Jagtindsats og ederfulgefangst ved Nuuk. Technical Report No. 5

Q (Q D 0 I cl, [ I-, 0 D CO cl) _ CD° CO z c c CD CD I. c (0 CD I Titel: Jagtindsats og ederfugiefangst ved Nuuk Forfatter: Alex Sand Frich, Grønlands Naturinstitut & Knud Falk, Ornis Consuit A/S Serie: Teknisk rapport nr. 5, oktober i 997 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstituf Financiering: Miljøstyrelsen, MIKA—rammen til mii jøindsatser i Arktis Forsidefoto: Ederfugie som man kan se dem ved de grønlandske kyster fotograf: Knud Falk 1SBN: 87—90024—22—2 ISSN: 1397—3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf: (+299) 32 1095 Fax: (+299) 32 59 57 Dette er en delrapport fra projektet Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressourcer. Andre rapporter her fra omfatter: • Erich, A.S., 1997. Lomviefangst i Grønland 1993. Teknisk rapport nr. 2, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Noturinstitut, Nuuk. • Erich, A.S., 1997. Kommerciel lomviefongst i Grønland 1990—96. Teknisk rapport nr. 3, 1997. Pinngortitoieriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Erich, A.S., i 997. Comviefangst i Nuuk vinteren 1995/96. Teknisk rapport nr. 4, i 997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Erich, A.S. & K. Falk, i trykken. ]agtindsats og ederfuglefangst ved Nuuk Teknisk rapport nr. 5, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • folk, K. & K. Kampp, in press. A manual for monitoring Ihick—billed Murre populations in Greenlond. Technical Report no. 7, 1997. Pinngortitaleriffik / Greeniond Institute of Noturol Resources, Nuuk. • Erich, A.S., i trykken. Ederfugiefangst i Grønland 1993. Teknisk rapport nr. 8, 1997. Pinngortitoleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. • Falk, K., K. Kampp og A.S. Erich, i trykken. Polarlomvien i Østgrøniand, 1995 Teknisk rapport nr. 9, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Noturinstitut, Nuuk. • Frich, A.S., K. Diget Christensen og K. Falk, i trykken. Ederfugleoptælling i Kangaatsiaq og Avanersuaq, 1997 Teknisk rapport nr. 10, 1997. Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Jagtindsats og ederfuglefangst ved Nuuk af Alex Sand Frich Grønlands Naturinstitut og Knüd Falk Ornis Consult AIS Teknisk rapport nr. 5, Oktober i 997 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Paasisat taamaattut timmissat iluaqutigineqameranni nalunaarsuusioriaatsit sorliit (iluar sartuullugillu) naleqqunnemsut toqqameqarnissaannut iluaqutaassapput. Erseqqissarne qassaaq misissuineq taanna taamaallaat Nuummi pissutsinit immikkuullarissunit asser suutitut tigusaammat, taamalu illoqarfmni allani innuttaasuni pissutsinut nalinginnaasu tut oqaatigineqarsinnaanani. Aammattaaq ukiuni ataasiakkaani kisitsisitigut paasissutis sat inemiliuunnissaat mianersuunneqassaaq; pisariaqarpoq nahlnnerit/nalunaarsuinermi tulleriiaarinerit kiisalu misissuinerit allat ataani allaasefineqartutut assigiiaamik inger lanneqartamissaat. Itisimasanik tunngaviusut pitsanngorsarnissaannut siunnersuut Piniamenip ingerlasarnera annertussusialu - aammalu piniariaatsini pissusiviusut tunini aasarfinnut qanoq sunniuttamerat - siunissami misissuisamissanut pingaarutilittut ilaas sapput, aallaqqaammut ilaatigut makkuninnga ilaqartarsinnaasussanut: • pisanilc nalunaarsueriaaseq Piniameq aqqutigalugu mitemiartarnermik assigiissak kamik alaatsinaanneq; • Nuummi aallaaniartarnerup