Kampen om Danmarks omdømme 1945-2010: Omdømmearbejde og omdømmepolitik

Riis Larsen, Troels Doctoral Thesis Kampen om Danmarks omdømme 1945-2010: Omdømmearbejde og omdømmepolitik PhD Series, No. 27.2014 Provided in Cooperation with: Copenhagen Business School (CBS) Suggested Citation: Riis Larsen, Troels (2014) : Kampen om Danmarks omdømme 1945-2010: Omdømmearbejde og omdømmepolitik, PhD Series, No. 27.2014, ISBN 9788793155558, Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg, https://hdl.handle.net/10398/8980 This Version is available at: https://hdl.handle.net/10419/208903 Standard-Nutzungsbedingungen: Die Dokumente auf EconStor dürfen zu eigenen wissenschaftlichen Zwecken und zum Privatgebrauch gespeichert und kopiert werden. Sie dürfen die Dokumente nicht für öffentliche oder kommerzielle Zwecke vervielfältigen, öffentlich ausstellen, öffentlich zugänglich machen, vertreiben oder anderweitig nutzen. Sofern die Verfasser die Dokumente unter Open-Content-Lizenzen (insbesondere CC-Lizenzen) zur Verfügung gestellt haben sollten, gelten abweichend von diesen Nutzungsbedingungen die in der dort genannten Lizenz gewährten Nutzungsrechte. Terms of use: Documents in EconStor may be saved and copied for your personal and scholarly purposes. You are not to copy documents for public or commercial purposes, to exhibit the documents publicly, to make them publicly available on the internet, or to distribute or otherwise use the documents in public. If the documents have been made available under an Open Content Licence (especially Creative Commons Licences), you may exercise further usage rights as specified in the indicated licence. https://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/ Ph.d. Serie 27.2014 Kampen om Danmarks omdømme 1945-2010 cop enhagen business school handelshøjskolen solbjerg p lads 3 dk-2000 frederiksber g d anmark www .cbs.dk ISSN 0906-6934 Print ISBN: 978-87-93155-54-1 Online ISBN: 978-87-93155-55-8 Doctoral School of Or ganisation and Management Studies Ph.d. Serie 27.2014 T roels Riis Larsen K ampen om Danmarks omdømme 1945-2010 Omdømmearbejde og omdømmepolitik K ampen om Danmarks omdømme 1945-2010 Tr oels R iis Lar sen V ejle der : Mads Mord horst Ph.d . skolen f or Organisation og L edelsesstudier Omdømme arbejde og omd ømmepolitik Copen hagen Business School T roels Riis Larsen Kampen om Danmarks omdømme 1945-2010 Omdømmearbejde og omdømmepolitik Illustration til titelblad Mia Carlsson Nielsen 1. udgave 2014 Ph.d. Serie 27.2014 © Forfatter ISSN 0906-6934 Print ISBN: 978-87-93155-54-1 Online ISBN: 978-87-93155-55-8 Doctoral School of Organisation and Management Studies (OMS) er et tværviden - skabeligt forskningsmiljø på Copenhagen Business School for ph.d.-stipendiater , der teoretisk og empirisk beskæftiger sig med or ganisation og ledelse i private, offentlige og frivillige or ganisationer . Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner , der har indgået aftale med COPY -DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer . Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse. 3 Forord Denne afhandling ha r været læ nge undervejs og h ar oplevet m a nge drejninger i processen. Faktisk vill e jeg først skrive om Danmark, penge o g national ide ntitet, men da jeg ikke fik adgang til Nationalbankens arkiv, som var en del af forudsætningen for projektet, m åtte jeg skifte e m n e. Det n y e o m råde blev nation branding for her at bruge m in forståelse af national i de ntitet. Men nation bran ding er et komplekst e m ne. Det krævede megen tid at s æ tte s i g ind i litteraturen om emnet, og jeg opdagede , at brandingteorien var vanskelig at implementere i en historisk afhandling. Derfor skiftede afhandlingen i gen fokus. Bestræbelserne på at m arkedsføre Danmark o g udøve ”public di p lomacy ”, sa m t opb y gge lsen af nationale v arem ærker såsom ”made in Denm ark” og talr ige andre tiltag for at fremm e en n a tions interesser kan man kalde elem enter af et l a nds sa m le de omdømm ear be jde og for statens v e dkomne omdømmepolitik. Di sse begreber og dets implikationer var med til at åbne n y e veje i mit arbejde. Før afhandl ingen fa ndt sin endelige form , m åtte jeg b ruge et år p å et h elt andet projekt. Jeg fik en dejlig søn og har nu to v idunderlige børn. Jeg v il her takke min familie, og ganske særlig min kone, for uvurderlig støtte genne m hele processen. Derudover vil jeg takke m ine kollegaer på CBS og andre steder i ve rden, ikke mindst p å Universitet of Yo rk , d er på forskellige må der ha r været med til at præge afhandlingen. J eg retter en v arm tak ti l alle, der h ar læst d ele a f m anus kriptet o g er kommet med be m ærkninger til det. Det har været e n vigtig h jælp. En sæ rlig tak 4 retter jeg til Lea h Po rse Ras m ussen, der lavede et kæm pe frivilligt korrekturarbejde. Troels Riis Larsen Frederiksberg 12. juni 2014. 5 Resume Afhandlingens titel: Kampen om Da nmarks omdømme 1 945-2010 – O m dømmearbejde og omdømm epolitik Afhandlingen undersøger: ϭͿ ,ǀ ŽƌĚĂŶ ƐƚĂƚĞ Ŷ ŚĂƌ ĨŽƌŚŽůĚƚ ƐŝŐ ƚŝů  ĚĞ ŝŬŬĞͲƐƚĂƚƐůŝŐĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂŬƚƆƌĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐĂƌďĞũĚƐŽŵƌĊĚĞƌ ϮͿ ,ǀŝůŬĞ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬŬĞƌ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ƐƚĂƚ ĨƆ ƌƚĞ ŽǀĞƌ ĨŽƌ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ^ŽǀũĞƚƵŶŝŽŶĞŶŽŐh^ƵŶĚĞƌĚĞŶŬŽůĚĞŬƌŝŐ;ϭϵϰϱͲϭϵ ϴϴͿ  En diskussion af en række teorier om, hvordan stater relate rer til lan dets o m dømme v ise r, at eksisterende teorier såsom nat ionbranding, public diplomacy og so ft power ikke er anvendelige til en historisk analyse af ov enstående spørgsmål. Derfor bliver der i starten af afhandlingen b rugt t id på at opby gge et begrebsapparat der relatere til hvert spørgsm ål. 6 Del 1. I teoriafsnittet bliver aktører der arbejder med Dan ma rks o m dømme delt op i tre grupper. De tre gr upper er d elt efter der es primære for m ål med o mdømmearbejdet og i den sfærer d e prim ært arbejder i. 1) O m dø mm eaktø rer der s om primærinteresse har at sikre kulturens bevarelse, fornyelse, påvirkning og udbredelse arbejder hovedsagligt inden for den kulturelle sfære ud fra en kulturel o m dømmelogik. 2) O m dømmeaktør er, der som pri m ærint eresse h ar at sikre virksomhedernes overl evelse og udvikling, a rbejder hovedsagligt i nden for den økonomiske s fære ud fra en ø konomisk omdømmelogik. 3 ) Om dømmeaktører, der som p rimærinteresse ha r at sikre statens overlevelse og udvikling, arbejder hovedsagligt in den for den s ikkerheds-/magtpolitiske sfær e ud fr a e n m agtpolitisk o m dømmelogik. I afhandlingens første d el tages udgangspunkt i d ette begrebsapparat, hvo r det diskuteres hvordan staten har relateret til andre om dø mm eaktører. Det bes krives, hvordan d e forskellige ak tørgrupper i det korte tidsspand fra 1945 til 1949 sikrede hver deres sfære at arbejde i. Den næste periode fra 1949 til 1988 ændrede ikke på m eget. Den danske stat forsøgte at lave noget økono m isk o mdømm earbejd e, m en v ar fo rhindret i at udfolde det helt af Industrirådet – en vigtig aktør i den økonomiske sfære. Staten beg y ndte også at bruge kultur m ere d irekte i relationerne m ed Sovjetunionen i et forsøg på at ø ge afspændingen m ellem de to lande. Denne ”sikkerhedsliggørelse” af kulturen ændrede ikke på den ove rordnede t redeling, hvo r de fo rskellige grupper af aktører agerede forholdsvist uafhængigt af hinanden i arbejdet med Dan m arks o m dø mm e. Fra 1980’erne og frem er to væsentlige tendenser blevet beskrevet. 7 ϭͿ Ğƌ ƐŬĞƌ ĞŶ ƵĚ ǀŝĚĞůƐĞ ĂĨ ƐƚĂƚĞŶƐ ƵĚĞŶƌŝŐƐƉŽůŝƚŝŬ ŽŐ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬ ƐĊůĞĚĞƐ Ăƚ ĚĞŶ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ƐŝĚĞ ĂĨ Ƶ ĚĞŶƌŝŐƐƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ ;ŽŐ ĚĞƌŵĞĚ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬŬĞŶͿďůĞǀƐƚĂĚŝŐǀŝŐƚŝŐĞƌĞ ϮͿ ĞŶ ĂŶĚĞŶ ƵĚǀŝŬůŝ ŶŐ ĚĞƌ Ğƌ ďů ĞǀĞƚ ǀ ŝƐƚ ǀĂƌ Ă ƚ ĚĞƌ ƐŬĞƚĞ ĞŶ  ƐƚĂĚŝŐ ƐƚƆƌƌĞ ŽƉƚĂŐĞůƐĞ ĂĨ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ ŽŐ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ĞůĞŵĞŶƚĞƌ ŝ ƐƚĂƚĞŶƐ ƵĚĞŶƌŝŐƐͲ ŽŐ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬ Begge dele var i spil i forbindelse m ed den udadvendte danske udenrigspolitik i forhold til de baltiske stat er fra 1989 til 1991. Hvad der norma lt beskrives som public diplomacy eller nationbranding v ar meget tæt på den praksis der blev etableret af de danske aktører der lavede omdømmearbejde i de baltiske republikker. Det b etød ogs å et s amm enbrud i den tidligere trede ling o g op deling i sfære. De uden rigspolitiske mål blev også vig tige mål for k ulturorganisationerne og virksomhederne. For den danske stat blev det er sikkerhedsspørgsm ål, at udvide landets økonomiske og kultur elle i ndfly delse i d e baltiske stater. Casen med de baltiske stater v ar speciel for d ansk udenrigspolitik, men det havde konsekvenser for omdømmearbejdet fremadrettet. I 1990’erne blev den måske vigtigste aktør, der havde lavet omdømm earbejde ud fra en kultu rel o mdømmelogik underlagt statens kultu rdiplom ati. Afh andlingen argumenterer for, at med implementeringen a f det d anske nationbranding progra m i 2006/07 ophævedes tredelingen mellem de t re sfære stort s et. Ogs å selvom no gle aktører stadig forsøgte at undgå at blive en del af en udenri gspolitisk dagsorden. Staten tiltog sig retten til det rum hvori aktører der tidligere havde lavet kulturelt eller økono m is k omdø mm earbejde h avde vi rket. Samtidig adopterede staten den økonomiske om dø mm etilg ang. Det betød at staten s overlevelse o g u dvikling blev koblet direkte med danske virksom heder s overlevelse og udvikling. 14 their primary interest i s t o s ecure the preservation, renewal, influence from t he outside and spreading abroad o f Dan ish culture; 2) Economical actors - their primary i nterest is to secure the survival and develop m ent of Da nish f ir m s 3) the state as an actor, represented through government, ministers, officials and so on – with t he primary in terest o f securing the sur vival and d evelopm ent of the Danish state. Using this framework the first part of the dissertation discusses how the Danish state has r elated to the acto rs wo rking wit h other interests and o bjectives than the state. The disse rtation holds, that it was during t he short s pan of years from 1 945 to 1949 that the different groups of acto rs se cured their different spheres of operation. The next period from 19 49 to 1988 did not change m uch in this respect. The Danish state did try to p erform s o m e econo mical reputation w ork, but was held back b y the resistance of Counsel of industries - an i m portant actor in the economic s phere. The state also b egan to us e culture m ore directl y i n the dealings with the Sovi et Union in a n atte mpt to establish the polic y of d étente. This did not change the overall divis ion of the groups of acto rs engaged rather independently in the work to promote Denmark’s reputation. Fro m the late 1980 th two developments were to be noticed. 1) A shift in focus in the foreign po lic y and the reputation policy of the Danish govern m ent as the econo mical side of the foreign polic y (an d reputation polic y ) became increasingly more i mportant, assum ing a more prom inen t place. 15 2) The secon d development was the increased subordination of the cultural and economic work of reputation to the reputation policy of the Danish state. This was the case with the change In Danish foreign p olic y in the period from 1989 t o 1991, illustrated b y the more out reaching polic y towar ds the Baltic Republics. What scientific l iterature in this field describes as public diplo m acy or nation branding was very close to th e practice es tablished b y the Danish actors working with reputation in this case. This meant a br eak-up of the fo rmer d ivision and separation of spheres o f w ork on reputa tion between th e different actors. The foreign p olicy goa ls also became i mportant objectives to t he c ultural organizations and b usinesses working with reputation. To th e Danish state i t b ecam e a matter of securit y to increase its economic and cultural influence In the B altic Republics. The case o f the B altic co untries was a singular ca se in Dani sh foreign p olicy , but what happened here was to have wider co nsequences for the actors working wi th Den m ark’s reputation. In the 1990th probably the m ost important actor working with reputati on in the cultural spher e was subordinated to the cultural diplomacy o f t he state. It is argued that with the i mplementation of the Danish Nation Br anding program in 2006/07 the distinction b etween t he three sph eres almost disappeared, even though som e actors still tried to resist being part o f a f oreign polic y agenda. The state took possession of the space where cultural and business actors fo rm erl y had worked with reputation. At the sa m e time it adopted t he interests of econo m ical acto rs, placing t his in t he fo reground of t he work with Denmark´s reputation. The survival and develop m ent of the Danish state was now directly l ink ed to the survival and development of Danish businesses. In 2010 all members of Danish society were called on to act as ambassadors in future dealings with foreigners. 16 Even though this message seems to have had little ef fect, it d emonstrates how the space for n on-state actors to create an i mage of Denmark outside the f ramework of the state has become increasingly difficult. Part 2 The first p art o f t he di ssertation sho ws how in the p eriod from 1 945 to 1988 the Danish state was mostly eng aged in working with reputation in the sphere of securit y and power policy wit h the broad objectives of securing the survival and development of t he state. The second part looks into how the specific security goals of the Danish state i n the p eriod from 19 45 to 19 88 in r elation to the S oviet Union and t he US /NATO were transm itt ed a nd de veloped wi thin the field of reputation policies. Starting a gain fro m the c onceptual framework t his dissertation di stinguishes the foreign policy process in different analytical categories. Foreign policy goals transform in to decisions and messages. In p rinciple go als can be translated t o any message, as long as they h elp fulfill the obj ectives. In this sense there does not need to be an y coherence b etween goals and messages convey ed. Go als are accordingl y n ever full y a vailable for the outside o bserver, but must alway s be deducted f rom th e anal y ses of the messages and actio ns (decisions) of th e govern m ent in qu estion. The messages are formulated by the government and conveyed t hrough state officials, heads of st ate, m inist ers and so on. The de cisions range from signin g o f docu m ents, p assing laws and so on, indeed inc luding g oing to war– they are action based, so to speak. Decisions are aside from the goals affected b y the choice of what m essages gov ernme nts want to convey , but are alwa y s open to interpretation. So m e decis ions can also contain messages – as in 17 the case o f laws, joint d eclarations between different parties, and so on. Goals, messages and decisions are al way s embodied in a context which s urrounds and fra m es these goals, messages and decisions of governm ents. Dealing with th e reputation polic y dir ected towards other coun tries this dissertation looks into the feedback fr o m these countries, and ho w it affects the foreign policy , and especially the reputation polic y of the Danish state. By using the te rm “repu tation po lic y ” i t sig nifies, th at states s end a consistent m essage conve y ed over time in order to achieve a foreign p olicy go al. It is possible to hav e more than one reputation policy . Using this conceptual fram ework, the dissertation looks into some important foreign policy go als (securit y goals) of the Danish state du ring this pe riod t owards the Sov iet Union and the US. In th e time right after the Second World War, the pri m ary goa l was to beco m e a m em ber of the United Na tions. To secure th is objective the Danish st ate m ade use of the achievements o f the resistance movement d uring the German occupation 1940-45 and the efforts of certain govern m ent officials at that time, such as the ambassador to the US. The message conve ye d now wa s t hat a ll se ctors of Danish s ociet y to ok part in the struggle against th e Nazi occupation, and that Denma rk there fore had to be considered one of the allied c ountries in th e war against Nazi Germany. Havi ng secured this objective Denma rk sough t to i m prov e its relations t o both the Soviet Union and the US, but in general the period until the b eginning of 1949 can be seen as an period of orientation into the post war i nt ernational fram eworks. It is a rgued, that with t he m e m bership of NATO in 194 9 the Dan ish gover n me nt now had two main foreign polic y (secu rit y ) go als, directed towards respectivel y the Soviet Union and the US/NATO: 18 1) To avoid war with the Soviet Union; 2) To continue the me mbership of the NATO alliance. Looking into a number of c oncrete ca ses and the overa ll changes, the dissertation considers Denm ark’s foreign polic y in a new light. It looks into the dif ficulties in the period fro m 1949 to 1961 for the governme nt to convey the message, that Den m ark still wants to conduct a policy o f peace towards the Soviet Union, while being a m ember of the NATO alli ance, that was p reparing for war with the Soviet Union a nd its a llies. During t his period deterrence was t he main poli cy of NATO, and the public m essages fro m Denmark to the S oviet Union were mostl y discouraging to the Soviet con cerns over this in an attem pt to show resolve, that was also used to enhance Denm ark’s reputation as a lo y al all y i n NATO. On the other hand Denmark in regard to action was often unwilling to fulfill NATO and US wishes, like establishing air bases as wanted b y NATO. This was o ften interpreted, in th e US and the Soviet Union alike, as Denmark being a “weak” member of the NATO-alliance. In Danish historical studies o f this p eriod so me res earchers h ave seen Denmark as a “reserved” m em be r of the NATO-alliance, while the Danish foreign polic y towards th e Soviet Un ion b y s o m e has been seen as a r esult of Soviet p ressure and Danish adaptation. I n this d issertation it is claimed th at t he consecutive govern m ents, that tried to conve y t he m essages e mbodying the polic y goal s to the two big powers, encountered difficulties i n doing this, l eading the m at ti mes to lie to the allies in NATO as well as to the Soviet Union, when trying to se cure both reputation policies – the message o f wanting p eace with Soviet Union and the message of being a loy al NATO al ly . 19 B y 1962 th e situation changed dramatically . Fol lowing the Cuban missile crises, the t wo m essa ges could be conve y ed s imultaneously . The message of peace with Soviet Union could n ow be delivered lou dly in publi c witho ut und ermining t he message of De nmark’s loya lt y t owards NATO. F ro m 1962 to 1 979 Denm ark upheld this dual reputation polic y . At times in th e beginning Denm ark was even in a special position to convey messages between the two superpowers. In 1965 the Danish foreign minister in an internationally published article stated, that De n m ark was a democratic countr y pursuing peace and s upporting economical and social p rogress all over th e world. Shortly af terwards this pos ition created p roblems for the Dani sh foreign polic y , when th e US engaged h eavily i n the war in Vietnam. I n 1 973 outspoken Danish c riticism o f the Vietna m War resulted in a diplomatic response fro m the US – making President Ric hard Nixo n stop all high level diplomatic co ntacts with Denmark fro m the b eginning of Januar y until March. As a c onsequence of this f eedback the Danish gov ernme nt decided to reverse som e decisions taken in order to accommodate the US, launching a public good-will campaign stressing the im por tance to Denmark of the US friendship. Danish cr iticisms of the Soviet U nion for hu man rights viola tions also led to problems in the r elationships w ith Soviet Union, although Anker Jø rgensen, the Danish pri m e minister d uring most o f t he 1970s, was keen not to let this criticism become an obstacle to the policy of détente. Fro m late 1970s the int ernational contex t changed again. Once m ore deterrence now b ecam e a more important pa rt of th e NATO stand towards the Soviet Union. The Danish government of Anker Jørgensen fought ag ainst this trend, which for instance was expressed in the im portant double-track decision b y NATO in 1979. 20 Here it was decided to place 572 atom ic missiles in Western Europe, at the sam e time offering negotiations with the Soviet Union. In 1982 Anker Jørgensen and the Social Democratic part y lef t of fice, and a new m inori ty right wing coalition govern m ent was adjourned. The Social Democrats established wit h other o pposition parties the so-called alternative majorit y on security , placing the governm ent in the m inor it y in securit y related questions, and making it possible to for m ulate different m essages on certain is sues. Using t he conceptual fram ework of reputation p olic y it i s in this interpretation argued, that th e two main messages, rela ted to the main goals of Danish foreign policy , b y now are split up between the tw o governmental groups in Dani sh polit ics. While the y in the period from 19 49-1961 were adopted and practiced by the different govern m ent alike, b y now there were two d ifferent lines and two me ssag es conve y ed b y two different groups in g overnment and parliament. These lines are here sharply drawn and n eed to be qualified: The right wing coalition did not want war with Soviet Union, and the Social De m ocratic part y d id n ot want to leave NATO. But the two groups represented a different message or reputation polic y . The split was not over different foreign polic y g oals, but about the m essages conve y ed to the two big powers and NATO du ring this stage of the Cold War. The dissertation in this way trie s to present a new an d different fra m ework for anal y zing Den ma rk’s wo rk with r eputation and the foreign p olicy o f Den m ark – that is its reputation policy . 21 Indholdsfort egnelse Indholdsfortegnelse ..... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... 21 Kapitel 1. Indledning .... .. ... .. ... ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. 2 7 Problemfelt ...... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... 29 Problemform ulerin g .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... 32 Dansk om dø mmearbejde og om dømmepolitik en litteraturgennem gang ...... ... . 33 Afhandlingens genstandsfelter ..... ... .. ... ... .. ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... . 36 Metodiske overvejelser .... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. 3 9 Metodiske overvejels er vedrørende del 1 .. .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... 41 Metodiske overvejels er vedrørende del 2 .. .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... 43 Kilder .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... 44 Kapitel 2. Teori til første del .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . 49 Aktører og Sfærer.... ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... 50 Nationbranding, Public Diploma c y og Soft Power ... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... 52 Nationbranding – en m arkedsorienteret tilgang til omdømm e . .. ... .. .... .. .... . .... 53 Nationbranding m ellem stat, m arked og civilsa mfund ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... 55 Markedsgørelse ..... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... 58 Sikkerhedsliggørelse ... .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... . 58 Analysestrategi del 1 .... .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... 59 Kapitel 3. Teori til anden del . .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. 6 6 PD, SP og den sikkerheds- og m agtpol itiske tilgang .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . 67 Norm ativ tilgang versus analy tisk tilgang til om dømmearbejdet ... .. .... .. ... .. ... 69 Begreber .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. 7 3 Den udenrigspolitiske pr oces ..... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... 73 Politikbegrebet og udenrigspolitiske m ål .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. .... . .... .. ... 74 Om dø mm epoli tik versus udenrigspolitik .. ... .. ... ... .. ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. 7 5 22 Udenrigspolitiske beslutninger . .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. ... 77 Omdømm epol itik .... .. ... .. .... . .... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... 7 8 Feedback . ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. ... 79 Kontekst .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. .. 80 Aktører .... ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . ... 80 Analysestrategi del 2. ... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... . 81 Fordele og ulemper ved den valgte analy sestrategi . .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... 8 5 Del 1. Indledning ... ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... 8 7 Kapitel 4. Kampen om omdømme arbejdet 1945-1949 .. ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. .. 90 Debatten om hvem der skulle varetage o m dømmearbejdet .. .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. ... 92 Kulturel omdømmeindsats – statslig eller privat ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... . 93 Økonomisk omdømmeindsats m elle m stat og m arked . .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... . 99 Arbejdsdelingen m elle m stat, marked og civilsam fund .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. .. 111 Kapitel 5. Små bevægelser i arbejdsdelingen (1949- 1988) ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. 113 Afspændingspolitik og kulturarbejdet..... .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. .. 117 Sovjetunionen og det kulturelle sam arbejd e ... ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. .. 120 Forn y et kamp o m det kulturelle omdømmearbejde i 1970’erne .. . .... .. ... .. ... .. 121 Økonom is k omdømmefrem st ød i USA 1956 – 1957. . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. . 123 Ændring i det økonomiske omdømm earbej de efter dansk m edl em skab af EF 128 Kultureksport . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. .. 134 Opsummering .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. . 1 36 Kapitel 6. Fundamentet for den nye omdømmepolitik 1989-199 2 ... .. .... .. ... .. 137 Baltisk løsrivelsesproces - En mulighed byder si g .... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. . 138 Det danske kulturinstitut i de baltiske lande . .. ... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. 140 Dan m arks erhvervsfremstød i de baltiske lande ..... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. 150 23 Opsummering .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... 1 55 Kapitel 7. Ny omdømmefokus 1992 – 2005 .... .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .. 157 Kulturen som en fast del af dansk om dø mm epolitik . ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... 157 Nyt omdømmefokus – konkurrenceevnen som ledetråd ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... 160 Kapitel 8. Fra krise til nationbranding 2005 – 2010 . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .. 166 Omdømm earb ejdet mellem sikkerhed og markedsføring.... ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. . 170 Civilsamf und, stat og erhvervsliv i koordineret om dømmeindsats .... . .... .. .... . .. 182 Kapitel 9. Konklusion del 1 .. .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... 187 Del 2. Indledning ..... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... 190 Kapitel 10. Optakt til kold krig og dansk o rientering (1945 til 1949) .. . .... .. . 193 Danmarks optagelse i FN og om dømmepolitikken .... .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .. 194 Omdømm epol itisk orientering i forhold til Sovjet og USA. .... .... .. ... .. .... .. ... .. . 202 Kapitel 11. Uklare omdømmepolitikker (1949-1961) .... .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. .. 205 Kort om forskningen ... .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. .. 210 Danmark som loyal allieret: Om dø mme politi kken i USA 1949-1961 .... .... .. .. 214 Koreakrigen ..... .. .... . .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... 217 Fl y baser i Dan m ark ..... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. ... 221 De to samtidige omdømm epolitiker ..... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .. 227 Kam pen o m handelen - tankskibssagen 1950 – 1956 .... .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... 2 29 H.C. Hansens besøg i Moskva 1956 .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. . 233 Optakten til forhandlinger i Sovjetunionen . .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. . 