsredskab i dag. Det vurderes imidlertid, at der potentielt er mulighed for fremover at anvende de kommercielt indhandlede lomvier i forva1tningsjemed for der igennem at opnå en mere optinial udnyttelse af den samlede lomvie-ressource, idet det kan anbefales: - at kommercielt indhandlede lomvier fra Sydgrønland helt eller delvist øremærkes til fordeling (salg) i områder hvor de lokale bestande dårligere tåler en jagtlig udnyttelse. - at der samtidig etableres et nært samarbejde med forskere og forvaltere i Norge, idet den overvejende del affangsteme i Sydgrønland menes at være lomvier fra de norske bestande. - at den kommercielle indhandling fremover løbende registreres pr. måned i de enkelte områder og alderssammensætningen i fangsteme undersøges regelmæssigt hvert 3-5 år. 13 Litteratu ruste Boertmaflfl, D., A. Mosbech, K. Falk &K. Kampp, 1996: Seabird colonies in we stern Greenland, (60° - 79°30’N. lat.) National Envfronmental Research Institute, Denmark. 14$pp. - NERI Technical Report No. 170.. Cramp, 5., 1985: The Birds of the Western Palearctic, Vol. IV. Elliot R.D. & A.J. Gaston, 1986: The age structure of the Newfounland Thick-bffled Murre harvest. - Poster at the l9th International ornithological Congress, Ottawa, i 986. Falk, K. & I. Durinck, 1990: Lomviefangsten i Vestgrønland 1988-89. Teknisk rappor-t nr. 15, marts 1990. Grønlands Hjemmestyre, Miljøog Naturforvaitning. Falk, K. & J. Durinck, 1992: Thick-billed Murre hunting in West Greenland, 192$ -$9. Arctic, Vol. 45, No. 2: 167-178. Falk, K., K. Kampp & A.S. Frich, in prep.: Polarlomvien i Østgrønland, 1995. Upubi. rapport. - frich, A.S., 1997a: Lomviefangst i Grønland 1993. Teknisk rapport nr. 2. Grønlands Naturinstutut, Februar 1997: 36pp. • Frich, A.S., 1997b: Lomviefangst i Nuuk vinteren 1995/96. Teknisk rapport nr. 4. Grønlands Naturinstitut, Februar 1997: 15pp. Isaksen, K. & V. Bakken, 1995: Breeding Populations ofSeabirds ifl Svalbard, in Isaksen, K. & V. Bakken (eds.): Seabird Populations in the Northern Barents Sea - source data for the impact assessment of the effects of oil drilling activity. Norsk Polarinstitut, Oslo, Medd. nr. 135: 11-36. Kampp, K., 1988: Migration and winter ranges of Brthmich’s Guillemots Urla lomvia breeding or occurring in Greenland. Dansk Om. Foren. Tidsskr. 82: 117-130. Kampp, K., K. Falk & H. Meltofte, 1990: Lomvien i Grønland: Status 1990. Resultater af undersøgelser i årene 1983-89, med forslag til forvaltning af Grønlands lomvie bestande. Zoologisk Museum, København. Kampp, K., D.N. Nettieship and P.G.H. Evans 1994. Thick-billed Murres of Greenland: status and prospects. In: Nettieship D.N., J. Burger and M. Gochfield, eds. Seabfrds on Islands. Threats, case studies and action plans. Cambridge: BirdLife International. BirdLife Conservation Series, No. 1: 133-154. Bilag Rådata - aldersbestemte polarlomvier fra den kommercielle indhandling i Vestgrønland i vinteren 1995/96. Kommune Yderdistrilct Antal aldersbestemte lomvier pr. uge (procent ungffigle under I år gamle i parentes) eller bygd Ugenummer_1995/96 45 46 47 48 49 50 51 52 i 2 3 Maniitsoq Atammik 187 398 261 (86,1) (63,3) (65,9) Napasoq 303 (75,2) Paamiut Arsuk 201 159 90 95,5) (90,6) (92,2) Qaqortoq Qassimiut 27 137 70 30 217 138 (100) (98,5) (100) (96,7) (96,8) (99,3) Eqalugaarsuit 25 65 10 (96,0) (98,5) (100) Nanortalik Alluitsup Paa 93 (95,7) Nanortalik 259 250 253 250 (91,1) (92,4) (90,1) (88,8) e