nalilersomera, ukiuni arlalinni piffissat piniarfiit - ukiut sila pissufigalugu piniamikkut assigiinngiffiusut salliutinnemuiugit, aammalu piffissap piniarfiusup tamarmiusup ingerlanerani; • piniagaanerisa nalaanni mitit arlarlit taakku sorliunermikkut, suiaanermildcut utoq qaassutsimikkullu katitigaanerannik akuttoqatigiissaakkamikmisissugassanik tigu silluni misissuisarnerit; • pimariaatsit pillugit paasissutissanilc erseqqissunik piumailuni immaqalu piniar nerit sivisussusiat, piniartakkat suunerat, qanoq utoqqaassusilinnilc suianillu pinia rumanenisamerat eqqarsaafigalugu piniartunik arlalinnik toqqaannartumik suleqa teqameq, kiisalu assigiiaartumilc paasissutissanik katersuinilticut pissutsit taaldcu qanoq annertutigisumik atugaanerannik paasiniaaneq; • aammalu appanut atatillugu nunatta suatungaani piniameqartamerat eqqarsaatiga lugu ilaatigut piaqqat pisaasartut amerlassutsimikkut assigiinnginnerat malunnar mat, aammattaaq mitemut atatifiugu ffloqarfinni silcuneq ajortuni arlalinni taamatut pissuseqataanik misissuisoqamissaa kissaatiginarsinnaavoq. Siunissaq ungasinnemsoq isigalugu timmissat piaqqiorfinnit sorlemeersut qanoq anner tuffigisumik Kalaallit Nunaanni Canadamilu iluaqutigalugit piniarneqartarnerisa paasi nissaat pillugu suleqatigilnnissaq, klisalu timmissat assiglinngitsut assigiinngitsuni uu masuusut sumi isallutillu uldisarnersut paasissallugu pingaarutilerujussuuvoq. Siunertaq Pinngortitaleriffiup piorsameranut atatillugu danskit Avatangiisinut Nukissiuutinullu Ministeriaqarfiata. Miljø-ogEnergiministeiiap, aningaasanikAvatanglisinut Ajunaamer suaqameranullu immikkoortitatanik Miljø-og Katastroferammenimeersunik kalaallW danskit ukiuni arlalinni ingerlanneqartussatut suliariniagaat “Monitering og forvaltning af Grønlands havftgle-ressourcer” (Kalaallit Nunaanni timmissanit imarnilunit pisuus sutitnaldcutineqamerat iluaqutiginiarneqamerisaluaqunneqamerat) akuersissuteqarfigaa, taaldcunuunatigut ilaatigut timmissat piniameqarsinnaasut taaldcualu aallaaniamikkut iluaqufigineqarsinnaanerannut nalunaarsueriaatsit uuttortaariaatsilu piorsarneqassallu tik. Suliariniakkami siunertaavoq timmissanik imarmiunilc pisuussutit kalaallinut inuiaqati giinnikkut kulturikkullu pingaaruteqartut piujuartitsinissaq tunngavigalugu iluaqutigine qarsinnaanerisa qularnaamissaat siunertaralugu ilisimatuussutsikkut siunnersuisarnfssa mut tunngavissat pitsanngorsamissaat. Nalunaarusiaq una suliarinialdcap taassuma nanginneraa aammalu timmissat imarmiut iluaqutigineqamerat nalunaarsomeqamerallu pillugit nalunaarusiat kinguleriiaat arlallit ilagalugu. Nalunaarusiat siulluit appanut tunnganempput, unali suliassanut pissutsit mi temut tunngasut suli ilisimaneqannginnenisut suliarinerannut aallaqqaataalluni. Inernerit inerniliinerillu eqikkarnerat Inuussutissarsiutigalugu piniartut akomanni pimagassat ukiumiit ukiumut allanngorar tamerat soomgunami naluneqanngffluinnarpoq - aammami ullonrilit ullormut - ugguu naldculli aatsaavilc pissutsit tamakkua allanngoramerisa tuniniaasarfinnut qanoq sunniu teqartarnerat erseqqissaasiomiameqalerpoq. Misissuinerit takutippaat:. • silap qanoq issusiata tuniniaasarfmnilu nioqqutit amerlassusiisaimminnut ataqati giinnerat - mitit ikittunnguusarput ullormi siuliani assut anorlersimagaangat; • uldut tulleriit piffissat piniarfiusut silap pissusiisigut assigiinngissutaat piniarnerup ingerlaasiata