235 Mål og kontekst for forhandlingerne . ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .. 241 Forhandlingerne .. .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... . .... .. .... . .... .. ... .. ... ... 242 Om dø mm epoli tik i forhold til Sovjetunionen .... .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. . 252 Om dø mm epoli tik i forhold til NATO ... .. ... .. .... .. ... .. .... .. ... .. ... ... .. ... .. .... .. ... .. .. 253 30 at n å de udenrigspolitiske mål, vil der i dette p rojekt blive skelnet mellem omdømmearbejde som et overordnet begreb tilkny ttet alle aktører (inklusive staten), der arbejder med Danmarks omdømme, og omdømmepolitik som e t specifikt begreb kn y ttet til staten. Omdømmepolitik ses so m statens forsøg p å, inden for d et ud enrigspolitiske felt, a t sk abe og bevare bestemte bi lleder a f land et selv og andre lande. Omdømmepolitik bruges således til at skabe beste m te b illeder af landet s elv og af andre lande for d erigennem at nå de udenrigspolit iske mål. Herunder gives en kort karakteristik af nogle centrale be greber: 3 Med o mdømmearbejde menes: Individer s, gruppers eller/ og staters forsøg p å at påvirke andres landes befolkningers og regeringers opfattelse af landet, dets befolkning, dets kultur, samt dets økonom is ke og m ilit ære formåen. Med udenrigspolitik men es: Staters varetagelse af nationale interesser i relation til stater o g b efolkninger uden for statens territoriale afgrænsning. 4 E ncyklopædi: staters politik over for omverdenen . Med omdømmep olitik menes: H vor u denrigspolitik omhandler statens politik over for omverdenen, så kan om dø mm epolitikken opfattes som t ransfor m ationen af de udenrigspolitiske m ålsætninger til budskaber o m, h vordan staten ønsker at landet skal opfattes af o m verden. Med Nat ionbranding mene s: En specifikt redskab, de r kan bruges til at udføre o m dømmearbejde, hvor staten forsøger at indordne om dø mm earbej det til d en statslige omdømmepolitik. 3 Begrebe rne vil blive yderligere diskuteret i teoriafsnittet. 4 Det e r staterne selv, der definerer hvad der bliver betragte t som værende af national interesse. 31 Stater kan s åledes føre fler e omdømmepolitikker som en del af udenrigspolitikken. Ligesom mange aktører kan føre deres egen omdømmearbejde. Forskellen m elle m o m dømmearbejde og o m dømmepolitik kan ses som en forskel i ejerskab. Hvor omdømmepolitik alene ”ejes” af staten, så er alle in teressenter ”ejere” af omdømmearbejdet . Det skal gøres h elt klart, at d e forskellige definitioner i nogen g rad overlapper hinanden . Der er således alene tale o m analytiske k ategorier, der vil blive brugt til at analysere udviklingen i a rbejdet med Dan m arks o m dø mm e, sa mt udviklingen i dansk udenrigspolitik. Da o m dø mm earbej de og o mdømme polit ik er to m eget vidtfavnende begreber, er det helt nødvendigt a t afgrænse de to dele af afhandlingen i tid og sted, sa mt i antallet af aktører u d over s taten, d er vil blive inddraget. Ned enfor vil afhandlingens to strenge bliv e indsnævret og fokuseret. De to strenge vil blive undersøgt nærmere i hver deres del af afhandlingen . ϭͿ Ğ Ŷ ϭ ĚĞů ĂĨ ĂĨŚĂŶĚůŝŶŐĞŶ ǀŝů Ƶ ŶĚĞƌƐƆŐĞ ŚǀŽƌĚĂ Ŷ ƐƚĂƚĞŶ Ž ǀĞƌ ƚŝĚ ŚĂƌ ĨŽƌŚŽůĚƚ ƐŝŐ ƚŝů ĚĞ Ɔǀƌ ŝŐĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂŬƚƆƌĞƌ ŽŐ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ĚĞƌ  Ğƌ ƐŬĞƚ ĞŶ ĨŽƌƐŬLJĚŶŝŶŐ ŝ ƐƚĂƚĞŶƐ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ŽǀĞƌ ƚŝĚ &ĞŬƐ Žŵ ƐƚĂƚĞŶ ŚĂƌ ŽƉƚĂŐĞƚ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬ ŽŐ ŬƵůƚƵƌĞů Žŵ ĚƆŵŵĞůŽŐŝŬ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ĨŽƌ  ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ ĞůůĞƌ Žŵ ĚĞƚ ƆŬŽŶŽŵŝ ƐŬĞ ŽŐ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ŚĂƌ ǀčƌĞƚ ŽǀĞƌůĂĚƚ ƚ ŝů  ŝŬŬĞͲƐƚĂƚƐůŝŐĞ ĂŬƚ ƆƌĞƌ Ğƚ Ğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞ ĂĨ ŐƌčŶƐĞƌŶĞ ŵĞůůĞŵ ƐƚĂƚĞŶƐ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ĂŬƚƆƌĞƐ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ŵĞĚ ŚŽǀĞĚĨŽŬƵƐ ƉĊ ƐƚĂƚĞŶƐ ĂŐĞƌĞŶ WĞƌŝŽĚĞŶ ĚĞƌ ƵŶĚĞƌƐƆŐĞƐůƆďĞƌĨƌĂϮǀĞƌĚĞŶƐŬƌŝŐƐĂĨƐůƵƚŶŝŶŐŝϭϵϰϱƚŝůϮϬ ϭϬ 32   ϮͿ Ĩ ŚĂŶĚůŝŶŐĞŶƐ Ϯ ĚĞů ǀŝů  ƐčƚƚĞ ĨŽŬƵƐ Ɖ Ċ ŚǀŽƌ ĚĂŶ ƐƚĂƚĞŶƐ  ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬƐŬĞ ŵĊů  ŽŵƐĂƚƚĞƐ ƚŝů ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬ ŽǀĞƌ ĨŽƌ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ^ŽǀũĞƚƵŶŝŽŶĞŶŽŐh^ƵŶĚĞƌĚĞŶŬŽůĚĞŬƌŝŐ;ĐĂ ϭϵϰϱͲϭϵϴϴͿ I b egge dele af afhandlingen er det hovedsagligt staten som aktør, d er er objekt for anal y sen. Hvor anden d el vil b eskæftige sig med statens omdømmearbejde (kaldet o m dømmepolitik i d enne afhandling) vil f ørste del vil beskæftige s ig med grænserne mellem statens og ikke-statslige aktørers o m dømmearbejde. Problemformulering De to strenge kan oversættes til følgende undersøgelsesspørgs m ål: ϭͿ ,ǀ ŽƌĚĂŶ ŚĂƌ ƐƚĂƚĞŶ ĨŽƌŚŽůĚ ƚ ƐŝŐ  ƚŝů ĚĞ ŝ ŬŬĞͲƐƚĂƚƐůŝŐĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂŬƚƆƌĞƌ ŽŐ ĚĞƌĞƐĂƌďĞũĚƐŽŵƌĊĚĞƌ  ϮͿ ,ǀŝůŬĞ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬŬĞƌ ĨƆƌƚĞ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ƐƚĂ ƚ ŽǀĞƌ ĨŽƌ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ^ŽǀũĞƚƵŶŝŽŶĞŶŽŐh^ƵŶĚĞƌĚĞŶŬŽůĚĞŬƌŝŐ;ϭϵϰϱͲϭϵ ϴϴͿ  For at svare fyldestgørende på spørgsm ålene kræver det en y derligere kvalificering af begre berne om dømmearbejde, udenrigspolitik, omdømmepolitik m .fl. For at nå dertil er d et relevant at se ov erordnet p å, hvordan o g hvor vidt der h ar været historisk forskning i dansk om dø mm earbejd e og omdømm epolitik. 33 Dansk om døm mearbej de og omdø mme politi k en litt eraturge nnemgang Med denne indsnævring af problemfelterne v il væsentlig d ansk litteratur inden for de to strenge kort blive g ennemgået. Det vil si ge, a t hovedværkerne o m dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra 1945 t il 1988 v il blive beh andlet kort, ligeso m værker o m kring kulturelle og øko nomiske aktører, der beskæftigede sig med o m dømmearbejde, vil blive behandlet kort. Gennem gangen er ikke et f orsøg på at medtage alt, hv ad der kunne relatere sig til de to strenge, da det vi lle b live alt for o m fattende, men al ene en gennemgang af værker, d er har særlig relevans i forhold til denne afhandling. Der findes ikke m e gen historisk forskning i, hvordan dansk kulturliv eller erhvervsliv ak tivt har forsøgt at påvirke Dan m arks om dø mm e i udl andet – altså hvordan i kke-statslige a ktører har lavet omdømmearbejde. Der findes dog enkelte undtagelser såsom Per H. Hansens undersøgelse af, hvord an markedsføringen af dansk m øbeldesign i USA bl .a. b lev f orsøgt solgt so m p rogressi vt ved at forbinde skandinaviske møbler m ed det ame rik anske im age af den skandinaviske velfærdsmodel. 5 Desuden findes der en række væ rker o m forening er, s åsom Niels Finn Christiansens beskrivelse af Det Danske Kulturinstitut , der også medtager beskrivelse af det udadvendte omdømmearbejde. 6 De r findes også en kelte beskrivelser af dan ske virksomheder eller erhve rvssamm enslutninger, d er ha r haft særlig b etydning for ikke-st atslige aktørers o m dømmearbejde. Det g ælder f.eks. Hans Joaki m Schultz’ bog o m dansk tu rism e med fokus på Turistforeningen for Dan m ark. 7 Disse v ærker, der beskæftiger sig med ik ke-statslige aktører, er 5 (Hansen, 2010). 6 (Christiansen, 2009). 7 (Schultz, 1988). 34 væsentlige for at forstå o mf anget af Danmarks o m dømmearbejde. I forhold til statens udenrigspolitik og herunder d et, der i denne afhandling betragtes som o m dømmepolitikken, findes der kun få forsøg på at inddrage kultu relle og økonomiske faktorer i vu rderingen af for holdet m ellem Dan mark og omverden. Hvis det er gjort, har det som oftest været med udgangspunkt i, hvordan der er sket en økono misk og kulturel påvirkning af Danmark, og ikke hvordan Danm ark har forsøgt at p åvirke omverdenen genne m økonomi og kultur. Det gælder således Dansk Institut for Int ernationale Studiers firebindsværk om Danmark u nder Den kolde Krig, der hovedsagligt fokuserer på s ikkerhedspolitikken, men i et vist o m fang medtager de sovjetiske og kommunistiske forsøg på at på virke meningsdannelsen i Danmark, herunder brug a f kulturen. 8 Det sam me gør si g gældende i en r ække mere a fgrænsede værker inden for koldkrigsforskninge n såsom Bent Jensens bo g Bj ørnen og Haren , der også h ar et delvist fok us på sovjetiske m eningspåvirkning. 9 Be nt Jensens n y este værk h ar og så fokus p å den sovjetiske kulturpåvirkning, s pecielt den påvirkning d er sker i gennem DKP og forskellige venstreintellektuelle. 10 Marianne Rostga ards del i bogen o m Handelspolitikken som kam pplads under Den K olde K rig har også et o m dømmefokus. Her e r det først og fremmest p å, hvordan Sovjetunionen fremstilles for et dansk publikum o g i kke på, hvordan Dan m ark bl ev fremstillet i sovjetisk kontekst. 11 Ligeledes h ar der været fokus på den ø kono m iske og kulturelle påvirkning af Dan m ark, som er kommet fra USA. F. eks. i antolog ien Det amerikanske forbillede , d er fokuserer på den a m erikanske påvirkning af dansk erhvervsliv. 12 Eller Dino Knudsens undersøgelse af d en am erikanske påvirkning af 8 (DIIS 1, 2005; DIIS 2, 200 5; DIIS 3, 2005; DIIS 4, 2005) 9 (Jense n, 1999). 10 (Jensen, Ulve , får og vogtere - Den Kolde Krig i Danmark 1945 - 1991, 2014). 11 (Boje, Rostgaard, & Rü diger, 2011). 12 (Sørensen, 2011). 35 den d anske fa gbevægelse. 13 Ma rianne Rostgaard har i 2004 lav et en oversigt over en de l af litteraturen o m kring am erikanisering af Vesteuropa und er den kolde krig. 14 M ens der har v æret lagt vægt på, h vordan Danm ark har modtaget påvirkninger udefra politisk, økonomisk og kulturelt, har der de rim od stort set ikke været fokus på Danmarks udadvendte økonomiske diplo m ati og kulturdiplomati. Alts å hvordan og til hvilke form ål den danske sta t har brugt økonomi og ku ltur som en l øftestang til at opnå bestemte m ål. En enkelt, m en væsentlig, undtagelse er dog Rasmus Mariager, d er i sin bog I tillid og varm sympati har undersøgt de dansk-britiske relationer i perioden 1945 til 1955 og konsekvent laver en opdeling mellem politiske, økonom isk e og kulturelle relationer. 15 Selvom Danmarks omdømme og Dan marks relationer m ed u dlandet står c entralt i en række værker om Dan m arks u denrigspolitik, så har der sjældent været fokus på Dan m arks o m dø mm epol itik. Den danske forskning i u denrigspolitik i perioden har hovedsagligt fokuseret b redt på Dan marks s ikkerhedspolitik og Danmarks udenrigsøkonomi – i h ovedsagen Danmarks sam hand el med udlandet. Forskerne har dog ikke været hel t blinde for, at der er s ket ændringer i udenrigspolitikken. Enkelte indenrigspolitiske em ner har i d en nyeste forskning f.e ks. fået status som udenrigspolitik. Det g ælder et em ne som udlændingepolitikken, som ifølge Nikolaj Petersen i bind s eks i Gy ldendals værk om Danm arks uden rigspoliti ske historie fra 1973 til 2006, er blevet ”sikkerhedsliggjort”. Altså b evidst er blevet gjort til en del af det udenrigspolitiske genstandsfelt. 16 I b ind fem i sa mme se rie er 13 (Knudsen, 2010). 14 (Rostgaard, 2004). 15 ( Mariager, 2006). Der ses bort fra den forskning, der har været specielt omkring dansk-grønlandsk e relationer, hvor kultur har været i nddrag et. Se f.eks. (Rønsager, 2007). I denne afhandling er Grønland at betragte som en del af det danske rigsfæll ess kab, o g Danmarks forsøg på at påvirke kulturen på Grønland bliver således ikke betr ag tet som udadve ndt dansk omdømmepolitik. 16 (Petersen, 2006). 36 der til gengæld stort s et udelukkende fokuseret på de traditionelle o m råder af udenrigspolitikken, nemlig det magt- og sikkerhedspolitiske aspekt samt udenrigsøkonomien. 17 Det brede kulturelle aspekt er d ermed i prin cippet en del af Nikolaj Petersens tilgang m en til trods for dette, er det et meget begrænset omfang af d en kulturelle side af udenrigspolitikken, der berøres i b ind seks. Niels Finn Christensen har beskæftiget sig m ed Det Danske Kulturinstitut og har i den forbindelse også ha ft fokus på d en kulturdiplomatiske side af foreningens virke i Østeuropa efter murens fald. 18 Denne ko rte litteraturgennemgang e r ikke en udtømmende beskrivelse af forskellige sider af Danmarks omdømmearbejde og omdømmepolitik, men er et forsøg på at placerer o mdømmearbejde og omdømmepolitik i tilkn ytning til d e væsentligste forskningsfelter, so m afhandlingen i nogen o m fang o gså vil spille bold med og mod. Afhandlingens genstandsfelter Denne afhandling har flere genstandsfelter. I afh andlingens første del er genstanden for det anal y serede således i højere grad de(t) rum , hvori omdømm earbejdet d efineres, end om dømmearbejdet i sig s elv. Det v il sige, at s færerne eller o m dø mmefelterne, h vori aktørernes kamp for a t konstituere deres position er d en v æsentligste genstand for analy s en i førs te del af afhandlingen. So m det f remgår af diskussionerne i metode- og teoriafsnittet, er d et dog de forskellige aktører, d er m ed udgangspunkt i deres forskellige m ål med o m dømmearbejdet o g i deres ka mp for at definere og rede finere 17 (Olesen, et al., 2006). 18 (Christiansen, 2010). 37 o m dømmearbejdet er bestemmende for, hvi lke områder d er gøres til en del af o m dømmearbejdet. Omdømm ea rbejdet sk al ikke betragtes som en statisk størrelse, og f orskellige aktører med forskel lige tilgange kæmper en kamp m ed og mod hinanden, f or at de res tilgang til o mdømmearbejdet skal have me re indfl y delse. Derved b liver analy sen s fokus også til en analyse af aktørernes og specielt statens k amp for udvide n etop det omdømmef elt og den l ogik, d e ønsker at fre mme . Ren t p raktisk bet y der det, at analy sen fo kuserer på akt ørernes kamp m od hinanden, hvor d e valgt e aktører er rep ræsentanter for en bestemt o mdømm elo gik. Staten har so m udgangspunkt en sikkerheds- og m agtpolitisk omdømmelogik, mens Det Danske Selskab som udgangspunkt har en kulturel omdømmelogik. 19 Da genstandsfeltet for anal y s en er det rum, hvori aktørerne handler, er der dog også fokus på, a t aktørerne kan forandres, ændre for målet med de res o mdømm earbejde og lade sig påvirke af andr e om dø mm elogiker og evt. bruge til andre formål end de oprindeligt tiltænkte. Da afhandlingen er åben for aktørernes foranderlighed, bet y der det også, at a nal y sen ti l tider vil forlade de eksterne ka m pe mellem forskellige om dø mmeaktører til fordel fo r en anal y se af kampe m elle m f orskellige linjer, der foregår in de i de organisationer, der i afhandlingen fremstår som aktører. Derved bliver forandringer ikke kun forklaret v ed ydre påvirkninger, men ses o gså so m magtkam pe bl andt r epræsentanter for aktørerne internt, f.eks. i staten eller blandt Det Danske Selskab mv. I a fhandlingens anden del er ge nstandsfeltet for analy sen fl y ttet. Fra at fokus ere på det rum, hvori o mdømm earbejdet bliver de fineret, bliver genstandsfeltet nu statens konkrete omdømmearbejde over for USA og Sovjetunionen under den kolde krig (1945-1988). 19 Se mere om aktø rerne og omdømmelogik i teoriafsnittet til de l 1, kap 2. 38 Valget af netop USA og Sovjetunionen som udgangspunkt for anal y sen sky ldes flere ting. 1) Dan m arks o m dø mm epolitik i forhold til de to lande må anses for at afvige på væsentlige punkter, f ordi de i en dansk sa mm enhæng bl ev op fattet som henholdsvis allierede o g potentielle fjender; 2) Desuden var begge lande stor m agter, der i kraft af deres størrelse, militære magt o g kulturelle og økonomiske i ndfly del se har v æret u m ulige ikke at f orholde sig t il. Der burde derfor være god mulighed fo r at undersøge o mdømm epol itikken over for de to lande relativt parallelt og derved s e på forskelle og i ligheder; 3) Forskningen af Dan m arks sikkerhed spolitiske m ål i forh old til netop d e to lande ha r været behandlet bredt i udenrigspolitiske værker, og det har derfor væ ret muligt at fastholde to sikkerhedspolitiske mål so m relativt uk ontroversielle ko nstanter og derved fokusere ind på ana ly sen af specielt omdømmepolitikken i den udenrigspolitiske proces. Genstandsfeltet f or denne case-analy se af en enkelt aktørs o mdømmearbejde (kaldet o m dømmepolitik i afhandlingen, da det er stat en, der udøver o m dømmearbejdet) er således a lene på aktørniveau. Som udd ybet i teo riafsnittet betragtes konstitueringen af o m dø mm efelterne og aktørernes i ndbyrdes kamp s om en væsentlig del af konteksten for st atens omdømm epolitik. Hvor første del af afhandlingen beskæftiger sig m ed en d el af d en indenrigspolitiske kontekst for o m dømmepolitikken, s å vil afhandlingens an den del i højere grad m edtage den udenrigspolitiske kontekst. Det har dog ikke v æret m ul igt at adskille d e t o n iveauer fuldstændigt. Det sk y ldes. at staten i en række tilfælde h ar overtaget st y ringen af omdømmearbejdet, der tidligere var overladt til ikk e-statslige organisationer. Denne overtagelse h ar ikke altid været g enstand for å ben debat og er bl ot blevet e tableret som praks is. Det har derfor t il tider v æret nødvendigt at anal ysere forløbet som en b egivenhed m ed 39 flere omdømm eaktør er og derfra anal y sere, hvilk en eller hvilke o m dømmelogikker der har været st y r ende for det k onkrete o m dømmearbejde. Dette er f.eks. tilfælde t m ed ”sikkerhedsliggørelsen” af kulturen i 1960’erne. En stor del af dette kunne være b etragtet som omdømm epol itik, da s taten er en væsentlig aktør, og kunn e derfor være p laceret i a nden del af afhandlingen. Dette ville dog være uhensigtsmæssigt for f ørste d el af a fhandlingen. Læseren må d erfor leve me d, at d er er et vist overlap m ellem d e t o dele, og der t il tider vil blive henvist på kryds i de to dele. Da afhandlingen ikke har et enkelt genstandsfelt, v il det også afspejle sig i de valgte anal y sestrategier og de valgte metodiske og t eoretiske t ilgange. Der vil derfor ikke blive brugt samme teori- og begrebsapparat, da der fokuseres p å forskellige dele af statens omdømmearbejd e med forskellige perspektiver. Metodiske overvejelser Fælles for de to d ele a f afhandlingen er undersøgelsen af statens rolle som udø ver af o m dømmearbejde. I den første d el vil det ofte blive kaldt o m dømmearbejde, også når staten udføre det. Det sky ldes, at d istinktionen mellem omdømmepolitik og o m dø mm earbejd e først for alvor bliver vigtig i det øjeblik omdømmearbejdet bliver opfattet so m en del af den udenrigspolitiske proces og analy seret so m sådan. Der vil være til fælde i afhandlingens første del, hvor d et havde været muligt a f bruge b egrebsapparatet, d er er udviklet til an aly sen af o m dø mm epolitikken, men da fokus for analy sen er forskelligt, er de t undladt. I stedet bru ges der t il tider mere overordnede betragtninger o m, hvorvidt om dømmearbejdet kan be tragtes som f .eks. nationbranding eller p ublic diplomacy. I de tilfælde skal det ses s om udtr y k for en distinktion mellem, hvorv idt d er er tale om en magtpolitisk eller 46 endelige afgørelse. Pr aksis va r d og ofte, at nævnet bl ev brugt til en generel fortrolig orientering omkring udenrigspolitiske emner og begivenheder. Det giver derfor et vigtigt praj om, hvad beslutningstagerne sel v opfattede som væsentligt. Ud over a rkivadgangen til udenrigsministe riets arkiver er der i afhandlingen blevet ben y ttet e t meget forskelligartet kildemateriale. Det dr ejer sig om alt fra avisartikler omdannet ti l statistisk m ateriale til of fentliggjorte k ildesamlinger, offentliggjort m ateriale, d agbøger og selv biografiske fre mstillinger. Sp ecielt i forhold ti l afhandlingens f ørste de l er d er b rugt en del tid på at e n række a f udenrigsministeriets og erh vervsministeriets periodiske frem stillinger lige som en række særlige ud givelser fr a specielt stats-udenrigs- og er hvervsministeriet har været s et igennem i perioden fra ca. 1990 til 2010. En af de inte ressante ting der stod klart efter undersøgelsen af disse materialer e r f.eks., at bru gen af beg rebet globalisering blev inddraget i erhvervsm inisteriets årlige udgivelser fra s tarten af 1990’erne, m ens de t før st f lere år senere fandt vej til udenrigsministeriets periodiske udgivelser. I den ne udgave af afh andlingen h ar det været et valg at begrænse omf anget af den del af afhandl ingen, der beskriv er processen, hvor staten mar kedsgøres o g der h envises derfor kun til en lille del af de t genne m gåede materiale i n oterne. Selve konklusionerne bygger dog på et langt bredere fundament end noterne u middelbart giver udt ry k for. Ud ov er dette b y gger dele af afhandlingen på andre historiske frem stillinger. Størstedelen af avisartiklerne, der henvises til i afhandlingen ko mmer fra søgbare databaser. Ekstra bl adet og Politiken har gjort det muligt at søge i d eres avisarkiv fra det første n ummer. Derudover findes de flest e aviser kun s øgbare f ra engang i 1990’ern e via databasen infom edia.d k. Hvi s andre aviser er blevet konsulteret før 1990 sky lde s det k onkrete fo rm odn inger eller he nvisninger fra udenrigsministeriets arkiv, at andet k ildemateriale elle r kildesa m linger (f.eks. o m tale i Ekstra Bladet eller 47 Politiken ) e ller andre historiske fre m stillinger h ar ledt m in f okus hen på ne top denne avisartikel. Denne afhandling er for hovedparten en historisk analy se og vil ben y tte sig af historiske kil der til at afdække og fortolke fortiden. Det bet y der at den histo riske kildekritik vil b live anvendt i arbejdet med k ilderne i det omfang det e r anvendeligt. Den h istoriske kildekritik er so m udg angspunkt et forsøg på at kategoriserer kild er som mere eller m indre tr oværdige i forhold t il at afd ække de historiske begivenhedsforløb. Dette redsk ab so m blev u dviklet i en dansk version af Kristian Erslev 20 har dog begrænset anvendelse i denne afhandling, d a store dele af afhandlingen i kke fokuserer på b egivenhedsforløb, me n derimod kommunikation med særlig vægt p å de afsendte budskaber uanset o m b udskaberne er ”ægte” eller ”f alske”. Afhandlingen v il kun i de t omf ang det har releva ns beskæftige sig m ed o m budsk aberne er troværdige som ki lder t il en bestemt begivenhed. Kildernes relevans afhænger således af s pørgs m ålene der s tilles – det såkaldte f unktionelle k ildebegreb. Afhandlingens 2. del har is ær fokus på den proces, hvor udenrigspolitiske m ål b liver omsat t il bestemte buds kaber og h vilken feedback budskaberne afføder. Det bety d er, at kilder der i forhold til et bestemt begivenhedsforløb m åske er mindre troværdige ikke dest o mindre har stor relevans i forhold t il em net for denne a fhandling. Se lvom bud skaberne s kulle indeholde en løgn er de s tadig at b etragte so m et budskab. I det o m fang afhandlingen afdækker/ fortolker b estem te begivenhedsforløb vil den historiske kildekritik blive benyttet til at afveje kilders troværdighed. I den s amm enhæng gælder de no rmale for behold o ver for u denrigspolitiske budskaber. Da de har et bestemt fo rmål ses de of te som mindre troværdige end lukkede interne diskussioner, hvor formålet ofte vil blive disku teret mere frit og derfor ofte vil 20 Kristian Erslev: Historisk teknik (10. udgave, 1987 [1911 og 1926]) . 48 blive vurderet til at have e n højere troværdi ghed i afvejningen a f statens udenrigspolitiske mål. I en sto r d el af p erioden har der ikke v æret adgang til det fulde kildem ateriale fra en række centrale aktører. Afhandlingen er åben f or, at dette i kke kan eller skal være den endelige f ortolkning af den danske stats omdømm epol itiske indsats. Nye kilder og n y e pe rspektiver kan og vil bringe n y t fre m om d ansk omdømmepolitik i perioden. 49 Kapitel 2. Teor i til første del Dette kapitel v il frem lægge afhandlingens teoretiske positioner på en rækk e o m råder og afklare centrale begreber i anal y sen af forholdet mellem sta tslige og ikke-statslige omdømmeaktører. So m de t vil fre m gå af afsnittet om anal y sestrategi, er det en underliggende præ m is i afhandlingen, at der har været aktører, d er aktivt h ar forsøgt at påvirke Dan ma rks om dø mm e i o mverdenen. I teorien o m nationbranding er det et vigtigt m ål at få disse aktører til at f inde sa mm en o m en række fælles budskaber, der kan skabe et klart billede af landet i o m verdenen. 21 Afhandlingen vil t age udgangspunkt i det forhold, at forskellige aktører ofte har forskellige mål og forskellige t ilgange til omdømmearbejdet. I modsætning til nationbranding- teoriens n ormative tilgang til o mdømmea rbejd et vil denne afhandling forsøge at indarbejde dis se m ods ætninger i en historisk anal y se af grænserne m ellem statslige- og ikke-statslige aktørers o m dømmearbejde. Afhandlingen tager det for give t, at forsk ellige aktører har forskellige m ål, men v il forsøge at kvalificere forskellene. Det gøres ved at opdele aktørerne i tre hovedgrupper, der arbejder med forskellige tilgange til o m dømmearbejde og med f orskellige inte resser. Disse tre grupper er staten ( med de forskellige m inisterier osv.), erhvervslivet (virksomheder og brancheorganisationer og dets repræsentanter) sa mt kulturelle organisationer og personer. 21 Se f. eks. ( Anholt S. , Competitive identity: the New Brand M anagement for Nations, C ities and Regions, 2007). 50 Aktører og Sfærer So m d et fre m går af ovenstående vil afhandlingen tage udgangspunkt i den forestilling, at d er findes f orskellige aktører, der h ar forskellige tilgange til at udføre o mdømm earbejde. I forsøget på a t lette analysen og skelne disse tilgange deles de t re h ovedgrupper op i tre f orskellige sfærer ( også betegnet o m dømmefelter). De tr e s færer er opdelt i en kulturel sfære, en økono m isk sfære og en sikkerheds/ m ag tpolitisk sfære. De aktører, der som primærinteresse h ar at sikre kulturens bevarelse, fornye ls e, påvirkning og udbredelse, arbejder hovedsagligt inden f or d en k ulturelle sf ære u d fra en kulturel omdømmelogik . Det vil sige, at aktøre r såso m kulturforeninger og enkeltpersoner mv., der l aver omdømm earbejd er med bevæggrunden at sikre kulturens bevarelse, forn y else, påvirkning og udbredelse, i denne afhandling vil blive defineret som p rim ært arb ejdende inden for det kulturelle omdømmefelt. Sådanne aktører laver kulturelt om dø mm ear bejde. Aktører, der so m pr imærinteresse har at sikre vi rksomhedernes ove rlevelse og udvikling, arbejder hovedsagligt inden f or den økonomiske sfære u d fra en økonomisk o mdømmelogik . Det vil sige, at akt ører so m v irksomheder, brancheforeninger (og di sses repræsentanter) m v., der laver omdømmearbejde med bev æggrunden at sik re vi rksom hede rs overlevelse o g udvikling, vil blive defineret so m pr imært arbejdende inden for d et økono miske om dø mm efelt . Aktørerne laver således økonomisk om dømmearbejde. Aktører, der som p rimærinteresse har at sikre st atens overlevelse og udvikling, arbejder hovedsagligt inden f or den sik kerheds-/ m agtpolitiske sfære ud fra en magtpolitisk o mdømmelogik. Det vil sige st aten som aktør (re præsenteret ved regeringen, ministre, e mbedsm ænd mv.), der laver omdømmearbejde me d 51 bevæggrunden at sikre statens o verlevelse og udvikling, vil blive d efineret som pri m ært a rbejdende in den f or det sikkerheds- o g m agtpolitiske omdømm efelt. Staten laver således sikkerheds- og m agt politisk om dø mm earbejd e. Denne opdeling er noget sk ematisk. I p raksis forholder det sig noget m ere fl y dende. F.eks.: Aktører der har virksomheders overl evelse som mål f or a t lave o m dømmearbejde, kan i p raksis bruge kul turelle elementer i sit ø konom iske o m dømmearbejde (altså som middel til at o pnå målet), og det k an derved være vanskeligt at skelne de to for me r fra hinanden. Altså at kulturo m rådet b liver ”markedsgjort”. Ligesom s tat en kan br uge b åde kulturelle og økono m isk virkemidler for at fremme statens sikkerhed og magtpolitiske situa tion. Det bet y der at dele af o m dømmearbejdet bliver ”sikkerhedsliggjort”. Der kan også være t ale om, a t aktører k an optage in teresser uden for deres pri m ære felt, og derm ed reelt s et h ave interesser i nden for flere o m dømmefelter. F.eks. kan repræsentanter for staten både have magt- og sik kerhedspolitiske m ål og sa m tidig hav e selvst ændige m ål om at forbed re d anske virksomheders o m dømme i ud landet. Optagelsen af an dre aktørers o m dømmelogik bet y der ik ke nødvendigvis, at de ”adopterede” interess er/m ål n edprioriteres og underordnes pri m ærinteressen. Statens repræs entanter kan s åledes god t have en opfattelse af, at det er v igtigt at sikre la ndets vi rksomheders overlevelse og udvikling og landets kultur bevarelse, forn y else, p åvirkning o g udbred else uden n ødvendigvis at underordne det magt- og sikkerhedspolitik ken. I h vert fald så læng e de forskellige dele ikke modarbejder hinanden. 52 Nationbranding, Public Diplomacy og Soft P o w er ^Žŵ & ĂďŝĂŶ ƐĂďĂ ŚĂƌ ǀŝ Ɛƚ ĨŽƌĞŐŝŬ ĚĞƌ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ŵ ĂƌŬĞƚŝŶŐƐůŝƚƚĞƌĂƚƵƌĞŶ ƐŝĚĞŶ ϭϵϲϬĞƌŶĞ ĞŶ ĚŝƐŬƵƐ ƐŝŽŶ Žŵ ŚǀŽƌ ŐƌčŶƐĞƌŶĞ ĨŽ ƌ ŵĂƌŬĞĚƐĨƆƌŝŶŐƐƚĞŬŶŝŬŬĞƌ Ő ŝŬ ϮϮ  ŝƐŬƵƐƐŝŽŶĞŶ ŐŝŬ ƉĊ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ƉƌŝŶĐŝƉƉĞƌŶĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ŵĂƌŬĞĚƐĨƆƌŝŶŐ ŬƵŶŶĞ ŽǀĞƌĨƆƌĞƐ ƚŝů ŶŽŶͲƉƌŽĨŝƚ ŽƌŐĂŶŝƐĂƚŝŽŶĞƌ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ŝŬŬĞ ŵĂƌŬĞĚƐĚƌĞǀŶĞ ŽƌŐĂŶŝƐĂƚŝŽŶĞƌ ĞŶŶĞ ĚŝƐŬƵƐƐŝŽŶ ďůĞǀ ŝ ϭ ϵϵϬĞƌŶĞ ĨŽƌŶLJĞƚ ŽŐ ŝŶƚĞŶƐŝǀĞƌĞƚ  DĂƌŬĞƚŝŶŐƐŬŽŶƐƵůĞŶƚĞƌƐĂŵ ƚďƌĂŶĚŝŶŐŬŽŶƐƵůĞŶƚĞƌƉůƵ ƐĞŶ ƐƚŝŐĞŶĚĞ ĂŶƚĂůĨŽ ƌƐŬĞƌĞ ĨŝŬ ƐƚĂĚŝ Ő ƐƚƆƌƌĞ ĨŽŬƵƐ ƉĊ Ś ǀŽƌĚĂŶ ůĂŶĚĞƐ Ž ŵĚƆŵŵĞ ĞůůĞƌ ŝŵĂŐĞ Ɖ ĊǀŝƌŬĞƌůĂ ŶĚĞƚƐ ŽŐ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŶĞƐ ƆŬŽŶŽŵŝ sĞĚ Ăƚ ƚƌčŬŬĞ ƉĊ ĚĞŶ ƐƚĂĚŝŐƚ ǀŽŬƐĞŶĚĞ ůŝƚƚĞƌĂƚƵƌ ŽŵŬƌŝŶŐ ŵĂƌŬĞĚƐĨƆƌŝŶŐ ŽŐ ďƌĂŶĚŝŶ Ő ĂĨ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ŽǀĞƌĨƆƌƚĞ ŬŽŶƐƵůĞŶƚĞƌŶĞ ĚŝƐƐĞƚĞŽƌŝĞƌƉĊůĂŶĚĞŽŐƐƚĞĚĞƌ Ϯϯ  DĞĚ ŝŶƚƌŽĚƵŬƚŝŽŶĞŶ ĂĨ ďĞŐ ƌ ĞďĞƚ Ŷ ĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ŬŽŵ ĚĞƌ ĞŬƐƚƌĂ ƐŬƵď ƉĊ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ĞŐƌĞďĞƚ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ĚĞƌ ŽĨƚĞ Ě ĂƚĞƌ ĞƐ ƚŝů ^ŝŵŽŶ ŶŚŽůƚƐ ĂƌƚŝŬĞů ĨƌĂ ϭϵϵϴ EĂƚŝŽ Ŷ ƐͲďƌĂŶĚƐ ŽĨ ƚŚĞ ƚǁĞŶƚLJͲĨŝƌƐƚ ĐĞŶƚƵƌLJ  ďůĞǀ ŚƵƌƚŝŐƚ ŐƌĞďĞƚ Ϯϰ  / ĚĞ  ĨƆůŐĞŶĚĞ Ċƌ ŬŽŵ Ğ Ŷ ŚĞů ƌčŬŬĞ ǀčƌŬĞƌ ŽŐ ĂƌƚŝŬůĞƌ Ś ǀŽƌ ďĞŐƌĞďĞƌ ƐŽŵ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ƉůĂĐĞ ďƌĂŶĚŝŶŐ ŽŐ ďƌĂŶĚͲƐƚĂƚĞ ďůĞǀ ƚĂŐĞƚ ŝ ďƌƵŐ / ϭϵϵϵ ůĂŶĐĞƌĞĚĞ ďƌĂŶĚŝŶŐͲ ŽŐ ŵĂƌŬĞƚŝŶŐƐͲŐƵƌƵĞ Ŷ t ĂůůLJ KůŝŶƐ ƚĞƐ ĞŶ Žŵ Ăƚ ƐƚĂƚĞƌ ŽŐ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŽ ǀĞƌƚŽŐ ĨůĞƌĞ ŽŐ ĨůĞƌĞ ĂĨ ŚŝŶĂŶĚĞŶƐ ĨƵŶŬƚŝŽŶĞƌ ,Ğƌŝ ĨŽ ƌŬůĂƌĞĚĞŚĂŶ Ăƚ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ĞĨƚĞƌ ŚĂŶƐ ŵĞ ŶŝŶŐ Ă ůƚŝĚ ŚĂǀĚĞ ĨŽ ƌĞŐĊĞƚ Ž Ő ďƌƵŐƚĞ ƵĚǀŝŬůŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĞŶ ĨƌĂŶƐŬĞ ƌĞƉƵďůŝŬ ƐŽŵ  Ğ ŬƐĞŵƉĞů Ϯϱ  ,ĂŶ ƵĚǀŝĚĞĚĞ ƐĞŶĞƌĞ ĂƌŐƵŵĞŶƚĞƚ ŝ ĞŶ ƵĚĚLJďĞŶĚĞĂƌƚŝŬĞů Ϯϲ  22 (Csaba , 2005). 23 (Head, 1992; Kotler, 1993 ; Kotler, et al., 1997). 24 (Anholt, 1998). 25 (Olins, 1999). 26 (Olins, 2002). 53 / ĨŽƌŚŽůĚ ƚŝů ^ŝŵ ŽŶ ŶŚŽůƚƐ ŽƉƌŝŶĚ Ğůŝ ŐĞ ƚŝůŐĂŶŐ ĚĞƌ ŚŽǀĞĚƐĂŐůŝŐƚ ĨŽŬƵƐĞƌĞĚĞ ƉĊ ĐŽƵŶƚƌLJͲŽĨͲŽƌŝŐŝŶͲĞĨĨĞŬƚĞŶ ;KKͲĞĨĨĞŬƚĞŶͿ ďůĞǀ ďĞŐƌĞďĞƚ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ  ďĞƚLJĚĞůŝŐƚ ƵĚǀŝĚĞƚ Ž Ő ďĞǀčŐĞĚĞ Ɛ ŝŐ ǀčŬ  ĨƌĂ Ɛŝƚ ŵĞ ŐĞƚ ǀŝƌ ŬƐŽŵŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞĚĞ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ Ϯϳ  ,ǀĂĚ ƐƚĂƚĞŶ ŬƵŶŶĞ ĨĊ ƵĚ  ĂĨ Ŷ ĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ŬŽŵ ŝ ŚƆũĞƌĞ ŐƌĂĚ ŝ ĨŽŬƵƐ ^ĊůĞĚĞƐď ůĞǀďĞŐƌĞďĞƚ ŽŐƐĊŵĞŐĞƚ ŚƵƌƚŝŐƚ ŬčĚĞƚ ƐĂŵŵĞŶŵĞĚďĞ ŐƌĞďĞƌŶĞ ƉƵďůŝĐ ĚŝƉůŽŵĂĐLJ ŽŐ Ɛ ŽĨƚ ƉŽǁĞƌ ĚĞƌ ŝ Ɛŝƚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ĨŽŬƵƐĞƌĞĚĞ ƉĊ ƐƚĂƚƐƌĂƚŝŽŶĂůĞƚ ŝ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ WĞƚĞƌ sĂŶ ,Ăŵ ƌĂŵƚĞ ƐƚĞŵŶŝŶŐĞŶ ĚĂ Ś ĂŶ ŝ ĞŶ ĂƌƚŝŬĞů ŝ &ŽƌĞŝŐŶ ĨĨĂŝƌƐ  ŝ ϮϬϬϭ ĨŽƌŬůĂƌĞĚĞ Ăƚ  ;Ϳ ƐŵĂƌƚ ƐƚĂƚĞƐ ĂƌĞ ďƵŝůĚŝŶŐ ƚŚĞŝƌ ďƌĂŶĚƐ Ă ƌŽƵŶĚ ƌ ĞƉƵƚĂ ƚŝŽŶƐ ĂŶĚ  ĂƚƚŝƚƵĚĞƐ ŝŶ ƚŚĞ Ɛ ĂŵĞ ǁĂLJ ƐŵĂƌƚ Đ ŽŵƉĂŶŝĞƐ ĚŽ  Ϯϴ  Ğƚ ǀĂƌ ĚŽŐ ĨƆƌƐƚ ŵĞĚ ^ŝŵŽŶ ŶŚŽůƚƐ ůĞĚĞƌ ŝ ƚŝĚƐƐŬƌ ŝĨƚĞ ƚ WůĂĐĞ ƌĂŶĚŝŶŐ ŵĞĚ ƚŝƚůĞŶ WƵďůŝĐ ŝƉůŽŵĂĐLJ ĂŶĚ ƉůĂĐĞ ďƌĂŶĚŝŶŐ tŚĞƌĞƐ ƚŚĞ ůŝŶ Ŭ Ăƚ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ŽŐ ƉƵďůŝĐ ĚŝƉůŽŵĂĐLJ ĨŽƌ ĂůǀŽƌ ďůĞǀ ĨŽƌƐƆŐƚ ŝŶƚĞŐƌĞƌĞƚ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ƐĂŵŵ Ğ ĨĞůƚ / ƐĂŵŵĞ ůĞĚĞƌ ĨŽƌĞŬŽŵ ĞŶ ƌĞĚĞŐƆƌĞůƐĞ ĨŽƌ ŚǀŽƌĨŽƌ ƚŝĚƐƐŬƌŝĨƚĞƚ ƐŬŝĨƚĞĚĞ ŶĂǀŶ ĨƌĂ WůĂĐĞ ƌĂŶĚŝŶŐ  ƚŝů WůĂĐĞ ƌĂŶĚŝŶŐĂŶĚWƵďůŝĐŝƉůŽŵĂĐLJ Ϯϵ   Nationbranding – en markedsorienteret tilgang til om dømme EĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ŚĂƌ ƐĊůĞĚĞƐ Ğƚ ŵĂƌŬĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ ƚŝů ůĂŶĚĞŶĞƐ ŽŵĚƆŵŵĞ Ğƚ ďĞƚ LJĚĞƌ Ăƚ ŵĊůĞŶĞ ĨŽƌ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ŽĨƚĞ ďůŝǀĞƌ 27 COO-effekten r efererer til , at bestemte pro dukter, der associeres med e t be stemt land (eller område), kan s ælges til en højere pris. Det skyldes, at forbr ugerne ofte fo rbinder det pågældende land med højere kvalitet i ndenfor netop den t ype produkt er. Pr odukter kan også opleve negative CO O-effekter. St udier i COO-effekter har en r elativ lang historie og er o fte dateret t il Robert Schoolers artikel fra 1965: ”Product Bias in Central Am erican Commo n Market” (Schooler, 1965). Uden at bru ge termen C OO har Per H. Hansen i en artikel fr a 2010 peg et på, a t der foregår en samtidig co-branding af både nation og pr odukt (Hansen, 2010). Denne f orståelse er utvivlsomt kor rekt og følger d ermed i sporet på udviklingen af nationbranding begrebe t, der netop tager udgangspunkt i bevidst at skabe denne sammenhæng. 28 (Van Ham, 2001 s. 4). 29 (Anholt, 2006). 54 ĚĞĨŝŶĞƌĞƚ ŝ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ƚĞƌŵĞƌ Ğƚ ŐčůĚ Ğƌ Ɛ ƉĞĐŝĞůƚ ŝ ĚĞ ƚ ŝĚůŝŐĞ ĂƌƚŝŬůĞƌ ŽŐ ďƆŐĞƌ Žŵ ĞŵŶĞƚ ƐŽŵ ĨĞŬƐ WŚŝůŝƉ <ŽƚůĞƌ ŽŐ ĂǀŝĚ'ĞƌƚŶĞƌ ĚĞƌ ŵĞŶĞƌĂ ƚ ;ͿĐŽƵŶƚƌŝĞƐ ĐĂŶ ďĞ  ƉƌŽĚƵĐƚƐ ĂƐ ǁĞ ůů dŚĞLJ Đ ŽŵƉĞƚĞ ŝŶ ƚŚĞ ŵĂƌŬĞƚ  ĨŽƌ ƚŽƵƌŝƐƚƐ Ĩ ĂĐƚŽƌŝĞƐ ďƵƐŝŶĞƐƐĞƐ ĂŶĚ ƚĂůĞŶƚĞĚ ƉĞŽƉůĞ ϯϬ  DĞ Ŷ ĚĞ ƚ ŐĞ ŶĨŝŶĚĞƐ ŽŐƐĊ  ŝ  ĚĞ ŶLJĞƌĞ ǀčƌŬĞƌ ^Žŵ ĨŽƌĨĂƚƚĞƌĞŶ ƚŝů ďŽŐĞŶ E ĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ <ĞŝƚŚ ŝŶŶŝĞ ƵĚƚƌLJŬŬĞƌ ĚĞƚ ƐŬĂů ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ƐĊůĞĚĞƐ ĨƵůĨŝů ƚŚ ƌĞĞ ŵĂũŽƌ ŽďũĞĐƚŝǀĞƐ  ;Ϳ ĂƚƚƌĂĐƚ ƚŽƵƌŝƐ ƚƐ ;Ϳ ƐƚŝŵƵůĂƚĞŝŶǁĂƌĚŝŶǀĞƐƚŵĞŶƚĂŶĚ;ͿƐƚĞdžƉŽƌƚ ϯϭ  ĞƚƚĞ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ Ğ ƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ  ŚĞůƚ ĐĞŶ ƚƌĂů ĚĞů ĂĨ ƚŝůŐĂŶŐĞŶ ƚŝů ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ >ĂŶĚĞŶĞƐ ď ƌĂŶĚ Ɛ ŬĂů ďƌƵŐĞƐ ŬŽŵŵĞƌĐŝĞůƚ Ğů ůĞƌ Ͳ ƐŽŵ Đŝ ƚĂƚĞƚ ĨƌĂ <ŽƚůĞƌ Ž Ő 'ĞƌƚŶĞ ƌ ǀŝƐĞƌ Ͳ  ďů ŝǀĞ ŽƉĨĂƚƚĞƚ Ɛ Žŵ ƉƌŽĚƵ ŬƚĞƌ ŝ ƐŝŐ Ɛ Ğůǀ ƚ ůĂŶĚĞŶĞ ďůŝǀĞƌ ŽƉĨĂƚƚĞƚ ƐŽŵ ďƌĂŶĚƐ  ;ƉƌŽĚƵŬƚͿ ĨƆƌĞƌ ƐĊ ůĞĚĞƐ ĞŶ  ƌčŬŬĞ ƚŝŶ Ő ŵĞĚ  ƐŝŐ ʹ  ŝŬŬĞ ŵŝŶĚƐƚ ĞŶ ŬŽŶŬƵƌƌ ĞŶĐĞĚŝŵĞŶƐŝŽŶ  ŚǀŽƌ ĚĞ ĞŶŬĞůƚĞ ůĂŶĚĞ ƐƚĊƌ ŝ ŝŶĚďLJƌĚĞƐ ŬŽ ŶŬƵƌƌĞŶĐĞ DĞĚ tĂůůLJ KůŝŶƐ ŽƌĚ ;Ϳ ĐŽŵƉĞƚŝƚŝŽŶ ΀ŵĞů ůĞŵ ƐƚĂƚĞƌ΁ ƚĂŬĞƐ ƉůĂĐĞ ŝŶ ƚŚƌĞĞ ĂƌĞĂƐ ŝŶ ǁŚ ŝĐŚ ƐƵĐĐĞƐƐ Žƌ ĨĂŝůƵƌĞ ĐĂŶ  ĂĐĐƵƌĂƚĞůLJ ďĞ ĐŚĂƌƚĞĚ ʹ ŝŶǁĂƌĚ ŝŶǀĞƐƚŵĞŶƚ ƚŽƵƌŝƐŵ ĂŶĚ ƚŚĞ ĞdžƉŽƌƚŽ Ĩ ŐŽŽĚƐ ĂŶĚ ƐĞƌǀŝĐĞƐ ^ŽŵĞ ĐŽƵŶƚƌŝĞƐ ĂƌĞ ǀĞƌLJ ƐƵĐĐĞƐƐĨƵů ĂƚƐŽŵĞŽƌĂůůŽĨƚŚĞƐĞʹŽƚŚĞƌƐĂƌĞĨĂŝůƵƌĞƐ ϯϮ  ůůĞƌĞĚĞ ŝ ĚĞŶ ƚŝĚůŝŐĞ ƚŝůŐĂŶŐ ƚŝů ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ďůĞǀ ŬŽďůŝŶŐĞŶ ŵĞůůĞŵ ƐƚĂƚ ŽŐ ŵĂƌŬĞĚ ƐĊůĞĚĞƐ ƚƌƵŬŬĞƚ ƚLJĚĞůŝŐƚ ŽƉ ^ƚĂƚĞƌ ŬŽŶŬƵƌƌ ĞƌĞĚĞ ĨŽƌ Ăƚ ƐŝŬƌĞ ĚĞ ďĞĚƐ ƚĞ ǀŝůŬĊƌ ĨŽƌ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŶĞ ĞŶ ŽĨƚĞ ŝŵƉůŝĐŝƚƚĞ ĂŶƚĂŐĞůƐĞ Ğ ƌ Ăƚ ƐƚĂƚĞƌŶĞ ŽŐƐĊ ǀŝŶĚĞƌ ǀĞĚ Ă ƚ ŬŽŶŬƵƌƌĞƌĞ Ɖ Ċ ǀĞŐŶĞ ĂĨ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŶĞ DĞŶ ŵĞ Ě ƵĚǀŝĚĞůƐĞŶ ĂĨ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ďĞŐƌĞďĞƚ ŚĂƌ ĚĞƚ  Ž ŐƐĊ ĨĊĞƚ LJĚ ĞƌůŝŐĞƌĞ ĚŝŵĞŶƐŝŽŶĞƌ Ğƚ Ğƌ ŝ ŬŬĞ ŬƵŶǀ ŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŶ ĞĚĞ ƌƐŬĂůŶ LJĚĞŐŽĚƚĂĨƐƚĂƚĞŶƐ ďƌĂŶĚůŝŐĞƐŽŵĚĞ ƚŝŬŬĞďůŽƚĞ ƌ 30 (Kotler, et al., 2002 s. 258) . 31 (Dinnie, 2008 s. 17). 32 (Olins, 1999 s. 12). 55 ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŶĞ Ě Ğƌ ƐŬĂů ůƵŬƌĞƌĞ Ɖ Ċ ůĂŶĚĞŶ ĞƐ ďƌĂŶĚ ʹ  ůĂŶĚ Ğ ƐŬĂů ŽŐ ƐĊ Ŷ LJĚĞ ŐŽ Ěƚ ĂĨ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌƐ ďƌĂŶĚ ĞŶŶĞ ƚŝůŐĂŶŐ ǀŝƐĞƌ ƐŝŐ ĂůůĞƌĞĚĞ ƌ Ğƚ ŚƵƌƚŝŐƚ ŽŐ ĨĊ ƌ Ĩ ĞŬƐ <ƵƚůĞƌ Ž Ő 'ĞƌƚŶĞƌ ƚŝů Ăƚ ĨŽƌĞƐůĊ Ăƚ ůĂŶĚĞ ƐŬĂů ůĂǀĞ ĞŬƐƉŽƌƚŬŽŶƚƌŽů ĨŽƌ ƉĊ ĚĞŶ  ŵĊĚĞ ĂƚƐŝŬƌĞĂƚĞŬƐƉŽƌƚƉƌŽĚƵŬƚĞƌĞƌƉĊůŝĚĞůŝŐĞŽŐŚŽůĚĞƌĚ ĞƚĚĞůŽǀĞƌ ϯϯ   Nationbranding mellem stat, marked og civi lsamfund DĞĚ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞďĞŐƌĞďĞƚ ƐŬĞƌ ĚĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĞŶ ŬůĂƌ ŵ ĞŶ ƚŝů ƚŝĚĞƌ ŝŶĚŝƌĞŬƚĞ ŬŽďůŝŶŐ ŵĞůůĞŵ Ɛ ƚĂƚ ŽŐ ŵĂƌŬĞĚ /ĨƆůŐĞ ĚĞŶ ƚŝĚůŝŐĞ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ůŝƚƚĞƌĂƚƵƌ ŬŽŶŬƵƌƌĞƌĞƌ ƐƚĂƚĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ ŝ ŚƆũ ŐƌĂĚ ĂůĞŶĞ ŵĞĚ  Ě Ğƚ ĨŽƌŵĊů Ăƚ ǀ ŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌŶĞ ƐŬĂů ŬůĂƌĞ ƐŝŐ ŐŽĚƚ ŝ ĚĞŶ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞ DĞŶ ƐŽŵ ƚŝĚůŝŐĞƌĞ ƉĊƉĞŐĞƚ ƐŬĞƌ ĚĞƌ ŽŐƐ Ċ ĞŶ ƵĚǀŝĚĞůƐĞ ĂĨ ďƌƵŐĞŶ ĂĨ ďĞŐƌĞďĞƚ ŶĂ ƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ Ğƚ ĨĊ ƌ ĞŶ ƉŽůŝƚŝƐŬ ĚŝŵĞŶƐŝŽŶ ^ ƚĂƚĞƌ ŚĂƌ ŶĞŵůŝŐ ŽŐƐĊ ĞŶ  ƐĞůǀƐƚčŶĚŝŐ ƵĚĞŶƌŝŐƐͲ ŽŐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝƐŬ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞ ŝ  Ăƚ ƐŝŬƌ Ğ ĚĞƌĞƐ ŽŵĚƆŵŵ Ğ ^Ċ ƐĞůǀŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚĞƚ ŝĨƆƌƐƚĞ ŽŵŐĂŶŐĞƌ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬƉĞŐĞƌ ďƌĂŶĚŝŶŐͲůŝƚƚĞƌĂƚƵƌĞŶƉĊ Ăƚ ĚĞƌ ŽŐƐ Ċ ǀŝů ǀčƌĞ ĞŶ ƵĚĞŶƌŝŐƐƉŽůŝƚŝƐ Ŭ ŐĞǀŝŶƐƚ ĞŶŶĞ ŬŽďůŝŶŐ ĨŽƌĞŬŽŵŵĞƌ ĨĞ ŬƐ ĂůůĞƌĞĚĞŚŽƐsĂŶ,Ăŵ  dŚĞ ƚƌĂĚŝƚŝŽŶĂů ĚŝƉůŽŵĂĐLJ ŽĨ LJĞƐƚĞƌLJĞĂƌ ŝƐ ĚŝƐĂƉƉĞĂƌŝŶŐ d Ž ĚŽ ƚŚĞ ŝƌ ũŽďƐ ǁĞůů ŝŶ ƚŚ Ğ ĨƵƚƵƌĞ ƉŽůŝƚŝĐŝĂŶƐ ǁŝůů ŚĂǀĞ ƚŽ ƚƌĂŝ Ŷ ƚŚĞŵƐĞůǀĞƐ ŝŶ ďƌĂŶĚ ĂƐƐĞƚ ŵĂŶĂŐĞŵĞŶƚ dŚĞŝƌ ƚĂƐŬƐ ǁŝůů ŝŶĐůƵĚĞ ĨŝŶĚŝŶŐ Ă ďƌĂŶĚ ŶŝĐŚĞ ĨŽƌ ƚŚĞŝƌ Ɛ ƚĂƚĞ ĞŶŐĂŐŝŶŐ ŝŶ Đ ŽŵƉĞƚŝƚŝǀĞ ŵĂƌŬĞƚŝŶŐ ĂƐƐƵƌŝŶŐ ĐƵƐƚŽŵĞƌƐĂƚŝƐĨĂĐƚŝŽŶĂŶĚŵŽƐƚŽĨĂůůĐƌĞĂƚŝŶŐďƌĂŶĚůŽLJĂůƚLJ ϯϰ  33 (Kotler, et al., 2002 s. 259) . 34 (Ham, 2001). 62 søgningen, men det har også betydet, at mængd en af artikler blev for s tor ved søgning på o mdømm e og r enommé. I stedet var d et nødvendigt a t indskrænke antallet af artikler ved at præcisere søgningen. I infomedia er der lev et søgt på udtr y kkene: ”Danmarks o m dømme”, ” Danmarks i mage”, ”Da n m arks ry”. På den ene s ide er det e n udvidelse af s øgningen, da det h ar været m uligt at søge p å flere s y non ym er f or omdømme, m en ved at in dskrænke det til de tre valgte udt ry k overses en række ar tikler sands y nligvis. Artikler, der f.eks. ku n indeholder en vending so m ” Danmarks f orbedrede o m dø mm e”, er således ikke indeholdt i det statistiske materiale. Der tages heller ikke hø jde for fejl i infomedias database. Endelig skal det påpeges, at opgørelsen ikke tager højde for, at det sam lede antal avisartikler kan v ariere fra år til år , l igesom det sa m lede antal tegn og avissider kan variere. Det e mpiriske materiale, der e r indsam let på baggrund af databasesøgningerne, e r sål edes i kke undersøgt ud fra, hvorvidt der er sket en relativ forandring i forhold til avisstørrelse eller antal artikler. Ved søgningen i d isse avisdatabaser er d et også forsøgt b redt at kate gorisere artiklernes fokusområde. Dette er gjort ved at se på o m art iklerne vedrørende Dan m arks omdømme beskæftiger sig med emnet ud fra en m agtpolitisk, økonomisk eller kulturel vinkel. Det ha r ikke altid været muligt at kategorisereartiklerne klart inden for disse fel ter og til tider har flere sider været temaer. Undersøgelsen indikerer også, om d er var en samm enhæn g m ellem avi sdebatter og sa m tidige ka m pe mellem s taten og i kke-statslige aktører o m rett en til at definere Danmarks omdømme. Denne antagelse sy nes kun at være delvist best y rket af den empiriske undersøgelse, da der har været kampe, der tils y neladende ikke fandt vej til den offentlige debat – i hvert fa ld ikke de medier, der har været tilgængelige for undersøgelsen. Det er derfor også sandsynligt, at der 63 er f oregået ka m pe mellem stat en o g ikke -statslige aktører, der ikke vil blive behandlet i denne a fhandling. Det sk y ldes bl.a. at a dgangen til udenrigsministerielle kilder stopper i 1 981, og at aviserne i kke afspejler alle de ka m pe, der er forekomm et. De beskrevne tend enser m å derfor ikke betragtes s om endeligt fastlagte. Der vil være plads til at n y vi den kan nuancere, kom pl em ent ere og også r y kke på den forståelse og d e konklusioner, der drages i den ne afhandlings 1. del. Det er også m ed dette forbehold, at konklusionerne skal læses. / ĨŽƌŚŽůĚ ƚŝů ƐŝĚƐƚĞ  ĚĞů ĂĨ ĂŶĂůLJƐĞŶ ŝ ĚĞů ϭ ŚǀŽƌ ĚĞƚ ƉĊƉĞŐĞƐ Ăƚ ƐƚĂƚĞŶ ďůŝǀĞƌ ŵĂƌŬĞĚƐŐũŽƌƚ Ğƌ ŝŶƐƉŝƌĂƚŝŽŶĞŶ ŝ ŚƆũ ŐƌĂĚ ŬŽŵŵĞƚ ĨƌĂ KǀĞ <Ăũ WĞĚĞƌƐĞŶƐ ǀčƌŬ Žŵ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞƐƚĂƚĞŶ ϰϭ  ĞŶŶĞ Ă ĨŚĂŶĚůŝŶŐƐ ĂŶĂůLJƐĞ ĚƌŝǀĞƐ ĨƌĞŵ  ĂĨ ĞŶ ĂŶĂůLJƐĞ ĂĨ ĐĞŶƚƌĂůĞ ƚĞƌŵĞƌ ƐĊƐŽŵ ŬŽŶŬƵƌƌĞŶĐĞĞǀŶĞ ĚĞƌ ĨĊƌ ŐĞŶŶĞŵƐůĂŐƐŬƌĂĨƚ ŶŽŬ ƚŝů Ăƚ čŶĚƌĞ ĚĞŶ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ƚčŶŬĞŵĊĚĞ ĞŶ ŵĊƐŬĞ ǀčƐĞŶƚůŝŐƐƚĞ č ŶĚ ƌŝŶŐ ŝ ŽƉĨĂƚƚĞůƐĞŶ ĂĨ ǀĞƌĚĞŶ ƐŽŵ Ğƌ ǀŝŐƚŝ Ő Ăƚ ƉŽŝŶƚĞƌĞ ŝ ĚĞŶŶĞ ƐĂŵŵĞŶŚčŶŐ Ğƌ ĨŽƌƐƚĊĞůƐĞŶ ĂĨ ǀĞƌĚĞŶ ƐŽŵ ŐůŽďĂůŝ ƐĞƌĞƚ / ĚĂŶƐŬ ƉŽ ůŝƚŝƐŬͲƆŬŽŶŽŵŝƐŬ ƐƉƌŽŐď ƌƵŐ Ś Ăƌ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐ ĞŶ ƐƉĞĐŝĨŝ Ŭ ĚƵ ĂůŝƐŵĞ ĚĞƌ ƉĊ Ě ĞŶ Ğ ŶĞ ƐŝĚĞ Ɛƚŝů ůĞƌ  ĂŶŵĂƌŬ Žǀ ĞƌĨŽƌ ŶŽŐůĞ ƵĚĨŽƌĚƌŝŶŐĞƌ ŽŐ ĚĞůƐ ĊďŶĞƌ Ž Ɖ ĨŽƌ ŶŽŐůĞ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ĞŶŶĞ Ě ƵĂůŝƐŵĞ Ğƌ Ğƚ ǀŝŐƚŝŐƚ ŐƌĞď ŝ ďƌƵŐĞŶ ĂĨ ŐůŽď ĂůŝƐĞƌŝŶŐ ĨƌĂ ƉŽůŝƚŝƐŬ ƐŝĚĞ Ě Ă Ě Ğƚ ŐŝǀĞƌ ŵƵůŝ ŐŚĞĚ Ĩ Žƌ Ăƚ ĂƌŐƵŵĞŶƚĞƌĞ ĨŽƌ ƉŽůŝƚŝƐ ŬĞ ƚŝůƚĂŐ ŵĞĚ ŚĞŶǀŝƐŶŝŶŐ ƚŝů Ăƚ ŵ ĂŶ ŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐ ƐŬĂů ƐŬčƌŵĞ ƐŝŐ ŵŽĚ ŐůŽďĂůŝ ƐĞƌŝŶŐĞŶƐ ƵĚĨŽƌ ĚƌŝŶŐ Ğƌ ŽŐ ƵĚŶLJƚƚĞ Ő ůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶƐ  ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ / ĞŶ ƚŝĚůŝŐĞƌĞ ǀĞƌƐŝŽŶ ĂĨ ĚĞŶŶĞ ĂĨŚĂŶĚůŝ ŶŐ ŝŶĚŐŝŬ Ğƚ ĂĨƐŶŝƚ ĚĞƌ ĂŶĂůLJƐĞƌĞĚĞ ĞŶ ƌčŬŬĞ ŵŝŶŝƐƚƌ ĞƐ ďƌƵŐ ĂĨ ŽƌĚĞƚ ŐůŽ ďĂůŝƐĞƌŝŶŐ ŚǀŽƌ ŶĞƚŽƉ ĚĞƚ ƚĞ ĨŽƌŚŽůĚ ƐƉƌŝŶŐĞƌ ŝ  ƆũŶĞŶĞ ĞƚƚĞ Ğƌ ĂĨ ŚĞŶƐLJŶ ƚŝů ĂĨŚĂŶĚůŝŶŐĞŶƐ ĨůŽǁ Ž Ő Žŵ ĨĂŶŐ ďůĞǀĞƚ ƉŝůůĞƚ ƵĚ ŽŐ ŝ ƐƚĞĚĞƚ  ǀŝů ĚĞƌ ŚĠƌ ďůŽƚ ďůŝǀĞ ŚĞŶǀ ŝƐƚ ƚŝů ĞŶŬĞůƚĞ ĂĨ Ă ƌƚŝŬůĞƌŶĞ ŚǀŽƌ ĚĞŶŶĞ ĚƵĂůŝƐŵĞ Ĩƌ ĞŵƐƚĊƌ ŵĞŐĞƚ ŬůĂƌ d ŝĚůŝŐĞƌĞ ŝŶĚĞŶƌŝŐƐŵŝŶŝƐƚĞƌ >Ăƌ Ɛ >ƆŬŬĞ 41 (Pedersen, 2011). 64 ZĂƐŵƵƐƐĞŶ ƐŬƌĞǀ ƐĊůĞĚĞƐ ŝ ĞŶ  ŬƌŽŶŝŬ ŝ ϮϬϬϰ /  ŬƌĂĨƚ ĂĨ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶ Ś Ăƌ ǀ ŝ ĨĊĞƚ ŐŽĚĞ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ĨŽ ƌ Ăƚ ƚŝůďLJĚĞ ŚĞůĞ  ǀĞƌĚĞŶ ǀŽƌĞƐ ŝ ĚĞĞƌ ŽŐ ǀŽƌĞƐ ƉƌŽĚƵŬƚĞƌ D ĞŶ ŚǀŝƐ ǀŝ ƐŽǀĞƌ ŝ ƚŝŵĞŶ Ğƌ ŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐĞƌŶĞ ƚŝů ŐĞŶŐčůĚ ŽŐƐĊ ǀŽůĚƐŽŵŵĞƌĞ Ğ ŶĚ ƚŝĚůŝŐĞƌĞ ϰϮ  ůůĞƌ ŵĞĚ ƚŝĚůŝŐĞƌĞ ƆŬŽŶŽŵŝŵŝŶŝƐƚĞƌ DĂƌŝĂŶŶĞ :ĞůǀĞĚƐ ŽƌĚ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶ ƐƚŝůůĞƌ ŽƐ Ž ǀĞƌ ĨŽƌ Ŷ LJĞ Ɖ ƌŽďůĞŵĞƌ Ž Ő Ŷ LJĞ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ϰϯ  dŝĚůŝŐĞƌĞ ƐƚĂƚƐŵŝŶŝƐƚĞƌ WŽƵů ELJƌƵƉ ZĂƐŵƵƐƐĞŶ ů ĂŐĚĞ ŽĨƚĞ ŵĞƌĞ ǀčŐƚ ƉĊ ĚĞ  ŶĞŐĂƚŝǀĞ ŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐĞƌ ǀĞĚ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶ ŵĞŶ ƉĞŐĞĚĞ ŽŐƐĊ ŬŽŶŬƌĞƚ ƉĊ ĚĞ ƚƌƵƐůĞƌ ŽŐ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶ ŐĂǀ &ĞŬƐ Ăƚ Ă ƌďĞũĚƐƉůĂĚƐĞƌ ďůĞǀ Ĩ ůLJƚƚĞƚ ƚŝů TƐƚĞƵƌŽƉĂ ŽŐ ƐŝĞŶ ŵĞŶ ĚĞƌ ďůĞǀ ŝ ƐĂŵŵĞ ƚĂŬƚ ƐŬĂďƚ ŵ ĂŶŐĞ ŶLJĞ ũŽď ƉĊ ŚũĞŵŵĞďĂŶĞŶ ϰϰ  ůůĞƌ ŵĞĚ ĞŶĚƚ ĞŶĚ ƚƐĞŶƐ ŽƌĚ sŝ ŬĂŶ ĂůůĞƌĞĚĞ ŶƵ ƐĞ Ăƚ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶ ŬŽƐƚĞƌ Ăƌ ďĞũĚƐƉů ĂĚƐĞƌ ŝ ĂŶŵĂƌŬ DĞŶ ǀŝ ŬĂŶ ŽŐ ƐĊ ƐĞ Ăƚ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶ ĊďŶĞƌ ŶLJĞ ŵĂƌŬĞĚĞƌ ĨŽƌ ĚĂŶƐŬĞ ƉƌŽĚƵŬƚĞƌ Ž Ő ŝĚĞĞƌ ϰϱ  Ğƚ  Ğƌ ĂůƚƐĊŝĚĞŶŶĞĚƵĂůŝƐƚŝƐŬĞĨŽƌƐƚĊĞůƐĞĂĨďĞŐƌĞďĞƚĂƚĞŶƌčŬŬĞƉŽůŝƚŝŬĞƌĞďĞŶLJƚƚĞƌŽŐ ŝƚĂůĞƐčƚƚĞƌŐů ŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐ ĞƚĞ ƌŽŐƐĊ ĚĞŶ ŵĊĚĞŽ ƌĚĞƚď ůŝǀĞƌď ƌƵŐƚŝ ĂĨŚ ĂŶĚůŝŶŐĞŶƐ ĚĞů ϭ Ă Ĩ ĞŶ ƌčŬŬĞ ƉŽůŝƚŝŬĞƌĞ ^Žŵ ƉĊƉĞŐĞƚ ĂĨ ďů Ă ^ǀĞŝŶ /ǀĂƌ ŶŐĞůů Ś Ăƌ ŶĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐͲůŝƚƚĞƌĂƚƵƌĞŶ ƐĞƚ Ŷ ĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ƐŽŵ ŶĂƚŝŽŶĂůƐƚĂƚĞŶƐ ƐǀĂƌ ƉĊ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶƐ ƵĚĨŽƌĚƌŝŶŐĞƌ ϰϲ  EĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ Ğƌ ĂůƚƐĊ ďůĞǀĞƚ ŝƚĂůĞƐĂƚ ƐŽŵ Ğƚ ƌĞĚƐŬĂď ĚĞƌ ďĊĚĞ ŬƵ ŶŶĞ ĚčŵƉĞ ĚĞ ŶĞŐĂƚŝǀĞ ĞĨĨĞŬƚĞƌ ĂĨ ŐůŽďĂůŝ ƐĞƌŝŶŐĞŶ ŽŐ ƵĚŶLJƚƚĞĚĞŵƵůŝŐŚĞĚĞƌƐŽŵŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐĞŶĨƆƌĞƌŵĞĚƐŝŐ /ƚĂůĞƐčƚƚĞůƐĞŶ ĂĨ ďĞŐƌĞďĞƌ ƐŽŵ ŬŽŶŬƵƌƌ ĞŶĐĞĞǀŶĞ ŽŐ ŐůŽďĂůŝƐĞƌŝŶŐ ǀĂƌ ǀŝŐƚŝŐĞ ĨŽƌ Ăƚ Ĩ ůLJƚƚĞ ĨŽŬƵƐ ĨƌĂ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬ ŽŐ ŬƵůƚƵƌ ŽǀĞ ƌ ƉĊ ƆŬŽŶŽŵŝ ĞŶ Ɛ Žŵ ĚĞŶ ďčƌĞŶĚĞ ĚĂŐƐŽƌĚĞŶƐčƚƚĞƌ ĞŶ ƐŝĚƐƚĞ  ĚĞů ĂĨ ĂŶĂůLJƐĞŶ ĨŽƌƐƆŐĞƌ ŬŽƌƚ Ăƚ ŬůĂƌŐƆƌĞ 42 (Rasmussen, 2004). 43 (Jelved, 1999). 44 (Rasmussen, 1997). 45 (Bendtsen, 2005). 46 (Angell, 2010, s. 42). 65 ĚĞƚƚĞ ĨŽƌĚŝ ĚĞŶŶĞ ŶLJĞ ĚĂŐƐŽƌĚĞŶ ƐŽŵ ĂŶĂůLJƐĞŶ ǀŝů  ǀŝƐĞ ŽŐƐĊ ĨŝŬ ďĞƚLJĚŶŝŶŐ Ĩ Žƌ ƐƚĂƚĞŶƐŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝƐŬĞĨŽŬƵƐ 66 Kapitel 3. Teor i til anden del Dette kapitel v il frem lægge afhandlingens teoretiske positioner på en rækk e o m råder og afk lare en række b egreber, der er centrale f or afhandlingen, og fremlægge en anal ysestrategi for case-anal y s en af Dan marks o mdømm epolitik under den kolde krig i Øst og Vest. Der f indes forskellige teoretisk e skoler for, hvordan s tater bedst varetager et lands o m dømme. Den mest kendte af disse skoler er sandsy nli gvis fortalerne for place- og nationbranding, som blev beskrevet i sidste kapitel. 47  Ŷ ĂŶĚĞŶ ƚŝůŐĂŶŐ ƚĂŐĞƌ Ɛŝƚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŬŽŐŶŝƚŝǀ ƉƐLJŬŽůŽŐŝ ŚǀŽƌ ĨŽŬƵƐŽŵƌĊĚĞƚ ŚĂƌ ǀčƌĞƚ ƉĊ ƐƚĂƚ ĞƌƐ ĨŽƌŚŽůĚ ƚŝů ĂŶĚƌĞ ƐƚĂƚĞƌ ƵĚ ĨƌĂ Ğƚ ŵĂŐƚͲ ŽŐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝƐŬ ƌĂƚŝŽŶĂůĞ /ŶĚĞŶ ĨŽƌ ĚĞŶŶĞ ƚĞŽƌĞƚŝƐŬĞ ƐŬŽůĞ Ĩŝ ŶĚĞƐ ĚĞƌ ŝŐĞŶ ĨůĞƌĞ ƌĞƚ ŶŝŶŐĞƌ DĊƐŬĞ ŵĞƐƚ ŬĞŶĚƚ Ğƌ ZŽďĞƌƚ :ĞƌǀŝƐ ĨŽƌƐƆŐ ƉĊ Ăƚ ĨŝŶĚĞ ĨƌĞŵ ƚŝů ŚǀŽƌĚĂŶ ƐƚĂƚĞƌ ŬƵŶŶĞ ď ƌƵŐĞ ĚĞƌĞƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ƚ ŝů Ɛ ŬĂďĞ ďĞƐƚĞŵƚĞ ŝ ŶĚ ƚƌLJŬ ŚŽƐ ;ĨũĞŶĚƚůŝŐĞͿ ŬŽŶŬƵƌƌĞƌĞŶĚĞ ƐƚĂƚĞƌ ŽŐ ƉĊ ĚĞŶ ŵ ĊĚĞ ƐŬĂďĞ ŵĂŐƚƉŽůŝƚŝƐŬĞ ĨŽƌĚĞůĞ ϰϴ  ůůĞƌĞĚĞ ŝ ϭϵϱϵ ŚĂǀĚĞ <   ŽƵůĚŝŶŐ ĚŽŐ ĨŽƌƐƆŐƚ ƐŝŐ ŵĞĚ ŬŽŐŶŝƚŝǀ ƉƐLJŬŽůŽŐŝ ƚŝů Ăƚ ĂŶĂůLJƐĞƌĞ ŵĂŐƚďĂůĂŶĐĞĨŽƌŚŽůĚ ŝ Ğƚ ŝŶƚĞƌŶĂƚŝŽŶĂůƚ ƐLJƐƚĞŵ ǀĞĚ Ăƚ ƚĂŐĞ ƵĚŐ ĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ƐƚĂƚĞƌƐ ŽƉĨĂƚƚĞůƐĞ ĂĨ ĂŶĚ ƌĞ ƐƚĂƚĞƌƐŽŵĨũĞŶĚƚůŝŐĞ ϰϵ  / ŶĞĚĞŶƐƚĊĞŶĚĞ ǀ ŝů ƚŝůŐĂŶŐĞ ƐŽŵ ƉƵďůŝĐ Ě ŝƉůŽŵĂĐLJ ;WͿ ŽŐ ƐŽĨƚ Ɖ ŽǁĞƌ ;^WͿ ďůŝǀĞ ďĞŚĂŶĚůĞƚ ŶčƌŵĞƌĞ Ğ ƚŽ ƚŝůŐĂŶŐ Ğ Ğƌ Ŷ čƌƚ ďĞƐůčŐƚĞĚĞ ʹ ŽŐƐĊ ŵĞĚ 47 Der findes i dag en lang række værker, der i et eller andet omfang bevæger sig indenfor nationbranding litteraturen. Der fi ndes dog mange for skellige betegnelser, country b randing, dest ination branding, place branding, nationbranding, competiti ve identit y m.fl. Se blandt mange andre (An holt S. , Places: Identi ty, Image and reputation, 2010; Anholt S. , Competitive identity: the New Bran d Manageme nt f or Nations, Cities and Re gions, 2007; Dinnie, 20 08; Govers & Go , 2009; Fa n, 2010; Moilanen & Rainisto, 2009; Kotler, Jatusripitak, & Maesincee, T he Marketi ng of Nati ons, 1997; Ham, 2001; Olins, Trading Identities: Why countries and companies are taking on each othe rs' role, 1999; Head, 1992). 48 (Jervis, 1970). 49 (Boulding, 1959). 67 EĂƚŝŽŶďƌĂŶĚŝŶŐ ;EͿ Ğ ƚ Ğ ƌ Ě ŽŐ ǀŝŐƚŝŐƚ Ăƚ ƉĊƉĞŐĞ Ăƚ W  ŽŐ ^W ƚĂŐĞƌ Ɛ ŝŬŬĞƌŚĞĚƐͲ ŽŐ ŵĂ ŐƚƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ĨŽ ƌ ĚĞ ƌĞƐ ŐĞŶƐƚĂŶĚƐŽŵƌĊĚĞ ŵĞŶƐ E ŝ ŚƆ ũ ŐƌĂĚĨŽŬƵƐĞƌĞƌƉĊĂƐƉĞŬƚĞƌĂĨƵĚĞŶƌŝŐƐƆŬŽŶŽŵŝĞŶ For m ålet m ed gennemgangen e r d els a t give læseren en forståelse for de redskaber, stater kan bruge i omdømmear bej det, og dels at føre f rem til, hvordan denne a fhandling br uger begreber såsom omdømme, o m dø mm earbej de, o m dømmepolitik, udenrigspolitik m.fl. PD, SP og den sikkerheds- og magtp olitiske tilgang / ƐŝŶ ďĞƌƆŵƚ Ğ ďŽŐ & LJƌƐƚĞŶ ďĞ ƐŬƌĞǀ DĂĐŚŝĂǀĞůůŝ ŚǀŽ ƌĚĂŶ ĚĞƚ ǀĂƌ ďĞ ĚƌĞ Ăƚ ǀĞŶŶĞƌ ƐĊǀĞů ƐŽŵ ĨũĞŶĚĞƌ ĨƌLJŐƚĞĚĞ ĨLJƌƐƚĞŶ ĞŶĚ ĞůƐŬĞĚĞ ŚĂŵ ŚǀŝƐ ŚĂŶ ǀ ŝůůĞ ƐŝŬƌĞ ƐŝŶ ŵĂŐƚ ϱϬ  Kŵ ĚƆŵŵĞƚ ŚĂƌ ƐĞůǀ ŝ ĨƆƌͲŬĂƉŝƚĂůŝƐƚƐŬĞ ƐƚĂƚĞƌ ƐƉŝůůĞƚ Ğ Ŷ ǀčƐĞŶƚůŝŐ ƌŽůůĞ ŝ ƚĞŽƌŝĞƌ Žŵ ƐƚĂƚĞƌƐ ŵĂŐƚƉŽůŝƚŝŬ ʹ ŚĞƌƵŶĚĞƌ ƵĚĞŶƌŝŐƐͲ ŽŐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ hĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚĞƚ ĨŽƌ ƚĞŽƌŝĞƌŶĞ Žŵ ŽŵĚƆŵŵĞ Ś Ăƌ ŝŬŬĞ čŶĚƌĞƚ ƐŝŐ ŐƌƵŶĚůčŐŐĞŶĚĞ ĨƌĂ ĚŝƐŬƵƐƐŝŽŶĞŶ  DĂĐŚŝĂǀĞůůŝ ƌĞũƐƚĞ ^ŬĂů ƐƚĂƚĞƌ Ɛŝ ŬƌĞ ;ŽŐ ƵĚǀŝĚĞͿ ĚĞƌĞƐ ŵĂŐƚ ǀĞĚ Ăƚ ĂĨƐŬƌčŬŬĞ Ɖ ŽƚĞŶƚŝĞůůĞ ŵŽĚƐƚĂŶĚĞƌĞ ĨƌĂ Ăƚ ƵĚĨŽ ƌĚƌĞ ĚĞŶ ĞůůĞƌ ƐŬĂů ĚĞ ƚǀčƌƚŝŵŽĚ ƐŝŬƌĞ ;ŽŐ ƵĚǀŝĚĞͿ ŵĂŐƚĞŶ ǀĞĚ Ăƚ ƚŝůƚƌčŬŬĞ ĂŶĚƌĞ ƐƚĂƚĞƌ ĨŽƌĚŝ ĚĞ ŵĞĚ DĂĐŚŝĂǀĞůůŝƐ Žƌ Ě Ğƌ Ğ ůƐŬĞƚ ĞŶŶĞ ĚŝŬŽƚŽŵ ŝ Ğƌ ŝ ŚƆũ ŐƌĂĚ ď ůĞǀĞƚ ŽƉƌĞƚŚŽůĚƚ ƐŝĚĞŶŚĞŶ /ŶƚƌŽĚƵŬƚŝŽŶĞŶ ĂĨ ďĞŐƌĞďĞƌŶĞ ƉƵďůŝĐ ĚŝƉůŽŵĂĐLJ ;ŽĨĨĞŶƚůŝŐŚĞĚƐĚŝƉůŽŵĂƚŝͿ Ž Ő ƐŽĨƚ ƉŽǁĞƌ ;ďůƆĚ ŵĂŐƚͿ ŚĂƌ  ŐŝǀĞƚ ĨŽŬƵƐ ƚŝů ƚ ŝůƚƌčŬŶŝŶŐƐƉŽƚĞŶƚŝĂůĞƚ ĨƌĞŵ ĨŽƌ ĂĨƐŬƌčŬŬĞůƐĞƐƉŽƚĞŶƚŝĂůĞƚ / ϭϵϵϬ ŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞĚĞ :ŽƐĞƉŚ ^  ELJĞ ƚĞƐĞŶ Žŵ ^ŽĨƚ WŽǁĞƌ Ͳ ďů ƆĚ ŵĂŐƚ  ƌŐƵŵĞŶƚĂ ƚŝŽŶĞŶ ŐĊƌ Ɖ Ċ Ăƚ ƐƚĂƚĞŶ ŬĂŶ ďƌƵŐĞ ůĂŶĚĞƚƐ ĞůůĞƌ 50 Fyrsten blev skrevet i 1513 men først udgivet posthumt i 1532 (Ma chiavelli, 2004). 68 ŶĂƚŝŽŶĞŶƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ƚŝů Ăƚ ƐŝŬƌĞ ĚĞ  ƵĚĞŶƌŝŐƐƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŵĊ ů / ELJĞƐ ďŽŐ ^ ŽĨƚ WŽǁĞƌ  ĨƌĂ ϮϬϬϰ ĚĞĨŝŶĞƌ Ğƌ Ś ĂŶ ďůƆĚ ŵĂ Őƚ ƐŽŵ ĞŶ  ŵĊĚĞ ŚǀŽƌƉĊ Ğ ƚ ůĂŶĚ ŬĂŶ ;Ϳ ŽďƚĂŝŶ ƚŚĞ ŽƵƚĐŽŵĞƐ ŝƚ ǁĂŶƚƐ ŝŶ ǁŽƌůĚ Ɖ ŽůŝƚŝĐƐ ďĞĐĂƵƐĞ Žƚ ŚĞƌ ĐŽƵŶƚƌŝ ĞƐ ʹ ĂĚŵŝƌŝŶŐ ŝƚƐ ǀĂůƵĞƐ Ğ ŵƵůĂƚŝŶŐ ŝƚƐ ĞdžĂŵƉůĞ  ĂƐƉŝƌŝŶŐ ƚŽ ŝƚƐ ůĞǀĞů ŽĨ Ɖ ƌŽƐƉĞƌŝƚLJ ĂŶĚ ŽƉĞŶŶĞƐƐ ʹ ǁĂŶƚƚŽĨŽůůŽǁŝƚ ϱϭ  DĂŶ ŬĂŶ Ɛ ŝŐĞ Ăƚ ELJĞ ŝ ŵŽĚƐ čƚŶŝŶŐ ƚŝů DĂĐŚŝĂǀĞůůŝ ŝŬŬĞ ďĞƚŽŶĞƌ ĨƌLJŐƚĞŶ ŵĞŶ ĚĞƌŝŵŽĚ ďĞƚŽŶĞƌ ŬčƌůŝŐŚĞĚĞŶ  ůůĞƌ ŵĞĚ ELJĞƐ ĞŐŶ Ğ ŽƌĚ  ;Ϳ ƚŚ ĞƌĞ Ă ƌĞ ƐĞǀĞƌĂů ǁĂLJƐ ƚŽ ĂĨĨĞĐƚ ƚŚĞ ďĞŚĂ ǀŝŽƌ ŽĨ ŽƚŚĞƌƐ zŽƵ ĐĂŶ ĐŽ ĞƌĐĞ ƚŚĞŵ ǁŝƚŚ ƚŚƌĞĂƚƐ LJŽƵ Đ ĂŶ ŝŶĚƵĐĞ ƚŚĞŵ ǁŝ ƚŚ ƉĂLJŵĞŶƚƐ Žƌ LJŽƵ ĐĂŶ ĂƚƚƌĂĐƚ ĂŶĚ ĐŽͲ ŽƉƚ ƚŚĞŵ ƚŽ ǁĂŶƚ ǁŚĂ ƚ LJŽƵ ǁĂŶƚ ϱϮ  ELJĞ ƉĞ ŐĞƌ  ƐĞ ůǀ ƉĊ Ăƚ ďůƆĚ ŵĂŐƚ ŚĂƌ ďĞĚ ƌĞ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ƵĚĨŽůĚĞ ƐŝŐ ďůĂŶĚƚ ĞŶƐĂƌƚĞĚĞ ŬƵůƚƵƌĞƌ ĨƌĞŵ ĨŽƌ ǀčƐĞŶƚůŝŐƚ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ŬƵůƚƵƌĞƌ ůŝŐĞƐŽŵ ďůƆĚŵĂŐƚŝŚƆũĞƌĞŐƌĂĚĞŶĚŚĊƌĚŵĂŐƚŬƌčǀĞƌĞƚǀŝůůŝŐƚŵŽĚƚĂ ŐĞŶĚĞƉƵďůŝŬƵŵ ϱϯ  Ğƌ ĨŝŶĚĞƐ ĞŶ ĚĞů ůŝƚƚĞƌĂƚƵƌ Žŵ W ĚĞƌ ŝ ŚƆũĞƌĞ ŐƌĂĚ ĞŶĚ ^W ĨŽŬƵƐĞƌĞƌ ƉĊ ĚĞ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞĂƐƉĞŬƚĞƌŵĞŶƵĚŽǀĞƌĚĞƚƚĞĞƌƚĂŶŬĞŐĂŶŐ ĞŶďĂŐĚĞŵŵĞŐĞƚĞŶƐ ϱϰ  ,ǀŽƌ ^W Ž Ő W ͲůŝƚƚĞƌĂƚƵƌĞŶ ĂŶƐĞƌ ĚĞƚ ŵĂŐƚƉŽůŝƚŝƐŬĞ ĂƐƉĞŬƚ ƐŽŵ ĞŶ ǀčƐĞŶƚůŝŐ ĚĞů ĂĨ ĨŽƌŵĊůĞƚ ŵĞĚ ŽŵĚƆ ŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ  ƐĊ Ğƌ ĚĞƚ ƉĊƐƚĂŶĚĞŶ ŝ ĚĞŶŶĞ  ĂĨŚĂŶĚůŝŶŐ Ăƚ ƐƉĞĐŝĞůƚ ƐƚĂƚĞŶƐ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ;ŽŵĚƆ ŵŵĞƉŽůŝƚŝŬŬĞŶͿ ŚĂƌ ŚĂ Ĩƚ ƚŝů Ĩ ŽƌŵĊů Ăƚ ĨŽƌďĞĚƌĞ ƐƚĂƚĞŶƐ ŵƵ ůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ĨĊ  ƐŝŶ ǀŝůũĞ ŝŐĞŶŶĞŵ ŽǀĞƌ ĨŽƌ ĂŶĚƌĞ ƐƚĂƚĞƌ Ğƚ ŵĂŐƚͲŽŐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝƐŬĞĂƐƉĞŬƚĂĨ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚŚĂƌƐŽŵƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ǀčƌĞƚ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ƐƚĂƚĞŶƐ ĚŽŵčŶĞ ŵĞŶƐ ŝŬŬĞͲƐƚĂƚƐůŝŐĞ ŽƌŐĂŶŝƐĂƚŝŽŶĞƌ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ĞŶŬĞůƚƉĞƌƐŽŶĞƌ ŝ ŚƆũĞƌĞ ŐƌĂĚ ŚĂƌ ŬƵŶ ŶĞƚ ƚĂŐĞ ĚĞů ŝ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ ŵĞĚ ŚĞŶƐLJŶ ƚŝů ƆŬŽŶŽŵŝ ŽŐ ŬƵůƚƵƌ EĊƌ ƚ ĞƌŵĞŶ WƵďůŝĐ 51 (Nye , 2004 s. 5). 52 (Nye , 2004 s. 2). 53 (Nye , 2004 s. 15-16). 54 Se f.eks. (Leonard, 2002). 69 ŝƉůŽŵĂĐLJ ďƌƵŐĞƐ ŝ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐ Ğ ŵĞ Ě Žŵ ĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ Ğƌ ĚĞƌ Ɛ ĊůĞĚĞƐ ƚĂůĞ Žŵ ŵĂŐƚͲŽŐƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚŽŵĚƆŵŵĞůŽŐŝŬ / ĚĞŶŶĞĂĨŚĂŶĚůŝŶ Őǀŝůď ĊĚĞƐƚĂƚĞƌƐ ƚƌƵƐůĞƌŽŐ ĂĚǀĂƌƐůĞƌƐĂŵƚ ƐƚĂƚĞƌŶĞƐďƵĚƐŬĂďĞƌ ĚĞƌ ƐŬĂďĞƌ Ğƚ ƉŽƐŝƚŝǀƚ ŝŶĚƚƌLJŬ ŚŽƐ ŵŽĚƚĂŐĞƌůĂŶĚĞŶĞ ĂŶ ƐĞƐ ĨŽƌ Ăƚ ǀčƌĞ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝƐŬĞ ďƵĚƐŬĂďĞƌ   ĞƌŝŵŽĚ ǀŝů ŚĂŶĚůŝŶŐĞƌ  ŽŐ ďĞƐůƵƚŶŝŶŐĞƌ  ƐĊƐŽŵ Ăƚ ƐĞŶĚĞ ŵŝůŝƚčƌĞƚ ŝ ŬƌŝŐ ĞůůĞƌ ďĞƚĂůĞ ƉĞŶ ŐĞ ƚŝů ĂŶĚƌĞ ŝŬŬ Ğ  ĂŶƐĞƐ ƐŽŵ  Ğƚ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝƐŬ ďƵĚƐŬĂď  ŵĞŶ ŝŬŬĞ ĚĞƐ ƚŽ ŵŝŶĚƌĞ ŬĂŶ ŚĂŶĚůŝŶŐĞƌ  ŽŐ ďĞƐůƵƚŶŝŶŐĞƌ ďůŝǀĞ ƚ ŽůŬĞƚ ŝ ĞŶ  Ž ŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝƐŬ ŬŽŶƚĞŬƐƚ ŽŐ ĚĞƌĨŽƌ ďůŝǀĞ ŽƉĨĂƚƚĞƚ ƐŽŵ Ğƚ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝƐŬ ƐŝŐŶĂů  / ďĞŐƌĞďƐĂĨƐŶŝƚƚĞƚ ǀŝů ĚŝƐƐĞ Ĩ ŽƌƐŬĞůůĞ ďůŝǀĞ LJĚĞƌůŝŐĞƌĞďĞůLJƐƚ  Normativ tilgang versus analytisk tilg ang til omdømmearbejdet I forhold til d enne afhandling , der fokuserer p å analysen af den danske s tats o m dømmearbejde, er der grundlæggende problem er ved d irekte at overføre de forskellige teorier, d er f ørst og fremmest er udviklet som n ormative teorier – altså teorier til efterfølgelse og ikke til analyse. Hvor SD, PD og SP dels tager udgangspunkt i, at lande bør ønske at blive opfattet positivt for derigennem at opnå resultater, og dels bør ha ndle de refter (bedst for m uleret so m ” living the brand”), så er disse tilgange alene norm ativ e. 55 Som Si mon Anholt påpeger, fungerer v irkeligheden ikke såda n so m natio nbranding teorien beskriver so m den bedst m ulig e. 56 I en anal y se skal der d erimod væ re p lads til at undersøge den førte udenrigspolitik i dens mange facetter, såso m a t o pnå magtpolitiske gevinster 55 (Anholt S. , Competitive identity: th e New Brand Management f or Nations, Cit ies and R egions, 2 007, s. 56). Tankegangen om “Li ving the brand” har mødt stor o g be rettiget kritik. Se f.eks . (Aronczyk, 2008). 56 (Anholt S. , Competitive identity: th e New Brand Management f or Nations, Cit ies and R egions, 2 007, s. 26). 70 gennem t rusler og advarsler, eller føre andre stater bag l y set, ligesom k ritik af andre stater må s es so m en måde at positione re sit eget la nd p å. Et h elt grundlæggende problem me d NB-teorien er dens opfattelse af, at god branding handler om at m indske kløften m ellem landets identitet og dets image. Der er to grundlæggende problemer med d enne t ilgang. Den ene er at identitetsbeg rebet. Det and et er beste mm elsen af, at image o g identitet sk al v ære sammenfaldende. Det er i forvejen vanskeligt at operationalisere identitetsbegre bet, når man taler om enkeltpersoner eller organisationer, m en de t er stort set umuligt at give indhold i forhold til et l ands identitet – forstået som en form for kerne eller essens. Ying Fan kæmper ihærdigt med begrebet, m ens andre som Rober t Govers og Frank Go opgiver og indrø mmer i det stille, at der er t ale om en konstruktion. So m Gove rs og Go sk river: ”It is appa rent that, similar to t he dis cussion (…) ab out the ´true´ identity of place, ´th e´place image d oes not rea lly e xist either.” 57 Den m åske mest klart fo rm ulered e opdeling a f identitet o g i m age som fors kellen m ellem es sens og opfattelse ko mm er Kei th Dinnie med.   ƌĂŶĚͲŝĚĞŶƚŝ ƚĞƚ ƌĞĨĞƌƐ ƚŽ ǁŚĂƚ ƐŽŵĞƚŚŝŶŐ ƚƌƵůLJ ŝƐ  ŝƚƐ ĞƐƐĞŶĐĞ ǁŚĞƌĞĂƐ ŝŵĂŐĞ ƌĞĨĞƌƐ ƚŽ ŚŽǁ ƐŽŵĞƚŚŝŶŐ ŝƐ ƉĞ ƌĐĞŝǀĞĚ ϱϴ  ĞƚƚĞ ĞƐƐĞŶƚŝĂůŝƐƚŝƐŬĞ ƐƚĂŶĚƉƵŶŬƚ ĨƆƌĞƌ ƚŝů ĞŶ  ŚǀŝƌǀĞů ĂĨ ƉƌŽďůĞŵĞƌ Śǀŝ Ɛ ŵĂŶ ƚĂŐĞƌ ĚĞƚƐ ƚĞŽƌĞƚŝƐŬĞ ŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐĞƌ ĨŽƌ ƐůĞƚ ŝŬ ŬĞ Žŵ ĚĞ ƉƌĂŬƚŝƐŬĞ ,ǀĂĚ Ğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ĂĨŐƆƌĞŶĚĞ ĨŽƌ Ğƚ  ůĂŶĚƐ Ɛƚ ĂƚƐ ŶĂƚŝŽŶƐ ŝĚĞŶƚŝƚĞƚ Ͳ ĞĨŽůŬŶŝŶŐĞŶƐ E Ͳ ĞŶ ŐĞŽŐƌĂĨŝƐŬĞďĞůŝŐŐĞŶŚĞĚʹ>ĂŶĚĞƚƐŚŝƐƚŽƌŝĞ ϱϵ  57 (Fan, 2010) og (Gov ers & Go, 2009, s. 18). 58 (Dinnie, 2008 s. 42). 59 Der vil ikke hér g ås yderligere ind i di skussione n om nati onal identitet, da det er f or perifært i forhold til emnet. Den konstruktivistiske t ilgang til national identitet er i dag d en dominerende o g b lev fo r alvor kanoniseret af Benedict Anderson i bogen Imagined communit y, der opfatter natione n som e t forestillet fællesskab (And erson, 20 06 [1983]). Der findes do g andre til gange, selvom de ikk e har så stor gennemslagskraft. Se. f.eks. (Böss, 200 6; Smith, 2009). Rendy rket essentialisme ind en for f orskningen om national identitet er dog vanskelig at finde, selv om positionen til tider finder ve j til den offentlige debat. Som f.eks. i e t indlæg af Lektor Michael Pi hl i kroni kken ”Statslig krig mod danskheden” på 71 ^Ğůǀ ZŽďĞƌƚ 'ŽǀĞƌƐ ŽŐ &ƌĂŶŬ 'Ž ƐƚĊƌ ŝ Ğƚ ƚĞŽƌĞƚŝƐŬ ĚŝůĞŵŵĂ ƚŝů ƚƌŽĚƐ ĨŽƌ ĚĞƌĞƐ ŵĞƌĞ ŵ ŽĚĞƌĂƚĞ ƚŝůŐĂŶŐ ƚŝů ŝĚĞŶƚŝƚĞƚ Ɛ Žŵ ĚĞ ĚĞĨŝŶĞƌ Ğƌ Ɛ Žŵ ƚŚĞ ĨƵůů ƐĞƚ Ž Ĩ ƵŶŝƋƵĞ ĐŚĂƌĂĐƚĞƌŝƐƚŝĐƐ Žƌ ƐĞ ƚ ŽĨ ŵĞĂŶŝŶŐƐ ƚ ŚĂƚ Ğ džŝƐƚ ŝŶ Ă ƉůĂĐĞ ĂŶĚ ŝƚƐ ĐƵůƚƵƌĞ Ăƚ Ă  ŐŝǀĞŶ ƉŽŝŶƚ ŝ ƚ ŝŵĞ ŶĞǀĞƌƚŚĞůĞƐƐ ƌĞĂůŝnjŝŶŐ ƚŚĂƚ ƚŚŝƐ ŝĚĞŶƚŝƚLJ  ŝƐ ƐƵďũĞĐƚ ƚŽ ĐŚĂŶŐĞ ĂŶĚ ŵŝŐŚƚ ŝŶĐ ůƵĚĞ ǀĂƌŝŽƵƐ ĨƌĂŐŵĞŶƚĞĚ ŝĚĞŶƚŝƚŝĞƐ ϲϬ  &Ž ƌ ŚǀŝƐ ŝĚĞŶƚ ŝƚĞƚĞŶ Ğƌ ĨůLJĚĞŶĚĞ ŽŐ ĨŽƌĂŶĚĞƌůŝŐ ŚǀŽƌĚĂŶ ŬĂŶ ŵĂŶ ƐĊ ĨŽƌĞƐƚŝůůĞ ƐŝŐ Ăƚ ŽŵǀĞƌĚĞŶĞŶ ŬĂŶ ĨĊ ĞŶ ŬůĂƌ ĨŽƌƐƚĊĞůƐĞ ĂĨ ŚǀĂĚ ƐƚĞĚĞƚ Ğƌ KŐ Ś ǀŽƌĚĂŶ ŬĂŶ ŵĂŶ ƐŬĂďĞ ĞŶ ďƌŽ ŵĞůůĞŵ ƚŽ ŬŽŶƐƚƌƵŬƚŝŽŶĞƌ ƐŽŵ ŝŵĂŐĞ Ž Ő ŝĚĞŶƚŝƚĞƚ ŚǀŝƐ ĚĞ Ğ ƌ ĨůLJĚĞŶĚĞ ƐƚƆƌƌĞůƐĞƌ DĊĚĞŶ ŚǀŽƌƉĊ ZŽďĞƌƚ 'ŽǀĞƌƐ ŽŐ &ƌĂŶŬ 'Ž ŐƆƌ ĚĞƚ Ğƌ ǀĞĚ ŝŵƉůŝĐŝƚ Ăƚ  ŬŽŶƐƚƌƵĞƌ Ğ ŽŐ ĚĞƌĞĨƚĞƌ ĨŝŬƐĞ ƌĞ ĞŶ ďĞƐƚĞŵƚ ŝĚĞŶƚ ŝƚĞƚ ŽŐ Ğƚ ďĞƐ ƚĞŵƚ ŝŵĂŐĞ ƉĊ Ğƚ ďĞƐƚĞŵƚ ƚŝĚƐƉƵŶŬƚ ĞƚƚĞ ŐƌĞďĞƌ ǀĂŶƐŬĞůŝŐƚ ŶŽŬ ĂƚŐ ƆƌĞ ďƌƵŐ ĂĨ ŝĞƚ ĞŶŬĞůƚƉ ƵŶŬƚŝ ŶƵƚŝ ĚĞŶ ŽŐ ĨŽƌ ĚĞŶ ŚŝƐƚŽƌŝƐŬĞ ĂŶĂůLJƐĞ ĚĞƌ ŶĞƚŽƉ ƐƆŐĞƌ Ăƚ ŝĚĞŶƚŝĨŝĐĞƌĞƌ ĚĞ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ďĞǀčŐĞůƐĞƌ Ğƌ ĚĞƚƚĞ ŐƌĞď  ƵŵƵůŝŐƚ Ăƚ Ő ƆƌĞ ď ƌƵŐ ĂĨ Ğ ŶŶĞ ĂŶĂůLJƐĞ ĂĨ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ŬĂŶ ĚĞƌĨŽƌ ŝŬŬĞ ƚĂŐĞ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ĞŶ ĂŶĂůLJƐĞ ĂĨ ŝĚĞŶƚŝƚĞƚ ŚŽůĚƚŽƉŝŵŽĚŝŵĂŐĞ /ŵĂŐĞͲŝĚĞŶƚŝƚĞƚ ĚŝŬŽƚŽŵŝĞŶ Ğƌ ŝ ŶŽŐůĞ ŵ ŽĚĞůůĞƌ ƵĚǀŝĚĞƚ ƚŝů ĞŶ ƚƌŝĂŶŐƵůĞƌŝŶŐ ŵĞůůĞŵ ŝĚĞŶƚ ŝƚĞƚ ŝŵĂŐĞ ŽŐ ĚĞƚ Ɔ ŶƐŬĞĚĞ ŝŵĂŐĞ &ŽƌƐŬĞůůĞŶ ŵĞůůĞŵ  ŝŵĂŐĞ ŽŐ ŝĚĞŶƚŝƚĞƚ ďůŝǀĞƌ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ĚĞŶŶĞ ƚƌŝĂŶŐƵůĞƌŝŶŐ ŵĞĚ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŝ ŝŵĂŐĞͲ ŽŐĞůůĞƌ ŬŽŵŵƵŶŝŬĂƚŝŽŶƐƚƌĞŬĂŶƚĞŶ Ž ƉĨĂƚƚĞƚ ƐŽŵ ĞŶ ŝŵĂŐĞŬůƆĨƚ ůƚƐ Ċ ĞŶ ĨŽƌƐŬĞů ŵ ĞůůĞŵ ĚĞƚ ƉĞƌƐŽŶĞŶŽƌŐĂŶŝƐĂƚŝŽŶĞŶ ǀ ŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ ůĂŶĚĞ ƚ ŵǀ Ğ ƌ  ŽŐ ƐĊ ĚĞƚ ƉĞƌƐŽŶĞŶ ŽƌŐĂŶŝƐĂƚŝŽŶĞŶ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ ůĂŶĚĞƚ ŵǀ  ďůŝǀĞƌ ŽƉ ĨĂƚƚĞƚ ƐŽŵ  ,ǀ Žƌ E ͲƚĞŽƌŝĞŶ ŚĂƌ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶ Ŭƚ Ăƚ Ĩ Ċ ŝŵ ĂŐĞ Ž Ő ŝĚĞŶƚŝƚĞƚ ƚŝů Ăƚ ǀčƌĞ ŝ Ž ǀĞƌĞŶƐƐƚĞŵŵĞůƐĞ ŵĞĚ Ś ŝŶĂŶĚĞŶ Ɛ Ċ ŚĂƌ /ŵ ĂŐĞƚƌĞŬĂŶƚĞŶ ĞŶĚŶƵ Ğƚ ŚũƆƌŶĞ EĞŵůŝŐ ŵĊĚĞŶ ƐŽŵ berlingske.dk fr a 16. au gust 2007. http://www.be rlingske.dk/article/20070816/dineord/108161147 / (30.07.2008). 60 (Govers & Go, 2009, s. 18). 