qanoq assigilnngitsigineranik erseqqissumik takussutissüsartoq; •ukiuunerata qaangiutilemerani mitit pisarineqartut amerleriamerat, aammalu paasi narluni “pisaqamerpaaffilc” uldumi issaasattumi uldumut tamaviaamartumut naleq qiullugu kingusinnerusukkut pisartoq; • piffissap piniameqarsinnaafflmmik nalaani mitit taakku assigiinngitsut arlariit pi saasamerat assigiinngitsomjussuusoq, malunnarlum siorakit amerlanemsut ukiup qaammattaani siullemi pisaasartut; • mitemit arlariinnit taaldcunannga pisaasartunit angutivissat armavissanit amerla nemsut; • piffissap piniarneqarsinnaaffimmik nalaani piaqqat pisaasartut ikiliartortaraluarlu tik maj imi amerleriarujussuartartut. Formål Som led i opbygningen af Grønlands Naturinstitut bevilgede Miljøog Energiministeriet midler fra Miljøog Katastroferammen til et flerårigt fælles grønlandsk/dansk projekt “Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressourcer” gennem hvilket der bl.a. skulle opbygges moniteringssystemer for de vigtigste jagtbare fuglearters bestande og den jagtlige udnyttelse af disse. Målet med projektet er at forbedre grundlaget for den biologiske rådgivning med henblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af de for den grønlandske befolkning både sam fundsmæssigt og kulturelt vigtige havfugleressourcer. Denne rapport er en fortsættelse af dette projekt og udgør én af en række rapporter om udnyttelse og moniteting af havfiiglebestandene. De tidligere rapporter har fokuserçi på lomviebestandene, mens der hermed tages hul på arbejdet omkring de endnu ifoget dårligere kendte forhold for ederfugle-bestandene. Sammenfatning af resuttöter og konklusioner Blandt erhversjægeme er det naturligvis velkendt atjagtforholdene varierer fra år til år - og fra dag til dag - men det er her for første gang søgt specificeret hvordan disse variable forhold direkte afspejles i udbudet på brættet. Undersøgelsen viste: • en direkte sammenhæng mellem vejrlig og handelsudbud på brættet - der er få ederfugle når det har blæst meget den foregående dag; • en tydelig forskel i jagtmønstret i to vejrmæssigt vidt forskelligejagtsæsoner; • en stigning i antallet af nedlagte ederfugle sidst på vinteren, og med en antydning af, at “toppen” afjagten kommer senere i en mild vinter end i en-hård vinter; • meget skiftende andele af de to ederfuglearter gennem jagtsæsonen, med tendens til størst andel Kongeederfugle i årets første måneder; • at der skydes flere hanner end hunner af begge arter; • at andelen af unge fugle i jagtudbytte falder gennem sæsonen, dog med en stærk stigning i maj måned. Sådanne oplysninger er nyttige for at kunne vælge (og korrigere) passende moniterings metoder for ressourceudnyttelsen. Det skal understreges at denne undersøgelse kun er et typeeksempel fra Nuuk by, og at der ikke kan generaliseres til forholdene i andre bysamfund. Man skal endvidere være varsom med at konkludere på enkelte års statis tiske materiale; det er nødvendigt at opstille regelmæssige vurderinger/moniteringspro grammer samt andre undersøgelser som skitseret nedenfor. Forslag til forbedring af videns grundlaget Jagtens forløb og omfang - og hvordan de falctiskejagtmønstre afspejles af omsætningen via brættet - er desuden vigtige elementer i fremtidige undersøgelser, som til en start kunne omfatte: • standardiseret overvågning af ederfuglefangsten via fangstregistreringssystemet