78 Beslutninger, såsom vedtagelse af fælles bilater ale erklæringer ( komm uniké er), der og så i ndeholder fælles buds kaber er både beslutninger og budskaber . Det er således i kke muligt at adskille de forskellige dele fuldstændigt . Ud fra sammenhængen vi l det forsøges a t gør e klart, på hvilken m åde sådanne dokumenter betragtes som beslutnin ger, og på hvilken måde de opfattes so m budskaber. Generelt vil selve vedt agelsen betragtes s om en beslutning, m ens det skrevne indhold vil blive betragtet som et eller flere buds kaber. Omdømmepolitik I denne afh andling s es omdømmepolitik s om kur sen eller tendensen i d e budskaber, staten for m idl er fo r at op nå de aktu elle udenrigspolitiske må l . Det kan være nærliggende a t opfat te omdømmepolitik som en taktik eller strategi for, hvordan m ålene nås. Det vil dog ikke være en dækkende beskrivelse. Strategi og taktik ant y der, at d er er en større plan for, hvordan m ålene sk al nås. Det kan være tilfældet, men er ikke nødvendigvis tilfældet. Hvis d e samm e budskaber gentages over en periode, er det uanset plan eller ej a t betragte som omdømmepolitik. Hvis der ko mm unik eres modstridende bu dskaber er der ta le om fler e omdømmepolitiker. Der kan være tale om konkurrerende omdømmepolitikker , der forsøger at opnå bes tem te udenrigspolitiske mål vi a forskell ige strategier/ taktikker, men der kan også være tale o m koordinerede o mdømmepolitikker , hvor flert y digheden er et bevidst valg for at nå de(t) udenrigspolitiske må l . I denne afhandling vil begreberne o m dømmepolitik og budskaber ofte bruges s y non ym t. Det sk y lde s at o m dømmepolitikken bliver udt rykt som bud skaber. Men det er ku n, hvis der er t ale o m tend enser i budskaberne, at der er tale o m en egentlig om dø mm epo litik. Et tilf ældigt budskab fra en tilfældig e mbedsm and kan 79 måske henlede opmærksomheden på, at der kan være en tendens, men hvis det ikke bakkes op af flere tilsvarende budskaber over en kortere eller længere periode, og ikke kn y t te r sig til et udenrigspolitisk mål, vil det i denne afhandling ikke blive betragte t som om dø mm epoli tik. Man k an s ige at omdømmepolitik altid har for m af budskaber , mens budskaber ikke altid er omdømmepolit ik . Der sk al medtages en e nkelt ting mere fo r at kv alificere, at der e r tale o m o m dømmepolitik. B ƵĚƐŬĂďĞƌŶĞ ƐŬĂů ĞŶƚĞŶ ǀčƌĞ ƐƚĂƚĞŶƐ ŬŽŵŵƵŶŝŬĂƚŝŽŶ Žŵ ůĂŶĚĞƚ ƐĞůǀ Ğ ůůĞƌ Žŵ ĂŶĚƌĞ ůĂŶĚĞ  ƚ ŚLJƉŽ ƚĞƚŝƐŬ ĞŬƐĞŵƉĞů ŚǀŽƌ ĞŶ ƐƚĂƚ ŬŽŵŵƵŶŝŬĞƌĞƌ ďƵĚƐŬĂďĞƌ Žŵ ǀĞũƌĞƚ Ɖ Ċ DĂƌƐ Ğƌ ŝŬŬĞ ƐŽŵ Ƶ ĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬ ŚĞůůĞƌ ŝŬŬĞ ƐĞůǀŽŵ  ƐƚĂƚĞŶ ŚĂƌ Ğ ƚ ŵĊů Žŵ Ăƚ ƐĞŶĚĞ ĞŶ  ƌĂŬĞƚ ƚŝů DĂƌƐ Ligesom målsætninger og beslutninger bliver påvirket af konteksten, s åledes gælder det også for omdø mmepolitik. Det bet y der, at o m dø mmepolitikken m å tage højde for, hv ordan en beslutning opfattes a f o m gi velserne og i va rierende grad indrette den omdømmepolitiske indsats derefter. Feedback Særligt Dan marks omdømm epol itik over fo r USA og Sovjetunionen bliver b ely st i del 2. Disse staters feedback bliver i denne afhandling anal y seret ud fra antagelsen, at de har større potentiale til at påvirke den ude nrigspolitiske proces end andre lande. Det sk y ldes del s landenes status so m s tormagter eller supermagter, men også den omstændighed, at afhandlingen fo rholder sig ti l den del a f Danm arks udenrigspolitik, der er rettet mod d e to l ande. Det m å a ntages, at Danmar ks udenrigspolitik o ver for d e t o l ande e r mere påvirkelig af netop de to l andes direkte feedback end andre landes påvirkningsforsø g. 80 Anal y sen af o mdømmepolitikken vil fokus ere p å feedbacken fra USA og Sovjetunionen i forskellige tilfælde. Specielt når der k an peges på, at feedback fra modtagerne af de omdømmepolitiske budskaber har fø rt til justeringer a f de(n) førte o mdømmepolitik(ker) , beslutning(er) og målsætning( er). Når feedbacken kommer fra de lande/ o rganisationer mv., so m k ommunikationen var tiltænkt, vil det i denne afhandling blive betragtet som feedback fra m odtageren. Kontekst Konteksten e r alt det u den o m den u denrigspolitiske proces, der kunne tænkes at påvirke den danske udenrigs- og omdømmepolitik. Det vil sige alle y dre o g indre påvirkninger, de r på den ene eller anden m åde h ar bet y dning f or de n udenrigspolitiske proces og påvirker de valg te mål, beslutninger og budskaber. Ekse m pler på konteksten er indenrigspolitis ke strømninger, der p åvirker udenrigspolitiske beslutninger. Eller det kan være o mverdenens forsøg på at påvirke landets udenrigspolitik. Der kan også være tale o m magtk ampe mellem staten og ikke -statslige aktø rer. Det er f.eks. tilfældet m ed statens kamp med i kke- statslige aktører, der laver om dø mmearbejde. Statens budskaber bliver begrænset af andre aktørers b udskaber. I afhandlingens d el 1 vil sæ rligt denne del blive behandlet nærme re. Aktører I denne afhandling vil s tørre enheder, såso m st ater og organisationer blive betragtet som aktører. Det gøres af bekve mm elighedsgrunde, da disse enheder som regel v il have et fælles m ål og ensartede budskaber, u anset hvem d er udtaler sig på statens o g o rganisations vegne. Enke lte g ange vil der dog være uenigh eder, 81 og i d et o m fang det har betydning fo r læserens forståelse, vil disse uenigheder indenfor staten eller organisationen blive behandlet. I teoriafsnittet om del 1 er aktørbegrebet beskrevet m ere indgående. Analysestrategi del 2. En af de helt centrale fordele ved den om dø mm epolitiske ti lgang t il den udenrigspolitiske proces er, at det m uliggør en t y d eli g skelnen m ellem må l , beslutninger o g de o mdømm epol itiske budskaber . Derved bliver det m uligt at anal y sere sig frem til, hvornår der sk er omdømmepolitiske ændringer, og om de sk y ldes e n ændret m ålsætning eller er påvi rket af de u denrigspolitiske beslutninger, eller om d e s impelthen sk y ldes e n ændring i den o mdømm epol itiske tilgang – måske som følge af en ændring i konteksten. Tilsvarende skaber tilgangen mulighed for at analysere sig frem t il, o m b eslutninger eller justeringer i beslutninger sk y ldes ændrede mål, ænd ringer i d e o m dømmepolitiske budskaber eller eventuelt er en konsekvens af ændringer i konteksten. Tilgangens ulempe er, at d en store fo kus på selv e budskaberne k an s kabe risiko for at ove rsky gge d e øvrige elementer, der påvirker den udenrigspolitiske proces, måske i særdeleshed den i ndenrigspolitiske kontekst. Det er d er forsøgt taget højde for ved at tage diskussionen om i ndenrigspolitiske påvirkninger, h vor det har sy ntes rel evant. Det skal dog påpeges, at de va lgte eksempler alle er valgt, netop fordi de efter und ertegnedes m eni ng har ind eholdt omdømm epoli tiske elementer. For at lette læserens fo rståelse af samm enhængen m ellem n ogl e a f ovenstående begreber er d er nedenfor fremstillet en grafisk repræsentation af den 82 udenrigspolitiske proces m ed særlig fokus på sta tens h andlem ul igheder efter feedback fra m odtageren. Figur 3.2. Oversigt over den udenrigspolitiske proces. Kontekst Udenrigspolitisk proce s Budskaber/ omdømmepolitik Mål Beslutninger/ handlinger Justering af omdømme politikken på baggrund af fee dback fra modtage rne og ændringer i konteksten . Nye beslutninger og justering af tidligere beslutninger for at ændre modtagerne s tolkning af beslutningen/ omdømmepolitikken. Justering af målsætningen hvis det vurde res som værende umuligt at ska be en omdømmepolitik, der kan tilfredsstille de(t) udenrigspolitiske må l. Modtager nes tolkning af beslutninger og omdømme polit ikker 83 Figur 3.2 illustrerer den p roces, hvor udenrigspolitiske mål forandres til o m dømmepolitik. Der skel nes mellem udenrigspolitiske mål , beslutninger og omdømmepolitik . Ideelt set styrer m ålene de valgte b eslutninger. Beslutningstageren kan ved hjælp af budskaber påvirke modtagerens tolkning. Det sker ved at k ommunikere fortæll inger, der placerer beslutningen i e n bes te m t o m dømmepolitisk ramme. På baggrund af modtagerens egen forståelsesramm e, konteksten og a fsenderens beslutninger og o mdømm epolitik giv er modtageren feedback . Hvis staten på baggrund af feedbacken anal y serer sig f rem til at modtageren ikke ha r en op fattelse af beslutningen, der svarer til det buds kab , m an forsøger at videreformidle, er d et m uligt at justere omdømmepolitikken ( m an opgiver at form idle det billede, man i første o mgang ø nskede at f ormidle, for at formidle et n y t bi llede, der også vurderes so m tilstrækkeligt t il at opf y lde målet). Det k an o gså være, at staten ændrer eller justerer b eslutningen . End elig k an staten i y derste ko nsekvens j ustere målet (staten t ror ikke p å, at de n kan føre en o m dømmepolitik, der i tilstrækkeligt o m fa ng kan dække de(t) udenrigspolitiske mål). Med fokus på d e førte o m dø mme pol itikker vil de r i afhandlingens del 2 blive foretaget en række nedslag, der illustrerer processen. Fokus vil være på o m dømmepolitikkerne og de ændringer, der sker i be slutninger, om dø mm epolitik og til dels målsætning som fø lge af tolkningen af modtagernes fe edback. Gennem afhandlingen vil analy sen s åledes foregå på flere niveauer : A) Det første n iveau tager udgangspunkt i ka m pen mellem d e forskellige aktører om retten til at de finere Dan m arks omdømm e i nden for forskellige o m råder 84 (udenrigspolitisk, økonomisk, kulturelt). I d ette tilfælde kampen mellem st aten som den ene p art; virksomheder som f.eks. turistindustrien som den anden p art; og kulturforeninger (og i bredere forstand: civilsamfundet) som den tredje part. B) Det and et niv eau beskæftiger sig m ed de om dømmepolitiske budskaber, staten forsøger udbredt til om verden en. C) Et tredje niveau er receptionen ( modtagernes tolkning) af de o m dømmepolitiske budskaber. Re ceptionen vil ikke blive anal y seret s elvstændigt og k un i b eskedent omfang bruges t il at analy sere den udenrigs- og o m dømmepolitiske proc es. Det s ky ldes, at d et ikke er væsentligt for at lave en anal y se af u dviklingen i de(n) førte omdømmepolitik(ker). Det er langt vigtigere at fokusere p å, hvo rdan modtagerens fe edback på d e genne m førte beslutninger og den førte omdømmepolitik tolkes. Det er ne m lig tolkningen p å feedbacken , og ikke modtagerens tolkning, der føre til justeringer i beslutninger/ omdømmepolitik/ målsætninger . Afhandlingen er således ikke et udenrigspolitisk s tudie i traditionel forstand, de r forsøger at undersøge fo rholdet m elle m for skellige lande. Men de t er kla rt, at me d fokus på o m dø mm epolitikken, hvor om drejningspunktet netop er påvirkningen af et eller flere modtagerlandes op fattelse af afsenderlandets o mdømme, v il d ette aspekt være indirekte tilstede igennem afhandlingen. Der for vil der væ re en løbende diskussion med forskere, der har beskæftiget sig med dansk-sovjetiske og/ eller d ansk-am erikansk e forhold, der i hov edsagen er c asens geografiske afgrænsning. Med udgangspunkt i ovenstående ana lytiske værktøj vil der , ved hjælp af en historisk fremstilling med en række nedslagspunkter, h vor omdømmepolitikken er i centrum, bl ive disk uteret sammenhængen m ellem m ål, beslutninger og 85 budskaber, og hvordan beslutninger til tider er bl evet indordnet d e(n) førte o m dømmepolitik(ker) på baggrund af feedback fra modtageren. I andre sa mm enhænge er omdømmepolitikken blevet ændret/ justeret so m følge af feedback fra m odt ageren, ændringer i kontekst, beslutninger, målsætning eller si m pelthen fornyede overvejelser om hvilken omdømm epolitik, der bedst sikrer gennemførelsen af de udenrigspolitiske m ål. Kort s agt vil anal y sen forsøge at v ise, h vordan de forskellige elem ent er i den udenrigspolitiske proces spiller ind på den valgte o m dømmepolitik, ligesom det vil blive vi st, hvordan den valgte o mdømm epol itik direkte eller indirekte spi ller ind på beslutninger og målsætning. Fordele og ulemper ved den valgte analy sestrategi Af ulemper er n ævnt, at specielt den indenrigspolitiske kontekst risikerer at blive overset. Det b egrænses dog i nogen g rad, m en ikke fuldstændig, a f an aly sen i del 1, og af a t opmærksomheden på denne problemstilling har skærpet fokus he rpå. En and en ulem pe v ed analysestrategien er, at det ikke i sa m tid en har været opfattet som omdømm epol itik. Der er derfor en risiko for, at analysen ser fortiden med nutidens øjn e. For en historike r er d enne risiko altid til ste de, uan set hvil ken tilgang til h istorien der tages. Ved at bruge et bestem t begrebsapparat og anlægge en sp ecifik analytisk t ilgang er der måske en større risiko for at putte ting i kasser, hvor datiden ville opfatte det anderledes. Der er derfor ikke tale om en anal y se, der kun forsøger at bes krive datiden u d fra d ens egne præm isser. Der er derim od tale o m en ana ly se, d er skal åbne op for en forståelse af dati den, s om i kke var ekspliciteret på helt denne m åde af samtiden. At man un der den kolde krig ikke brugte begreber so m o m dø mm epolitik, er dog ikke ensbety dende med, at m an ik ke 86 har forsøgt at påv irke sit og andre landes omdømm e. D enne afhandling viser tværtimod, at det var tilfældet. Der er flere fordele ved at sk elne anal y tisk melle m ud enrigspolitiske mål , handlinger og budskaber . F.eks. bliver d et m ere tydeligt, hvori s killelinjerne i udenrigspolitikken b estår. At forskellen ikke nødvendigvis o mhandler d e udenrigspolitiske m ål, me n måske i højere gr ad handler o m , h vordan landet skal blive opf attet af andre lande. De t vil sige , at til trods for at forskellige re geringer sender forskellige budskaber, kan d et s tadig v ære teg n på, at m an ønsker at opf y lde det samme mål. Med d en valgte a nalysestrategi bliver det også nemmere a t forstå, hvordan tils y neladende m odstridende budskaber o g signaler ka n b live praktiseret s am tidig. En skelnen me lle m o mdømmepolitik, beslu tninger og mål g ør det n emmer e at forstå og forklare, hvordan et land m ed den s amm e regering t ilsy nel adende k an svinge fra d en ene udenrigspolitiske strategi til d en a nden inden for en kor t periode. Eller så gar føre to ( eller flere) fo rskellige om dø mm epolitikker på en gang, der f orsøger at o pnå det sa mme u denrigspolitiske m ål. I sted et for at opfatte det som en inkonsistent udenrigspolitik vil det i denne afhandling blive opfattet som flertydig omdømm epolitik med de fordele og ulemper, det giver. Den måske stø rste svaghed v ed anal y sestrategien, s om den bliver ud ført i denne afhandling, er, at for mange ting tages til i ndtægt som buds kaber, der n etop forholder sig til de valgte si kkerhedspolitiske mål, so m i denn e afhandling ses so m mere ell er mindre konstante. Svagheden er dog også en st yrke, d a d en valgte tilgang netop henleder opmærksomheden på en samm enhæng på steder, hvor den ellers ne m t kan overses. 87 Del 1. Indledning I d enne del g øres et forsøg på i hovedtræk at beskrive en d el af konteksten for d en danske stats o m dømmepolitik. Centralt i d enne beskrivelse er d en f ly dende arbejdsdeling mellem state n og ikke-statsl ige organisationer i forsøget på at påvirke Danmarks omdømme i omverdenen. Afhandlingen tager udgangspunkt i, at der findes tre felter eller sfærer, hv ori d er udøves omdømme arbejd e: 1) Det traditionelle sikkerhedspolitiske o m dø mmearbejde, hvor det fortrinsvist er staten der opererer; 2) Det økonomiske omdømm efelt, hvor virkso m heder, brancheforeninger m v. har en særlig inte resse i at udøve o m dømmearbejde f or at sikre virkso m hedernes overlevelse og udvikling; 3) Det kulturelle o mdømm efelt, hvor kulturforeningers hov edinteres se er at sikre kulturens bevarelse, fornyelse, påvirkning o g udbr edelse. De t re s færer e r ikke afskåre t fr a h inanden og de forskellige aktører overskrider i praksis dis se sfærer. 65 Denne del af afhandlingen vil undersøge, hvordan staten over tid har forholdt sig til de øvrige omdømm eaktører og hvorvidt d er er sket en forskydning i statens o m dømmearbejde over tid. Nedenfor er lavet en oversigt over k apitlerne fordelt p å en række perioder. Perioderne e r struktureret i forhold til, om de r ud fra analysen kan udledes sæ rlige karakteristika i statens forhold til de øvrige omdømmeaktører. Perioderne s kal ikke opfattes skarpt afgr ænsede, da tendenser fra én periode til den næste kan være overlappende. Den første period e var af kort v arighed (1945-1949), men havde i praksis stor bet y dning for statens og d e øvrige aktørers o mdømme arbejd e mange år frem over . I denne første periode foregik en k am p om, hvor m eget af det udadvendte 65 Se teoriafsnittet i kapitel 2 for en uddybning. 94 for dansk medlemskab). Dan mark søgte aktivt at bruge de kulturelle forbinde lser til at forbedre forholdet m elle m de to lande. I 1967 accepterede Dan m ark således en ku lturaftale m ed Frankrig, der medførte, at fransk blev indført som hovedsprog i de sproglige g ym nasielinjer. Dette var tilsy nelade nde sk et ef ter fransk p res og blev m ødt m ed nogen skepsis, da d et bl ev fremlagt i Udenrigspolitisk Nævn. 72 I dette tilfælde var der tale o m , at Frankrig agg ressivt b rugte d en kulturelle o m dømmepolitik over for Danmark. På den baggrund tog den danske regering en beslutning , d er v ar beregnet t il at s kabe goodwill hos d e f ranske besl utningstagere – sandsy nl igvis m ed henblik på at opnå dansk medlemskab af EF senere. Men i det store hele overlod staten, i hvert fald lige efter krigen, det til ik ke- statslige aktører at d efinere og udfolde dansk o mdømm earbej de p å kulturområdet. Det foregik ikke uden deb at, m en p å kult urområdet havde specielt én privat aktør under krigen formået at s ætte si g i en po sition, d er gjorde d et for v anskeligt for staten og de kommercielle aktører a t t age patent på det kulturelle o m dømmearbejde. ĞŶ ƚLJƐŬĞ ďĞƐčƚƚĞů ƐĞ ĂĨ ĂŶŵĂƌŬ ŚĂǀĚ Ğ ĨƆƌƚ ƚŝů ĞŶ ŐĞŶ ĞƌĞů ƐƆŐĞŶ ŝŶĚĂĚ ĞĨŽůŬŶŝŶŐĞŶ ƐƆŐƚĞ ƵŶĚĞƌ Ŭ ƌŝŐĞŶ ĞĨƚĞƌ ĞŶ ĚĂŶƐŬ ŝ ĚĞŶƚŝƚĞƚ <ƵŶ ĞŶ ŵ ĊŶĞĚ ĞĨƚĞƌ ďĞƐčƚƚĞůƐĞŶ ĚĞŶϴ ŵ ĂũϭϵϰϬ Ͳ ŚĂǀĚĞ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ůĞŬƚŽƌ &ŽůŵĞƌtŝƐƚŝ ƵĚƐĞŶĚ ƚĞƚ hĚŬĂƐƚ ƚŝů WůĂŶ Žŵ KƉƌĞƚƚĞůƐĞ ĂĨ Ğƚ /ŶƐ ƚŝƚƵƚ ʹ ĂŶŵĂƌŬƐ /ŶƐƚŝƚƵƚƚĞƚ ʹ ƚŝů KƌŐĂŶŝƐĞƌŝŶŐ ŽŐ &ƌĞŵŵĞ ĂĨ  KƉůLJƐŶŝŶŐƐĂƌďĞũĚĞƚ Žŵ  ĂŶŵĂƌŬ ŝ  hĚůĂŶĚĞƚ ϳϯ  ĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ƐƆŐĞŶ Ğ ĨƚĞƌ ŝĚĞŶƚŝƚĞƚ ƐŽŵ ŬƌŝŐĞŶ ŵĞĚĨ ƆƌƚĞ ƐŬƵůůĞ ĚĞůĞƐ ŵĞĚ ƵĚůĂŶĚĞƚ ĞƚƚĞ ŝŶƐƚŝƚƵƚ ƐŬƵ ůůĞ Ɛ ĞŶĞƌĞ ƵĚǀŝ ŬůĞ ƐŝŐ ƚŝů Ğƚ ĂŶƐŬĞ ^Ğ ůƐŬĂď ŽŐ ƐĞŶĞƌĞ ŝŐĞŶ ƚŝů Ğƚ ĂŶƐŬĞ <ƵůƚƵƌŝŶƐƚŝƚƵƚ &ƌĂ ƐƚĂƌƚĞŶ ŵƆĚƚĞ ŝĚĞĞŶ ď ƌĞĚ Ž ƉďĂŬŶŝŶŐ ŽŐƐĊ ĨƌĂ 72 Udenrigsm inisteriets arkiv, UPN: 18. januar 1967. 73 Hoveddelen af dette afsnit vil tage udgangspunkt i Niels Finn Chri stiansen s bog (Christiansen, 2009) og artikel (Christiansen, 2010) om Det Da nske Kulturinstitut. 95 ƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŬƌĞĚƐĞ Ğƚ Ĩ ƆƌƐƚĞ Ɛƚ ƆƌƌĞ ƉƌŽũĞŬƚ ǀ Ăƌ Ăƚ ůĂǀĞ Ğ Ŷ ď ŽŐƐĞƌŝĞ ʹ ĂŶŵĂƌŬƐ <ƵůƚƵƌ ǀĞĚ  Ăƌ ϭϵϰϬ WƌŽũĞ ŬƚĞƚƐ ĨŽƌďŝůůĞĚĞ ǀĂƌ ĞŶ ůŝ ŐŶĞŶĚĞ ƐĞƌŝĞ ůĂǀĞƚ ŽƉ ƚ ŝů ǀĞƌĚĞŶƐƵĚƐƚŝůůŝŶŐĞŶ ŝ WĂƌŝƐ ŝ ϭϵϬϬ Ğƚ ŝŶĚůĞĚĞŶĚĞ ĂĨƐŶŝƚ ĨŽƌĨĂƚƚĞƚ ĂĨ ĚĞŶ ǀĞƌĚĞŶƐďĞƌƆŵƚĞ ĂƚŽŵĨLJƐŝŬĞƌ EŝĞůƐ ŽŚƌ ŬƌĞĚƐĞĚĞ Žŵ ĞŶ Ĩ Žƌŵ ĨŽƌ ƚƌĞĞŶŝŐŚĞĚ ŵĞůůĞŵ ĚĞ ƚ ĚĂŶƐŬĞ ĚĞƚ ŶŽƌĚŝƐŬĞ ŽŐ ĚĞ ƚ ŝŶƚĞƌŶĂƚŝŽŶĂůĞ Ŷ ǀ čƐĞŶƚůŝŐ ƉŽŝŶƚĞ ǀĂƌ  Ăƚ ĚĂŶƐŬ ŬƵůƚƵƌ ǀĂƌ ƐŬĂďƚ ǀĞĚ ƵĚǀĞŬƐůŝŶŐ ŵĞĚ ŽŵǀĞƌĚĞŶĞŶ / ĨƆůŐĞ Ĩ ŽƌĨĂƚƚĞƌĞŶ ƚŝ ů ŵŽŶŽŐƌĂĨŝĞŶ Žŵ Ğ ƚ ĂŶƐ ŬĞ <ƵůƚƵƌŝŶƐƚŝƚƵƚƐ ŚŝƐƚŽƌŝĞ E ŝĞůƐ & ŝŶŶ Ś ƌŝƐƚŝĂŶƐĞŶ Ś Ăƌ EŝĞůƐŽŚƌƵĚƚƌLJŬƚtŝƐƚŝƐǀŝƐŝŽŶĨŽƌĞƚĂŶƐŬ<ƵůƚƵƌŝŶƐƚŝƚƵƚŝĨƆůŐĞŶĚĞƉĂƐƐĂŐĞ Ğƚ ĚĞƌ ŵĞƐƚ ĂĨ Ă ůƚ ƉƌčŐĞƌ ĚĂŶƐŬ <ƵůƚƵƌ ƚƵƌĚĞ ũŽ ŶĞƚŽƉ ǀčƌĞ ĞŶ ƵŵŝĚĚĞůďĂƌ &ŽƌĞŶŝŶŐ Ă Ĩ ĂďĞŶŚĞĚ ĨŽƌ  ĚĞŶ Ğ ůčƌŝŶŐ ĚĞƌ ď ƌŝŶŐĞƐ ƚ ŝů Ž Ɛ ƵĚĞĨƌĂ ĞůůĞƌ ƐŽŵ ǀŝ ƐĞůǀ ŚĞŶƚĞƌ Ś ũĞŵ ŽŐ &ĂƐƚŚŽůĚĞŶ ǀĞĚ ĚĞƚ ĂĨ ǀŽƌĞ DŝŶĚĞƌ Ž Ő ƐŬčďŶĞ ď ĞƚŝŶŐĞĚĞ >ŝǀƐƐLJŶ ĚĞƌ ŬŶ LJƚƚĞƌ Ž Ɛ ƐĂĂ  Ĩ ĂƐƚƐĂŵŵĞ Ŷ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ĚĞ Ŷ ƐƚŽƌĞ sĞ ƌĚĞŶ ǀŝ Ƶ ůƆƐĞůŝŐƚ ƚŝůŚƆƌĞƌ ;Ϳ EĞƚŽƉ ǀŽƌƚ <ƌĂǀ  ƉĂĂ ŽŐ ŶƐǀĂƌ ǀ ĞĚ sĞƌĚ ĞŶƐďŽƌŐĞƌƐŬĂďĞƚ ƐŽŵ  ǀŝ ŽƉĨĂƚƚĞƌ Ě Ğƚ Ă ŶǀŝƐĞƌ ŽƐ ǀŽƌĞ KƉŐĂǀĞƌ ŝŶĚĂĚƚŝů ŽŐ ƵĚĂĚƚŝů ŽŐ Ƶ ĚĞŶ Ăƚ ĚƌĂŐĞ ŶŽŐĞŶ ^ĂŵŵĞŶůŝŐŶŝŶŐĚĞƌǀŝůĚĞůŝŐŐĞĚĞŶŶĞKƉĨĂƚƚĞůƐĞĨũĞƌŶƚŚĂƌǀŝ>Žǀƚ ŝůĂƚ ĨƆůĞ ^ƚŽůƚŚĞĚ ŽǀĞ ƌ ĚĞŶ DĂĂĚ Ğ ŚǀŽƌƉĂĂ ǀ ŝ ŚĂƌ ƵĚ ŶLJƚƚĞƚ ǀŽƌĞ <ĂĂƌ ƚŝů ĞŐĞŶ hĚǀŝŬůŝŶŐ ŽŐ ƚŝů Ğ ůƚĂŐĞůƐĞ ŝ ^ĂŵĂƌďĞũĚĞƚ ƉĂĂ ĚĞŶ ŵĞŶŶĞƐŬĞůŝ ŐĞ <ƵůƚƵƌƐ&ƌĞŵƐŬƌŝĚƚ ϳϰ   ŽŐƐĞƌŝĞŶ ĞŶĚƚĞ  ŵĞĚ Ă ƚ ǀčƌĞ ƉĊ Ž ƚƚĞ ďŝŶĚ ŽŐ  ŚĂǀĚĞ  Ğƚ ŽƉ ůĂŐ ƉĊ ϭϬϬϬϬ ĞŬƐĞŵƉůĂƌĞƌ Ž Ő ǀĂƌ ŵĞĚ ƚŝů Ăƚ Ɖ ƌčŐĞ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ ƐĞůǀĨŽƌƐƚĊĞůƐĞ ŝ ĊƌĞŶĞ ĨƌĞŵŽǀĞƌ Ŷ ǀčƐĞŶƚůŝŐ ƉŽŝŶƚĞ ĨŽ ƌ &ŽůŵĞƌ tŝƐƚŝ ǀĂƌ  Ăƚ Ğƚ ĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂď ƐŬƵůůĞ 74 Citeret efter: (Christiansen , 2010 s. 78). 96 ďŝďƌŝŶŐĞ ŽƉůLJ ƐŶŝŶŐ ŽŐ ŝŬ ŬĞ Ɖ ƌŽƉĂŐĂŶĚĂ &Žƌ ŽƐ  Ğƌ Ɖ ƌŽƉĂŐĂŶĚĂ ďůĞǀĞƚ Ĩ ŽƌŚĂĚƚ ƐŬƌĞǀ Ś ĂŶ ŵĞŶ / ǀŽƌ dŝ ĚƐ sĞƌĚĞŶ ŚǀŽƌ E ĂƚŝŽŶĞƌŶĞƐ hǀŝĚĞŶŚĞĚ Žŵ ŚŝŶĂŶĚĞŶ ŚĂƌ ŵƵůŝŐŐũŽƌƚ ƐĂĂ ŵĞŐĞŶ EƆĚ ŽŐ ůĞŶ ĚŝŐŚĞĚ ŵĂĂ ĚĞŶ Ɛ ĂŶĚĞ >čŐĞ ŬƵŶƐƚ ď ůŝǀĞ Ğƚ čƌůŝŐƚƐĂŐůŝŐƚŵĞůůĞŵĨŽůŬĞůŝŐƚKƉůLJƐŶŝŶŐƐĂƌď ĞũĚĞ ϳϱ  hĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚĞƚ ĨŽƌ ĂƌďĞũĚĞƚ ǀĂƌ ƐĊůĞĚĞƐĂůĞŶĞ ŽƉůLJ ƐŶŝŶŐƐͲŽ Ő ŬƵůƚƵƌĂƌďĞũĚĞƚ Ğƚ ǀĂƌ ŝŬŬĞ Ğ ƚ ĨŽƌƐƆŐ Ɖ Ċ Ăƚ ƐŬĂďĞ Ğ ƚ ŝĚLJůůŝƐĞƌĞƚ ďŝůůĞĚĞ ĂĨ ĂŶŵĂƌŬ Ğƚ  ƐŬƵůůĞ ŽŐƐĊ ďůŝǀĞ Ő čůĚĞŶĚĞ ĨŽƌ Ğƚ ĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂďƐ ƉƌĂŬƚŝƐŬĞ ǀŝƌŬĞ ĞĨƚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ ŵĞŶ ŝŬŬĞ ƵĚĞŶ ŵŽĚƐƚĂŶĚ Ŷ ĂĨ  ƚĂŶŬĞƌŶĞ ǀĂƌ Ăƚ ĚĞ ƌ ŝ ƵĚ ůĂŶĚĞƚ ƐŬƵůůĞ ŽƉƌĞƚƚĞƐ ƐčƌůŝŐĞ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ ĂĨ Ğƚ ĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂď ĚĞƌ ŬƵŶŶĞŵ ĞĚǀŝƌŬĞ ƚŝů Ăƚ ƵĚ ďƌĞĚĞ ĚĂŶƐŬ ŬƵůƚƵƌ ůŽŬĂůƚ ŝ ĚĞ  ƉĊ ŐčůĚĞŶĚĞ ďLJĞƌ ŽŐ ůĂŶĚĞ Ɛ ĂŵƚŝĚŝŐ ŵĞĚ Ăƚ ƐĞ ůƐŬĂďĞƚ ƐŬƵůůĞ ŽƉŶĊ ǀŝĚĞŶ ŽŐ ĨŽƌƐƚĊĞůƐĞ ĂĨ ĚĞŶ ůŽŬĂůĞ ŬƵůƚ Ƶƌ EŝĞůƐ &ŝŶŶ ŚƌŝƐƚŝĂŶƐĞŶ ďĞƐŬƌŝǀĞƌ ŚǀŽƌĚĂŶ ĚĞƌ ŝ ƚŝĚĞŶ ůŝŐĞ ĞĨƚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ ĨŽ ƌĞŐŝŬ ĞŶ ŬĂŵƉ Žŵ  Ăƚ ĨĊ ĚŝƐƐĞ ƵĚƐĞŶĚŝŶ ŐĞ ĨƌĂ Ğƚ ĂŶƐ ŬĞ ^ĞůƐŬĂď ŵĞƌĞ ĨŽƌŵĞůƚ ƚŝůŬŶLJƚƚĞƚ ƐƚĂƚĞŶ &ŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƉĞƌƐŽŶĞƌ ŝ ƐĞůƐŬĂďĞƚ ŚĂǀĚĞ ŝ ƐĂŵ ĂƌďĞũĚĞ ŵ ĞĚ  ďůĂ ƵĚĞŶƌŝŐƐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚ ŝĚĞĞƌ Žŵ Ăƚ ŵŽĚĞůůĞƌĞƌĞ ĚĞ ĚĂŶƐŬĞ ƵĚƐĞŶĚŝŶŐĞ ĞĨƚĞƌ ƚLJƐŬ ;'ŽĞƚŚĞͲŝŶƐƚŝƚƵƚƚĞƌŶĞͿ ĞůůĞƌ ď ƌŝƚŝƐŬ ;ƌŝƚŝƐŚ ŽƵŶĐŝůƐͿ ĨŽƌďŝůůĞĚĞ ŵĞĚ ĚĞƌĞƐ ƚčƚƚĞ ƚŝůŬŶLJƚŶŝŶŐ ƚŝů ĂŵďĂƐƐĂĚĞƌŶĞ ĞŶŶĞ ŬĂŵƉ ĂĨƐƉĞũůĞĚĞ ƐŝŐ ŝ ĨŽ ůŬĞƚŝŶŐƐƐĂůĞŶ ŝ ĞŶ ĚĞďĂƚ Žŵ ĞŶ ƌĞĨŽƌŵ ĂĨ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ƵĚĞŶƌŝŐƐƚũĞŶĞƐƚĞ ĞŶ ŬŽŶ ƐĞƌǀĂƚŝǀĞ ŽƌĚĨƆƌĞƌ <Ăƌů ƆŐŚŽůŵ ƵĚƚĂůƚĞ ŝ ĨŽůŬĞƚŝŶŐƐƐĂůĞŶ Ăƚ Ğ ƚ ĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂď ƐŬƵůůĞ ĨƵŶŐĞƌĞ Ğ ĨƚĞƌ ďƌŝƚŝ ƐŬ ĨŽ ƌďŝůůĞĚĞ ŚǀŽƌ ĚĞ Ƶ ĚƐĞŶĚƚĞ ǀĂƌ  ĞŶ ^ůĂŐƐ <ƵůƚƵƌĂƚ ƚĂĐŚĞĞƌ ĚĞƌ ŚĂǀĚĞ ƚŝů Ž ƉŐĂǀĞ Ăƚ ĨƆƌĞ ŬƵůƚƵƌĞů ƉƌŽƉĂŐĂŶĚĂ ,ĂŶ ĨĂƐƚƐůŽŐ Ăƚ ĚĞƚ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ ŽĨƚĞ ǀĂƌ ŐĊĞƚ ĨŽƌƵĚ ĨŽƌ ĚĞƚ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ƐĂ ŵĂƌďĞũĚĞ Ğƚ ŚĂ ƌ ŐĂŶŐ ƉĊ ŐĂŶŐ ǀčƌĞƚ ŬƵůƚƵƌƉƌ ŽƉĂŐĂŶĚĂĞŶ ĚĞƌ  ŚĂƌ ďƌƵĚƚ sĞũ ĨŽƌ ĚĞŶ ŬŽŵŵĞƌĐŝĞůůĞ ŬƐƉĂŶƐŝŽŶ KŐ ĚĞƚ ǀŝůůĞ ƐĊůĞĚĞƐ ǀčƌ Ğ ŽǀĞƌŽƌĚĞŶƚůŝŐƚ ǀčƌĚŝĨƵůĚƚ Ăƚ ƌďĞũĚĞ ƉĂĂ Ăƚ ŐƆƌĞ ǀŽƌƚ >ĂŶĚ ŬĞŶĚ ƚ ĚĞƌƵĚĞ ŽŐ 75 Citeret efter: (Christiansen , 2010 s. 78) 97 ďƌLJĚĞ sĞũ ĨŽƌ ĚĂŶƐŬĞ /Ŷ ƚĞƌ ĞƐƐĞ ƌ ϳϲ  Ğƌ ĞŬƐŝƐƚĞƌĞĚ Ğ ƐĊůĞĚĞƐ ŬŽƌƚ ĞĨƚĞƌ Ŭ ƌŝŐĞŶ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂŶƚĞƌ Ĩ Žƌ ĞŶ ůŝŶũĞ ĚĞƌ ƆŶ ƐŬĞĚĞ Ăƚ Ě Ğƚ Ƶ ĚĂĚǀĞŶĚƚĞ ŬƵůƚƵƌĂƌďĞũĚĞ ʹ  ĂĨ ŚĞŶƐLJŶ ƚŝů ƆŬŽŶŽŵŝĞŶ ʹ ƐŬƵůůĞ ƵŶĚĞƌŽƌĚŶĞƐ ƐƚĂƚĞ Ŷ Ğ ƚ ǀĂƌ ŝ ŵŽĚƐƚƌŝĚ ŵĞĚ &ŽůŵĞƌtŝƐƚŝƐ ŝĚĠĚĞƌĨŽƌƐƆŐƚĞ ĂƚƐŝŬƌĞĞŶǀ ŝƐĂĨƐƚĂŶĚ ƚŝůƐƚĂƚĞŶŽŐŝ ŬŬĞƆŶƐŬĞĚĞĂƚ ŬŶLJƚƚĞ ŬƵůƚƵƌĞŶ ĨŽƌ ƚčƚ ƚŝů ƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŽŐ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌ ĞŶ ƌĂĚŝŬĂůĞ ŽƌĚĨƆƌĞƌ ƉĊ ŽŵƌĊĚĞƚ:ƆƌŐĞŶ :ƆƌŐĞŶƐĞŶ ƚĂůƚĞŽŐ ƐĊƉ ŽƐŝƚŝǀƚŽŵ Ğƚ ĂŶƐŬĞ^Ğů ƐŬĂď ƐĞůǀŽŵ ŚĂŶ ŵĞŶƚĞ Ăƚ ĚĞƚ ůĊ ƵĚĞŶĨŽƌ ƌ ĂŵŵĞƌŶĞ ĂĨ ĚĞŶ ƌĞĨŽƌŵ ĂĨ ƵĚĞŶƌŝŐƐƚũĞŶĞƐƚĞŶ ƐŽŵ ďĞĨƌŝĞůƐĞƐƌĞŐĞƌŝŶŐĞŶƐ : ŽŚŶ ŚƌŝƐƚŵĂƐ DƆůůĞƌ ůĂŐĚĞ ŽƉ ƚŝů :ƆƌŐĞŶ :ƆƌŐĞŶƐĞŶ ŚĊďĞĚĞ ĚŽŐ Ăƚ Ğ ƚ ĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂďƐ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂŶƚĞƌ ǀŝůůĞ ƐƉƌĞĚĞŬĞŶĚƐŬĂď ƚŝůĚĂŶƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚŝƵĚ ůĂŶĚĞƚŽŐŚĂŶƚ ƌŽĞĚĞĂƚĚĞ ƌŝŐĞŶŶĞŵĚĞƚƐ ĂƌďĞũĚĞ ŬƵŶŶĞ Ɛ ŬĂďĞƐ ĞŶ ǀĞŬƐĞůǀŝƌŬŶŝŶŐ ĚĞƌ ŬƵŶŶĞ ĨĊ  ƐƚŽƌ ďĞƚLJĚŶŝŶŐ ĨŽƌ ĚĞŶ ĨŽůŬĞůŝŐĞ ŽŐ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ h ĚǀŝŬůŝŶŐ ŚĞƌŚũĞŵŵĞ ŽŐ Ž ŐƐĂĂ ƵĚĞ  ŝ sĞƌĚĞŶ ĚĞƌ ŬƵŶŶĞ ŚĂǀĞsčƌĚŝǀĞĚĞĚƆŵŵĞůƐĞĂĨĂŶŵĂƌŬƐ^ƚŝůůŝŶŐ ϳϳ  Ğƚ ĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂ ď ƐƚŽĚ Ě ĞƌĨŽƌ ƉůĂĐĞƌĞƚ ŝ ĞŶ  ŵĂŐƚŬĂŵƉ ŵĞůůĞŵ Ĩ ŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ůŝŶũĞƌ ^ĞůƐŬĂďĞƚ ŚĂ ǀĚĞ ǀčƐĞŶƚůŝŐĞ ƉŽů ŝƚŝƐŬĞ ǀĞŶŶĞƌ ĚĞ ƌ ŵŽĚƐĂƚƚĞ ƐŝŐ ŝĚĞĞŶ  Žŵ  ƐƚƆƌƌĞ ƚŝůŬŶLJƚŶŝŶŐ ƚŝů ƐƚĂƚĞŶ ďůĂ ůĞĚĞŶĚĞ ƐŽĐŝĂůĚĞŵŽŬƌĂƚĞƌ Ɛ Žŵ sŝůŚĞůŵ ƵŚů ŽŐ ,ĂŶƐ ,ĞĚƚŽĨƚ Ɛ Ăŵƚ ĚĞŶ ĚĂǀčƌĞŶĚĞ sĞŶƐ ƚƌĞͲƐƚĂƚƐŵŝŶŝƐƚĞƌ <ŶƵĚ <ƌŝƐƚĞŶƐĞŶ ŵ Ĩů ƚ ĂĨŐƆƌĞŶĚĞ ǀĞŶĚĞƉƵŶŬƚ ŝ Ɛƚ ƌŝĚĞŶĞ ƌ ŝĨ ƆůŐĞ Ś ƌŝƐƚŝĂŶƐĞŶ Ğƚ ŵƆĚĞ ŝ  ŵ ĂƌƚƐ ϭϵϰϲ ŚǀŽƌ ,ĂŶƐ ,ĞĚƚŽĨƚ ŐĂǀ ^ ΀ Ğƚ ĚĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂď΁ ƐŝŶ ƵĨŽƌď ĞŚŽůĚŶĞ ƐƚƆƚƚĞ ϳϴ  ŚƌŝƐƚŝĂŶƐĞŶ ĂŶŐŝǀĞƌ ŝŬŬĞ ĚĞŶ Ɖ ƌčĐŝƐĞ Ě ĂƚŽ Ĩ Žƌ ŵ ƆĚĞƚ ĞůůĞƌ ŚǀŝůŬĞŶ ƐůĂ ŐƐ ŵ ƆĚĞ ĚĞƌ Ğƌ ƚĂůĞ Ž ŵ DĞŶ ĚĞƚ Ŭ ƵŶŶĞ ǀčƌĞ ƉĊ Ğ ƚ ŽĨ ĨĞŶƚůŝŐƚ ŵƆĚĞ ĚĞŶ ϭϱ ŵĂƌƚƐ ĂƌƌĂŶŐĞƌĞƚ ĂĨ ĂŶƐŬ ZĞŬů ĂŵĞĨŽƌĞŶŝŶŐ ,Ğƌ ƵĚƚĂůƚĞ ,ĂŶƐ ,ĞĚƚŽĨƚ ŝ ĨƆůŐĞ W ŽůŝƚŝŬĞŶ  76 Folketingstidende 1945 – forhandlinger i Folketinget. 10 7. møde, 14. september 19 45. – 1. b ehandling af forslag til lov om udenrigstjene sten (sp. 1285-1361). sp. 1301-1302. 77 Ibid. s.1310. 78 (Christiansen, 2009 s. 63). 98 Ăƚ ĂŶŵĂƌŬƐ ĨŽů ŬĞůŝŐĞ Ž Ő Ɛ ŽĐŝĂůĞ ƐƚĂŶĚĂƌĚ ŐũŽƌĚĞ Ğƚ Ő ŽĚƚ ŝŶĚƚƌLJŬ ƵĚĞ ŽŵŬƌŝŶŐ ŝ ǀĞƌĚĞŶ ʹ Ž Ő ŝ ĚĞ Ŷ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŚĂǀĚĞ ĚĞƚ ĚĞƌĨŽƌ ďĞƚLJĚŶŝŶŐ  Ă ƚ Ğƚ ĂŶƐ ŬĞ ^Ğů ƐŬĂď ŚĂǀĚĞ ƵĚĚĂŶŶĞƚ Ğ Ŷ ƌčŬ ŬĞ ŬƵůƚƵƌ ƐĞŶĚĞŵčŶĚ Ě Ğƌ ƐŬƵůůĞ ĨŽƌ ƚčůůĞ ŽŵǀĞƌĚĞŶĞŶ Žŵ ĨŽƌŚŽůĚĞŶĞ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ĞƚƚĞ ŬĂŶ ŽƉĨĂƚƚĞƐ  ƐŽŵ ĞŶ ŬůĂƌ ƐƚƆƚƚĞ  ƚŝů &ŽůŵĞƌ tŝƐƚŝƐ ůŝŶũĞ ŝ ǀĂůŐĞƚ ĂĨ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂŶƚĞƌ ƐŽŵ ŝŬŬĞ ǀĂƌ ĚŝƌĞŬƚĞ ŬŶLJƚƚ Ğƚ ƚŝů ƵĚĞŶƌŝŐƐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚĞůůĞƌƐƚĂƚĞŶ ϳϵ  ĞĞŶĚĞůŝŐĞǀĞĚ ƚčŐƚ ĞƌĨ Žƌ^ďůĞǀƵĚĨŽƌŵĞƚŝ ŵĂũϭϵϰϲŽŐƉĊĞƚŵĞĚůĞŵƐŵƆĚĞ ŝ Ž ŬƚŽďĞƌ ď ůĞǀ ƚŝĚůŝŐĞƌĞ ŽǀĞƌďŽƌŐŵĞƐƚĞƌ ŝ <ƆďĞŶŚĂǀŶ sŝŐŐŽ ŚƌŝƐƚĞ ŶƐĞŶ ǀĂůŐƚ ƚŝů ĨŽƌŵĂŶĚ ĨŽƌ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĂŶƚƐŬĂďĞƚ ŽŐ ĚĞƌŵĞĚ ƚŝů ĨŽƌŵĂŶĚ ĨŽƌ ^ ϴϬ  ^ ďůĞǀ ŝŬŬĞ Ś Ğůƚ Ƶ ĂĨŚčŶŐŝŐ ĂĨ Ɛ ƚĂƚĞŶ ŵĞŶ  ƚŝůŐĂ ŶŐĞŶ ƚŝů ŬƵů ƚƵƌĂƌďĞũĚĞƚ  ďĞƚƆĚ Ăƚ  ĚĞƚ ǀĂƌ ŝŶĚƌĞƚƚĞƚ ƉĊ ĞŶ  ŵĊĚĞ Ɛ Ċ ŚǀĞƌŬĞŶ Ɛ ƚĂƚĞŶ ĞůůĞƌ ŬŽŵ ŵĞƌĐŝĞůůĞ Ĩ ŽƌĞƚĂŐĞŶĚĞƌ Ěŝ ƌĞŬƚĞ ŬƵŶŶĞ ŬĂƉŝƚĂůŝƐĞƌĞ ƉĊ ĨŽƌĞŶŝŶŐĞŶƐ Ăƌď ĞũĚĞ  Ğƚ ǀĂƌ ƐĊůĞĚĞƐ  ŝŬŬĞ ƚƵƌŝƐŵĞĂƌďĞũĚ Ğ ŝ ŐčŶŐƐ ĨŽƌƐƚĂŶĚ ʹ ǀčŐƚĞŶ ůĊ ƉĊ ŽƉ ůLJƐŶŝŶŐĞŶ Ž Ő ŬƵůƚƵƌƵĚǀ ĞŬƐůŝŶŐ   ĞƌǀĞĚ ŬĂŶ Ğƚ ĂŶƐŬĞ^ĞůƐŬĂďŽƉĨĂƚƚĞƐƐŽŵĞŶŬƵůƚƵƌĞůŽŵĚƆŵŵĞĂŬƚƆƌ ZĂƐŵƵƐ DĂƌŝĂŐĞƌ ŚĂƌ ƐŬƌ ĞǀĞƚ Žŵ ĚĞ ĚĂŶƐŬͲďƌŝƚŝƐŬĞ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞƌ ŝ Ɖ ĞƌŝŽĚĞŶ ƵŵŝĚĚĞůďĂƌƚ ĞĨƚĞƌ Ϯ  ǀ ĞƌĚĞŶƐŬƌŝŐ ŽŐ ůĂĚĞƌ ŝ ĞŶ ǀŝƐ ƵĚƐƚƌčŬŶŝŶ Ő ^ ǀčƌĞ ƵĚ ƚƌLJŬ ĨŽƌ ŽĨĨŝĐŝĞůƚ ĚĂŶƐŬ ŬƵůƚƵƌĂƌďĞũĚĞ ŝ  ^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ƵĚĞŶ ĚŽŐ Ăƚ Ő ƆƌĞ ĚĞƚƚ Ğ ƐLJŶƐƉƵŶŬƚ ĞŬƐƉůŝĐŝƚ Ğƚ ŽƌŐĂŶ ĚĞƌ ƚƌĂĚŝƚŝŽŶĞůƚ ŚĂǀĚĞ ƚŝů ŽƉŐĂǀĞ Ăƚ ĨƌĞŵŵĞ ŬĞŶĚƐŬĂďĞƚ ƚŝů ĚĂŶƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ŝ ƵĚůĂŶĚĞƚ ǀĂƌ Ğ ƚ ĂŶƐŬĞ ^ĞůƐŬĂď ϴϭ  DĞŶ ƐŽŵ EŝĞůƐ &ŝŶŶ ŚƌŝƐƚŝĂŶƐĞŶ ǀŝƐĞƌ ŵĞĚ ƐŝŶ ďŽŐ Žŵ Ğƚ ĂŶƐŬĞ <Ƶůƚ ƵƌŝŶƐƚŝƚƵƚ ƚĂďƚĞ hĚĞŶƌŝŐƐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚ ŬĂŵƉĞŶ Žŵ Ăƚ ŐƆƌĞ ^ ƚŝů ĞŶ ŽĨĨŝĐŝĞů ƐƚĂƚƐůŝŐ 79 Artikel i Politiken : ”N u maa Danmark frem i Rampelyse t”, den 16. marts 1946 s. 5. 80 (Christiansen, 2009 s. 63). 81 (Mariage r, 2 006 s. 156). Han påpeger, at DDS var en ”selvejende, dog hovedsageligt stats finansieret institution.” (Mariager, 2006 s. 151) Underforstået er således, at det qua den økonomiske binding i et vist omfang repræsente rer det offi cielle Da nmarks kulturpropaganda. 99 ŬƵůƚƵƌŝŶƐƚŝƚƵƚŝŽŶ WĊ ĚĞƚ ƚĞ ƚŝĚƐƉƵŶŬƚ ŝ ŚŝƐƚŽƌŝĞŶ ŬĂŶ  ^ ŬƵůƚƵƌĂƌďĞũĚĞ ŬƵŶ ďĞƚƌĂŐƚĞƐ ƐŽŵ ƵĚ ƚƌLJŬ ĨŽƌ ĚĞƚ ŽĨĨŝĐŝĞůůĞ ĂŶŵĂƌŬƐ ŬƵůƚƵƌƉƌŽƉĂŐĂŶĚĂ ŝ ĚĞŶ ĨŽƌƐƚĂŶĚ Ăƚ ƐƚĂƚĞŶ ŝŬŬĞ ƚĂŐĞƌ ĂĨƐƚĂŶĚ ĨƌĂ ĨŽƌĞŶŝŶ ŐĞŶ ŽŐ ĨƌĂƚĂŐĞƌ ^ ĚĞŶ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ƐƚƆƚƚĞ Ğƌ ŚĂƌ ĚŽŐ ƚŝů ƚ ŝĚĞƌ ǀčƌĞƚ ĚŝƌĞŬƚĞ ŬŽŶƚĂŬƚ ŵĞůůĞŵ ƐƚĂƚƐŵŝŶŝƐƚĞƌŝĞƚ ŽŐ ^ ƐŽŵ Ğƚ ď ƌĞǀ Ĩƌ Ă &Žů ŵĞƌ tŝƐƚŝ ƚŝů ƐƚĂƚƐŵŝŶŝƐƚĞƌ , ,ĂŶƐĞŶ ŝ ŵĂƌƚƐ ϭϵϱϲ ǀŝƐĞƌ ϴϮ  ^ ĂƌďĞũĚĞ Ɖ ĂƐƐĞĚĞ ŝĚĞŽůŽŐŝƐŬ ŽŐ ůĂŶŐƐŝŐƚĞƚ ŝŶĚ ŝ ƐƚĂƚĞŶƐ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌ ƉĊ ŽŵƌĊ ĚĞƚ ŵĞŶ ĚĞŶ ƉŽůŝƚŝƐ ŬĞ ůŝŶũĞ ďůĞǀ ůĂŐƚ ĂĨ ĨŽƌĞŶŝŶŐĞŶ ƐĞůǀ Ğƚ ƐŬLJůĚĞƐ ŵĊƐŬĞ ĨƆƌƐƚ Ž Ő ĨƌĞŵŵĞƐƚ ƐƚĂƚĞŶƐ ŵĂŶŐůĞŶĚĞ ƵĚĞŶƌŝŐƐƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ ƉĊ ŬƵůƚƵƌŽŵƌĊĚĞƚ / ŚǀĞƌƚ ĨĂůĚ ĨŝŬ ĂŶŵĂƌŬ ĨƆƌƐƚ Ğƚ ŬƵůƚƵƌŵŝŶŝƐƚĞƌŝƵŵ ŝ ϭϵϲϭ Ğ ƚ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ǀĂƌŵĊƐŬĞ ĚĞƌĨŽ ƌŝ  ŚƆũ ŐƌĂĚŽǀĞƌůĂĚƚƚŝůƉƌŝǀĂƚŝŶŝƚŝĂƚŝǀ  Økonomisk omdømmeindsats mellem stat og marked &ƌLJŐƚĞŶ ĨŽƌ ƚĂďƚ Ě ĂŶƐŬ ŽŵĚƆŵŵĞ ǀĂƌ ŝŬŬĞ ďĞŐƌčŶƐĞƚ ƚŝů ƐƉƆƌŐƐŵĊůĞƚ Žŵ ĚĞŶ  ĚĂŶƐŬĞ ƐƚĂƚƐ ŵĂŐƚƉŽůŝƚŝƐŬĞ ƉŽƐŝƚŝŽŶ ŝ ĚĞƚ ŝŶƚĞƌŶĂƚŝŽŶĂůĞ Ś ŝĞƌĂƌŬŝ ƐŽŵ ĚĞƚ ŬŽŵ ƚŝů ƵĚƚƌLJŬ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ ƚŝů &E ϴϯ  Ğƚ ǀĂƌ ŽŐƐĊ Ğƚ ƆŶƐŬ Ğ Žŵ Ăƚ ƌĞƉĂƌĞƌĞ ƉĊ Ğƚ ƚĂď ĂĨ ŽŵĚƆŵŵĞƐŽŵ ŬƵŶŶĞŚĂǀĞŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐĞƌĨŽƌĚĂŶƐŬ ĞƌŚǀĞƌǀƐůŝǀĚĂŶƐŬŚĂŶĚĞů ŽŐ ĚĂŶƐŬĞ ƉƌŽĚƵŬƚĞƌ / ŶŽŐĞŶ ƵĚƐƚƌč ŬŶŝŶ Ő ŽǀĞƌůĂƉƉĞĚĞ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŽŐ ƉŽůŝƚŝƐŬ Ğ ŚĞŶƐLJŶ ŚŝŶĂŶĚĞŶ ĂŶŵĂƌŬ Ś ĂǀĚĞ ŚĊƌĚƚ ďƌƵŐ ĨŽƌ ƵĚĞŶůĂŶĚƐŬ ǀĂůƵ ƚĂ ĚĞ ƌ ŬƵ ŶŶĞ ďƌƵŐĞƐ ƚŝů Ăƚ ŝŵƉŽƌƚĞƌĞ ĚĞ ƚ ŝŶŐ ƐĂŵĨƵŶĚĞƚ ŚĂǀĚĞ Ƶ ŶĚǀčƌĞƚ ƵŶĚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ Ă  ĂŶŵĂƌŬ ŝ ƚŝĚĞŶ ĞĨƚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ ĂŶƐĊ ĂůůĞ ŵĞĚůĞŵŵĞƌ ĂĨ &E ƐŽŵ ƉŽƚĞŶƚŝĞůů Ğ ĂůůŝĞƌĞĚĞ ǀĂƌ ĚĞƌ ŝŶŐĞŶ Ɖ Žůŝ ƚŝƐŬ Śŝ ŶĚƌŝŶŐ ŝ ĨŽƌƐƆŐĞƚ ƉĊ Ăƚ Ɛ ĂŵŵĞŶƐŵĞůƚĞ ĚĞƚ 82 Udenrigsministeriet arkiv: 5.D.30.D./1. Br ev fra Folmer Wisti (DDS) til H.C. Hansen dateret 2 4. marts 1956. 83 For FN-vinklen se kapitel 10 del 2. 100 ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ Ž Ő ƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ŚǀŝůŬĞƚ Ž ŐƐĊ ƐŬĞƚĞ ŝ ŶŽŐĞŶ ŐƌĂĚ ƚ ĞŬƐĞŵƉĞů ǀĂƌ čŶĚ ƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ĚĂŶƐŬ ůŽǀ ĨŽƌ Ăƚ ƚŝůĨƌĞĚƐƐƚŝůůĞ ĂŶŵĂƌŬƐ ĂůůŝĞƌĞĚĞ ʹ ĨƆƌƐƚŽŐĨƌĞŵŵĞƐƚŝh^ŽŐ^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ,ĂŶĚĞů ŵĞĚ ^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ŽŐ h ^ ŚĂǀĚĞ ƐƚŽƌ ďĞ ƚLJĚŶŝŶŐ ŝ ĞĨƚĞƌŬƌŝŐƐĊƌĞŶĞ ŚǀŽƌ ĚĞƌ ĨŽ ƌĞŐŝŬ ĞŶ ŽŵƐƚŝůůŝŶŐ ĂĨ ŚĂŶĚĞůĞŶ ĚĂ ĚĞƚ ǀ ŝŐƚŝŐĞ ĚĂŶƐŬĞ ĞŬƐƉŽƌƚŵĂƌŬĞĚ ʹ dLJƐŬůĂŶĚ ʹ ǀĂƌ ĚƆĚƚ ĂŶŵĂƌŬ ŽƉĂƌďĞũĚĞĚĞ ŝ ĊƌĞŶĞϭϵϰ ϱͲϭϵϰϳ Ğƚ ƐƚŽƌƚ ƵŶĚĞƌƐŬƵĚ ƉĊ ďĞƚĂůŝŶŐƐďĂů ĂŶĐĞ ŶƐ ůƆď ĞŶĚĞ ƉŽƐƚĞƌ ƐŽŵ ĨƆƌƐƚ ŽŐ ĨƌĞŵŵĞƐƚ ƐŬLJůĚƚĞƐ Ăƚ ĂŶŵĂƌŬ ŝŵƉŽƌƚĞƌĞĚĞ ůĂŶŐƚ ŵĞƌĞ ĨƌĂ ^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ŽŐ h^ ĞŶĚ ůĂŶĚĞŶĞ ĂĨƚŽŐ ĂĨ ĚĂŶƐŬĞ ǀĂƌĞƌ ŝ ƐĂŵŵĞ ƉĞƌŝŽĚĞ ϴϰ  ĞŶ ƐƚŽƌĞ ŝŵƉŽƌƚ ŽŐ ƉƌŽďůĞŵĞƌŶĞ ŵĞĚ Ăƚ ŬŽŶǀĞƌƚĞƌĞ ŵĞůůĞŵ ĚŽůůĂ ƌƐ ƉƵŶĚ ƐƚĞƌůŝŶŐ ŽŐ Ě ĂŶƐŬĞ ŬƌŽŶĞƌ ďĞƚƆĚ  Ăƚ ĚĞƚ ǀĂƌ ĂĨ ƐƚŽƌ ďĞƚLJĚŶŝŶŐ ĨŽƌ ĚĂŶƐŬ ƆŬŽŶŽŵŝ Ă ƚ ĨĊ  ĂĚŐĂŶŐ ƚŝů  ƵĚĞŶůĂŶĚ ƐŬ ǀĂůƵ ƚĂ ʹ  ĨƆƌƐƚ ŽŐ ĨƌĞŵŵĞƐƚ Ɛƚ ĞƌůŝŶŐƉƵŶĚ ŽŐ ĂŵĞƌŝŬĂŶƐŬĞ ĚŽůůĂƌƐ ƚ ƉƌŽďůĞŵ ŝ  ĚĞŶ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ǀĂƌ Ăƚ ĚĂŶƐ ŬĞ ǀ čƌĚŝĞƌ Ɛ ǀĂƌĞŶĚĞ ƚŝů ϱϬ ŵŝůůŝŽŶĞƌ ĚŽůůĂƌƐ ďůĞǀ ŝŶĚĞĨƌŽƐƐĞƚ ŝ  h^ ŵĞĚ ĚĞŶ ďĞŐƌƵŶĚĞůƐĞ Ă ƚ ĂŶŵĂƌŬ ŝŬŬĞ ǀĂƌ ŐĊĞƚ ŝ ŐĂŶŐ ŵĞĚ Ăƚ ďĞ ƐůĂŐůčŐŐĞ ĨũĞŶĚƚůŝŐĞ ƚLJƐŬĞ ǀč ƌĚŝĞƌ ĊĚĞ ĨƌĂ ď ƌŝƚŝƐŬ ŽŐ ĂŵĞƌŝŬĂŶƐŬ ƐŝĚĞ ǀĂƌ ĚĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ Ğƚ ŬƌĂǀ Žŵ Ăƚ ŬŽŶĨŝƐŬĞƌĞ ĨũĞŶĚƚůŝŐ ƚLJƐŬ ŬĂƉŝƚĂů ŝ Ă ŶŵĂƌŬ ůĂ ƉĊ ďĂŐŐƌƵŶĚ ĂĨ ĚĞƚƚĞ ƉƌĞƐ Ĩƌ Ă h^ ďůĞǀ ĚĞƌ Ě ĞŶ ϯϬ ŵ ĂƌƚƐ ϭϵϰϲ ǀĞĚƚĂŐĞƚ ĞŶ ƐĊŬĂůĚƚ ŬŽŶĨŝƐŬĂƚŝŽŶƐůŽǀ ĚĞƌ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ďĞƐůĂŐůĂŐĚĞ Ăů ƚLJƐŬ ŽŐ ũĂƉĂŶƐŬ ĞũĞŶĚŽŵ ŝ ĂŶŵĂƌŬ  ŵĞŶ ŵĞĚ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ĚŝƐƉĞŶƐĞƌĞ ƐĊĨƌĞŵƚ ĚĞƚ ď ůĞǀ ǀƵƌĚĞƌĞƚ Ăƚ ĚĞƚ ŝŬŬĞ Ě ƌ ĞũĞĚĞ ƐŝŐ Žŵ ƚLJƐŬĞƌĞ ŽŐ ũĂƉĂŶĞ ƌ Ğ Ě Ğƌ ŚĂǀĚĞ ǀčƌĞƚ ĨũĞŶĚĞƌ ĂĨ  ĂŶŵĂƌŬ ƵŶĚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ ĨĞŬƐ ƚLJƐŬĞƌĞ ĨůLJŐƚĞƚ ĨƌĂ ŶĂnjŝƐŵĞŶ >ŽǀĞŶ ďůĞǀ ŬŶLJƚƚĞƚ ƚŝů ǀčƌŶĞŵĂŐĞƌůŽǀĞŶ ŽŐ ƌĂŵƚ Ğ ĚĞƌĨŽƌ ŽŐƐĊ ƉĞƌƐŽŶĞƌ ĚĞƌ ŵĊƚƚĞ ƐĞƐ ƐŽŵ ƐƚƌĂĂŵčŶĚ ĨŽƌ ƚLJƐŬĞ ŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌ ϴϱ  84 (Olesen, et al., 2006 s. 68 ff.). 85 Se loven her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.a spx?id=66261&exp =1 (1 8.05.2012) Se betænkning til loven her: http://www.krim.dk/underside r/retskilder/betaenkning-a ngaaende-overvejelse- om-aendring-af-s traffelovstillaeg-om-forraederi-1946.pdf (18.05.2012). 101 ĨƚĞƌ ĞŶ ĚĂŶƐ Ŭ ĨŝŶĂŶƐĚĞůĞŐĂƚŝŽŶƐ ŚũĞŵŬŽŵƐƚ ĨƌĂ h^ ŝ ĂƉƌŝů ϭϵϰϲ ďĞƐŬƌĞǀ ĞƌůŝŶŐƐŬĞ dŝĚĞŶĚĞ  ĞĨƚĞƌĨƆůŐĞŶĚĞ ŝ ĞŶ ŽǀĞƌƐŬƌŝĨƚ ƉĊ ĨŽƌƐŝĚĞŶ ĂŶŵĂƌŬ ƐŽŵ ^čƌĚĞůĞƐ ǀĞůĂŶƐŬƌĞǀĞƚ ŝ ĂŵĞƌŝŬĂŶƐŬ Ğ ĨŝŶĂŶƐŝĞůůĞ ŬƌĞĚƐĞ ĞŶŶĞ ŬĂƌĂŬƚ ĞƌŝƐƚŝŬ ŝƌŽŶŝƐĞƌĞĚĞ ŬƐƚƌĂ ůĂĚĞƚ  ŽǀĞƌ ĚĂ ĂǀŝƐĞŶ ƉĊƉĞŐĞĚĞ Ăƚ ĂŶŵĂƌŬ ƐƚĂĚŝŐ ŝŬŬĞ ŚĂǀĚĞ ĨĊĞƚĂĚŐĂŶŐ ƚŝůĚĞ ϱϬŵ ŝůůŝŽŶĞƌŝŶĚĞĨƌŽƐŶĞĚ ŽůůĂƌƐĨŽ ƌĚŝĚĞĂůůŝĞƌĞĚĞ ǀŝůůĞƐĞ  ŚǀŽƌĚĂŶ ůŽǀĞŶ ĚĞƌ ǀĂƌ ďů ĞǀĞƚŝ ŶĚĨƆƌƚϯ Ϭŵ ĂƌƚƐ ďůĞǀ ŐĞŶŶĞŵĨƆƌƚŝ  ƉƌĂŬƐŝƐ  ǀŝƐĞŶ ƉĞŐĞĚĞ ƉĊĂ ƚĚĞ ƚďƵƌĚĞ ǀčƌĞŵƵů ŝŐƚĂ ƚƐčůŐĞ ĂŶĚĞƚĞŶ ĚƐƉĞĐŝĂůǀĂƌĞƌ ƚŝůh ^ŚǀŝƐ ĂŶŵĂƌŬ ǀĂƌ ƐĊ ǀĞůĂŶƐŬƌĞǀĞƚ Ğůů Ğƌ ŝ ĚĞƚ ŵŝŶĚƐƚĞ Ăƚ ĨĊ ĂĚŐĂŶŐ ƚŝů ďŝůůŝŐ Ğ ůĊŶ ĞƌůŝŶŐƐŬĞ dŝĚĞŶĚĞ  ŐĂǀ ŝ ŶĚƚƌLJŬ ĂĨ Ăƚ ĚĞƚ ǀŝŐƚŝŐƐƚĞ ĨŽƌ  ĂŶŵĂƌŬ ǀĂƌ  Ăƚ ƐĂƚƐĞ ƉĊ  ĂŵĞƌŝŬĂŶƐŬ ƚƵƌŝƐŵĞ /ĨƆůŐĞ ŬƐƚƌĂ ůĂĚĞƚ  ŚĂǀĚĞ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ĚĞ ƚ ŝŬŬĞ Ŷčƌ ƐĊ ŐŽĚ ƚ ƐŽŵ ĞŶ ĨŽƌĨĞũůĞƚ ĚĂŶƐŬ ƐĞůǀƚŝůĨƌĞĚƐŚĞĚ ϴϲ  Ğƌ ǀĂƌ ƐĊůĞĚĞƐ  ŝŬŬĞ ĂůĞŶĞ ƚĂůĞ Ž ŵ Ăƚ ŵĂŶ Ĩ ƌĂ ĚĂŶƐŬ ƐŝĚĞ ŬƵŶŶĞ ŶƆũĞƐ ŵĞĚ Ăƚ ŝŶĚĨƆƌĞ ĞŶ Ɛ ƚƌĞŶŐ ůŽǀ ĚĞƌ ŝ ƉƌĂŬƐŝƐ ŬƵŶŶĞ ŚĊŶĚŚčǀĞƐ ůƆƐƚʹ h^ Ž Ő^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ǀĂƌŝŶ ƚĞƌĞƐƐĞƌĞƚŝ Ăƚ ůŽǀĞŶ ŽŐƐĊďůĞǀŝŵƉůĞŵĞŶƚĞƌĞƚƐĊĚĞŶƌĂŵƚĞƚLJƐŬĞ ŽŐũĂƉĂŶƐŬĞŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌŚĊƌĚƚ >ŽǀĞŶ ǀĂƌ ŽŵĨĂƚƚĞŶĚĞ ŽŐ ƌĂŵƚ Ğ ĚĞƌĨŽƌ ƐŽŵ ƵĚŐĂŶŐƐƉƵŶŬƚ ƐƚŽƌ ƚ ŽŐ ƐŵĊƚ ĨƌĂ ƉƌŝǀĂƚĞ ŚƵƐŚŽůĚŶŝŶŐĞƌ ƚŝů ŝŶ ƚĞůůĞŬƚƵĞů ĞũĞŶĚŽŵ ĨƌĂ ƉĂƚĞŶƚĞƌ ŽŐ Ă ŬƚŝĞƌ ƚŝů ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌƐ ŝŶĚĞƐƚĊĞŶĚĞƌ ŝ ď ĂŶŬĞƌ ŵǀ >ŽǀĞŶƐ ƚŝůďůŝǀĞůƐĞ ŽŐ ŬŽŶ ƐĞŬǀĞŶƐ Ğƌ Ś Ăƌ ŝŬŬĞ ǀčƌĞƚ ŐĞŶƐƚ ĂŶĚ ĨŽƌ ŵĞŐĞŶ Ś ŝƐƚŽƌŝƐŬ ĨŽƌƐŬŶŝŶŐ ƚŝů ƚƌŽĚƐ ĨŽƌ  Ăƚ Ě Ğƚ ŝ Ɛ ĂŵƚŝĚĞŶ ǀĂƌ ĂŶĞƌŬĞŶĚƚ Ăƚ ĚĞŶ ŝ ŚƆũ ŐƌĂĚ ǀ Ăƌ ƵĚƐůĂŐ ĂĨ ďƌŝƚŝƐŬ ŽŐ  Ăŵ ĞƌŝŬĂŶƐŬ ƉƌĞƐ ϴϳ  Ğ ĚĂŶƐŬĞ ƉŽůŝƚ ŝŬĞƌĞ ƌĞƚƚĞĚĞ ŝŶĚ ƐĞůǀŽŵ  ĞŶ ƌčŬŬĞ ĂĨ ƉĂƌƚŝĞƌŶĞ Ɛ ŽƌĚĨƆƌĞƌĞ ǀĞĚ 86 Berlingske Ti dende 23 . april 1946, ”Danma rk særdeles velanskrevet i Amerikas f inansielle Kr edse” , s. 1-2. Ekstra Bladet 23. april 1946, ”Sæ rdeles Velanskreven” s. 4. 87 Se f.eks. Politiken 13. december 1945, ”Al tysk K apital i Danmark ønskes li kvide ret” s. 8. Se også (Nielsen, 1946) Om den spars omme forskning indenfor spørgsmå let se: ( L ildholdt, 2009). 102 ďĞŚĂŶĚůŝŶŐĞŶ ŝ ZŝŐƐĚĂŐĞŶ ŐĂǀ ƵĚƚƌLJŬ ĨŽƌ ƐƚŽƌĞ ďĞƚčŶŬĞůŝŐŚĞĚĞƌ ǀĞĚ ůŽǀĞŶƐ ǀŝĚƚƌčŬŬĞŶĚĞŬŽŶƐĞŬǀĞŶƐĞƌ ϴϴ  >ŽǀĞŶ ŽŐ ĚĞŶƐ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶ Ğƌ ŽƉĨĂ ƚƚĞƚ ƐŽŵ ƐƚƌĞŶŐ ŵĞŶ ĚĞƌ Ğƌ ŽŐƐĊ ƐĂƚ ƐƉƆƌŐƐŵĊůƐƚĞŐŶ ǀĞĚ ŚǀŽƌǀŝĚƚ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶĞŶ ǀĂƌ ůĞŵƉĞůŝŐĞƌĞ  ĞŶĚ ůŽǀĞŶ ƵŵŝĚĚĞůďĂƌƚ ůĂŐĚĞ ŽƉ ƚŝ ů Ğƌ Ğƌ Ɖ ĞŐĞƚ ƉĊ Ă ƚ ĚĞŶ ŵĊƐŬĞ ůĞŵƉĞůŝŐĞƌĞ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶ ŵĊƐŬ Ğ Ɛ ŬLJůĚĞƐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŽǀĞƌǀĞũĞůƐĞƌ Žŵ  ĨŽƌŚŽůĚĞƚ ƚŝů Ğƚ ŬŽŵŵĞŶĚĞ ŐĞŶƌĞũƐƚ dLJƐŬůĂŶĚ ϴϵ  Ŷ ĂŶĚĞŶ ŽƉů ĂŐƚ ŵƵůŝŐŚĞĚ Ğƌ Ăƚ ĚĞŶ ŵŝůĚĞƌĞ ĚĂŶƐŬĞ ƉƌĂŬƐŝƐ ŐƌĂĚǀŝƐƚ ďůĞǀ ŝŶĚĨƆƌƚ ŝ ƚĂŬƚ ŵĞĚ Ăƚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ ŽƉŐƆƌĞƚ ŵĞĚ ĂŬƐĞŵĂŐƚĞƌŶĞĨŽƌƐǀĂŶĚƚŽ ŐĨŽŬƵƐĨƌĂƵĚůĂŶĚĞƚ ĚĞƌŵĞĚŝŬŬĞů čŶŐĞƌĞǀĂƌƚŝůƐƚĞĚĞ ůƚŝĂů ƚĞƌ ďĞƚLJĚŶŝŶŐĞŶĂĨŬŽŶĨŝƐŬĂƚŝŽŶĞƌŶĞĞŶĚŶƵŝŬŬĞĂĨĚčŬŬ Ğƚ Ğƚ ŬĂŶ ŬŽŶƐƚĂƚĞƌĞƐ Ăƚ ŵ ĂŶ ĨƌĂ Ě ĂŶƐŬ ƐŝĚĞ ĨĂŶĚƚ ĚĞƚ ǀŝŐƚŝŐƚ Ăƚ ƚĞŐŶĞ Ğ ƚ ďŝ ůůĞĚĞ ĂĨ Ăƚ ĂŶŵĂƌŬƚŽŐĞƚ ƌĞĞůƚŽƉŐƆƌŵĞĚ ĂŬƐĞŵĂŐƚĞƌŶĞĞĨƚĞƌϮ ǀĞƌĚĞŶƐŬƌŝŐĞƚ ŐũŽƌĚĞ ŵĂŶ ĚĞůƐ ĂĨ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŐƌƵŶĚĞ ŽŐ  ĚĞůƐ ĂĨ ƉŽ ůŝƚŝƐŬĞ /ŶĚĨƆƌĞůƐĞŶ ĂĨ ůŽǀĞŶ  Ğƌ ƐĊůĞĚĞƐ ŝ  ǀŝƌŬĞůŝŐŚĞĚĞŶ ĞŶ ďĞƐůƵƚŶŝŶŐ  ĚĞƌ ŬŶLJƚƚĞƌ ĂŶ ƚŝů ĞŶ ďĞƐƚĞŵƚ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬ Ŷ ĞŵůŝŐ Ɛƚ ĂƚĞŶƐ ĨŽƌƐƆŐ ƉĊ Ăƚ ĨƌĞŵƐƚĊ ƐŽŵ ĞŶ  ƚƌŽǀčƌĚŝŐ ĂůůŝĞƌĞƚ ŚǀŝůŬĞƚ ǀĂƌ ĚĞƚ ƐĂŵŵĞ ĚŝůĞŵŵĂ Ě Ğƌ ŬŽŵ ƚŝů ƵĚƚƌLJŬ ŝ ĚĞďĂƚƚĞŶ Žŵ ĂŶŵĂƌŬ Ɛ ŵĞĚůĞŵƐŬĂď ĂĨ &E / ĚĞƚƚĞ ƚŝůĨčůĚĞ ǀĂƌ ĚĞŶ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ Ě ŝŵĞŶƐŝŽŶ ĞŶĚŶƵ ŵĞƌĞ ƵĚƚĂůƚ ĚĂ ůŽǀĞŶƐ ǀĞĚƚĂŐĞůƐĞ ŽŐ Ƶ ĚĨƆƌƐĞů ďůĞǀ ŬŶLJƚƚĞƚ ƚŝů ĨƌŝŐŝǀĞůƐĞŶ ĂĨ ϱ Ϭ ŵ ŝůůŝŽŶĞƌ ĚŽůůĂƌƐ Ğƚ ǀĂƌ ŝŬŬĞ ĨƆƌƐƚĞ ŐĂŶŐ ĚĞƌ ǀĂƌ ĨŽŬƵƐ ƉĊ  ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ďůĂŶĚƚ ĚĞ ĂůůŝĞƌĞĚĞ Ğƚ ǀĂƌ  ŚĞůůĞƌ ŝŬŬĞ ĨƆƌƐƚ Ğ ŐĂŶŐ ĂŶŵĂƌŬƐ Ž ŵĚƆŵŵĞ ďůĞǀ Ŭ ŶLJƚƚĞƚ ƚŝů ůĂŶĚĞƚƐƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞƵĚǀŝŬůŝŶŐĨƚĞƌŬƌŝŐĞŶǀĂƌĚĞƌƐčƌůŝŐƐƚŽƌŽƉŵčƌŬƐŽŵŚĞĚƉĊ ^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ŽŐ h^ ŽŐ ŝ Ě Ğ ĚĂŶƐŬĞ ĂǀŝƐĞƌ ďůĞǀ ĚĞƌ Ž ĨƚĞ ĨŽŬƵƐĞƌĞƚ ƉĊ Ě Ğƚ 88 Politiken 6. februar 1946, ” Betænkeligheded ved at Konfiskations-L oven rammer al tysk Kapital” s . 3. 89 (L ildh oldt, 2009). 103 ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂƐƉĞŬƚ ^ĊůĞĚĞƐ ǀĂƌ ĚĞƌ ůŝŐĞ ĞĨƚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ ŽĨĨĞŶƚůŝŐĞ ďĞŬLJŵƌŝŶŐĞƌ Žŵ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ƐŽŵ ƐŽůŝĚƚ ŽŐ ƉĂĂůŝĚĞůŝŐƚ ĞƚĂůŝŶŐƐůĂŶĚ ϵϬ  Ŷ ƌčŬŬĞ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ĚĞƌ ŚĂŶĚůĞĚĞ ŵĞĚ ^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ŽƉůĞǀĞĚĞ Ă ƚ ĚĞ ď ƌŝƚŝƐŬĞ ĨŝƌŵĂĞƌ Ž ƉŬƌčǀĞĚĞ ďĞƚĂůŝŶŐ ƉĊ ĨŽƌŚĊŶĚ ŚǀŝůŬĞƚ ƐŬĂďƚĞ ƉƌŽďůĞŵĞƌ ĨŽƌ ůĞǀĞƌŝŶŐĞŶ ƚŝů ĂŶŵĂƌŬ ŽŐ  ĚĞƌŵĞĚ ů ĂŐĚĞ ŚŝŶĚƌŝŶŐĞƌ ŝ ǀĞũĞŶ ĨŽƌ Ăƚ ƆŬŽŶŽŵŝĞŶŬŽŵŽƌĚĞŶƚůŝŐƚŝŐĂŶŐŝŐĞŶ >ŝŐĞ ĞĨƚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ  ǀĂƌ ĚĞƌ ŽŐƐĊ Ğ Ŷ ďĞŬLJŵƌŝŶŐ ĨŽƌ Ăƚ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚ ƆŵŵĞ ǀĂƌ ƐĊ ĨůŽƐƐĞƚ Ăƚ ĚĞƚ ǀŝůůĞ ƐŬĂĚĞ ĚĂŶƐŬ ŚĂŶĚĞů ŽŐ ĞŬ ƐƉŽƌƚ Ğƚ ďůĞǀ ĨƌĂ ƐƚĂƚ ŽŐ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌƐ ƐŝĚĞ ĂŶ ƐĞƚ ƐŽŵ  ǀŝŐƚŝŐƚ Ăƚ ĨĊ ŐĂŶ Ő ŝ ĞŬƐƉŽƌƚĞŶ Ĩ Žƌ Ăƚ ƐŝŬƌĞ ƵĚĞŶůĂŶĚƐŬ ǀĂůƵƚĂ ĚĞƌ ŝŐĞŶ  ŬƵŶŶĞ ď ƌƵŐĞƐ ƚŝů ŝŵƉŽƌƚ ĂĨ ƉƌŽĚƵŬƚĞƌ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ďůĞǀ ƉƌŽĚƵĐĞƌĞƚ ŝ ĂŶŵĂƌŬ ĞŬLJŵƌŝŶŐĞŶ Ő ŝŬ ŝŬŬĞ ŵŝŶĚƐƚ ŝ ƌĞƚŶŝŶŐ ĂĨ ^ ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶ ƐŽŵ ƚƌĂĚŝƚŝŽŶĞůƚ ǀĂƌ ĚĞŶ ƐƚƆƌƐƚĞ ĂĨƚĂŐĞƌ ĂĨ ĚĂŶƐŬĞ ůĂŶĚďƌƵŐƐƉƌŽĚƵŬƚĞƌ ZĞƚ ŚƵƌƚŝŐƚ ǀĂƌ ĚĞŶ ĚĂ ŶƐŬĞ ŐĞƐĂŶĚƚ ŝ >ŽŶĚŽŶ ŐƌĞǀ  ZĞǀĞŶƚůŽǁ ƵĚĞ  ŽŐ ďĞƌŽů ŝŐĞ ĚĞ ďĞŬLJŵƌĞĚĞ Ğƌ Ğƌ ŝ ŶŐůĂŶ Ě ƐƚŽƌ /ŶƚĞƌĞƐƐĞ ĨŽƌ Ăƚ ŬŽŵŵĞ ŝ ŚĂŶĚĞůƐŵčƐƐŝŐ &ŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ŵĞĚ ĂŶŵĂƌŬ Ğƚ ŐŽĚĞ ZLJĚĞ  ĚĂŶƐŬĞ sĂƌĞƌŚ ĂǀĚĞƉĂ ĂĚĞ ƚĞŶ ŐĞůƐŬĞ DĂƌŬĞĚ ĨƆƌ <ƌŝŐĞŶ Ğƌ ĨƵů Ěƚ Ƶ Ě ď ĞǀĂƌĞƚ ĨŽƌŬ ůĂƌĞĚĞ ŐĞƐĂŶĚƚĞŶ ŝ WŽůŝƚŝŬĞŶ  ĚĞ Ŷ Ϯϴ ŵĂũ ϭϵϰϱ ϵϭ  ƌŝŬ ^ ĐĂǀĞŶŝƵƐ ĨŽƌƐǀĂƌĞĚĞ ŝ ĚĞƚ Ŷ čǀŶƚĞ ŝŶƚĞƌǀŝĞǁ ŝ W ŽůŝƚŝŬĞŶ ƐŝŶ ŽŐ ƌĞŐĞƌŝŶŐĞŶƐ ƐĂŵĂƌďĞũĚƐƉŽůŝƚŝŬ ŵĞĚ ďĞŐƌƵŶĚĞůƐĞŶ Ăƚ Ě ĞŶ ŚĂǀĚĞ ŚŽůĚ ƚ ĚĂŶƐŬ ůĂŶĚďƌƵŐƐƉƌŽĚƵŬƚŝŽŶ ŝŶƚĂŬƚ ŽŐ  Ě ĞƌĨŽƌ ŐĂǀ ŵƵůŝŐŚĞĚ ĨŽƌ Ăƚ ŚũčůƉĞ ŚĊƌĚƚ ƚƌčŶŐƚĞ ůĂŶĚĞŵĞĚůĞǀŶĞĚƐŵŝĚůĞƌŚǀŝůŬĞƚĂŶŵĂƌŬŚƆƐƚĞĚĞƐƚŽƌ ĂŶĞƌŬĞŶĚĞůƐĞĨŽƌ ϵϮ  ĞŶ ĨƆƌŶčǀŶƚĞ ƌĞĨŽƌŵ ĂĨ ƵĚĞŶƌŝŐƐƚũĞŶĞƐƚĞŶ ŚĂǀĚ Ğ ĚĂ  ŽŐƐĊ ĞŶ ŬůĂƌ ŽŐ Ƶ ĚƚĂůƚ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬ ĚŝŵĞŶƐŝŽŶ ĞŶ ƐŽĐ ŝĂůĚĞŵŽŬƌĂƚŝƐŬĞ ŽƌĚĨƆƌĞƌ ,ĂƌƚǀŝŐ & ƌŝƐĐŚ ƉĞŐĞĚĞ ƉĊ 90 Ekstr a Bladet 20. oktober 1945, ”Kræver usædvanlig F orudbetaling” s. 3. 91 Politiken 28. ma j 1945, ”En sund Trang til Selvhævdelse er vokset frem i Danmark” s. 7. 92 Politiken 22. septe mber 1945, ”Tidens Ekko – Et Interv iew med Scavenius”, s. 2. 110 Ğƚ ǀĂƌ  ŝŬŬĞ  ŬƵŶ ƚ ƵƌŝƐƚďƌĂŶĐŚĞŶ ĚĞƌ ů ĂǀĞĚĞ ĂŬƚŝǀƚ ƆŬ ŽŶŽŵŝƐŬ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ /ŐĞŶŶĞŵ ŵĂƌŬĞĚƐĨƆƌŝŶŐ ĂĨ ƉƌŽĚƵŬƚĞƌ ŽŐ ŝŶĚƵƐƚ ƌŝĞƌ Ĩ ŽƌƐƆŐƚĞ ŽŐ ƐĊ ĂŶĚƌĞ ďƌĂŶĐŚĞƌ Ăƚ ŐĞŶŶĞŵĨƆƌĞ ƐĞůǀƐƚčŶĚŝŐƚ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ƚ ĞŶŬĞůƚ ĞŬƐĞŵƉĞů Ɖ Ċ ĚĞƚƚĞ ǀĂƌ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ŽŐ Ɛ ŬĂŶĚŝŶĂǀŝƐŬĞ ŵƆďĞůŝŶĚƵƐƚƌŝƐ ĨŽƌƐƆŐ ƉĊ Ăƚ ŵĂ ƌŬĞĚƐĨƆƌĞ ĚĞƐŝŐŶĞƌŵƆďůĞƌŝ h^WĞƌ, ,ĂŶƐĞŶŚ ĂƌĂƌŐƵŵĞŶƚĞƌĞƚŽǀĞƌďĞǀŝƐĞŶĚĞĨŽƌĂƚĚ ĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ŵƆďĞůďƌĂŶĐŚĞ ŝ ƉĞƌŝŽĚĞŶ ĞĨƚĞƌ Ϯ ǀĞƌĚĞŶƐŬƌŝŐ ŶƆĚ ŐŽĚƚ ĂĨ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŐ ^ŬĂŶĚŝŶĂǀŝĞŶƐĚĞŵŽŬƌĂƚŝƐŬĞǀĞůĨčƌĚƐŝŵĂŐĞŽŐďƌƵŐƚĞĚĞƚƚĞĂŬƚŝǀƚŝĨŽƌƐƆŐĞƚƉĊĂƚ ƐčůŐĞŵƆďůĞƌƉĊĚĞƚĂŵĞƌŝŬĂŶƐŬĞŵĂƌŬĞĚĞƌŵĞĚĨƌĞŵŚčǀĞĚĞŵƆďĞůŝŶĚƵƐƚƌŝĞŶ ŽŐƐĊ Ɛ čƌůŝŐ Ğ ĚĞ ůĞ ĂĨ ĂŶŵĂƌŬ ŽŐ ^ŬĂŶĚŝŶĂǀŝĞŶ ŽǀĞƌĨŽƌ ĚĞƚ ĂŵĞƌŝŬĂŶƐŬĞ ƉƵďůŝŬƵŵ ϭϬϲ  ƚ Ě ĞŶŶĞ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞ ďůĞǀ Ĩ ŽƌƐƚĊĞƚ ƐĞƐ Ĩ ĞŬƐ ĂĨ ůĞĚĞƌĞŶ ŝ ďŽůŝŐŵĂŐƐƐŝŶĞƚ , ŽƵƐĞ ĞĂƵƚŝĨƵů  tŚLJ ĂƌĞ ƚŚĞŝƌ ŚŽŵĞ ĨƵƌŶŝƐŚŝŶŐƐ ƐŽ ǁĞůů ĚĞƐŝŐŶĞĚ ĂŶĚ ƐŽ ĨƵů ů ŽĨ ŵĞĂŶŝŶŐ Ĩ Žƌ ƵƐ ĞĐĂƵƐĞ ƚŚĞLJ ĂƌĞ ƐŽ ǁĞůů ĚĞƐŝŐŶĞĚ ĂŶĚ ƐŽ ŵĞĂŶŝŶŐĨƵůů ĨŽƌ ƚŚĞ ^Đ ĂŶĚŝŶĂǀŝĂŶƐ ƚŚĞŵƐĞůǀĞƐŝŵĞĚ Ăƚ^ĐĂŶĚŝŶĂǀŝĂŶŚŽŵĞůŝĨĞ ƚŚĞŝƌĚĞƐŝŐŶƐŚĂ ǀĞĂŶĂ ƚƵƌĂůďĞĂƵƚLJ ĂŶĚ ƵƐĞĨƵůŶĞƐƐ ;Ϳ ĨŽƌ ǁĞ  ĂƌĞ ďŽƚŚ ĚĞĞƉůLJ ĚĞŵŽĐƌĂƚŝĐ ƉĞŽƉůĞ ,ŽŵĞ ŝƐ ƚŚĞŝƌ ĐĞŶƚĞƌ ʹ  ĂŶĚ ƉĞŽƉ ůĞ Ă ƌĞ ƚŚĞ  ĐĞŶƚĞƌ ŽĨ  ƚŚĞŝƌ ŚŽŵĞƐ dŚĞŝƌ  ĚĞ ƐŝŐŶ ŝƐ Ś ƵŵĂŶ ĂŶĚ ǁĂƌŵdŚĞƌĞĨŽƌĞŝƚŝƐŶĂƚƵƌĂůŶĂƚŝŽŶĂůĂŶĚƵŶŝǀĞƌƐĂů ϭϬϳ  Ŷ ĂĨ WĞƌ ,  ,ĂŶƐĞŶƐ ƉŽŝŶƚĞƌ Ğƌ Ăƚ ǀŝƐƐĞ ŐƌƵƉƉĞƌ ǀĂƌ ŵĞ ƌĞ ŵŽĚ ƚĂŐĞůŝŐĞ ŽǀĞ ƌĨŽƌ ĚĞĂƐƐŽĐŝĂƚŝŽŶĞƌĚĞƌďůĞǀƚŝůƐŬƌĞǀĞƚĚĂŶƐŬĚĞƐŝŐŶ/ƐčƌůŝďĞƌĂůĞŬŽƐŵŽ ƉŽůŝƚŝƐŬĞŽŐ ƉƌŽŐƌĞƐƐŝǀĞ ĚĞŵŽŬƌĂƚŝƐŬĞ ǀčƌĚŝ Ğƌ ďůĞǀ ĨƌĞŵŚ čǀĞƚ ŝ ĚĞƚ ďŝ ůůĞĚĞ ĚĞƌ ďůĞǀ ĨŽƌƐƆŐƚ ƚĞŐŶĞƚ ŝ h^  EĞƚŽƉ ĚĞƌĨŽƌ ďůĞǀ Ğƚ ĨŽƚŽ ĨƌĂ ϭϵϲϬ ĂĨ:Ž ŚŶ & <ĞŶŶĞĚLJ ƐŝĚĚĞŶĚĞ ŝ ĞŶ ,ĂŶƐ tĞŐŶĞƌ ƐƚŽů ďƌƵŐƚ ĂŬƚŝǀƚ ŝ ŵĂƌŬĞ ĚƐĨƆƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ŵŽĚĞƌŶĞ ĚĂŶƐŬĞ ŵƆďůĞƌ 10 6 (Hansen, 2010). 10 7 Citeret efter (Hanse n, 2010 s. 96) 111 ƐĞůǀŽŵ Ś ĂŶƐ ŵŽĚƐƚĂŶĚĞƌ ƌĞƉƵďůŝŬĂŶĞƌĞŶ ZŝĐŚĂ ƌĚ EŝdžŽŶ ƐĂĚ ŝ ƐĂŵŵĞ ƐůĂŐƐ ƐƚŽů ϭϬϴ  Ğƌ ďůĞǀ Ɛ ŬĂďƚ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ  ďŝůůĞĚĞƌ ĂĨ ĂŶŵĂƌŬ Ăůƚ ĞĨƚĞƌ ŚǀŝůŬĞƚ ƉƵďůŝŬƵŵ ŵĂŶ ĨŽƌƐƆŐƚĞ Ă ƚ ƌĂŵŵĞ & Žƌ ƚƵƌŝƐƚĞƌ ǀĂƌ ,  ŶĚĞƌƐĞŶ ŝ  ĨŽƌŐƌƵŶĚĞŶ ŽŐ ŝ  ĚĞŶ ƉĞƌŝŽĚĞ ŝ ƆǀƌŝŐƚ ŽŐƐĊ  ǀŝŬŝŶŐĞƌ sĂƌ Ě Ğƚ ŵƆďůĞƌ ĚĞƌ Ɛ ŬƵůůĞ ƐčůŐĞƐ ǀ Ăƌ ĚĞƚ ƐŶĂƌ ĞƌĞ ĂŶŵĂƌŬƐ ĚĞŵŽŬ ƌĂƚŝ ŽŐ ĚĞƚƐ ƉƌŽŐƌĞƐƐŝǀĞ ǀĞůĨčƌĚƐŵŽĚĞů ĚĞƌ ďůĞǀ  ďƌƵŐƚ ŝ ŵĂƌŬĞĚƐĨƆƌŝŶŐĞŶ  Arbejdsdelingen mellem stat, marked og civilsamfun d dŝů ƚƌŽĚƐ ĨŽƌ ĨŽƌƐƆŐ Ɖ Ċ Ăƚ ůčŐŐĞ ƐƚŽƌĞ ĚĞůĞ ĂĨ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬŬĞ Ŷ Ěŝ ƌĞŬƚĞ ŝŶĚ ƵŶĚĞƌ ƐƚĂƚĞŶ ǀŝƐƚĞ ĚĞƚ ƐŝŐ ƌĞƚ ŚƵƌƚŝŐƚ ĞĨƚĞƌ Ϯ ǀĞƌĚĞŶƐŬƌŝŐ Ăƚ ĚĞ ƌ ǀĂƌ ŵĂŶŐĞ ĂŶĚƌĞ ĂŬƚƆƌĞƌ ĚĞƌ ƚŝůƚŽŐ ƐŝŐ ƌĞƚƚĞŶ ƚŝů Ăƚ ĚĞĨŝŶĞƌĞ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ^ƚĂƚĞŶ ďƌƵŐƚĞ ŬƵŶ  ŬƵůƚƵƌĞŶ ŝ ďĞŐ ƌčŶƐĞƚ ŽŵĨĂŶŐ ƚŝ ů Ăƚ ǀĂƌĞƚĂŐĞ ĚĞƚ ŵ ĂŐƚƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ Ğƚ ďůĞǀ ŝ ŚƆũ ŐƌĂĚ ĐŝǀŝůƐĂŵĨƵŶĚĞƚ ǀŝĂ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ ŽƌŐĂŶŝƐĂƚŝŽŶĞƌŽ ŐĚĞůǀŝƐƚ ĞƌŚǀĞƌǀƐůŝǀĞƚĚĞ ƌŝ ƉƌĂŬƐŝƐ ďƌƵŐƚĞ ĚĞŶĚ ĂŶƐŬĞŬƵů ƚƵƌĂƌǀŝ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ WĊ ĞŶŬĞůƚĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ǀĂƌ ƐƚĂƚĞ Ŷ ĚŽŐ ĞŶ ǀčƐĞŶƚůŝŐ Ɛ ƉŝůůĞƌ ŝ ĚĞĨŝŶĞƌŝŶŐĞŶ ŽŐ ƵĚĨƆƌĞůƐĞŶ ĂĨ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ ƉĊ ĚĞƚ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŽŵƌĊĚĞ Ğƚ ǀĂƌ ŝƐčƌ ŝŶĚĞŶ ĨŽƌ ŚĂŶĚĞůƐƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ <ŽŶŬƌĞƚ ďĞƚƆĚ ĂƌďĞũĚƐĚĞůŝŶŐĞŶ Ăƚ ƐƚĂƚĞŶƐ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝƐŬĞ ĨŽŬƵƐ ŝ ƉĞƌŝŽĚĞŶ ůŝŐĞ ĞĨƚĞƌ ĚĞŶ Ϯ  ǀĞƌĚĞŶƐŬƌŝŐ ŝ ŚƆũ ŐƌĂĚď ůĞǀůĂŐƚ ƉĊĂŶŵĂƌŬƐ ŝŶĚůĞŵŵĞůƐĞŝ&E /ĚĞŶ ĨŽƌďŝŶĚĞůƐĞĨŽ ƌƐƆŐƚĞƐƚĂƚĞŶĂƚ ƐŬĂďĞ Ğƚ ďŝ ůůĞĚĞ ĂĨ  ĂŶŵĂƌŬ ƐŽŵ ĞŶ ƚƌŽǀčƌĚŝŐ ĂůůŝĞƌĞƚ ŝŬŬĞ ďůŽƚ ŽǀĞƌ ĨŽƌ h^  ŽŐ ^ƚŽƌďƌŝƚĂŶŶŝĞŶŵĞŶŽŐƐĊŽǀĞƌĨŽƌ^ŽǀũĞƚƵŶŝŽŶĞŶ ϭϬϵ  ƌďĞũĚƐĚĞůŝŶŐĞŶ ŵĞůůĞŵ ƐƚĂƚĞŶ ŽŐ ŝŬŬĞͲƐƚĂ ƚƐůŝŐĞ ĂŬƚƆƌĞƌ ĨĂůĚƚ ƌĞůĂƚŝǀ ƚ ŚƵ ƌƚŝŐƚ ƉĊ ƉůĂĚƐ Ğ ĨƚĞƌ Ϯ ǀĞ ƌĚĞŶƐŬƌŝŐ ŝůůĞĚĞƚ ď ůĞǀ ĨŽƌƐƚčƌŬĞƚ ĞĨƚĞƌ ĚĞŶ Ŭ ŽůĚĞ ŬƌŝŐ ŵĞ Ě 10 8 (Hansen, 2010 s. 95). 10 9 Se kapitel 10 i del 2. 112 ĂŶŵĂƌŬƐ ŵĞĚůĞŵƐŬĂď ĂĨ EdK Ğƚ ďĞƚƆĚ  ĚŽŐ ŝŬŬĞ Ăƚ ĂĚƐŬŝůůĞůƐĞŶ ŵĞůůĞŵ ŬƵůƚƵƌ ƆŬŽŶŽŵŝ  ŽŐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬ ĨŽ ƌďůĞǀ ŚĞůƚ ĚĞŶ  ƐĂŵŵĞ ĞĨƚĞ ƌ ŽǀĞƌŐĂŶŐĞŶ ƚŝů ŬŽůĚŬƌŝŐƐƉĞƌŝŽĚĞŶ   113 Kapitel 5. Sm å bevægelser i arbejdsdelin gen (1949- 1988)  / Ĩ ƆƌƐƚĞ ŚĂůǀĚĞů ĂĨ ĚĞŶ ŬŽůĚĞ ŬƌŝŐ ;ĐĂ ϭϵϱϬ  ƚŝů ϭϵϳϬ Ϳ ǀĂƌ ĚĞďĂƚƚĞŶ ŝ ĚĞŶ ĚĂ ŶƐŬĞ ŽĨĨĞŶƚůŝŐŚĞĚ ŽŵŬƌŝŶŐ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵ ŵĞ ŐĂŶƐŬĞ ďĞŐƌčŶƐĞƚ &ŝŐƵƌ ϱϭ ǀŝƐĞƌ ƐĊůĞĚĞƐ Ăƚ ŝ ŚǀĞ ƌƚ ĨĂůĚ Ăƚ ƚŽ ĂĨ ůĂŶĚĞƚƐ ƐƚƆƌƐƚĞ ĚĂŐďůĂĚĞ ŬƵŶ ŝ ƌŝŶŐĞ ŐƌĂĚ ďĞƐŬčĨƚŝŐĞĚĞ ƐŝŐ ŵĞĚ ĂŶŵĂƌŬƐ Ž ŵĚƆŵŵĞ ŝ ĚĞŶŶĞ ƉĞƌŝŽĚĞ & ƆƌƐƚ Ĩƌ Ă ŵŝĚƚĞŶ Ă Ĩ ϭϵϳϬĞƌŶĞ ŽŐ Ĩ ƌĞŵĞĨƚĞƌ ďůĞǀ ĚĞƌ ŝ ŐĞŶ ƌĞƚƚĞƚ ĨŽŬƵƐ ƉĊ  ĂŶŵĂƌŬƐ Ž ŵĚƆŵŵĞ ŝ  ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞŽĨĨĞŶƚůŝŐŚĞĚ ϭϭϬ     11 0 Sandsynligvis fanger søgem etoden ikke alle art ikler om dansk omdømme i de to aviser i de pågældende å r. ϭϵϰϱ ϭϵ ϱϬ ϭϵϱϱ ϭϵ ϲϬ ϭϵ ϲϱ ϭϵϳϬ ϭϵϳ ϱ ϭϵϴϬ ϭϵ ϴϱ ϭϵϵϬ ϭϵϵϱ ϮϬϬϬ ĂŶŵĂƌŬƐ ƌĞŶŽŵŵĠ ϭ Ϯ Ϭ Ϭ Ϯ Ϭ Ϯ ϭ Ϭ ϭ ϭ Ϯ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ϲ Ϭ Ϭ Ϭ Ϭ Ϯ ϱ ϴ ϲ ϰ ϵ ϭϱ Ϭ Ϯ ϰ ϲ ϴ ϭϬ ϭϮ ϭϰ ϭϲ ϭϴ ŶƚĂůĂƌƚŝŬůĞƌ Figur 5.1. Antal avisartikler fra Politi ken og Ekstra Bladet der har forholdt sig til Danm arks omdømm e og/el ler r enomm é i perioden 1945 til 1990 114 ,ǀŽƌ ďĞŬLJŵƌŝŶŐĞƌŶĞ Ž ŵ ůĂŶĚĞƚƐ ŽŵĚƆŵŵĞ Ğ ĨƚĞƌ ŬƌŝŐĞŶ ŝƐčƌ ĂĨƐƉĞũůĞ ĚĞ Ğ Ŷ ĨƌLJŐƚ ĨŽƌ Ăƚ ƐĂŵĂƌďĞũĚƐƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ ƐŬĂĚĞĚĞ ĂŶŵĂƌŬƐ ŝŶƚĞŐƌĂƚŝŽŶ ŝ Ğƚ ŝŶƚĞƌŶĂƚŝŽŶĂůƚ ƉŽůŝƚŝƐŬĞ Ž Ő ƆŬŽŶŽŵŝ ƐŬĞ ƐLJƐƚĞŵ ƐĊ ǀĂƌ ď ĞŬLJŵƌŝŶŐĞƌŶĞ Žŵ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ĞĨƚĞƌ ĚĞŶ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŬƌŝƐĞ ŝ ϭϵϳ ϯ ŝ ŚƆũĞƌĞ ŐƌĂĚ ĨŽŬƵƐĞƌĞƚ ƉĊ Ă ŶŵĂƌŬƐ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞĨŽƌŵĊĞŶ;ƐĞƚĂďĞůϱ ϭͿ/ϭϵϴϬǀĂƌĚĞďĂƚƚĞŶŽŵ ĂŶŵĂƌŬƐŽŵĚƆŵŵĞ ŝ E dK ŽŐƐ Ċ ŝ ĨƵůĚ ŐĂŶŐ ƐƉĞĐŝĞů ƚ ŵĞĚ ůĂŶĐĞƌŝŶŐĞŶ ĂĨ ďĞŐƌĞďĞƚ ĂŶŵĂƌŬŝƐĞƌŝŶŐ ŝ ϭϵϴϬ ůƚ ŝ Ăůƚ ŵ Ċ ĚĞƚ ĚŽ Ő ŬŽŶƐƚĂƚĞƌĞƐ Ăƚ ĂŶŵĂƌŬƐ ŽŵĚƆŵŵĞ ŝ ĚĞŶŶĞ ƉĞƌŝŽĚĞ ƐĂŶĚƐLJŶůŝŐǀŝƐ ŝŬŬĞ ŚĂƌ ǀčƌ Ğƚ ŐĞŶƐƚĂŶĚ ĨŽƌ ĚĞŶ ƐƚŽƌĞ ŽĨĨĞŶƚůŝŐĞ ĚĞďĂƚ ŵĞŶ Ăƚ ƆŬŽŶŽŵŝĞŶŚĂƌƐƉŝůůĞƚĞŶƐƚƆƌƌĞƌŽůůĞŝĚĞŶĚĞďĂƚ ĚĞƌĨĂŬƚŝƐŬǀĂƌ Tabel 5.1. Temaer f or artikler om Danmarks o mdømme/renommé i Ekstr a Blade t og Pol itiken i udvalgte år. Sfære Te ma 1975 1980 1985 I alt Magtpolitik NATO/ mi litær 1 2 0 3 Sydafrika 0 2 1 3 Økonomi Krise(r) 2 4 1 7 Turisme 1 1 0 2 Kultur Miljø 0 0 2 2 Prostitution, porno, frisind 1 1 0 2 I al t 5 10 4 19 115 ^Žŵ ĨŽƌŬůĂƌĞƚ ŝ ƚĞŽƌŝĂĨƐŶŝƚƚĞƚ Ğƌ ĚĞƌ ĨŽƌƐŬĞůůŝŐĞ ƉƌŝŵčƌŝŶƚĞƌĞƐƐ Ğƌ ĚĞƌ ŐƆƌ ƐŝŐ ŐčůĚĞŶĚĞ Ăůƚ ĞĨƚĞƌ ŚǀŝůŬĞŶ ĂŬƚƆƌ ĚĞƌ ĞŶŐĂŐĞƌĞƌ ƐŝŐ ŝ ŽŵĚ ƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ Ğƚ ďĞƚLJĚĞƌ Ă ƚ ƐƚĂƚĞŶ ŝ Ğƚ  ĞůůĞƌ ĂŶĚĞƚ ŽŵĨĂŶŐ ĂůƚŝĚ ďƌƵŐĞƌ Ž ŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ ƚŝů Ăƚ ĨƌĞŵŵĞ ůĂŶĚĞƚƐ ŵĂŐƚƉŽƐŝƚŝŽŶ ŽŐ ƐŝŬŬ ĞƌŚĞĚƐŝŶƚĞƌĞƐƐĞƌ DĞŶ ĚĞƚ ďĞƚLJĚĞƌ ŝŬŬĞ ŶƆĚǀĞŶĚŝŐǀŝƐ Ăƚ ƐƚĂƚĞŶ ĂůĞŶĞ ƐŬĂů ŚŽůĚĞ ƐŝŐ ƚŝů ŵĂŐƚƉŽůŝƚŝƐŬĞ ĞůůĞƌ ƐŶčǀƌ Ğ ƵĚĞŶƌŝŐƐƉŽůŝƚŝƐŬĞ ƌĞĚƐŬĂďĞƌ ƐĊƐŽŵ ĚĞƚ ƚƌĂĚŝƚŝŽŶĞůůĞ ĚŝƉůŽŵĂƚŝ ĨŽƌ Ăƚ ŽƉŶĊ ƐŝŶ ŵĂŐƚƉŽůŝƚŝƐŬĞ ƉŽƐŝƚŝŽŶ ĊĚĞ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ĨŽƌŚŽůĚ ŽŐ ĚĞŶ ĚĂŶƐŬĞ ŬƵůƚƵƌĂƌǀ ŬĂŶ ŽŐƐĊ ďƌƵŐĞƐ ƐŽŵ ŵĂŐƚͲ ŽŐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝƐŬĞ ƌĞ ĚƐŬĂďĞƌ DĞŶ ĚĞƚ Ğƌ ŝŬŬĞ ŬƵŶ ƌĞĚƐŬĂďĞƌŶĞĚĞƌŬĂŶčŶĚƌĞƐ^ƚĂƚĞŶƐŝŶƚĞƌ ĞƐƐĞ ƌŬĂŶŽŐƐĊƉĊǀŝƌŬĞƐƐĊůĞĚĞƐĂƚĚĞƚ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŽŐ ŬƵůƚƵƌĞůůĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ŽƉƚĂŐĞƐ ƐŽŵ ŵĊůƐčƚŶŝŶŐĞƌ ĨŽƌ ƐƚĂƚĞŶƐ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ĞƚƚĞ ŬĂƉ ŝƚĞů ǀŝů ƐĂŶĚƐLJŶůŝŐŐƆƌĞ Ăƚ ď ĞŐŐĞ ĚĞůĞ Ğƌ ƉĊ ƐƉŝů ŝ ĚĞŶŶĞ ƉĞƌŝŽĚĞ ŵĞŶ ŝŬŬĞ ďůŝǀĞƌ ĨƵ ůĚƚ Ƶ ĚĨŽůĚĞƚ ů ƚƐĊ ĚĞů Ɛ Ăƚ ƐƚĂƚĞŶ Ś Ăƌ ďƌƵŐƚ ĚĂŶƐŬ ŬƵůƚƵƌ Ž Ő ƵĚĞŶƌŝŐƐƆŬŽŶŽŵŝ ƚŝů Ăƚ ĨƌĞŵŵĞ ŵĂ ŐƚͲ ŽŐ ƐŝŬŬĞ ƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŵĊů ƐĂŵƚ Ăƚ Ɛ ƚĂƚĞŶ ŝ ŚƆũĞƌĞ ŐƌĂĚ ŚĂƌ ĨŽƌƐƆŐƚ Ăƚ Ž ƉƚĂŐĞ ŬƵůƚƵƌĞůƚ ŽŐ  ƆŬŽŶŽŵŝƐŬ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ ƐŽŵ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ Ğƚ Ğ ƌ ƐŝĚƐƚĞ ĚĞ ů ĚĞ ƌ ĨŽƌ ĂůǀŽƌ Ğ ƌ ƌĞůĞǀĂŶƚ ŝ ĨŽƌŚŽůĚ  ƚŝů ĚĞŶŶĞ ĂĨŚĂŶĚůŝŶŐ ĞŶ ĨƆƌƐƚĞ ƚĞŶĚĞŶƐ ŬĂŶ ǀčƌĞ ĞŶ ŝŶĚŝŬĂƚŝŽŶ ĂĨ Ăƚ ŽŵĚƆŵŵĞĂŬƚƆƌĞƌŶĞ ĨŝŬ ǀĂŶƐŬĞůŝŐĞƌĞ  ǀĞĚ Ăƚ ĂĚƐŬŝůůĞ ŬƵůƚƵƌ ŽŐ ƆŬŽŶŽŵŝ ĨƌĂ ŵĂŐƚͲ ŽŐ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬ  ĞŶ ĂŶĚĞŶ ƚĞŶĚĞŶƐ ǀŝƐĞƌ Ě ĞƌŝŵŽĚ Ăƚ ƐƚĂƚĞŶƐ ŵŽ ƚŝǀĞƌ ;Žŵ ĚƆŵŵĞůŽŐŝŬŬĞŶͿ ĨŽƌ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞƚ ŵĊƐŬĞ ǀĂƌ ǀĞĚ Ăƚ ĨŽƌĂŶĚƌĞƐ / ĚĞƚƚĞ ŬĂƉŝƚĞů  ǀŝů ĚĞƌ ďůŝ ǀĞ ƉĞ ŐĞƚ ƉĊ ƚŽ ƚ ĞŶĚĞŶƐĞƌ ĞŶ  ĞŶĞ ƚĞŶĚĞŶƐ Ğ ƌ ƐƚĂƚĞŶƐ ŝŶŬůƵƐŝŽŶ ĂĨ ŬƵ ůƚƵƌĞŶ ƐŽŵ ĞŶ ĚĞů ĂĨ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ Ğ ƚƚĞ ĨŽƌĞŐĊƌ ĨƌĂ ϭϵϱϬĞƌŶĞ ŽŐ ƐƉĞĐŝĞůƚ ĨƌĂ ϭϵϲϬĞƌŶĞ ďůŝ ǀĞƌ ŬƵůƚƵƌĞŶ ďƌƵŐƚ ƐŽŵ ĞŶ  ůƆĨƚĞƐƚĂŶŐ ŝ ƐŝŬŬĞƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬŬĞŶ ĞŶ ĂŶĚĞŶ ƚĞŶĚĞŶƐ Ğƌ Ɛ ƚĂƚĞŶƐ ĨŽƌƐƆŐ Ɖ Ċ ŝ ƐƚĂĚŝŐƚ ƐƚŝŐĞŶĚĞ ŽŵĨĂŶŐ Ăƚ ĨĂǀŶĞ ĚĞƚ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŽŵĚƆŵŵ ĞĂƌďĞũĚĞ Ğƚ ĨƆƌƐƚĞ ƐƚƆƌƌĞ ĨŽƌƐƆŐ 116 ƐŬĞƌ ŵĞĚ ďĞŐƌčŶƐĞƚ ƐƵĐ ĐĞƐ ŽŐ Ɛ ƚŽƌ ŵŽĚƐƚĂŶ Ě ŝ ŵŝĚƚĞŶ ĂĨ ϭϵϱϬ ĞƌŶĞ ĨƚĞƌ ĚĞ ƚƚĞ ǀĂƌ ĚĞƌ ŝ Ğ Ŷ ůčŶŐĞƌĞ ƉĞ ƌŝŽĚĞ ŝŬŬĞ LJĚĞƌůŝŐĞƌĞ ĨŽƌƐƆŐ ĨƌĂ ƐƚĂƚĞŶƐ Ɛ ŝĚĞ ƉĊ Ăƚ ďĞƐŬčĨƚŝŐĞ ƐŝŐ ŵĞĚ Ě Ğƚ ƆŬŽŶŽŵŝƐŬĞ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚ Ğ ʹ ƵĚ ŽǀĞƌ ĚĞƚ ŵĂŶ ŝ ĨŽƌǀĞũĞŶ ǀĂƌ ŝŶǀŽůǀĞƌĞƚ ŝ ƐŽŵ ĨĞŬƐ ŚĂŶĚĞůƐƉŽůŝƚŝ ŬŬĞŶ DĞĚ  ŝŶĚƚƌčĚĞůƐĞŶ ŝ & ŝ ϭϵϳϯ ǀĂƌ ĂŶŵĂƌŬƐ ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ ĨŽƌ Ăƚ ĨƆƌĞ  ƐĞůǀƐƚčŶĚŝŐ ŚĂŶĚĞůƐƉŽůŝƚŝŬ ďůĞǀĞƚ ďĞŐƌčŶƐĞƚ ĞƚƚĞ ĨŽƌŚŽůĚ ƐĂŵŵĞŶ ŵĞĚ ŽůŝĞ ŬƌŝƐĞŶ Ɛ ĂŵŵĞ Ċƌ ŬĂ Ŷ Ś Ăǀ Ğ ǀ čƌĞƚ Ğ Ŷ ŵĞĚǀŝƌŬĞŶĚĞ ĊƌƐĂŐ ƚŝů Ăƚ ƐƚĂƚĞŶ ĨƌĂ ϭϵϳϬĞƌŶĞ ŽŐ ϭϵϴϬĞƌŶĞ ŝ  ƐƚĂĚŝ Ő ŚƆũĞƌĞ ŐƌĂĚ  ĨŽƌƐƆŐƚĞ Ăƚ ƵĚďƌĞĚĞ Ɛ ŝŶ ŽŵĚƆŵŵĞƉŽůŝƚŝƐŬĞ ŝŶĚƐĂƚƐ ƚŝů ƆŬŽŶŽŵŝƐŬ ŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞ dŝůƚƌŽĚƐ ĨŽƌĞƌŽĚĞƌŝŶŐĞŶĂĨƐƚĂƚƐůŝŐƚŽŐŝŬŬĞͲƐƚĂƚƐůŝŐƚŽŵĚƆŵŵĞĂƌďĞũĚĞŽŐƐƚĂƚĞŶƐ ƚŝůƐLJŶĞůĂĚĞŶĚĞ ǀŽŬƐĞŶĚĞ ďƌƵŐ ĂĨ ŬƵůƚƵƌ  ŝ ƐŝŬŬĞ ƌŚĞĚƐƉŽůŝƚŝŬŬĞ Ŷ ƐŬĞƌ ĚĞƌ ŝŬŬĞ ƐƵďƐƚĂŶƚŝĞůůĞ ďƌƵĚ ŵ ĞĚ ĚĞŶ ĞƚĂďůĞƌĞĚ Ğ ƚƌĞĚĞůŝŶŐ  Ŷ ƐƚŽƌ ĚĞů ĂĨ ĚĞƚ ƵĚĂĚǀĞŶĚƚĞ ŬƵůƚƵƌĂƌďĞũĚĞ ĨŽƌĞŐŝŬ ƐƚĂĚŝŐ ŝ ƉƌŝǀĂƚ ƌĞŐŝ ŝ ĚĞŶŶĞ ƉĞƌŝŽĚĞ ʹ ŝŬŬĞ ŵŝŶĚƐƚ ƌĞƉƌčƐĞŶƚĞƌĞƚ ǀĞĚ ^ >ŝŐĞƐŽŵ ƐƚƆƌ ƐƚĞĚĞůĞŶ ĂĨ ĂƌďĞũĚĞƚ ŵĞĚ Ăƚ ƐŬĂĨĨ Ğ ŝŶǀĞƐƚĞƌŝŶŐĞƌŵǀƚŝůĂŶŵĂƌŬƐƚĂĚŝŐďůĞǀƵĚĨƆƌƚĂĨĞƌŚǀĞƌǀƐůŝǀ ĞƚƐĞůǀ Der vil i kapitlet blive slået ned på eksem pler, d er viser d e kampe, der foregik o m kring omdømmearbejdet i perioden. Ekse m plerne vil fokusere på statens forsøg på at r y kke v ed den h idtidige arbejdsdeling. Eksemplerne, der t ages frem, ligger tidsmæssigt først og fremm est i sta rten og slutningen af period en, hvor der tils y neladende har været flest forsøg på at tage opgør m ed de n fastsatte arbejdsdeling.  117 Afspændingspolitik og kulturarbejdet I 1950’erne b egyndte man fr a d ansk s ide s å s m åt at genoptage en pr aksis fra 1930’erne, h vor der blev lav et særli ge aftaler o m ku ltu rudveksl ing. Kulturelle elementer blev brugt i forsøget p å at sk abe et bedre forhold mellem Dan mark og o m verdenen. I 193 0’erne havde Danm ark haft t o kulturelle bilaterale aftaler med henholdsvis Frankrig og Tjekkoslovakiet. Det er dog p åfaldende, at der gik 10 år fra 2. verdenskrigs afslutning, før staten genoptog dette redskab o g begyndte at lave kult urelle overenskom ster med andre l ande. Selvom arbejdsdelingen me lle m statslige og ik ke-statslige aktører var e n a f grundene til, at staten ikke lavede kulturaftaler i perioden, så var det ikke den e neste grund. Det var også et spørgsmål o m s tatens økonomiske formåen. Kulturaftaler kunne v ære d y re. 111 Frem til afslutningen a f den kolde krig ko m der sta dig flere o verenskomster. I I987 havde Danm ark således t egnet 18 permanente bilaterale ku lturaftaler – men det var stort set begrænset til europæiske lande. 112 Fra politisk side blev disse aftaler i 1950’erne ikke v urderet ubetinget positivt, bl.a. fordi de m edførte øgede udgifter. M ange politikere ha vde dog og så den opfattelse, at st aten ikke skul le bl ande sig i kultu relle fo rhold. I for bindelse medat statsminister H.C. Hansen bl ev inviteret til e t b esøg i Sovjetunionen i marts 1956, efterl y ste d en sovjetiske ambassadør i Dan m ark et initiativ eller en plan til at fre mm e en d ansk-sovjetisk kulturel udveksling. Julius Bomholt, den daværende uddannelsesminister, der også dækkede kulturområdet, havde erklæret, at de t lå ”uden for r egeringens naturl ige opgave at planl ægge og ar rangere en kulturel udveksling, til hvilken initiativet i et demokratisk samfund so m det dan ske må 11 1 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D. 30.d/1. bidrag fra P.J IV. Til brug ved forberedelsen af stats- og udenrigsministerens rejse t il Moskva, marts 1956. Referat den 20. januar 1956 – Eventuel dansk- sovjetisk kulturoverens komst. 11 2 Der var derudov er også et lille antal midlertidige kul turaftaler (Kultureksportudvalg et, 1987 s. bilag b). 118 komme f ra interesserede enk eltpersoner eller organisation.” 113 Det var således en klar afvisning af aktivt at bruge kulturen som platform til at udøve o m dømmepolitik. Resultatet af forha ndlingerne i Sovjetu nionen bl ev derfor beskedent. Lovning på udveksling af et lille an tal studerende og lektorer, balletgæstespil fra de n b erømte s ovjetiske ballet og l idt arkivstudier i russiske arkivalier va r hovedindholdet i aftalen p å det kulturelle o mråde. 114 Pro blemet med den d anske pos ition i forhold t il Sov jetunionen og d e øvr ige Østeuropæiske lande var, at ikke-statslige organisationer, der forsøgte at tegne et billede af d ansk kultur, havde me get v anskeligt ved at få adgang. De eneste dele af det danske civilsamfund, der for alvo r havde ad gang til S ovjetunionen og Østeuropa, var kommunister, so m den i nternationalt berøm te for fatter Martin Andersen Nexø. Det var ikke disses budskaber og kritik af Danm ark og kapitalismen, den danske stat ønskede at fremm e. Der for egik i et vist o m fang en ka m p mellem k ommunisternes kulturforbindelser ti l Sov jetunionen o g statens f orbindelser. I ndtil st atsm ini ster Jens O tto Krags besøg i Sovjetunionen i 1 964 h avde Danmark f.eks. m eddelt Sovjetunionen, at m an ikke va r int eresseret i at deltage i arra ngementer, hvor den (komm uni stisk do minerede) sovjetiske venskabsforening i Danmark var inddraget. 115 Ef ter Krags o mdøm mepolitiske ændring b lev der, so m v i skal se, åbnet op for det kulturelle sam arbejd e me d Sovj etunionen so m en del af afspændingspolitikken. De t Danske Selskab, der h avde m ere o pbakning fra ledende politikere, kunne derim od ikke få o prettet afdelinger i Østeuropa under 11 3 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D. 30.d/1. bidrag fra P.J IV. Til brug ved forberedelsen af stats- og udenrigsministerens rejse til Moskva, marts 1956. Referat den 20. januar 1956 – Eventuel dansk- sovjetisk kulturoverens komst. 11 4 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D. 30.d/ 3. Referat af de d ansk-sovje tiske drøftelser om kulturelle spørgsmål un der stats- o g udenri gsministere ns rejse ti l Sovjetunionen d en 2. – 14. marts 1956. H erunder fællesprogrammet. 11 5 Udenrigsministeriets arki v: 5 . D. 30. A ( pk. IV) ( 1962-64). 3. december 1964. Ambassaderå d Thorning-Peterse n til Warberg. 119 den kold e krig til trods for fler e forsøg. 116 Få år sen ere var situationen væsentligt ændret. Afspændingspolitikkens vinde blæste. I fo råret 1962 hvor Krag ud over sin udenrigsministerpost var blevet fungerende statsminister, bad han udenrigsministeriet o m at u darbejde et notat omkring Danmar ks forhold til Sovjetunionen. 117 I følge Bent Jense n, der hér b y gger p å sovjetiske kilder, havde Krag over for Sovjetunionen i maj g ivet u dtryk fo r, at Dan m ark ønskede at forbedre f orholdet til So vjetunionen, hvor han også forhørte sig o m muligheden for et besøg i Sovjetunionen. 118 Efter de danske kilder at dømme var Jens Ott o Krags beslutning o m at styrke Dan marks omdømme i So vjetunionen allerede taget tidligere. Krag m ente, at Da nmarks h årde reaktion ov er for Sovjetunionen i slutningen af 1961 i forbindelse med Østersøkomm and oen h avde været problematisk. 119 I b egy ndelse n af april 1962 h avde J ens Otto Krag således inviteret den sovjetiske ambassadør til m idda g sammen med de n danske socialminister Bundvad og frue, direktør Munch og frue samt teaterdirektør Feigenberg og frue, hvor det b lev aftalt at styrke forholdet mellem landene. Krag aftalte en række initiativer – en rejse til S ovjetunionen t il socialminister Bundvad, en kulturaf tale og rejse til Sovjetunionen til kultur minist er Bom holt – landets første k ulturminister – sa mt en industridelegation til Sovjetunionen, alts amm en inden for kort t id. 120 Den ne aftale indebar dermed en m ere aktiv inds ats og blev sa m tidig et led i den ny e udenrigspolitiske strategi, der for a lvor blev igangsat efter Jens Otto Krags endelige overtagelse af s tatsministerposten efter Viggo 11 6 (Christiansen, 2009). 11 7 Viggo Kampmann v ar b levet ramt af et hjertean fald. Ude nrigsministeriets arkiv: 5. D. 30. A (pk. IV) (1962-64). 8. maj 1962, Not its til chefen for P. J. I. Desværre har selve no tatet om f orholdet til Sovjetunionen ikke været muligt at finde i arkivet. 11 8 (Jensen, 1999 s. 601). 11 9 Se del 2, kapitel 11 12 0 Det er lidt uklart, hvilken direktør Mu nch der er tale om, men mest sandsynligt er der t ale om B & W’s direktør, Niels Munch. Direktø r Feigenbe rg h entyder sandsynli gvis til t eaterdirektør Me ïr Feigenberg. Udenrigsministeriets arkiv: 5. D. 30. A (pk. IV) (1962-64). 12 . september 1962, r eferat af samtale med den sovjetis ke ambassadør Levytchkine. 126 antallet af investeringer i Danmark da også. 134 Men indsatsen h avde oprindeligt været endnu større anlagt. Ud ov er selve pjecen var det meningen, at der samtidig skulle laves et fremstød for at s kabe opmærksom hed o m initiativet. Fra udenrigsministeriet side var der lagt op til, at staten i samarbejde med Industrirådet og Landbrugsråde t (i dag La ndbrug & Fødevarer) skulle a rrangere e t besøg i Dan m ark for 7-8 øko nomiske jo urnalister fra de førende a m erikanske blade. 135 Dette fremstød blev dog saboteret af Industrirådet, der ikke var sp ecielt interesseret i at få for meget konkurrence fra a merikansk kapita l. Selvom Industrirådets best y relse h avde drøftet spørgsmålet om udenlandske in vesteringer i Dan m ark og v ar blevet enige o m, at Indu strirådet ikke m åt te stille si g afvisende ”navnlig ikke når det drejede sig om i nvesteringer til produktioner, som ikk e i forvejen f orefindes her i landet.” 136 Der gemte sig sands y nligvis en fr y gt f or, at amerikanske inv esteringer i Danm ark v ille m edføre en ø get konku rrence, som Industrirådets m edlemmer i kke var sy nderligt interesseret i, men h eller ik ke tu rde stille sig åbent afvisende o verfor i offentligheden. Det var de rfor o gså nemmere at acceptere inv esteringer i produktions områder, hv or der i kke v ar danske konkurrenter. Fra det d anske generalkonsulat i New York havde m an allerede i nove m ber 1955 lavet et forslag ti l et program fo r de amerikanske erhvervsjournalister. Der b lev l agt op til tre for m ål: at skabe ø get interesse for danske eksportvarer, at skabe inte resse for de n danske investeringskam pagn e, og i almindelighed at fremhæve vanskelighederne for et NATO-land, de r stod overfor en række tilp asningsproblem er. Industrirådet ønskede at b esøgets ho vedvægt blev ”lagt på en orientering o m, hvad dansk industri k an fremstille og eksportere til 13 4 (Sørensen, e t al., 2005 s. 77-78). 13 5 (Tarbensen, 2 011 s. 211). 13 6 Citeret efter (Tarbensen , 2011 s. 217). 127 U.S.A.” 137 På et efterfølgende m øde mellem Industrirådet og en række ministerielle em bedsmænd den 2 6. m arts 1956 vandt Industrirådets linj e tils y neladende opbakning. I hver t fald sy nes e m beds m ændene fra Handelsministeriets o g Det Økonom iske Sekretariat at støtte op om dette, m ens embedsmændene fra Uden rigsm inisteriet tils y neladende f ortsat bakkede op o m at lægge hovedvægten p å investeringsaspe ktet. 138 Journalistbesøget blev ikke til noget, og kampagnen endte m ed alene at bestå af den o mta lt e pjece. Selvom k ampagnen fortsat mødte modstand særligt fra højresiden a f oppositionen, blev d en ført ud i livet m ed fuld opbakning fra H. C. Ha nsen. Den blev kort taget op i Udenri gspolitisk Nævn o nsdag den 6. d ecember 1956. Jens Otto Krag forklarede på se lve mødet o m bag grunden for og form ålet me d kam pagnen. I notitsen, der dannede baggrund fo r hans indlæg, blev det fortalt, at motivet for den danske k a m pagne var, at andre europæiske lande havde gjort tilsvarende, og særligt Holland var l angt fremme i forsøg et på at sikr e sig amerikansk kapital. For ikke at b live s tillet ringere i konkurr encen med d isse lande i gangsatte Danmark så ka m pagnen, selvo m Arbejds- o g Økonomiministeren ikke ventede de sto re øjeblikkelige resultater. Hovedform ålet med at skaffe direkte in vesteringer v ar at tiltrække teknisk viden og sty rke grundlaget for dansk eksport. På mødet v ar der ingen kommentarer til pjecens indhold . 139 Staten forsøg te m ed dette fremstød at f å indfl y delse på d ele af den økonomiske o m dømmepolitik overfor USA. Men det skete ikke uden modstand – s pecielt fra repræsentanterne fra erh vervslivet. Det l y kkedes de m a t begrænse statens indtrængen, m en d et v ar ikke på ta le helt at stoppe den. E n af grundene kan h ave 13 7 Brev f ra Industrirådet til Handelsministeriet, datere t 28. februar 1 956 og underskrevet af Industrirådets direktør Axel Ode l. Citeret efter (Tarbense n, 2011 s. 215). 13 8 (Tarbensen, 2011 s. 215-217) . 