Piniameq; • vurdering afjagtmønstret i Nuuk gennem flere sæsoner - helst i vejnnæssigt kon trasterende år, og gennem hele jagsæsonen; • regelmæssige stikprøveundersøgelser af arts-, kØns-, og alderssammensætningen gennem hele jagtsæsonen for begge ederfuglearter; • direkte samarbejde med en række fangere for at få konkrete oplysninger om deres jagtmetoder og eventuelle præferencer med hensyn til jagttid, jagtemnemes art, al der og køn, samt eventuelt få kvantificeret disse forhold gennem en standardiseret dataindsamling; • og da der for lomviejagtens vedkommende har vist sig væsentlige geografiske for skelle i bla. andelen af ungfugle blandt de nedlagte fugle, ville det også for ederfuglenes vedkommende være Ønskeligt med parallelle undersøgelser i flere byer i åbentvandsområdet. På længere sigt er det væsentligt at styrke samarbejdet med især Canada for at afldare i hvilket omfang ynglebestandene fra de forskellige områder indgår i de jagtligt udnyt tede bestande i henholdsvis Grønland og Canada, samt at identificere de væsentligste fældeog overvintringsområder for de forskellige delbestande. Forord Som led i opbygningen af fligleundersøgelser i Grønlands Naturinstitut bevilgede Miljøog Energiministeriet midler fra det Arktiske Miii øprogram, MIXA, til et flerårigt fælles grønlandsk/dansk projekt, “Monitering og forvaltning af Grønlands havfugleressour cer”, gennem hvilket der bl.a. skulle opbygges moniteringssystemer for visse jagtbare fuglearters bestande og den jagtlige udnyttelse af disse. Denne rapport repræsenterer fase II af dette projekt og udgør samtidig én af en række rapporter om udnyttelse og monitering af havfiiglebestandene. De tidligere rapporter har fokuseret på lomviebestandene, mens der hermed tages hul på arbejdet omkring de pt. dårligere kendte forhold for ederfuglebestandene. Målet med projektet er at forbedre grundlaget for den biologiske rådgivning med heiblik på at sikre en bæredygtig udnyttelse af de for den grønlandske befolkning både sam fundsmæssigt og kulturelt vigtige havfugleressourcer. David Boertmann og Mads Peter Heide-Jørgensen takkes for kritik og værdifulde kom mentarer til rapporten. 9 lndhotdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Om edeifugtearterne i GrØnland 13 1.2. Om edeifuglefangsten i Grønland 14 2. Metoder & materiale 2.1. Optætlingerpå brættet i Nuuk 17 2.2. Kendetegn 17 2.3. Dataanatyser 18 3. Resultater og diskussion 3.1. Jagtindsats iforhotd tit vejrlig :2O 3.2. Edeifuglejagtens ford eting i Nuuk 21 3.3. Edeifuglearternes fordeling i Nuuk 24 3.4. Rapporteret erhven’sfangst afedeifugte i Nuuk 25 3.5. Atdersfordelingen afedeifugte i fangsten i vinteren 1995/96 i Nuuk 26 3.6. KØnsfordetingen afedeifugle i fangsten i vinteren 1995/96 i Nuuk 28 4. Konklusioner 4.1. Forslag til forbedring afvidensgrundtaget 30 Litteraturliste 32 11 dage med lav jagtindsats er dage med over 25 % overliggede lomvier udeladt ved den efterfølgende analyse af ederfuglejagt i forhold til vejrlig. 19 3. Resultater & diskussion 3.1. Jagtindsats i forhold til vejrlig For lomvier var antallet af friske fugle på brættet stærkt korreleret med vindstyrken sam me dag (r2=0,1; P<O,0001). Alle de højeste antal optrådte på dage med ingen eller svag vind, mens der ved vindstyrker fra 10 mis og opefter var markant lavere udbud på bræt tet (fig. 1). Der var ingen signifficant sammenhæng mellem antal lomvier og vindstyrken den foregå ende dag (r2=0,012; P=O,094), hvilket antyder, at vindstyrken om morgenen har en direkte effekt på muligheden for (eller jægerens beslutning om) at tage ud på jagt den pågældende dag. 800 700 - 600 - 500 . 