13 9 Udenrigsm inisteriets arkiv: Udenrigspolitisk Nævns møde de n 6. december 1956 bilag 2. 128 været, at de r ikke u middelbart var en sammenkobling me llem de t ø konomiske fremstød og Danmarks sikkerhedspolitik . Derved forblev indsatsen et i soleret forsøg fra statens side på at trænge ind i en ikke-statslig om dø mm esfære og samtidig overta ge omdømmelogikken k ny ttet til den økono miske sfære. Da de økonomiske aktører netop i kke havde de store int eresser i det foreslåede o m dømmefremstød, valgte man a t bakke i nitiativet halvhjertet op, efter at man havde begrænset o mfanget og formålet. Selve pjecen bliver beskrevet i kapitel 11 i del 2 og viser, at s taten forsøgte a t koble s ikkerhedspolitik m ed d et økono m isk e fremstød, m en at hovedvægten lå på det økono m isk e omdømm earbejde, og og så derfor må fre m stød et ses so m et forsøg f ra statens side at overtage d ele af det økonomiske o m dø mme arbejd e, m en i kke uden at koble d et til d et m agt- og sikkerhedspolitiske om dø mm earb ejde. Ændring i det økonomiske omdømmear bejde efter dansk medlemskab af EF Statens o mdømm epol itik koncentrerede sig ikke kun o m po litiske emner. Som påpeget ovenfor fy ldte debatten om Danmarks økonom is ke om dø mm e mere i medierne fra 1 970’erne. I en debat i Folketinget i 1975 pegede f inansm in ister Knud Heinesen i 1975 således på, at det af hens y n til Danmarks kreditværdighed var ”(...) nødvendigt at vise politisk v ilje t il at gør e noget ved den indenlandske økonomi.” 140 Dan mar ks økonomiske o m dø mm e v ar p å spil. Det s tore proble m var det danske underskud på betalingsbalancen . Handelspolitikken, de r i m idten af 1 950’erne havde været en væse ntlig anstødssten i det dansk-sovjetiske forhold m ed tankskibssagen, hav de s iden H. C. 14 0 Politiken den 30. a pril 1975, ”Statslån skal øge omdømme t” s. 7. 129 Hansens besøg i Sovj etunionen i 1956 været et centralt element i d e danske afspændingstiltag. Ikke m indst var det hensynet til Danm arks h andel m ed Sovjetunionen, d er over for NATO-partnerne i første o mgang ha vde begrundet den danske udenrigsm inister Hartlings besøg i Sovjetunionen i 1969 – k un e t år efter b egivenhederne i Tjekkoslovakiet. Fr a stat ens side så man i høj g rad handelspolitikken so m en m ulighed for at sikre afspænding, m e n d ansk erhvervsliv h avde også en stigende interesse i sa mhandelen m ed Sovjetun ionen, hvilket bl.a. g av sig udslag i, at Pol itiken den 1. december 1971 fokuserede på danske virksomheder, der havde eksport til Sovjetunionen. Her videregav forskellige v irksom h eder d eres e rfaring med s amarbejdet med d e sovjetiske my nd igh eder. 141 Med d et danske medl emskab a f EF fra 1973 overgik kompetencerne om kring handelsaftalerne m ed Sovjetunionen til EF, hvilket i nogen grad nedtonede nødvendigheden af de officielle danske kontakter på regerings-niveau. Det danske medlemskab af EF blev dermed i et vist omfang en hæmsko for Dan m arks forhold til Sovjetunionen – et EF som Sovjetunionen også i høj grad var skeptisk over for, ikke blot som handelsblok, m en også so m politisk enhed. 142 Da den danske h andelsaftale med Sovj etunionen udløb i 1974, fik den dog lov til at løbe et år mere ud en at bl ive offici elt forn y et – derefter v ar d et slut. I stedet lavede man i 1975 en 10 -årig fo rlængelse a f aftalen om økono m isk og teknisk-videnskabeligt sa ma rbejde. 143 Det var udenrigsøkonom i m in ister Ivar Nørgaard, d er fo rhandlede aftalen på p lads i Sovjet. Ud over Ivar Nørgaard deltog 50 danske industrifolk i ca. 130 m øder m ed lederne af det so vjetiske handelsbureaukrati, der h avde d en d irekte ko mpetence til at importere varer. Ud over møderne v ar der og så arrang eret en m indre industriudstilling i M oskva og en 14 1 Politiken den 1. de cember 1971 s. 17-18. 14 2 Som påpeget i del 2 , kapitel 11 og 12 b lev handelsforbi ndelserne aktivt brugt t il at pleje forholdet til Sovjetunionen i forskellige sammenhæng . Efter EF’ s overtagelse af handelspolitikken kunne dette instrument ikke længere bruges på samme aktive måde. 14 3 (Petersen, 2006 s. 162). 130 række teknisk-videnska belige sym posier og foredrag. 144 Til trods for virksomhedernes forn y ede inte resse for Sovjetunionen i 1960 ’erne og 1970’erne var det relativt få danske virkso m heder, der fik en bid af det sovjetiske mar ked. En anal y se fra slutn ingen af den kolde krig vis er da og så, at der kun va r få danske virksomheder, der eksporterede til Sovjetunionen, og at langt hovedparten havde mere end 10 års erfaring med handlen m ed Sovjet. 145 Den danske stats ø konomiske o mdømm ear bejde over for So vj etunionen gik fra at være orienteret omkring han delsaftaler efte r Dan m arks m edlem skab af EF i høj grad over til statsform idle t fremvisning af dansk e virksomheder. Der skete små bevægelser i Danmarks ø kono misk e o m dømmearbejde i Sovjetunionen. Grundlæggende var det dog fortsat vi rksom hede rne, de r skulle o verbevise d e sovjetiske myndigheder om, a t deres p rodukt ville fungere i en sovjetisk sammenhæng. I d en forbindelse va r det virksomhederne selv, der bestem te o m dømmesignalerne – selvom st aten nu i højere grad end tidligere faciliterede samarbejdet direkte. Det økono m iske o mdømm earbejde i forhold til USA lå fra 1970’erne og fremef ter fortsat hov edsagligt i ikk e-statslig regi. Danmarks eksport til USA var i 1970’erne ikke st or. De danske s kibsværfter og s ærligt B&W havde i årevis haft en god kontakt til Sovjetunionen og levet g odt af forbindelserne østover – B&W havde i 1971 solgt 50 skibe af for skellige ty per til Sovjetunionen, mens de danske skibsværfter ikke h avde haft bet y deligt salg til USA. I 1977 var d er dog en åbning, da den a m erikanske delstat Alaska skulle udvide fiskerflåden. I den forbindelse blev Danmark undersøgt so m m ulig sam handelspartner. Dels har Dan m ark st ærke fiskeritraditioner, dels havde Danmark på det tidspunkt en r ække skibsværfter m ed 14 4 Udenrigsm inisteriets arkiv: UPN: 3.E.92. 9. september 1975. 14 5 (Faurschou, et a l., 1988) . 131 stor erfaring i pro duktion a f f iskekuttere. Det b lev fra d en d anske st ats sid e besluttet at a rrangere en s tørre r undtur f or d e mulige sa mhandelspartnere fra Alaska. Til et større middagsarrangem ent til ære for den an kom ne delegation fra Alaska talte daværende udenrigsm inist er K. B. Andersen: ”Alaska’s extension o f its fishing boundaries t o a 200 mile li m it constitutes a great challenge and r esponsibility for t he Alas kan fishing industr y ( …). To take advantage of th is situation will necessitate much development of infrastructure and production facilities. Know-how and equip m ent will be needed. Product development and marketing is vital. The Danish experience in t hese areas ha s been d eveloped through generations, and I feel convinced th at m an y Danish companies can contribute to y our efforts t o build u p the Ala skan f ishing industr y . I have studied the i tinerary for y our vi sit and we believe tha t the program will give you an excellent opportunit y to b e acquainted with possibilities of cooperation between Alaskan and Danish businessmen.” 146 Besøget var en succes og viser, h vilken central rolle s taten til tider har haft i at sikre eksport ogs å med lande udenfor Østeuropa. Bl.a. b y ggede Aalborg skibsværft f lere tr awlere på den baggrund. 147 Hvor handelen m ed Sovjetunione n ofte ha vde et afspændingspolitisk s igte, k unne den pol itiske dimension i sa m handlen med US A u middelbart vi rke af m ind re betydning, da d er s jældent forekom sag er som f.eks. sagen o m laksefiskeri i Atlanterh avet, der blev ”politiseret” – altså at økono miske forhold blev gjort til genstand for politiske vurderinger i forholdet m ellem USA o g Dan mark. Selvom statens rolle som formidler også har været vigtig i forhold til USA, så var det dog begrænset, hvor 14 6 Udenrigsm inisteriets arkiv: journalsager 65 I11 Akt. Pk. Nr. 3 Dan U SA kasse 221. 14 7 Udenrigsm inisteriets arkiv: journalsager 65 I11 Akt. Pk. Nr. 4 Dan U SA kasse 221. 132 langt samarbejdet gik. Dansk erhvervsliv blev i en leder i Politik en i forbindelse med Dronning Ma rgrethes besøg i USA i 1 976 k ritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at benytte sig af c hancen til at skabe kontakter i USA. I lede ren blev d et set som en d y bere tendens i dansk erhvervsliv. ”For mange s y nes at mangle forståelse for, hva d kampen o m markederne i dag kræver. Nogle er f or sløve t il at s ætte ind med den n ødvendige fart og k raft. Andre er så forh ippet på at k omme en s m ule foran d eres danske konkurrenter, at d e ikke bare konkur rere dem i sæn k, men også sig selv. Fremmede i m por tører fore trækker tilbud fra lande, hvor firmaerne har lært at samarbejde om fælles indsat s.” Lederen i Politike n plæderede således for, at virksomhederne skulle gøre en fælles i ndsats og beny tte staten – herunder Dronningen - til at fremme deres egen interesse. Der var firmaer, der ben y ttede sig af muligheden, men l ederen synes, det var for få. Ifølge den a merikanske daværende a m bassadør John G unther Dean var A. P. Møller et af de fir m aer, der ben y ttede besøget til at lave et fremstød. 148 Se t i et sen ere nationbranding-ly s er kritikken bem ærkelsesværdig. Virksom he dernes tilbageholdenhed i forhold til dronningens besøg i USA har i hvert f ald forandret sig væsentligt over tid. Ved Dronningens seneste off icielle besøg i US A i 2011 var form ålet direkte et kultur- og erhvervsfremstød. 149 Efter EF overtog handelspolitikken, f orsvandt udenri gsministeriets tr aditionelle opgave m ed at lave bilaterale h andelsaftaler. Man havd e dog sa m tidig ændret i udenrigstjenesten, således at der v ed lov var o prettet et departe m ent for udenrigsøkonomi, som Ivar Nørgaard var minister for. Departementet rettede sig i høj grad mod de d anske i nteresser indenfor EF. I 1983 blev der vedt aget en lov, der gjorde det muligt for Udenrigsm inisteriet i højere grad end hidtil selv at 14 8 Politiken de n 2 3. maj 19 76, ”F or Slapt – Når d ronningen besøger USA” 2. sektion s. 8. Se også interview med U SA’s davær ende a mbassadør: http://www.jimmycarterlibrary .gov/library/oralhistory/clohproject/Denmark.pdf (17.10.2012). 14 9 Se f.eks. dette klip fra DR- nyheder: http://www.youtube.c om/watch?v=jWwEVs5go6E (17.10.2012). 133 prioritere ressourcerne, hvor en stor del var lovbestem t. Det skete på b aggrund af en finansministeriel rapport, der var udfærdiget under SV-regeringen i 1979. Efter regeringsskiftet i 198 2, hvor Uffe Ellemann-Jensen blev udenrigsminister, blev det således i højere g rad m uligt at om pri oritere resso urcerne i ude nrigstjenesten, hvilket k onkret blev ben y ttet til at opprioritere arbejdet m ed eksportfremme. Inden Elle m ann-Jensens overtagelse af udenrigsm inisterposten blev ca. 4 0 pct. af ressourcerne på de danske ambassader brugt på områder med direkte bet y dning for dansk eksport, og blot 15 m åneder efter hans overtagelse v ar det steget t il 50 pct. Ifølge en eksportpolitisk redegøre lse udgjor de eksportfremm earbejd et i 1986 over halvdelen af det samlede tidsforbrug på ambassader og generalkons ulater. 150 Efter udenrigsm inister Uf fe Ellem ann-J ensens m e ning va r d et i 1986 t ydeligt, ”(...) at r esultaterne af den d anske regerings økonomiske p olitik har i ndg y dt respekt, f ørst og fremm est hos vo re sa m arbejdspartnere o g allierede.” Han m ente, at økonomien samm en m ed f.eks. den dan ske in dsats i FN og S y dafrika gav respekt, hvilket var ”f orudsætningen for indfly dels e.” 151 Indf l y d els en skulle bruges, og handelspolitisk b etød det, at man fra dansk side arbejdede p å at liberalisere v erdenshandlen v ia fora som EF og ikke m inds t den internationale handelsaftale GATT ( General Agreement on Tariffs and Trade) . Håbet va r, at dansk eksport kun ne rette op på betalingsbalanceproblemerne, og der m ed blev det også ut roligt vigtigt at lave konkrete tiltag for at fremme dansk eksport. Adskillelsen m elle m d en økonomiske, politiske og kulturelle sfære var i 1980’erne i opløsning, og netop i disse år blev eksporten forsøgt fremm et på all e måder. Hvor den sikkerhedspolitiske di m ensio n tidligere i høj grad havde forrang, s å var 15 0 Se skriftlig fr emsæ ttelse til lov om udenrigstjene sten 12. januar i uddrag (D UÅ 1983, 1984 s. 172- 174). Uffe E llemann-Jensens kronik i Århus Stiftstidende den 14. januar 1984 (DUÅ 198 4, 1985 s. 144). Udenrigsminister Uff e E llemann-Jensens eksportpolitis ke redegørelse af 11. novem b er 1 986, ge ngivet i (DUÅ 1986, 1987 s. 169-175). 15 1 Uffe Ellemann-Jensen i e n artikel i Berlingske Tid ende den 12. oktober 1986. Citeret efter ( DUÅ 1986, 1987 s. 164-166). 134 økonomien i høj g rad på n y ble vet et fokusområde. I 1987 kom også kultureksportudvalgets r edegørelse om kultureksport, hvor kulturen som et magtpolitisk elem ent st adig var til stede, men foku s i stadig højere g rad var den økonomiske gevinst. Kultureksport Til trods for at s taten altid i e t eller a ndet o mfang har b rugt kulturelle elementer i sin o mdømm epolitik, va r s elve den ku lturelle udveksling for d et m este overladt til det private initiativ. Tred elingen, der var s kabt efter 2. v erdenskrig, va r fortsat ind i den kolde krig. Stats- og Ud enrigsm inist eriet fokuserede således først og fremmest på Dan marks position i det i nternationale magthierarki og havde Dan m arks sikkerhedspolitiske interesser for øj e. Private kulturorganisationer havde fortsat en selvstændig m ul ighed for at udøve og modtage kulturelle påvirkninger uden statens direkte indblanding. Selv da kultur omr ådet i stadig højere grad g ennem den kolde k rig bl ev set som et led i sikkerhedspolitikken, var den k ulturelle o mdømm epolit ik overladt til ikke-statslige aktører. I en b etænkning o m k ultu reksport fra 1987 blev det således slået fast, at en af de væsentligste bevæggrunde for at for m idl e dansk k ultur til o mverdenen var ”(... ) ønsket o m udenrigspolitisk at markere landets eksistens i sam fundet af verdens nationer. At tegne en pr ofil, d er k endetegner landet i andres bevidsthed.” 152 I o mdømm eter mer brugte staten ku lturen til at n å udenrigspolitiske mål ved at tegne en profil a f landet i andres bevidsthed. Kultureksportudvalget lagde d og op til, at s taten aktivt brugte kulturen til i højere grad at fremme øko nomiske int eresser. I forordet f orklarede ad m inist rerende 15 2 (Kultureksportudvalge t, 1987 s. 31). 135 direktør for Augustinus Fonden, Peter Augustinus, at man ved hjælp af infor m ation og kulturel aktivit et bør ”(...) forsøge at gøre billedet af Danm ark så godt, varieret og m arkant so m muligt.” Som han fo rklarede v ille en ”(...) forøget dansk kulturindsats over for u dlandet (…) s tim ul ere den good-will, vi i forvejen n y der, og bidrage til at ”made-in-Denm ark”-b egrebet får en endnu bedre klang.” 153 Kulturen skulle b ruges so m økono m isk lø ftestang, var budskabet, og d a kultur ”(...) beskæftiger sig med grund menneskelige vil kår, der ikke kender til nat ionale begrænsninger”, burde kultu relle strømning er ik ke holdes tilbage ved landegrænserne. At de t alligevel undertiden f inder s ted, kan sk y ldes selvtilstrækkelighed o g uvid enhed, m en o gså restriktive opfattelser inden for moral, politik og religion. 154 I slutningen a f d en kolde krig bl ev der igen tage t hul på debatten om kultu rens rolle i udenrigspolitikken. En u denrigspolitik der i stig ende g rad f okuserede på de økonomiske gevinster ved at inddrage kulturen og ikke blot b rugte d et so m en del af sikkerhedspolitikken. Kulturen som omdømm ekat alysator var dog stadig fokuseret på statens magtp olitiske position i det i nternationale hierarki. Fo rfatterne til b etænkningen o m kultureksport forsøgte g odt nok at fremhæve et andet f ormål – nem lig d et rent kulturpolitiske for m ål a t f re m me dan sk kulturliv ved at sikre impulser u defra. 155 Ti lsy nelad ende var statens interesser i højere grad kny ttet til den m agtpolitiske o g økon o m iske om dømmelogik, selvom også den kulturelle o m dømmelogik v ar til stede i betænkningen. Det v ar dog ved slutningen af d en kolde krig, at bevægelsen h en imod at bruge kulturen som bane bry der for Dan m arks o m dø mm e set ud fra den økonom iske o mdømm elogik vandt indpas. 15 3 (Kultureksportudvalge t, 1987 s. 15). 15 4 (Kultureksportudvalge t, 1987 s. 11). 15 5 (Kultureksportudvalge t, 1987 s. 32). 142 l y kkedes at f å politisk tilsagn o m , at hvis Politiken v ed en indsamling skaffede en halv million k roner, v ille det o ffentlige doble op. Det var også, hvad Politiken flere gange meldte ud. 165 Den 23. april havde Uffe Ellemann-Jensen haft en kronik i Politiken, hvor han behandlede spørgsmålet om Baltikum. Han gjorde det heri klart, at regeringen ikke ville ændre på Danmarks ikke-anerkendelse af d e baltiske landes op tagelse i Sovjetunionen. Samtidig understregedes det, at regeringen ville se positivt på private og erhvervs mæssi ge kontakter ti l B altikum . 166 Nikolaj Petersen mener, at den officielle Baltikum-politik ofte blev sammenfattet under devisen don’t ro ck the boat , og Christian Hopp e f andt, at regeringen valgte e n afvent ende linje, mens man måtte v ente på ”vælgernes do m over ko mm unistregimerne og i m elle mtiden (…) opmuntre og støtte private initiati ver til skabelse af folkelige kontakter.” 167 Dette er nok kun en del af s andheden. Sandsy nli gvis v ar k ronikken en skjult, m en utvet y dig støtteerklæring til planerne om at oprette et kulturinstitut i Riga, so m Uffe Ellemann-Jensen allerede var b ekendt med. Derved må kronikken ses so m e t forsøg fra u denrigsm inis terens side p å at skabe en mer e akt iv udenrigspolitisk position i forhold til Baltikum. En politik hvor staten skubbede det civile samfund foran si g, s om Nikolaj Petersen beskriver det. 168 Det kan s åledes tolkes so m et 16 5 Se f.eks. ledende arti kel i P olitiken 14. maj 19 89, ”Et fo rslag” 3. sektion s. 10, samt Pol itiken den 23. januar 1990, ”Huset i Riga er s ikret”, bagsiden af 1. sektion. 16 6 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Je nsens kronik i Politiken , ”Den rett e h jælp til Balti kum” den 23. april 1989, 3. sektion s. 19-20. 16 7 (Petersen, 2006 s. 262) og (Hop pe, 1994 s. 79). Christian Hoppe peger p å, at det var Danmarks vestlige allierede, der f orsøgte at presse Danmark t il at føre en ”don’t rock th e boat ”-politik (Hopp e, 1994 s. 81). 16 8 (Petersen, 2006 s. 262). 143 signal til en m ere a ktiv u denrigspolitik - per s tedfortræder. Ne mlig via Det Danske Selskab, der få dage senere skiftede navn til Det Danske Kulturinstitut. 169 Der er ingen tv ivl om , at Polit iken o g Her bert Pundik brugte Uffe Elle m ann- Jensens kronik so m udgangspunktet for en større kampagne. I en ledende artikel den 14. maj 1989 skrev Politiken med henvisning til kronikken tre uger forinden: ”Han [Uffe Ellemann-Jensen] var posit iv overfor udb ygningen af d e økono m iske og kulturelle ak tiviteter [med B altikum ], men mente det pri mært måtte ske på privat initiativ. Så lad o s tage et såd ant! (… ) Vi foreslår Det Danske Selskab at oprette et kontor – f.eks. i Estlands hovedstad Tallinn – med det formål at formidle kontakter af alle tænkelige arter m ellem enkeltpersoner, organisationer og virksomheder i Danmark og Baltikum .” 170 Denne usædvanlige situation, hvor ud enrigspoliti kken i høj grad involverede d et civile sa m fund, for tsatte med opbygningen af kulturinstituttet i Riga. Kam pagn en blev meget direkte stø ttet af uden rigsminister Ellemann-Jensen, der d els lavede en skriftlig anbef aling af projektet til stø tte for indsamlingen, d els b idrog økonomisk, og de suden m edvirkede o ffentligt og deltog so m an befaler. 171 Han erklærede ligeledes sin støtte til p rojektet i en forespørgselsdebat de n 26. oktober 1989, hvor han tog tråden fra kronikken op. Her f orklarede han, a t regeringen øn skede, at de personlige bånd m elle m de baltiske republikkers folk og vore egne borgere blev st y rket mest m uligt. Det kunne sk e på det kulturelle o m råde, og det kunne ske på 16 9 Offi cielt skiftede det D anske Selskab navn den 26. april 1989, men dette var til synelade nde i kke blevet kommunikeret videre til Pol itiken , der i en r ække arti kler de næste måneder f ortsat b rugte navnet Det Danske Selska b. 17 0 Ledende artik el i Politiken 14. maj 198 9, ”Et forslag” 3.sektion s. 10. Det er inte ressant at b emærke, at forslaget her er Tallin n i Estland, selvo m b eslutningen om Riga i Letland formentlig all erede var taget på dette tidspunkt. Det kunne tyde på, at Politiken har ønsk et at sløre forslagets tilknytning til den lettiske delegation tidligere på åre t. 17 1 (Pundik, 2006 s. 243), Annonce for indsamlingen den 26. september 1989 i Politiken 3. sektion side 5, samt artikel i Politiken ”B i drag til kulturhus i Rig a vokser støt” den 21. september 1989 1. sektion s. 4. 144 det handelsmæssige o m råde. So m eks empel fremhævede han initiativet me d kulturinstituttet i Riga. 172 Det ly kkedes a t samle 1 ,8 m illioner kroner ind til driften, og efterfølgende ble v daværende lektor Rikke Helm s, der var bosat i Moskva, ansat til at varetage den daglige drift. 173 I juni 1990 blev kulturhuset så småt ta get i brug, men den officielle åbning fandt først sted d en 18. august 1990. I Pol itikens reportage fra indvielsen fortalte undervisningsminister Bertel Haarder, at ”Dan mark er stolte af, at vi aldrig har anerkendt det, der skete i 1940 [indlemm elsen af de baltiske stater i Sovjetunionen].” 174 Den mest offensive danske udenrigspolitiske udm elding ko m fra chefredaktør Herbert Pundik, der bl.a. sagde: ”Vi taler i aften om kultur, men vi tænker på politik. Genne m kultur en kan folk sættes i gang og kan overbevises. Og derpå k an fo lket overbevise deres politikere (...) Kulturinstituttet er f ørste etape, den næste er d e baltiske staters oprettelse af infor m ationskontorer i København”. 175 Pundiks t ale kan ses som udtr yk for, at kulturen blev tæ nkt og b rugt som et d irekte fremstød for at øge Dan m arks indfly delse i de baltiske lande. P undik fu lgte id een o m kring et baltisk kontor i Køben havn o p med en led ende artikel i Po litiken ugen efter. Heri blev det der argum ente ret for dets nødvendighed, idet led eren 17 2 Folketingstidende 1989/90 Forespørgsel nr. F4 (s. 725-814) sp. 733. 17 3 Der blev og så samlet penge i nd til projektet i Letland under ledelse af J arnis Petras. I alt blev der samlet 60.000 rubler ind til Kulturinstituttet i Letland – se f. eks. Rikke H elms kr onik i Politiken 18. august 2000, ”Dansk kultur som b altisk spydspids” sektion kultur og d ebat s. 5. Infomedia: Artikel-id: Z8484368. 17 4 Politiken den 20. a ugust 1990 i artiklen ”D ansk vindue til balterne”, 1. sektion s. 5. 17 5 Ibid. 145 forklarede, at d er i de baltiske lande trivedes en naturlig nationalfølelse sid e o m side med ekstre m nationalisme, hvorom det hed: ”Det indre samm enho ld kan i visse situationer manifestere sig i fremmedhad. (…) Derfor er det af afgørende bet y dning, at nabolandene, is ær de nordiske, som mange baltere betragter som møns ter for deres egne s am fund, intensiverer forbindelserne med Estland, Letland og Litauen og bryder igennem der es isolation. (…) oprett elsen af de t danske k ulturinstitut i Rig a med aflæggere i Vilnius og Tallinn er kun første skridt i den r etning. Det må også følges op af etablering a f et baltisk center i København, der skal beskæftige sig med infor m ation og udvikling af turis m e og handelsforbindelserne.” 176 I e n mailkorrespondance med unde rtegnede har Herbert P undik f orklaret, at id een o m det baltiske kontor i København udsprang af et behov f ra Politikens side o m at aflaste d eres lokaler, fo rdi der i d enne period e f or ekom en række besøg fra de baltiske ledere. På d ette o mråde m å de r have væ ret en f orm for koordi nation mellem det danske udenrigs m inisterium, de baltiske partnere og Politik en. Herbert Pundik kan dog ikke huske, hvem der tog tankerne o m kri ng en fæ lles baltisk repræsentation op. 177 Ifølge en no tits i Udenrigsministeriet h avde Ellemann-Jensen allerede den 1 2. juni 1990 luftet id een over for Letlands og Litauens udenrigsministre. 178 Det vil sige n ogle m åneder inden d en officielle åbning af Det Danske Kultu rinstitut i Riga, h vor Politiken første ga ng o ffentligt brin ger ideen på banen. Om koordinationen e r sk et gennem balte rne, er et å bent spørgs mål. Det 17 6 Ledende artikel i Politiken den 26. a ugust, ”Baltisk håb”, 2. sektion s. 12. 17 7 Mailkorrespondance 20 – 21. marts 2012. Herbert Pundik mindes ikke, at h an havde kontakt med udenrigsminister Uffe Elle mann-Jensen om et baltisk i nformationskontor i Kø benhavn, men der m å være foregået en form for koordinering me llem Politiken , balterne og det danske udenrigsministerium, da ideen bl iver taget op og lanceret næsten samtidig af de forskellige grupper henover sommeren . Muligvis er koordinationen foregået g ennem balterne, men de t kan også vær e fo regået dir ekte eller indirekte mellem Politiken (Herbert Pundik) og ude nrigsministeriet (Uffe Ellem ann-Jensen). 17 8 Pete rsens noter: Notit s til udenrigsm inisteren de n 1 9. september 1990, oprettelse af baltiske informationskontorer i Københav n. 146 Danske Kulturinstitut blev i p raksis stedfortrædende konsulat, og Herbert Pundik og Politiken optrådte delvist i rollen so m diplomater for Danmark. Da det var i tråd med statens udenrigspolitiske linje, k an det be tragtes som et ekse m pel på Public Diplo m ac y , o g e t forsøg på via civilsamfundet og kultur en at trække de baltiske lande t ættere på Dan mark; og på den m åde også styrke de politiske og økonomiske forbindelser. I september 1990 blev det besluttet at oprette og betale d riften af baltiske infor m ationskontorer i København. Udenrigsministerens reaktion på forslaget skal have været følgende besked i marginen: ”ja - lad o s køre!” 179 . I en reportage i Politiken d en 20. august 1990 f ra en høring arrang eret i Riga for en gruppe medlemmer af det danske udenrigspolitiske selskab kan man samtidig konstatere et øget behov fra baltisk (nærme re b estemt lettisk) sid e om større officielle forbindelser til V esten og Danm ark. 180 Den lettisk e udenrigsministe r Janis Jurkans ønskede konkret at få et konsulat til landet: ”Vi har nu direkte fly forbindelser til Danm ark. Vi har et dansk kulturinstitut her, og vi vil snart op rette et baltisk in form ationsk ontor i København. Vi håber at få stadig tæ ttere fo rbindelser, kulturelt og økono m isk. Så er d et ikke særlig p raktisk, at j eg skal henvende m ig p å Dan m arks ambassade i Moskva hver gang, j eg skal have et visum.” 181 17 9 (Petersen, 2006 s. 486). 18 0 Dansk Udenrigspolitisk Selska b (DUS) er li geso m DDS en privat organisation født af krigen. Det var muligvis den første studierejse for etaget a f DUS, der ifølge deres 60-års jubilæumsskrift blev starte t på initiativ af Herbert Pu ndik i 1989. Uffe Ellemann-Jensen blev i øvrigt f ormand for bestyrelsen, efter han stoppede som udenrigsminister i 1993. DUS blev som udgangs punkt tænkt som e t lukket selskab , hvor ideer k unne spredes, u den at den enkelte b lev citeret, med mindre det skete med v edkommendes udtrykkelige til ladelse (Pedersen, 2006). DUS hjemmeside: htt p://udenrigs .dk. DUS havde fra sin oprettelse tætte forbindelser til Fo rsvarets Efterretningstjeneste (FE), (Jensen, 2014 s. bind 2 s. 284-290). 18 1 Politiken den 20. a ugust 1990, ”Lettisk ønske om dansk konsulat i Riga”, 1. sektion s. 5. 147 I o ktober 1990 blev der sk revet samarbejdsaftaler på e mbedsm andsniveau med de baltiske republikker, og den 20. december 1990 optrådte udenrigsm in ister Uffe Elle m ann-Jensen sammen med tre baltiske uden rigsministre i København v ed åbningen af den baltiske fællesrepræsentation. Ud enrigsm ini ster Janis Jurkans takkede v ed in dvielsen for r epræsentationen og l okalerne, der var stillet til rådighed af den danske stat. Som han forklarede: ”Den der hjælper først, hjælper bedst. Danmark har først af alle l ande h julpet Baltikum med på ny at placere sig i den internationale samm enhæng.” 182 Samme dag b lev det fø rste fællesm øde mellem de fe m n ord iske udenrigsm i nistre og de tre baltiske ud enrigsm ini stre afholdt. Især åbningen af den f ællesbaltiske repræsentation og det fælles m inister møde tiltrak Sovjetunionens opm ærkso mhed og f ørte til officielle protester. Melle m de nordiske lande foregik sa m tidig e n rivalisering o m at komme førs t m ed en række til tag for at støtte op om selvstændighedsbestræbelserne. 183 Oprettelsen af kulturinstituttet i Riga og d ets aflæggere i Tallinn, Pärtu og Vilnius blev i praksis en semiofficiel repræsentation for Da nmark. Det Danske Kulturinstituts d irektør Per Hi mm elst rup udt ry kte i et interview i Politiken i efteråret 1989, at instituttet ikke ko m til Rig a for at støt te frihedsbevægelser eller fork y nde politiske budskaber, men blot for at støtte den folk elige og kulturelle 18 2 Artikel i Politiken den 21. dece mber 1990, ”Første hjælp er bedst”, 1. sektion s. 7. 18 3 Nikolai Petersen skriver f .eks., at D anmark vandt kapløbet om den fæll es baltiske r epræsentation i konkurrence med andre lignende nordiske initiativer (Petersen, 2006 s. 486). At der vitterlig var en rivalisering m ellem de nordiske l ande om Balt ikum-politikken kan o gså ses af, at Uff e Ellemann-Jensen næsten 15 år efter begivenhederne stadig fryder si g over, at den s venske statsminister havde dummet sig, da ha n erklærede, at sve nskerne havde ført e n fremsynet Baltikum-politik, fordi Sverige allerede i 1940’erne havde anerkendt de tre b altiske lande og derved kunne oprette konsulater i de t re republikke r. Det blev citeret vidt og bredt i de sov jetiske medier, og ved en overrækk else af Olof Palme-p risen til Vaclav H avel kom de nne med en s pydig bemærkning o m dem, d er godt k endte til at være besat - med henvisning ti l denne udtalelse. Som Uffe Ellemann- Jen sen skr iver: ” Det go dtede vi andre os lidt over.” (Ellemann-Jensen, 2007 s. 206). 148 bevidsthed. M en det interessante i interviewet, set i et o mdømmepolitisk perspektiv, er dog den ko mm entar, han kn y ttede til budskabet om , at m an i kke blandede sig i politikken, men støttede en folkelig og kulturel udvikling: ”Vi har som sel vejende institution n ogle m uligheder f or at gå ind i det arbejd e, som staten ikke har.” 184 Kulturinstituttet havde ikke al ene en åb ning, der gav m ulighed fo r at udføre kulturelt omdømmearbejde i Baltikum, som staten ikke havde, m en for m åed e at forbinde den ne med en sikkerhedspolitisk tilgang. Kulturinstituttet m uliggjorde en balancegang, hvor Danmark både kunne fastholde ikke -anerkendelses-politikken, som man var slået ind på, og samtidig i praksis anerkende de selvstændighedsinitiativer, der blev taget. De t blev også d et bedst e værn mod d en kritik, som den hjemlige socialdemokratiske opposition frem ko m m ed. Oppositionen ø nskede, at Dan m ark opr ettede et officielt konsulat, hvad de r til gengæld bet ød, a t D anmark m å tte anerkende de baltiske stater som en d el a f Sovjetunionen. 185 At Ku lturinstituttet i de baltiske lande k om ti l at fungere so m en slags stedfortrædende officiel repræsentation er også en konklusion, Niels Finn Christiansen kommer frem ti l i sin jubilæum sbog om Det Danske Kulturinstitut: ”Instituttet ydede en udstrakt assistance v ed ge nnemførelse af delegationsrejser fra ministerier, Folketinget, komm unal- og amtsrådspolitikere, Nordisk Råd, fagforeninger og erhvervsorganisationer.” 186 Ikke nok med det: Da Sovjetunionen i ja nuar 1991 s atte militæret in d i Riga, organiserede l ederen af k ulturinstituttet R ikke Hel m s i sa marbejde med SAS 18 4 Politiken den 25. se ptember 1989, ”Balterne savne r et vindue mod Europa” 2. sektion s. 2. 18 5 Politiken den 18. se ptember 1989 , ”Sovje t godkendte ide om øst-politik” 1. se ktion s. 6. 18 6 (Christiansen, 2009 s. 244). 149 hjemrejse fo r 132 dan skere i Letland. 187 Selv ble v hun i Riga og var ikke a lene vidne ti l, at den indre b y bl ev barrikaderet, m en deltog også a ktivt i begivenhederne. 188 At Rikke Helm s i al fald senere har haft en opfattelse af, at kulturinstituttet var en po litisk støtte under dæ kke, har hun da heller ikke l agt skjul på: ”In itiall y the Dan ish cultural I nstitute was po litical support in cultura l clothing”. 189 Også Uffe Ellemann-Jensen har indirekte anerkendt k ulturinstituttets se m iofficielle status: ”Det sk ulle vise sig , at kulturinstituttet blev et meget værdifuldt kontak tpunkt i den vanskelige tid” 190 . Den vanskelige tid må h ave været hele perioden frem til det omtalte mislykkede kup og den diplomatiske genetablering af forbindelser m ed de baltiske stater. Selv beskrev lederen Rikke Hel ms situationen i den første tid efte r åbningen af kulturinstituttet i Riga således: ”Vi o rganiserer udstillinger til og fra Dan m ark o g tager i mod delegationer fra højeste minister- og folketingsniveau til skoleklasser.” 191 Oprettelsen og d riften af Det danske k ulturinstitut i Riga var altså en beslutning koordineret i tæt sam arbejde m ed udenrigsministeriet og brugt effektivt som udenrigspolitisk redskab. De t Danske Sel skab va r i denne s amm enhæng ikke en selvstændig kulturel forening, m en uden rigsministeriets forl ængede arm. Altså 18 7 Politiken den 22. se ptember 1991, ”En søvnløs uge for lettisk fr ihed” 18 8 (Ellemann-Jensen, 200 7 s. 22 7; Christiansen, 20 09 s. 24 6). Angrebet blev tr ansmit teret på l ettisk TV med hjælp fr a den danske TV2-jour nalist Tanja Vesterholt, der befandt sig i Riga, da angr ebet kom. Politiken den 21. januar ”F i re dræbt i Riga” , forsiden 1. sektion. 18 9 (Udenrigsministeriet, 2002 s. 54). 19 0 (Ellemann-Jensen , 2007 s. 208). 19 1 (Helms, 1992 s. 4). 150 helt i o verensstemmelse med te orierne om nati onbranding og public diplomacy, hvor der n etop lægges op til at civilsa m fundet kan fungere som a mbassadører. I praksis var der tale om at s kellet mellem statslig og ikk e-statslig omdømmea rbejd e reelt var ophævet – selvom dette skel formelt set blev opre tholdt. Efter genetableringen af officielle forbindelser m ed de b altiske lande i august 1991 blev De t Da nske K ulturinstituts roll e som se m iof ficiel repræsentation efterhånden faset ud, selvom det fremover stadig var en bety dningsfuld organisation i forhold til kulturudveksling. All erede t idligt havde Kultur instituttet etableret sprogkurser på dansk i de baltiske lande, og i m aj 19 91 blev det besluttet, at det skulle være muligt at læse dansk på de baltiske univer siteter. 192 De rv ed havde kulturinstituttet fået en m eget væsentlig pl ads i forhold til sikring af udbredelse af dan sk kultur til en videre kreds i de baltiske lande. Danmarks erhvervsfremstød i de bal tiske la nde I forbindelse me d u denrigsminister Uffe Elle m ann-Jensens k ronik i Politiken den 23. april 1989 pegede han ikke kun på den kulturelle in dsats i forbindelse m ed Baltikum, men ogs å på en økonomisk indsats. Han v ar således overbevist om , at der vil vise sig gode m ulighede r for større sam hand el og s tørre industrielt samarbejde med republikkerne. 193 Den økonomiske streng va r u m idd elbart den di m ension, der blev lagt mest vægt på fra of ficiel dansk side. I september måned 1989 lancerede Ellem ann- Jensen ideen om oprett elsen af en fond, der ville støtte 19 2 Politiken den 19. ma j 1991, ”Dansk for baltere” 1. sektion s. 2, sa mt (Christiansen, 2009 s. 244). 19 3 Udenrigsminister Uffe Ellemann-Je nsens kronik i Politiken, ”Den rette hjælp t il B altikum” den 23. april 1989, 3. sektion s. 19-20. 151 op o m dan ske virksomheders investeringer i de n y e refor mvenlige lande i Østeuropa – fortrinsvist Polen og Ungarn. 194 Den 26. oktober gjo rde udenrigsm in isteren under en forespørgselsdebat i Folketinget det k lart, at regeringen ikke længere opfattede Østeuropa som en b lok; altså at blokpolitikken, hvor man førte en sa m let politik over for d e erklærede kommunistiske lande, hørte fortiden t il. 195 Udviklingen var dog ikke afsluttet, og der var mulighed for tilbageslag, men Dan m ark måtte lægge vægt på de store muligheder, so m fulgt e af den rivende udvikling. Fø rst og fremm est he n mod øg et afspænding – altså den sikkerhedspolitiske dimension. 196 Men Ellem ann-Jensen gentog s amtidig budsk aberne fra kroni kken den 23. april o g e rklærede, at Dan m ark s kulle st y rke forbindelserne til de b altiske republikker s å meget som muligt – ikke m indst kulturelt og økonom isk. 197 M en, f orklarede han, e t ø get økonomisk s am arbejd e m ed Østeuropa krævede, at b egge parter f ik et tilstrækkeligt kendskab til den anden parts m arkedsvilkår. 198 F.eks. var det et problem, at Danma rk stadig blev betragtet so m et landbrugsland i s tore dele af Østeuropa. Den m anglende viden om dansk industri ha vde i mange å r været et føleligt handicap f or dansk salgsa rbejde i Østeuropa. I de følgende år ville den vigtigste o pgave i dansk markedsføring i Øs teuropa d erfor vær e en m ålret tet indsats over for alle potentielle kunder. 199 Indsatsen kunne ikke st å alene. De n skulle kobles med d anske ti lbud om kreditfaciliteter, investeringer, j oint ve ntures, garantiordninger, managem ent træning, marketingsuddannelse osv. De ny e 19 4 Orienteringsartikel af udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, den 14. september 1989 – optr ykt i Dansk Udenrigspolitisk årbog 1989 (DUÅ 1989, 1990 s. 207-208). 19 5 Folketingstidende 1989/90 . Forespørgsel nr. F4 (sp. 725-814) den 26. oktobe r 1989. sp. 727. 19 6 Ibid. sp. 731. 19 7 Ibid sp. 733. 19 8 Ibid sp. 736. 19 9 Ibid. sp. 736-737. 254 Mogens Rüdinger har de rfor konkluderet, at H. C. Han sen s nød sine alliancepartnere. 376 Det er klart, at hvis NATO- lan dene kom fre m til en tilsvarende tolkning på ba ggrund af kommunikéet, kunne det have bet y dning for Dan m arks medlemskab af COCOM og NATO . Det sid ste dansk e forslag til fo rmulering i komm uni kéet, der b lev accepteret fra sovjetisk hold, fjerne de ikke muligheden for en teknisk begrundelse, men åbnede klart op for en politisk motiveret begrundelse for, hvorfor tankskibet ikke ku nne leveres til Sovjetunionen. Det b lev altså indføjet for at t ilgodese Danma rks o m dømmepolitik i forhold COCOM og NATO-partnere. Rostgaard o g Rüdiger anser de to sidste forslag som substantielt v ærende ens, 377 l igesom Villau me blot noterer, at Krustjovs forslag blev "let m odif iceret af danskerne”. 378 Set ud fra en indholdsmæssig b etragtni ng er begg e dele rigtige, m en set ud fra en o m dømmepolitisk betragtning var der en stor forskel på de to forslag. Fra dansk side v ar det meget nemm ere at komme ud med sit budskab til sine alliancepartnere, h vis aftalen åbnede op fo r, at afvisningen af tankskibet var bestemt af politiske overvejelser og ikke af tekniske. Rostgaard og Rüdiger spekulerer i, at forskellen p å d e to forslag bund er i d e t o forskellige sa mfundssy n, hvor det fra d ansk side ville v ære vans keligt fo r regeringen a t forkla re samtlige værfter, at de skulle k omme med t ekniske afs lag på t ilbud, de teknisk godt kunne løse. Selvo m der er e t vist belæg for denne t olkning i materialet, er det s om næ vnt ikke hovedgrunden. 379 Den var, at m an fra dansk side ville sikre en formulering, 37 6 (Boje, et al., 2011 s. 228-229). 37 7 (Rostgaard, et al., 2011 s. 97). 37 8 (Olesen, et al., 2006 s. 352). 37 9 I underforhandlingerne bru ger Svenningsen netop en sådan argumentation mod det sovjetiske f orslag, men de sovjetiske forhandlere gjorde det kl art, at So vjetunionen ikke vil in dlade sig på forh andlinge r med værfterne, f ør det var endeligt afklaret med d en danske regering. Derfor ville det i praksis i kke være nødvendigt at bede værft erne om at komme med tekniske af slag. Referater og not itser om forhandlinger og underforhandlinger er samlet i udenrigsministeriets arki v: 5.D. 30.d/3. Referater af 255 der gjorde det ne mmere at sende et b estemt bud skab til NATO. Man ønskede først og fremmest, at NATO-partnerne skulle godtage, at afvisningen af leveringen af tanskibet var politisk bestemt. Denne afgørende forsk el på d e to fo rmuleringer, s et fra dansk s ide, blev der efterfølgende lagt stor vægt på i den officielle danske forklaring til de danske re præsentanter i NATO og til ambassadører rundt om i verden. 380 Ved at gå m ed til denne formulering hj alp den s ovjetiske l edelse H.C. Hansen i h ans b estræbelser på at udbrede sit budskab. S om forhandlingerne viste, var den sovjetiske regering fuldt ud klar over denne s ammenhæng. Alligevel valgte d en ud fra sine egne m otiver at dr oppe den tekniske betingelse for den manglende levering af tankskibet. Alt i alt må det endelige resul tat ses som et ko mprom is forslag, der i høj grad tilgodeså Danm arks muligheder for at føre en troværdig om dømmepolitik overfor NATO-partnerne. Danm ark skulle nemlig sælge en vinklet historie - over for d en danske o ffentlighed, men før st og fremm est overfor NATO. Kernen i denne fortælling var, at d et va r ly kked es d e d anske f orhandlere, uden at være forberedt på det, at modstå et pres fra Sovjetunionen om at lev ere et tankskib. Da H.C. Hansen s tod fast på at Dan m ark ikke k unne levere, blev det for Sovjetunionen i stedet et pres tigespørgsmål. I skrivelsen til forhan dlerne i NATO fra Nils Svenningsen og d en efterfølgende cirkulæreskrivelse (der var næsten tilsvarende) forklaredes d et, at m an fra dansk side på f orhånd ans å udsigterne til at opnå e n handelsaftale, hvor Dan mark ikke skulle levere et tankskib, s om meget m ørke. hovedforhandlinger findes som bil ag til Udenrigspolitisk Næ vns M øde 17/3-1956. Ibid. Se spe cielt referatet af underudva lgsmød e den 5. ma rts kl. 21.00 i det sovjetiske udenrigsministerium. 38 0 Dette var også d en forklaring, der bl ev givet f ra officiel hånd i cirk ulæreskrive lsen til ambassaderne . Udenrigsministeriets arkiv: 5. D. 30.d/1. Findes ogs å i 5. D. 30.d/3. Cirkulæreskrive lsen, dateret den 19. marts 1956, va r i øvrigt s tort set i dentisk med skri ve l sen ti l den dans ke NATO-r epræsentation, der blev udsendt den 16. marts. Rostgaard og Rüdiger (Rostgaard, et al., 2011 s. 103 note 27) refererer t il denne skrivelse som: 5.D. 30.d/1. Orientering o m stats- o g udenrigsministerens officielle besøg i Moskva i marts 1956 fra direktør Svenni ngsen til Da nmarks fast e Repræsentant i Det nordatl antiske Råd (Orientering nr. 298), udateret (men er fra marts 1956). Dette var fr a dansk side DEN officielle fortællin g om forhandlingerne i Moskva. 256 "Faktisk regnede vi fra dansk side m ed, at d er kun var g anske ringe pr ocents chance for, a t noget sådant ville v ære muligt” 381 Altså gik fortællingen ud på, at man ik ke havde regnet med at få en hand elsaftale i h us, m en at de t v ar ly kked es at finde en form ule ring, hvor Sovjetunionen ikke tabte ansigt, og h vor det m ulige alternativ - de to fr agtskibe - der m ed blev frem stillet, som om de ikke var i modstrid m ed aftalerne i COCOM. Det var l y kkedes H .C. Han sen at finde et s m uthul, hvor re glerne ikke direkte blev brudt. De blev dog bøjet gan ske k raftigt. So m d et frem går af Mo gens Rüdi gers gengivelse a f det eft erfølgende m øde i COCOM, b lev væsentlige dele af argumenterne, so m var støbt af Nil s Svenningsen og H.C. Hansen, brugt i forsøget på at skabe billede af et Da n ma rk, som s tår fa st på p rincipperne i k ampen m od Sovjetunionen. I forklaringen til COCOM-partnerne hed d et således, a t man burde foku sere på, at Danm ark havde afvist at eksportere et tankskib, der var om fattet af e mbargoen. Dette måtte ses som en stor sejr for de danske s y nspunkter, lød argumentet. Det var ifølge den danske u dlægning a f stor værdi for COCOM-landene so m helhed, a t m an fra sovjetisk side havde accepteret, at samhandlen kunne fortsætte som normalt. 382 Da der fremkom en kritik af, at Danma rk ikke hav de konsulteret COCOM på forhånd, var argum entet også par at. De t kunne i kke nås, da man ikke på forhånd vidste, at skibsforhandlingerne ville finde sted. 383 St ore dele af C OCOM- landene s kritik havde Nils Svenningsen i m ødes et i c irkulæreskrivelsen. Det blev således gjort klart. at over for eventuelle betænkeligheder ved den d anske levering a f fragtskibe måtte det erindres, at d et havde afgørende bet y dning for d en danske befolknings tilslutning til NATO, at den åre lange h andelskonflikt m ed Sovjetunionen bl ev 38 1 Ibid. 38 2 (Boje, et al., 2011 s. 229). 38 3 (Boje, et al., 2011 s. 230). 257 afsluttet. 384 Argu m entet at en manglende handelsaftale m ed Sovjetunionen ville have sty rket den interne kritik i Dan m ark, blev efterfølgende brugt i COCOM- regi, da NATO-partnere havde udtry kt sig k ritisk o m ha ndelsaftalen. 385 Det var ikke helt grebet ud af de t blå. Ved udenrigspolitisk nævns m øde i januar havde den radikale politiker Jørgen Jø rgensen f.eks. ment, at Dan mark ikke længere nødvendigvis burde binde sig ti l beslutningen o m at u ndlade at levere tankskibe, selvo m han tidligere havde været tilhænger heraf. 386 Det v ar ikke kun i forhold til NATO-partnere, man forsøgte at udbrede fortællingen o m li lle Dan m arks stolte kamp for at undgå at sælge et tankskib. De t var i høj gr ad også denne fo rtælling, man videregav til pressen. Over for pr essen understregede statsministeren, at tankskibssagen ikke havde nog en b et y dning fre m adrettet. Ved e n pre ssekonference afholdt på den danske a mbassade eft er forhandlingernes afslutning frem satte H.C. Hans en en k omm entar i lan gsomt diktat til p resserepræsentanterne. Om tankskibssagen forklarede han, at han på forhånd havde gjort det k lart, at Danmark næ ppe ville "være i s tand til at imødekomme ønsk et om leverance af et tanks kib." Derfor e nedes parterne o m det opstillede alternativ med to hu rtigtgående fragtskibe. Han ville nærm ere b ehandle spørgsmålet ved tilbagekomsten ti l Danma rk, men for ham s tod d et h ele t iden klart, at alternativet ville r y kke i forgrunden. 387 Fr a st arten sk ulle det slås fa st, at det ikke var m ul igt at levere tankskibe til Sovjetunionen, og uden konsultationer med værfte rne h jemme v ar de t indlysende, at den eneste n ærliggende forklaring var politiske forhindringer. Det kunne ikke siges åbent i de o ffentlige interviews, 38 4 Udenrigsministeriets arkiv: 5. D. 30.d/1. Findes også i 5. D. 30.d/ 3. Cirkulæreskrivels e, d ateret den 19. marts 1956. 38 5 Boje, et al., 2011 S. 231). 38 6 U denrigsministeriets arkiv, UPN: 3.E.92. 18 . januar 19 56. Argumente t st ammer dog hovedsagligt fra det notat, som Niels Svenning sen sendte til Danato 16. marts. 38 7 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D. 30.d/3. Referat til dire ktøren om de pressemæssige arran gemente r i forbindelse med statsministere ns officielle rejse til Sovietrusland 10. april 1956. 258 men d er bl ev som nævnt ikke langt skjult p å denne strategi i de interne retningslinjer. For m ule ringen, so m da nskerne v ar kommet m ed til sidst, sigtede mod at gøre leveringen a f tankskibe og fragtskibe sideordnede, så Dan m ark blot selv kunn e erkende umuligheden af at levere. "Der sigtes m ed and re ord ikke blo t til en teknisk umulighed, m en også til d en umulighed, der sk y ldes v ore forpligtelser over COCOM." 388 Resultatet blev fremstillet som det bedst mulige forhandlingsresultat i en m eget vanskelig fo rhandlingssituation. Ambassaden i Washington beskrev modtagelsen i de am erikanske a viser. Sær ligt Washington Post s indlæg blev frem hævet i ambassadens indberetning, hvor avisen refererede til diskussionen om f l y baserne og var positiv ov er, a t Danm ark i kke havde udelukk et fremm e de st y rker. 389 Fr a ambassaden i London bl ev der lavet en oversigt over overskrifter: "Danskerne vinder sovjetkoncessioner - Ha ndel, uden tankski be - Danskerne k larer sig m od Marshal Bulganin - Ru sserne vil løslade danskere - Afslag på at g ive løfter (om baser i Dan m ark) ti l Ru sland." Videre bifald er der deri m od ikke i overskriften: "Danskere vil sælge skib e til de Røde” 390 I de vestt y ske medier lød der i hvert fald positive toner, hvor det socialdemokratiske medlem af forbundsdagen Ernst Paul var ude m ed r oser til H.C. Hans en, so m havde vist sig a t være en h ård forhandler. Dan m ark gav p raktisk tag et intet, hvorimod Sovjetunionen havde f orpligtet sig til at genoptage d e afbrudte handelsforhandlinger. Også i Vestty skland var der dog torne, og i "Christ und Welt" havde der været en k ritik af, at de tils y nelade nde positive resultater var vand på møllen for de d anskere, der ønskede at løsne 38 8 Udenrigsministeriets arkiv: 5. D. 30.d/1. Findes også i 5. D. 3 0.d/3. C irkulæreskrive lsen, dateret den 19. marts 1956. I versionen fra den 16 . marts stod der oprindeligt NATO, men det va r s treget over og erstattet med COCOM. 38 9 Udenrigsministeriets arkiv: 5. D. 30 . d/1. Fra den danske ambassade i Washington, 1 3. marts 1956, Statsministerens besøg i USSR. 39 0 Udenrigsministeriets arkiv: 5. D. 30. d/1. Fra den danske ambassade i London, 2 6. marts 1956, Britisk presse om stats- og udenrigsministerens Ruslandsrejse. 259 forholdet til NATO for at begive sig ind i neutralt fa rvand. 391 Over fo r den vestlige internationale presse v ar m anøvren i høj grad l y kkedes. Store dele købte histor ien o m lilleputlandets sejr over den store nabo i øst. Den første del af det budskabet handlede o m selve resultatet af forhandlingerne. Altså et budskab om , at det v ar ly kked es at få en handelsaftale igenne m uden a t gøre vold m od forpligtelser ne over f or NA TO-partnerne. Den ande n del handlede o m karak teren af forhandlingerne. Forh andlingerne var uventede, hårde og havde fra start e t reelt indhold, da m an f ra sovjetisk si de først insisterede p å at få leveret tankskibe. Uden dette element ville fortællingen ikke frem stå med sa mm e troværdighed eller have samme gen nemslagskraft. Det betød o gså, at histo rien både i forhold til presse og internt i det politiske sy stem skulle sty res benhårdt. Således fik d en d anske repræsentation i NATO helt us ædvanligt ikke adgang til referatet fra udenrigspolitisk n ævn, hvor også re feraterne fra hovedforhandlingerne i Moskva v ar med s om bi lag. Det var altså et begrænset antal, der fik adgang t il referater efter direktør Svenningsens mundtlige ordre. Det nødvendiggjorde også en hur tig opsummering til den danske repræsentation i NATO. Derfor blev der dagen efter nævnsm ødet u darbejdet en skrivelse, der netop fortalte d en historie, Svenningsen og H.C. Hansen ø nskede at formidle. 392 Både H. C. Hansen og Nils Svenningsen fasthold t og udb y ggede senere historien, som store dele af samtiden og en række historiker e senere har overtaget. Fortællingen o m Davids (Danmarks) kamp m od Goliat (Sovjetunionen), hvor David/ Danm ark 39 1 Udenrigs ministeriets arkiv: 5. D. 30. d/1. Fra den danske ambassade Bonn, 19. marts 1956, De d ansk- sovjetiske forhandlinger. 39 2 Udenrigsministeriet, UPN: Eksemplarfordeling af r eferat af nævns-mødet den 15. marts 1956. På et følgepapir beregnet til Da nato (a ltså den d anske r epræsentation i NATO) er d er med h åndskrift skrevet: "Danato underettet på anden måde" m ed d ato den 24/3. Udenrigsministeriets arkiv: 5.D. 30.d/1. Orientering om stats- o g ud enrigsministeren s officielle besøg i Moskva i marts 1956 fra d irektør Svenningsen til Danmarks f aste Repræsentant i De t nordatl antiske R åd (Orientering nr. 298) den 16. marts 1956. 260 trådte s ejrrigt ud af ka m pen, m en ikke uden at tage i mod nogle sl ag undervejs. Da budskabet he r va r i delvis modstrid med bud skabet , der b lev givet til Sovjetunionen, og substantielt forskelligt fra handlingsforløbet, der kan udledes a f kilderne, var det klart, at fo rtællingen ville miste troværdighed, hvis dokume nt erne i udenrigsministeriet blev tilgængelige for et større pu blikum. St y ringen af fortællingen fortsatte længe efter forhandlingerne var afslutt et. På udenrigspolitisk nævns møde i d en 15. m aj 1 956, d a de konkrete handelsforhandlinger v ar færdiggjort i Køb enhavn, opsu mm erede økono m i og arbejdsminister Jens Otto Krag forhan dlingernes resultat og e rklærede, at de ikke havde øget sam handl en h elt så m eget som Dan mark ønske de. H.C. Hansen ben y ttede chancen til at påstå, at h an i København var blevet opsøgt af d e sovjetiske forhandlere, og de h avde giv et ha m indt ry k af, at m an fra so vjetisk h old på gr und af tankskibsaffæren k un ønskede at give Danmark en b egrænset handelsaftale. 393 Selv efter H.C. Hansens død i 1960 fastholdt Nils Svenningsen, at forhåndsorienteringen hos d en sovjetis ke a mbassadør i Danmark havde bekræftet dette, lige som h an f astholdt, at de sovjetiske ledere u nder forhandlingerne i Moskva str aks kørte "(…) frem m ed t ankskibskravet og insisterede m e d stor kraft derpå. Selvo m det tils y neladende hu rtigt blev klart, at det for Sovjetunionen var et vigtigt prestigespørgsm ål, kunne og ville d e ikke uden videre g ive efter på dette 39 3 Udenri gsministeriet, UPN: 15. maj 1956. H.C. Hansens udtalelse er åben for tolk ning, idet der i et centralt afsnit tydeligvis mangler et or d for at give me ning "Ministeren havde fået det i ndtryk, at man fra sovjetisk h old på grund af tankskibsaffæren var fast beslut tet på at give D anmark mere end en be grænset handelsaftale, og han nærede i kke tvivl om, at den aft ale, der var in dgået, var så stor, som det under omstændighederne var muligt." Da konteksten er, at handelsaftalen var f or lille, giver citatet kun mening, hvis der indføjes et ikke: "Ministeren ha vde fået det indtryk, at man fra sovjetisk hold på grund af tankskibsaffæren var fast besluttet på [ ikke] at give Danmark me re e nd en begrænse t handelsaftale, o g han nærede ikke tvivl o m, at den aftale, der var indgået, var så stor, som det under omstændighederne var muligt." De t er usa ndsynligt, at H.C. Hanse n skulle være blevet ops øgt af f orhandlerne i det hele tag et. Der findes ing en henvisninger til mødet i de r elevante arkiver ( 5. D. 30. d /1 eller 5. D. 30. d/3 ell er 5. o g 5.D. 30. A (pk. I II) (1956-61). H.C. H ansen har h eller ikke lavet referat, hvilk et h an ellers normalt gjorde ved vigtige møder med repræsentanter for Sovjetunionen. 261 punkt.” 394 So m vi har s et, er de tte en f orkert fremlægning af begivenhederne, hvilket ikke k an sky ld es dårlig hukommelse eller m anglende adgang til kilde rne. Det er derimod et bevidst forsøg på at fastholde d en historie, der allerede fire år forinden var b levet besluttet. Fortællingen var så godt fort alt, at det først var længe efter den ko lde krigs afs lutning, at der for alvor blev sat spø rgsm ålstegn ved dens rigtighed. Rostgaard og Rüdiger opstiller tr e g runde t il, at referaterne fra forhandlingerne blev forbeholdt en lill e slutt et skare. Først og fremm est h ar det sk y ldtes de efterfølgende forhandlinger med COCOM, ligesom der har været indenrigspolitiske grunde. Endelig optegner de hensynet til S ovjetunionen, der ville miste sin prestigesejr, hvis det fra referaterne kom f rem, at de reelt havde accepteret ikke at få tankskibene leveret. Alle tre forklaringer er m ulige og kan være rigtige. 395 Der ku nne være endnu en g rund, so m er mere banal. Den helt ekstreme fortrolighed kunne også sk y ldes, at direktør Nils Svenningsen og stats- og udenrigsminister H.C. Hansen havde en interesse i at ikke at blive taget i at føre alliancepartnerne i NATO, folketinget og det udenrigspolitiske nævn bag l y set. Det er i a l fald påfaldende, at væsentlige doku m enter i s agen h ar været meget svært tilgængelige længe efter forløbet. Særligt referatet af mødet den 8. februar 1956, m en også re feraterne af for handlingerne i Sovjetunionen, so m ku n ble v distribueret til o g derm ed tilgængeligt for et lille antal personer. S o m Marianne Rostgaard ha r gjort opm ærkso m på, blev en bet y delig del af diss e referater sågar destrueret i 1960. 396 Et sidste m otiv er hens ynet til Danmar ks o mdømm e i NA TO. Det er klart, at hvis den of ficielle v ersion af forhandlingerne blev betvivl et a f NATO- partnerne, v ille det s kade Danm arks om dø mm e i NATO, selv l ænge efter 39 4 (Svenningsen, 1960 s. 193). 39 5 (Rostgaard, et al., 2011). 39 6 (Boje, et al., 2011 s. 354 note 270). 262 forhandlingerne var afsluttet. Der ha r således været fler e m uli ge motiver til at skjule sandheden og lade den forblive skjult. Men i første omgang var he mm elighedskræmm eriet utvivlso m t rettet i mod partnerne i COCOM. H.C. Hansen var pa rat til at acceptere kravet om principielt at sælge tankskibe til Sovjetunionen, og alene det gjorde, at Danm ark var på g y ngend e grund i forhold til NATO -partnerne. Det foreslåede dansk e alternativ - at s ælge hur tigtgående fragtskibe - var o gså på kanten a f COCOMS r etningslinjer. Som Mo gens Rüttinger har v ist, vidste den dan ske regering godt, at selvom de to hurtig gående fragtskibe ikke var på COCOMS l iste o ver varer, d er ikke m åtte sælges til østlandene, s å sk y ldtes det først og fremmest, at der ikke var ko mm et en en delig afklaring. lsær USA havde presset på for at putte nye skibe af den type og m ed d en fart på listen o ver varer, d er ik ke m åtte sælges til Sovjetunionen og re sten af Østlandene. 397 Feedback fra modtagerlandene So m det frem går, kn yttede der sig t o forskellige o mdømm epolitiske budskaber til forhandlingerne i Sovjetunionen. Det ene budskab k o m binerede de n handelspolitiske m ålsætning m ed m ålet om at undgå k rig m ed Sovjetuni onen. Disse mål var med til at bestemme i ndholdet af det komm uniké, so m bl ev besluttet af de t o parter. Den anden målsætning, om at fo rblive i COC OM og NATO, var dog i y derste konsekvens på spil, hvis ikke det l ykkedes i tilstrækkelig grad at få kommunikéet tilpasset, så der og så kunne fø res en troværdig om dø mm epol itik i forhold til NATO. Det var ikke ly kkede s at finde en fælles omdømmepolitik , der kunne forene de to sikkerhedspolitiske målsætninger, hvilket i r ealiteten betød, at de to omdømmepolitikker modarbejdede hinande n. Fra sovjetisk s ide e r d er int et, 39 7 (Boje, et al., 2011 s. 212-233). 263 der t y der på, at man var util freds med den førte danske omdømmepolitik rettet mod Sovjetunionen i m ånede rne efter f orhandlingerne. Derim od var der som nævnt en række kritikpunkter fra en del af de øvr ige medlemmer i NATO og COCOM. Den blev mest verbalt udtr y kt af USA og Storbritan ni en og gik bl.a. på, at man burde have k onsulteret COCOM fø rst, at Danmark med aftalen ville stille COC OM o ver for et fait accompli, og hvis målet f ra s ovjetiske side var at presse COCOM, bur de det da nske svar h ave været en k lar afvisning. Frankrig pegede på, at argumentet o m fordelen for dansk økono m i var e t politisk argument o g ikke økono misk. Kritikken fortsatte hen ov er sommeren, m en d et fø rte ikke til en ændring af beslutningen o m at sælg e d e to fragtski be ti l Sovjetu nionen, hv ilket også kunne have væsentlige kons ekvenser for den anden danske omdømmepolitik og for handelsaftalen m ed Sovjetunionen. 