400 E 300 200 ••: :*1.: 100: 0 •r :• i i7 IIII i I 05 10 15 20 25 30 Vindstyrke, mis Fig. 1. Antal lomvier til salg på brættet i Nuuk kl. 14 i forhold til vindstyrken den pågældende dags morgen kl. 6. For ederftrglene derimod, var der ingen signifilcant sammenhæng mellem antal fugle og vindstyrken samme dag, mens vindstyrken den fore gående dags morgen (fig. 2) havde en signifikant indflydelse (r=O,19; P=O,043). Forskellen mellem lomvieog ederfugle jagten i denne henseende kunne tyde på, at ederfliglejagten i højere grad foregår i løbet af dagen, så fuglene først tilføres markedet den efterfØlgende dag, og ikice fra tidlig morgen som det er sædvane for lomviej agten. 20 180 160 140 0 . 120 •, 100 ! 60 . 40::..... 20 : .. :. 0 . :l.iIi.e.:..ii • 0 5 10 15 20 25 30 Vindstyrke, mis Fig. 2. Antal ederfugle til salg på brættet i Nuuk kl. 14 i forhotd til vindstyrken den foregående dags morgen kl. 6. 3.2. Edeifuglejagtens fordeling i Nuuk Inden for perioden 15. oktober 1988 - 16. marts 1989 blev der på 153 optællingsdage optalt 2.471 ederftigle udbudt til salg på brættet i Nuuk, og heraf blev 38 % artsbestemt (tabel 1). Fra 2. til 23. januar 1995 blev der på 16 dage optalt 86 ederfugle som alle blev artsbestemt, og i perioden 1. oktober 1995 - 31. maj 1996 blev der på 137 dage optalt 1.880 ederfugle, hvoraf over 98 % blev artsbestemt. Af de optalte ederfugle i vinteren 1995/96 blev henholdsvis 60 % aldersbestemt og 20 % kØnsbestemt (tabel 1). 21 Tabel 1. Oversigt over data for ederfugle udbudt til salg på brættet i Nuuk. År/måned Antal Antal Antal Antal Antal (jagtsæson) tælleederartsbestemt aldersbestemt kønsbestemt dage fugle Ialt Ialt Ederfugi KongeEdet-fugl KongeEderfugl Konge . edet-fugt edet-fugt edet-fugl 1988/89 oktober 17 128 34 9 november 30 155 30 5 december 31 216 115 50 januar 31 743 173 191 februar 2$ 918 22 131 marts 16 311 $5 94 Total 153 2471 459 480 1994/95 januar 16 -S6 10 76 1995/96 oktober 20 231 225 6 211 (3) 17 november 22 152 123 29 114 24 21 19 december 17 109 65 44 65 44 15 18 januar 18 135 95 40 67 39 15 21 februar 15 180 76 104 76 103 27 42 marts 16 402 22$ 149 8$ 68 56 40 april 14 228 199 29 63 12 43 7 maj 15 443 429 14 145 12 24 (1) Total 137 1880 1440 415 $29 305 21$ 14$ Tallene i parentes anvendes ikke i analyserne p.g.a. lille prøvestørrelse. Rådata for de enkelte dage er tilgængelig i Grønlands Naturinstitut. 22 Resultaterne viser, at det gennemsnitlige antal optalte ederfugle per dag (begge arter) på brættet i Nuuk var relativt lavt frem til årsskiftet i begge jagtsæsoner (fig. 3). Efter nytår er der imidlertid markant forskel på forløbet i de to sæsoner. Antallet af ederfugle på brættet er 3 gange så stort i januar og februar 1989 set i forhold til samme periode i 1996 (og januar 1995, se tabel 1). , 80 I 0. ti) 60 0 v ti) 20 Okt Nov Dec Fig. 3. Gennemsnitligt antal ederfugle (± 1 x SD) per dag i 15 dages perioder (start 15. oktober) i hen holdsvis 1988/89 og 1995/96. I den periode, der kunne sammenlignes mellem de to år (15. oktober - 15. marts), var det gennemsnitlige antal ederfugle til salg per dag signifikant højere i 1988/89 (=l6.2, SD=22.9) end i 1995/96 (=10,6; SD=10,3; P=O,023). Det kan her bemærkes at ederfuglene spiller en langt mindre rolle i brætsalget end lomvier: i gennemsnit var der hen holdsvis 221 og 338 lomvier til salg per dag i samme periode de to år (Falk & Dunnck, 1990; Frich, 1997b). En variansanalyse viste endvidere en stigning i udbudet af ederfugle hen gennem vinte ren i begge år (1988/89: hældning 0,20; P=0,000005; 1995/96: hældning 0,06; P=0,007), og stigningen var signifikant større det første år end i 1995/96 (P=0,01). Dette resultat er dog delvis et udslag af forskydninger i jagtsæsonen mellem de to år: som antydet i fig. 3 steg antallet i 198 8/89 stærkt i februar-marts, mens der i 1995/96 forekom høje tal fra sidst i marts til hen i maj — dvs, senere end der er data for fra det første år. En regres sionsanalyse på hele datasættet fra 1995/96 — inldusive data til og med udgangen af maj måned — bekræftede en signifikant stigning gennem hele jagtsæsonen (r2=0,20; P I 2 3 4 5 6 7 8 9 1011 12131415 15-dages periode Jan Feb Mar Apr Maj 23 100 90 80 50 40 30 20 10 0 =0,0000002). Desværre er der ikke data til en sammenligning for hele jagtperioden for begge år, men de tilgængelige data giver et vink om, atjagtforholdene veksler noget fra år til år. 3.3. Ederfugtearternes fordeling i fangsten over året i Nuuk Fordelingen mellem Alm. Ederfligi og Kongeederfligi på brættet varierer over året (fig. 4) og mellem årene. Det gennemsnitlige antal Kongeederfugle per dag var lidt højere i den første af de to vintre (1988/89: c=5.5, SD=9.3; 1995/96: ,Z=3.7, SD=4.4), men for skellen varilcke signifikant (t-test, P=O,10). Generelt synes Alm. Ederftigl at udgøre den største andel af fangsteme i efterårsog for årsmånedeme, mens andelen af Kongeederfugi er størst midt på vinteren. I perioden ok tober - marts udgjorde Alm. Ederfugl henholdsvis 49 % og 69 % afederfuglene på bræt tet de to vintre. Set over hele undersøgelsesperioden i vinteren 1995/96 var 32 % af ederfliglene på brættet Kongeederfugle. Det første år var der ingen signifikant stigning gennem vinteren i den registrerede andel af Kongeederfugi (hældning 0,002; P=0,16), mens der i 1995/96 var en svag, men signifikant, stigning i andelen gennem perioden frem til medio marts (hældning 0,004; P=0,00002). Denne stigning kompenseres dog i 1995/96 helt ved en efterfølgende markant Øget tilgang af Alm. Ederfugi i perioden fra marts filmaj. D) 70 w60 11) E .40 2 0 OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ Måned fig. 4. Andelen af Almindelig Ederfugl blandt de observerede ederfugle på brættet 24 Almindelig Ederfligi opholder sig normalt i mere kystnære og lavvandede områder end Kongeederfugl, idet Kongeederfuglen bLa. kan søge føde på dybere vand end Alm. Ederfligi (Salomonsen, 1967). 1januar - februar 1989 var der flere ederfugle på brættet end i samme periode i 1996 (fig. 3), og samtidig var andelen af Kongeederfugi relativt høj (fig. 4). I modsætning dertil var det relativt lave antal ederfugle på brættet i januar 1995 (tabel 1) sarnmenfaldende med en høj andel Kongeederfugle (fig. 4). Vinteren 1988/89 var meget hård, vinteren 1994/95 middel, mens 1995/96 var relativt mild. Hvorvidt forskellene i andelen af de to ederfliglearter i fangsteme — og dermed muligvis også antallet af ederfligle ved Nuuk — kan forklares ud fra temperatur-relaterede forskelle (isforhold, føde etc.) fra år til år, er endnu uvist. De foreløbige resultater kunne tyde på, at Kongeederfuglen er mindre talrig i Nuuk-jægernes jagtområde i milde vintre end i middel til strenge vintre. Dette stemmer overens med, at det ser ud til, at Kongeederfug lenes primære overvintringsområde ligge på den nordlige del af Store Hellefiskebapke i milde vintre (D. Boertmann in litt.). 3.4. Rapporteret erhvervsfangst af edeifugle i Nuuk Fra og med 1. januar 1993 er der indsamlet fangststatistik på ederftiglearteme i Grønland (Piniameq 1993). Der foreligger tilgængelig fangststatistilc for perioden 1. januar 1993 - 1. oktober 1995 (DFFL, 1996), hvilket betyder, at observationerne afederfugle udbudt til salg på brættet foreløbig kun kan sammenholdes med fangststatistikken for januar 1995 (fig. 5). fangststatistilcken for 1. oktober 1994 til 1. oktober 1995 er dog ildce fuldt opdateret og den rapporterede fangst som her angivet for januar 1995 må derfor forven tes at blive højere (se Frich, 1997a). Den gennemsnitlige daglige rapporterede erhvervsfangst i januar 1995 er mindst 60 % højere end det gennemsnitlige antal ederfugle optalt på brættet i samme periode. En vur dering af hvor præcist den rapporterede ederfuglefangst i Nuuk afspejler de faktiske for hold er pt. ikke mulig. Det skyldes dels at sammenligning foreløbigt kun er mulig for én måned hvor data samtidig må antages at være mangelfuld, dels fordi den kommerci elle indhandling, salg til institutionër og lign., samt fangsten til eget forbrug ikke kendes. Resultaterne antyder imidlertid en meget bedre overensstemmelse mellem den rapporte rede fangst af ederfugle og optællingerne på brættet end en tilsvarende undersøgelse af lomviefangsten (Frich, 1997a). Hvorvidt ederfugle i mindre grad en lomvier udbydes til salg på brættet i Nuuk er uvist; et forhold der kan søges afdækket via et samarbejde med de lokale fangere Der er dog ringe overensstemmelse mellem de rapporterede og observerede andele af Kongeederftigl iden samlede fangst. I januar 1995 er 93 % af de rapporterede ederfligle angivet som Alm. Ederfugl (DFFL, 1996), mens undersøgelsen på brættet i samme må ned viste 12 % (fig. 4). Indenfor perioden I. januar 1993 - 1. oktober 1995 er 95 % af 25 fig. 5. Gennemsnitlig antal ederfugle (begge arter) per dag rapporteret via Piniarneq. Data for 1. oktober 1994 til 1. oktober 1995 er ikke fuldt opdateret. alle rapporterede ederftigle i Nuuk rapporteret som Alm. Ederfugi (DFFL, 1996). Med mindre Kongeederfuglene i højere grad end Alm. Ederfligi er genstand for handel via brættet, må den foreløbige vurdering derfor være, at jægerne ilcke altid rapporterer eder fuglefangsteme fordelt korrekt på de to arter. Der mangler yderligere data til at afidare dette forhold. 60 50 0) ct -D 40 T OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ Måned 3.5. Aldersfordetingen afederfugle i fangsten i vinteren 1995/96 i Nuuk. Fordelingen af unge (under i år gamle) og voksne (over 1 år gamle) ederfugle i fangster ne varierer i løbet afjagtsæsonen (fig. 6). Samlet for hele perioden udgjorde ungfuglene omkring to tredjedele af alle Alm. Edet-fugle på brættet, mens halvdelen af Kongeeder fuglene var ungfugle. De foreløbige resultater viser, at andelen af unge Alm. Ederfugle i fangsterne er relativt høj omend generelt faldende i løbet afjagtsæsonen indtil maj måned, hvor der forekommer en betydelig stigning. Andelen af unge Kongeederfugle ligger på et lavere og tilsyneladende mere konstant niveau, men der forekommer også en betydelig stigning i maj måned. Den største forskel i alderssammensætning mellem de to arter ses i november, hvor andelen af unge Kongeederfugle er meget lav. Sammenholdes aldersfordelingen i fangsteme for de to arter med antallet af fugle på brættet, kan det konstateres, at fangsteme af Alm. Ederfugi især belaster den yngledygtige del af be 26 standen i marts, april og til dels i maj måned, mens Kongeederfuglen især belastes i feb mar og marts. ifølge J. Møller (Hansen, 1971) optræder de unge Kongeederfugle tidligere (september/ oktober) ved Nuuk end de Alm. Ederfugle (november/december). Dette synes -ikke at have været tilfældet i 1995/96; dog blev der ikke foretaget undersøgelser på brættet i september. Årsagen til forskelle i andelen af ungfugle mellem de to arter kendes ikke, men forskelle i bevægelsen bort fra fældeområdeme til vinteropholdsområdeme er nær liggende forklaringer. Der mangler yderligere data til at afidare disse forhold. 100 80 tJ) D D) D ø 2 40 0 20 0 fig. 6. Andelen af unge fugle på brættet. Det er bemærkelsesværdigt at der i gennemsnit i 1995/96 blev optalt flest ederfugle på brættet i maj måned (tabel 1; fig. 3), hvoraf hovedparten var unge Alm. Ederfugle (fig. 4 og 6). En del af forklaringen (gældende for begge ederfuglearter) er formentlig, at yng lefuglene begynder at drage mod ynglepladseme i løbet af april, mens de ildce-yngledyg rige fugle oftest først påbegynder trækket ca. en måned senere (Cramp, 1977; Salomon sen, 1967). J. Møller har beskrevet noget tilsvarende fra Nuuk og forklarede det med, at der sydfra forekommer en tilførsel af ederfugle til Nuukområdeti april -juni (Hansen, 1971). Desværre fremgår det ildce, om det ligesom i 1995/96 overvejende var yngre Alm. Ederfligle. OK NOV DEC JAN FEB MAR APR MA-J Måned 27 3.6. Kønsfordelingen afedeifugle i fangsten i vinteren 1995/96 i Nuuk Afdeï alt 21$ kØnsbestemte Alm. Ederfugle var 67 % hanner, mens 55 % af de i alt 148 kØnsbestemte Kongeederfugle var hanner (fig. 7). I Danmark er der fundet en næsten tilsvarende fordeling mellem de to køn for såvidt angår Alm. Ederfugi (60 % hanner). Denne forskel tillægges en reel forskel i antallet af fugle fordelt på de to køn i bestanden som følge af, at hunnerne har en forhøjet dødelighed i forbindelse med mgningen (Noer et al., 1995). En af ederfuglejægerne der solgte fugle via brættet oplyste dog, at han søg te at skyde voksne ederfuglehanner fremfor unge og hunner, fordi hanneme var større og federe. Hvorvidt en sådan selektionsjagt er almindeligt forekommende er uvist; et forhold der kan substantieres gennem eventuelle fremtidige samarbejdsprojekter med de lokalkendte fangere. Ud fra observationer gjort fra Nuuk by i vintrene 1994/95 og 1995/96 er det generelle billede, at de to ederfuglearter opholder sig i adskilte flokke. De store flokke (2 - 300 fugle) af Alm. Ederfugi i nærheden af Nuuk havde oftest meget stor overvægt af voksne hanner, mens Kongeederfuglene oftest opholdt sig i mindre (<50 fugle) og blandede flokke med såvel voksne hanner og hunner samt ungfugle (egne observationer). Dette forhold kan således også tænkes at være en medvirkende årsag til, at den skæve 100 80 Fig. 7. Kønsfordelingen blandt de to ederfliglearter observeret på brættet. OKT NOV DEC JAN FEB MAR APR MAJ Måned 28