398 F.eks. vi lle det h ave været vans keligt a t opretholde b udskabet om de n ærlige handelspartner over for Sovjetunionen, ligesom for holdet t il Sovjet kunne lid e skade. For selvom H.C. Hansens besøg i Moskva først og fremm est bl ev brugt t il at fremme Danma rks handel med Sovjetunionen, havde den o gså et klart omdømmeaspekt. I folketinget forklarede stats- og udenrigsministeren således, at det var hans opfattelse, at ”forhandlingerne i Mo skva som helh ed var et ny ttigt m iddel t il fremme af det god e forhold m ellem Dan m ark og Sovjetunionen.” 399 Hvor handelsaftalen blev s et som en måde at forvisse Sovjetunionen om Da nmarks fredelige hensigt er, v ille en kontrabeslutning risikere at s kabe det modsatte indt ry k. Fra dansk side var m an klar t il at g å på kant med COCOMs regler, men lige så t y deli gt er det, at regeringen ikke ønskede at gøre noget, der kunne sætte Danmar ks medlemskab over styr. Det var netop grunden til, at m an fra d ansk side havde vanskeligt ved at acceptere et teknisk begrundet a fslag på at levere, ligesom man fastholdt, at m an 39 8 (Boje, et al., 2011 s. 230-231). 39 9 Folketingstidende 1956 -forhandlinger i folketinget 119. møde, 22. j uni 1 956. Forespørgsel ti l stats og udenrigsministeren. Sp. 5365. 270 udvikling vil forme sig på en s ådan måde, at vo re folk kan føle s ig tilsk y ndet til at støtte di sse bestræbelser." 415 Svaret m arkerede således klart, at der var en grænse for, hvor l angt Danmark v ille gå for at forb edre sit forhold ti l Sovjetunionen. Dan m ark var ikke parat t il at bry de med de rammer , so m bl ev u dstukket af f.eks. NATO-medlem ska bet. En f orbedring af for holdet til Sovje tunionen var altså betinget af en generel forbedring af forholdet mellem øs t og v est. På den måde må brevet omdømmepolitisk ses på linj e m ed rækken af offentlige erklæringer fra dansk sid e, de r stillede si g relativt stejlt over for Sovjetunionen - det v ar ment som et budskab til NATO-partnerne o m at Dan ma rk i kke lod sig skræ mm e af Sovjetunionen. Betoningen af den generelle udvikling i forholdet m ellem øst og vest viste også, at H.C. Hans en t ænkte afspænding i nd i rammerne af en overordnet tendens snarere en d et lokalt nordisk/sovjetisk fænom en. Svarbrevet t il Bulganin var som of te fø r en balancegang melle m d e to o mdømm epol itikker, h vor de højl y dte erklæringer, der ville b live o ffentliggjort, i høje re grad viste modstand mod de sovjetiske s ynspunkter end i m ødeko mm enhed. F.eks. afvises en kritik fra Bulganin om at Danm ark ikke havde kontrol over det grønlandske terri torium: "Da De i Deres b rev også ko mm er in d på Grønlands stilling e r det m ig magtpåliggende at sige, at jeg beste mt k an afvise Deres påstand o m, at denne Ø faktisk skulle være uden for Danmarks kontrol. De forsvarsforanstaltninger, som er iværksat på Grønland, er truffet i overensstemm else med den offentliggjorte overenskomst mellem Danmark og USA o m Grønlands forsvar.” 416 41 5 H. C. Hansens svar til min isterpræsident Bulg anin k an læses: (Dansk sikkerheds politik II, 1968 s. 355-359, citat s. 359). 41 6 Ibid. 271 Denne h alve s andhed skjuler det for hold, at Da n ma rks faktiske k ontrol m ed Grønland var m inimal, hvilke t H.C. Han sen også erkendte over fo r den britiske ambassadør i Danmark. 417 Atomvåben på Grønland So m en del af den o m dø mm epol itik, der gik ud på at v ise, at Dan mark v ille NATO-alliancen, v ar de r i de første 1 0-12 år af medlemskabet en t endens til, at regeringsrepræsentanter i o ffentligheden to g skarp afstand f ra al sovjetisk pres, mens man i praksis førte en politik der var m ere fo rsonende, ligesom udenrigsministeriet i den mindre åbne k ommunikation (diplomatiet) med Sovjetunionen ofte nedtonede modsætningerne mellem landene. F.eks. fo rsøgte man rimelig konsekvent at nedtone, at NATO var en alliance rettet m od Sovjetunionen. I den danske k omm unika tion bl ev det igen og igen betonet, at NATO alene var en f orsvarsalliance, der ikke sigtede på én bestem t modstander. Denne dobbelte komm unikation (de to for skellige om dømmepolitikker) fik i 1950'erne, da H.C. Hans en v ar statsm inis ter, n ogle ret v idtgåe nde konsekvenser. Den ene relaterede s ig til sagen om tankskibet, der blev behandlet grundigt ovenfor. Den anden sag er bedre be ly st i forskningen og gennem gange n af d en vil først og fremmest være i l y set af den generelle o mdømmepolitiske tendens. Den handler om , d a H.C . Hansen i 1957 godkendte am erikanske atombom ber på Grønland til trods for, at Danmark officielt havde en pol itik o m ikke at tillade atomvåben på dansk territorium (h vilket altså også gjaldt Grønland) . 418 41 7 (Olesen, et al., 2006 s. 313). 41 8 Hovedværket er DUPI's r edegøre l se f ra 1997 (DUPI, 1997). Dette afsnit bygger dog hovedsagligt på Villaumes mere komprimere de behandling af sagen i (Olesen, e t al., 2006 s. 313-317). 272 De a merikanske baser på Gr ønland havde siden 2. verdenskrig været et ømt pu nkt i d en danske sikkerhedspolitik. Den d anske ambassadør Henrik Ka uffmann ha vde under krigen givet USA tilladelse til at bruge Grønland i kampen mod n azismen og havde på d en m åde været med til at s kabe et godt for hold til d en amerikanske ad m inistration. Efter k rigen ø nskede USA at bibeholde den milit ære adgang til Grønland, og i 1951 b lev d er l avet en dansk-amer ik ansk overensko m st om USA's adgang til Grøn land. Fra a merikansk side blev d enne over enskom st i høj g rad opfattet som et cart e b lanche til at ben y tte en række a m erikanske baser til militære formål. Selvom der indenfor a ftalens ram mer v ar en form for dansk kontrol m ed baserne, v ar den reelle dansk e kontrol m eg et lille. Fra am erikansk side ønskede man i slutningen af 1950'erne at opbevare atom våbe n på den store ø. I november 1957 re ttede m an en forespørgsel til den d anske stats- og udenrigs m inister H. C. Hansen om, hv orvidt den danske regering v ille informeres i tilfælde af, at m an fra amerikansk side a nbragte atomvåben på Grønland. Denne nærmest konstaterende forespørgsel blev besvaret lige så o m h y ggeligt ik ke-svarende af H.C. Hansen. I en he mm eligholdt svarnote, som offentligheden først fik kendskab til i 1995, undlod H.C. Hansen at komm e med protester m od de a merikanske ønsker og godkendte dermed i realiteten de amerikanske planer om at placere ato m våben på Grønland. Over for Sovjetunionen fastholdt Dan mark budskabet o m Nord en og Danmark som at omvåbenfri. Altså fastholdt den dansk e stat et budskab om, at Danmark var et fredeligt land uden aggressive h ensigter, s om alen e ønskede at kunne forsvare sig selv. Ligesom i t ankskibssagen førte en l ille k erne af politikere og embedsmænd med H.C. Hansen og Nils Svenningsen i spidsen et dobbeltspil, hvor man forsø gte at kommunikere et budskab ud, de r ikk e stemte o verens med d e konkrete handlinger. 273 Der er i dansk forskning en d el debat om, h vorvidt de generelle danske atomforbehold sk y ldtes ind enrigspolitiske- eller udenrigspolitisk e forhold, lig esom der i forskningen ikke er enighed om det hovedsagligt var indenrigs- eller udenrigspolitiske m otiver, d er var afgørende f or H.C. Han sens he mm eligholdelse af den danske tilladelse. Pou l Vi llaume argumenterer f or, at det generelle atomvåbenforbehold i lig e så høj g rad, eller i endnu højere g rad, sk y ldtes udenrigspolitiske h ens y n over f or Sovjetunionen , m en at det af alliancehensy n var bedre at ar gumentere ud fra indenrigspolitiske hensy n. 419 Bent Jensen kommer til en lign ede konklusion ud fra sin t ilgang til dansk udenrigspolitik. l s it nyeste værk konkluderer h an m ed udgangspunkt i kernevåbendebatten, at Dan m ark ikke overraskende tog v idtgående h ensy n ti l Kre mls op fattelse af tingen e. 420 l modsætning h ertil mener Jon athan Søborg Agger, at d en generelle atompolitik hovedsagligt er udtryk for indenrigspolitiske overvejelser. 421 I forhold til hemmeligholdelsen af, at H.C. Hansen gav USA tilladelse til at opbevare atomvåben på Grønland, har Poul Villau m e p eget på det problem atis ke for regeringen i at åbne op for en debat o m ato mvåben på dan sk grund kun få måneder e fter regeringens erklæring om det m odsatt e. Det kunne starte en debat, der vill e åbne op fo r angreb fra Sovjetunionen på den førte danske atomvåbenpolitik, ligesom USA n æppe havde ønske om , at det kom ud i offentligheden. 422 Bent J ensen har p å sin s ide kun peget på forholdet til Sovjetunionen so m grund ti l, at H.C. Hansen fø rte folketinget ba g l y set og lod beslutningen forblive hemmelig. 423 41 9 (Olesen, et al., 2006 s. 308). 42 0 ( Jensen, 2014 s. 174) . Fordi de to forfattere mener det samme i d ette spørgsmål, er det ikke ensbetydende med, at de anlæ gger samme perspektiv på dansk udenrigspolitik. 42 1 Se diskuss ionen i (Agger, 2007 s. 115-158). 42 2 Se diskussionen i (Olesen , et al., 2006 s. 316-317 inklusiv note 54). 42 3 (Jensen, 2014 s. 170). 274 Det interessante ved denne sag i forhold til tankskibssagen, set me d o m dømmepolitiske briller, er at d er her er tale om dem omvendte situation, til trods for at H.C. Hansen fører dobbeltspil be gge steder: Tankskibssagen kan i høj grad tolkes som en beslutning , d er understøttede det he mm elige omdømmebudskab til Sovjetunionen o m , at m an ønskede et forbedret forhold, mens man offentligt sendte et budskab til USA og NATO om a t Dan m ark var en lo y al alli eret. I fo rhold til ato mvåben på Grønland u nderstøttede den he mm elige bes lutning , at Dan m ark v ar en loyal alli eret over for USA og NATO, mens m an højly dt erklærede, a t der ikke v ar a tomvåben på dansk territorium . Det kunne tolkes so m et budskab om, a t Dan m ark tog hensyn til Sovjetunionen. Umiddelbart virkede den danske uden rigspoliti ske kurs derfor fortsat usikker, hvor der ikke o ffentligt blev tilkendegivet en klar stillingtagen til fordel for NATO. Men reelt er det endnu engang u dslag af, at de to ud enrigspolitiske mål gav sig udtr y k i to omdømmepolitikker. Rent udenrigspolitisk er balancen dog hér klart i USA og NATO's favør, hvilket er mindre ty deligt i t ankskibssagen. Østersøkommandoen De næste par år blev der ikke taget væsen tlige initiativer fra dansk side for at forbedre forholdet til Sovjetunionen - h eller ikke efter H. C. Hansens d ød i februar 1960 og Viggo Ka mpma nns overtagelse af statsministerposten. Fra sovjetisk side var der en stadig større frustration over den st igende danske integration i NATO. Ikke m indst det øgede militære s amarbejde med Vestt y skland skabte problemer. Den 31. a ugust 1961 offentliggjorde regeringen en erklæring angående en fælles kommando - den s åkaldte Østers økommando - under NATO med v esttysk deltagelse. Det fik sa mm e dag den sovjetiske a m bassadør til på vegne af den 275 sovjetiske regering til at u dtrykke sin p rotest o verfor statsminister Viggo Kampmann. Ifølge den sovjetiske note var proble m et, at "en s ådan ko mm ando ville give Den ty ske Forbundsrepubliks militære kredse store m ulig heder for at ben y tte da nsk territor ium i de v estty ske militaristers int eresser.” 424 Fr y gt en v ar, at Dan m ark ville blive underlagt ty sk do m inans, og på den m åde blive en forlænget arm for en fr y gtet ty sk rev anchisme. På den a nden side opl evede Danmark stigende kritik fra NATO o ver, a t det endnu i kke var l y kkedes at d anne den enhedskommando, som NATO v ar interesseret i. Noten faldt sa mm en med en voksende generel spænding i forholdet mellem ø st og vest. I juni havde der været et m indre vellykket topmøde i Wien m elle m d en amerikanske p ræsident John F. Kenned y og den so vjetiske minist erpræsident Krustjov. Det var spørgs må let om Berlins st atus og delingen mellem øst og vest, der p å n y førte t il en optrapning af situationen. 425 i kke m indst op førelsen af Berlinmuren d en 1 3. august 1961 havde ø get s pændingerne. Fra dansk side forsøgte man i et svar den 7. oktober 19 61 at berolige Sovjetunionen ved at p ege på, at ko mm andoen ikke ville blive domineret af Tyskland, men v ar underlagt NATO, og de rmed ikke var et bilateralt sa m arbejde m elle m Danm ark og Tyskland. Desuden henviste regeringen til , at det suverænt var Da nmark, der bestemte, hv ornår der skulle anv endes væbnet m agt, og hvo rnår danske st y rker skulle stilles under fælleskommandoen. Også det gentagne tilbagevendende ritual med at påpege, at NATO- alli ancen var e t rent defensivt forsvarssam arbejde, ble v genanvendt i svaret til Sovjetun ionen. Sovjetu nionens note var a llerede blevet vendt i ud enrigspolitisk nævn d en 5. se ptember 1961, hvo r statsministeren var fre m kommet med de sa mm e bet ragtninger, som ko m t il udtr yk i svaret den 7. oktober. P å m ødet d en 5. s eptember blev der f ra oppositionens side i øvr igt presset 42 4 Regeringens erklæ ring og den s ovjetiske protest er i: (Dansk sikkerhedspolitik II, 1968 s. 317-318). 42 5 (Olesen, et al., 2006 s. 333). 276 på f or at opf ylde NATO-ønsk et o m at få oprettet enhedskomm andoen sna rest muligt. Allerede inden regeringen havde a fleveret sit memorandum til Sovjetunionen, hav de d en principielt besluttet sig t il fo rdel for den nye enhedskommando, og ti lbage stod kun de si dste m ilitære f orhandlinger. 426 Både beslutningen om at tilslutte sig enhedsko mm andoen og svarnoten til Sovjetunionen var e n del a f opfyldelsen a f det ud enrigspolitiske mål om at forblive i NATO. Det fulgt e den o mdømm epolit ik, der var h envendt til USA og NATO, hvilket ikke s ty rked e den anden om dømmepolitik, d er fulgte ikke- provokationspolitikken ov er for Sovjetunionen, s elvo m s tandardafvisningen af NATO so m rette t m od Sovjetunionen kan ses s om ud try k for d enne linje. Den 30. oktober afleverede Sovjetunionen en note t il Finland med ønske om m ilitære konsultationer. Truslen mod Sovjetunionen ko m endnu engang fra Ty skland og inddrog også Dan mark. Fra dansk side blev n oten taget så alvor ligt, at der u m iddelbart blev bragt et m øde i stand i u denrigspolitisk nævn. Sidenhen er d et dog blev antaget, at noten først og fremme st hav de t il he nsigt at få den finske præsident Kekkonens genvalgt. 427 På den danske side var de t dog med til at lægge en dæ m per p å forsøgene på at skabe et forbedret forhold til Sovjetunionen. Men man skulle i det mindste opretholde for m erne. Den officielle danske d eltagelse i fejringen af oktoberrevolutionen i 1961 på d en sov jetiske a m bassade i København blev derfor til, at regeringen ville "opretholde et korrekt forhold til sovjet- ambassaden, men heller ikke mere." Konk ret betød det, at statsministeren og formanden for udenrigspolitisk nævn v ille deltage i et kort tidsru m. 428 Ikke- provokationslinjen var dermed blevet reduceret til formaliteter. Det v ar i 1961 en bedre rep ræsentati on ved fejringen af d en russiske revolution end under 42 6 Udenrigsministeriets arkiv, UPN: 3 .E.92. 5. september og 4. oktober 1961. Memorandummet fr a den danske regering ti l Sovjetunionen den 7. oktober k an læses hér: (Dansk sikkerhedspolitik II, 1968 s. 319- 320). 42 7 Se f.eks. (Jensen, 1 999 s. 581). 42 8 Udenrigsm inisteriets arkiv, UPN: 3.E.92. 31. oktober 1961. 277 Ungarnskrisen fem år tidligere, m en i efteråret 1961 var den ene af d e to o m dømmepolitikker ved at lide en st ille død. Dan m arks omdømm epol itik over f or Sovjetunionen p å det tidspunkt bestod i al v æsentlighed af at holde det diplo m atiske spil i gang. Da Sovjetunionen den 12. decem ber 1961 ko m med en regeringserklæring o m op rettelsen af Øst ersøkomm andoen og Danm arks indordning under Bonn, førte d et k un to dage efter til et kort og kontant svar fra Viggo Kam p m ann. Her i henviste han til d en danske note af 7. oktober og til udenrigsministerens tale í folketinget den 7. dece m ber. I sv arerklæringen understreger regeringen "at det må tilkomme Dan mark selv at skønne over, på hvilken m åde Dan marks sikkerhed og forsvar be dst kan va retages, og at NATO sa m t Danmar ks medlemskab af NATO alene tjener def ensive form ål." Brevet slutter trods sin tone af m ed at understrege at Dan m ark "n ærer et oprigtigt ø nske o m at lev e í forståelse og venskab med Sovjetunionen i det gode n aboskabs ånd.” 429 Efter J ens Otto Krags mening h avde Danmar ks svar til Sovjetunionen været rigtigt . "Men det er samtidig historisk. Saadan har Dan m ark ik ke svaret en stor m agt i 1 50 aa r - eller m ere.” 430 Der e r ingen tvivl om at forholdet til Sovjetunionen havde n ået e t lavpunkt på dette tid spunkt. M en med de n stadig stærkere i ntegration i NATO, hvor Danmark i langt højere grad end tidligere inkorporerede dan sk militær, blev det stadig m ere vansk eligt at o pretholde en offentlig afvisende h oldning over for Sovjetunionen, mens m an reelt tog beslutninger , der i hvert fald delvist tilfredsstilled e de Sovjetiske ønsker. 42 9 (Dansk sikkerhedspolitik II, 1968 s . 338). 43 0 (Lidegaard, 2002 s. 10). 278 Opsummering Statens om dø mm epolitik fra 1 949 til 1961 over for Sovjetu nionen o g USA v ar til tider svingende og ved flere lejlighede r var der diskrepans mellem de officielle udtalelser, d er konstituerede omdømmepolitikkerne, og de handlinger og beslutninger, de r blev gennemført. Det var til fældet i tankskibssagen, og d et var tilfældet med d e a m erikanske atomvåben p å Grønland. Selv om der nok var reelle usikkerheder over for integrationen i NATO, va r det væsentligt for d e skiftende regeringer at sende et signal til alliancepartnerne o m, at Dan mark ville alliancen. Dette gik i gen i en række af de offentlige svar til Sov jetunionen. Offentligt afviste de skiftende regeringer ofte so vjetiske krav og ø nsker. I praksis var mange a f beslutningerne i d elvis overensstemm else med de sovjetiske krav og ønsker. At det er tilfældet, si ger dog i kke noget om, hv orvidt beslutningerne hovedsagligt bundede i indenrigspolitiske ønsker e ller uden rigspolitiske o vervejelser. Dette kan være vanskeligt at udlede, da beslutningerne o fte har r ummet overvejelser af både indenrigs- og udenrigspolitisk k arakter. Usikkerheden be stod ikke i, at man ikke vidste, hvor m an fra dansk side øn skede at pl acere sig i forhold til øst-vest- konflikten. De ski ftende reg eringer ønskede at vise, at m an var solidt plac eret i NATO og på vestmagternes side. Usikkerh eden bestod i, hvordan man bedst kommunikerede dette, samtidig m ed man viste Danm arks fredelige hensigter over for Sovjetunionen. Denne usikkerhed k om til udtr y k ve d, at de skiftende regeringer bevidst eller ubevidst f orsøgte a t finde en balancegang m elle m de to specifikke o m dømmepolitiske budskaber , d er relaterede til de to sikkerhedspolitiske mål : Ønsket o m at forblive i NATO o g ønsket om ikke at blive inddraget i krig med Sovjetunionen. Dette ka pitel har ikke forsøgt at beskrive alle de uden rigspolitiske forhold, der har haft betydning for Danmarks omdømmepolitik over for øst og vest (Sovjetuni onen 279 og USA). Kapitlet kan derfor ikke læses som en gennemgribende gennem gang af dansk-sovjetiske eller dansk-am erikanske forhold. De v algte e ksempler er netop valgt, fordi de ha r været gode enkeltstående tilfæld e, der kl art har kunnet vise, hvordan den udenrigspolitiske proces fungerede i samspillet mellem konteksten, de udenrigspolitiske mål, de udenrigspolitiske b eslutninger og den førte o m dømmepolitik. I enkelte tilfælde er USA's og Sovjetunionen s opfattelser af Dan m arks u denrigspolitik, s am t deres f eedback, gengivet for at giv e et indblik i hele processen. Ud fra d e givne eks em pler s tår det k lart, at Danma rk i perioden fra 1949 tog en række beslutninger under påvirkning fra og af h ensy nt agen t il Dan m arks forhold til henholdsvis Danmarks allierede i v est og Dan marks potentielle fje nde i øst. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i de fleste t ilfælde har været tale o m , at man fra dansk side har forsøgt at tilfredsstille b egge udenrigspolitiske mål ved at føre to forskellige om dø mmepolitikker, der var i d elvis m odsætning til hinanden. Det k an virke, so m om de ski ftende regeringer i kke har følt, at medlemskabet af NATO, sa mm enkoblet m ed en hård afskrækkelseslinje over for Sovj etunionen, var tilstrækkelig til a t være sikker på, at begge udenrigspolitiske mål kunne opfyldes. Derfor bl ev afskrækkelsessignalet overfor So vjetunionen, som først og fre mm est kom til udtr y k ved selve m edle m sskabet af NATO, kom biner et m ed en o m dømmepolitik, som man k an karakterisere so m afspændin g eller ikk e- provokatorisk. Indholdet af denne om dømmepolitik var, at man specielt i det skjulte diplo m ati an lagde en forsonende tone, m en og så enkelte g ange i mere offentlige udtalelser som f.ek s. Ole Bjø rn Krafts tale på Bornholm, hvo r man noget kr y ptisk formuleret erklærede, at man tog hensy n til de sovjetiske ønsker. Det var dog ikke a ltid, man o ffentligt anlagde en forsonlig tone over for Sovjetunionen. Relativt ofte var der i den offentlige p olemik tale o m kl are og 286 kunne være fo ruroliget af andre landes - is ær stor magternes - p olitik, s å skulle man i kke tage afstand fra politikken o ffentligt. "[D]et b ør erindres, at større magter f øler deres æ re og p restige gået for nær , hvis de i al offentlighed bliver korrekset eller b elært af m in dre stater." Det var altså at foretrække, at væs entli ge dele af udenrigspolitikken blev fo rmidlet "ad fortrolige kan aler". 433 Men ét var den mere komm unika tive del af o mdømm earbejdet. Væsentligere var Per Hækkerup opstilling af tre ho vedlinjer i dansk udenrigspo litik. 1) Samarbejdslinjen, s om tilstræbte et praktisk samarbejde m elle m fo rskellige lande på en lang række o m råder, o g derved skulle fremme den ge nsidige forståels e og tillid me lle m folkene so m foru dsætning for en stabil v erdensfred. 2) Afspændings- og forhandlingslinjen, som gi k ud p å, at Danmark efter e vne støttede afspænding mellem strid ende parter, specielt i fo rhold t il øst-vest ko nflikten. 3) forsvarslinjen, som sigtede på at opretholde et vestligt og dansk forsvar i sam arbejde m ed andre lande. 434 På m ange måder kan de tre hov edlinjer ses som u dtr y k fo r udenrigspolitiske mål o m sat til o m dømmepolitiske fokusområder. Punk t 1 drejede sig o m Danmarks samarbejde i forskellige o rganisationer såso m FN og det nordiske sa m arbejde. Punkt 3 o m forsva rslinjen var en o mskrivning af afskrækkelses linjen, m ens punkt 2 om af spændings- og forhandlingslinjen på ma nge måder var den o m dømmepolitiske linje, der sk ulle forene Dan marks m edle m skab af NAT O med et, e fter omstændighederne, godt for hold til Sovjetunionen og de øvrige Øst lande. Per Hækkerup e rkendte da også, a t NATO-medle mskabet i f orhold til Sovjetunionen "i hvert f ald i en p eriode [havde] været en b elastning." 435 Det var det n ok f ortsat, m en m ed en afspændingslinj e var de t, s o m v i skal se, b levet 43 3 (Hækkerup, 1965b s. 13). 43 4 (Hækkerup, 1965b s. 18). 43 5 (Hækkerup, 1965b s. 109). 287 ne mm ere at ko m binere en omdømmepolitik , der skulle vise Danm ark so m lo yal allieret i NATO, m ed en mere aktiv afspændingslinje o ver for Sovjetunionen. Den n ye omdømmepolitik var s tadig udtr y k for en asymm etrisk balancegang. Hvor denne balan cegang tidligere kom til udtryk i modstridende signaler, bl ev signalerne nu langt m ere ensre ttet. Danm ark var solidt plantet i NATO Det var ikke kun bogen o m d ansk udenrigspolitik P er Hæk kerup udgav i 1 965. S amm e år skrev han en interessant ar tikel, der viser, hvorda n man ønskede at D anmark skulle opfattes i omverdenen. Danmark: et demokratisk, progressivt og fredssøgende la nd I e n artikel i International Affairs fra 1965 forsøgte Hækkerup at give et b illede af Dan m ark og grundlæggende danske værdier i den førte ud enrigspolitik. I artiklen forklarede udenrigsministeren, at indm eldelsen i NATO v ar en klar manifestation af Dan marks solidaritet m ed et demokratisk Europa in den for det atlanti ske sa m arbejde. 436 I deen o m det dem okratiske fællesskab var så ledes stadig in takt næsten t i år efter, at Krag havde br ugt det indenfor det økonomisk o m dø mm efelt i forbindelse med fremstødet i USA. I forhold til afspændingen mellem ø st og vest p egede h an på, at de kulturelle ligheder, de r trods alt var, kunne bruges til at fremme forståelsen mellem ø st og vest. Det var e fter han s m ening vigtigt, at m an i vesten b en y ttede alle realistiske muligheder for afspænding og for at skabe forståelse med Sovjetunionen. At Dan m ark h elt grundlæggende var et fredeligt land, blev o gså unde rstreget i Dan m arks indsats i FN og den n y st artede permanente indsatsst y rke t il fredsbevarende opgaver, som Danmark havde oprettet, forklarede den danske 43 6 (Hækkerup, 1965a s. 1). 288 udenrigsminister. Alt i al t p egede Per Hækkerup på at dansk udenrigspolitik v ar st y ret af en række fælles mål: "Wherever Denmark has influence, we shall seek to m ake our contribution towards creating ever better possibilities for international understanding, economic and social progress, and a constructive peace.” 437 Der var således t ale o m en mere ak tiv positio nering af Danmark o g d ansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, end hvad der hid til havde været tilfældet. Det var et forsøg p å at præge omverdens sy n p å Dan ma rk og dansk udenrigspolitik. Målet o m , at Danm ark ikke blev inddraget i k rig, fik nu et m ere ak tivt udtry k i form af en offensiv fredsindsats, der blev bakket op af de danske fredsbevarende FN- soldater. Værdigrundlaget for Dan m arks udenrigspolitik var ikke blot o rd, men det vil blive forsøgt efterlevet – det s y nes at v ære udenrigsministerens budskab . Problemerne kunne o pstå, n år virkeligheden ikke l evede op til idealerne. Per Hækkerups forsøg på at positionere Danm ark som foregangsland i ndenfor fred, social- og økono m iske frem s kridt og i nternational forståelse skulle vi se s ig at støde på problemer. Dette selvbillede er det nær m este, man komm er en sa mmenhængende d ansk sikkerhedspolitisk omdømm eplat form u nder den ko lde krig. Dette er således d et billede, m an fra dansk side ønskede at pro jektere ud til o m verd en. Til trods for idealbilledet, d er fremlægges, va r d et først og fremmest et forsøg på positionere Dan m ark i d et internationale magthierarki. Det te selvbillede understøttede ti l tider Dan m arks to overordnede s ikkerhedspolitiske mål, m en til tider modarbejdede det også disse. Som det vil blive vist nedenfor, opstod der til tider en ka m p mellem det danske selvbillede, der ønskes formidlet til omverdenen, og d e sikkerhedspolitiske 43 7 (Hækkerup, 1965a s. 10). 289 mål. Selvom de to s ikkerhedspolitiske m ål stadig ha vde delvist m odsatrettede o m dømmeeffekter, så v ar det s tørste problem i afspændingsperioden ofte at f å d et danske selvim age til at h armonere m ed de s ikkerhedspolitiske mål, når disse bl ev o m sat i en afspændingslinje. Dette kapitel vil i h øj grad kigge på to ting: 1 ) Hvordan afspændingslinjen bl ev forsøgt gennemført o g hvo rdan den blev omsat t il ko mm unik ation sa m t hvilke beslutninger, d et førte med s ig, liges o m der til tide r v il blive set på d en feedbac k, der kom fra m odtagerne. 2) Hvordan omdømm eplatfor men blev koblet sammen med de to sikkerhedspolitiske mål. Da afspændingslinjen v ar et g ennemgående træk i dansk udenrigspolitik i denne periode, er der ikke i s amm e grad som i sidste kapitel tale o m enkeltsager, hvor budskaberne svinger fra sag til sag . For at få dette overblik er denne del af fre m stillingen i højere grad organiseret periodisk fre m for te m atisk, s elvom temaerne ikke forsvinder. Afspændingslinjen – de første tiltag So m påpeget i d el 1 kapitel 5 tog Jens Otto Krag i foråret 1962 i nitiativ til at forbedre forholdet til Sovjetunionen. Det første stø rre konkrete skridt v ar Kr ags middagsselskab, hvor den sovjetiske a mbassadør, samm en med B&W's direktør Munch og frue samt t eaterdirektør Feigenberg tils y neladende f ik t aget en række konkrete initiativer. Dette in kluderede også, at man fo r alvor inddrog kulturen som et led i o m dø mm epolitikken, men in den for d et sikkerhedspolitiske omdømmefelt. Initiativerne omfattede som ti dligere nævnt en rejse til So vjetunionen fra socialminister Bundvad, en kulturaftale og rejse til Julius Bomholt - landets første 290 kulturminister - sam t en industridelegation til Sovjetunionen inden for kort tid . 438 Dan m ark gjor de en meget aktiv i ndsats for a t få skabt et positivt o m dø mm e ho s den sovjetiske ledelse. Den f astsatte linj e blev fulgt op, efter Jens Otto Krag overtog statsministerposten, da Viggo Kam p mann i slutningen af a ugust fik endnu en b lodprop. Den 9. september 196 2 lancerede den n y udnævnte ud enrigsm inister Per Hækkerup sin udenrigspolitiske doktrin. Heri pegede han på de to linjer i sikkerhedspolitikken: for handlings- og afspændingslinjen samt f orsvarspolitikken. Forsvarspolitikken blev i h øj grad kn y ttet t il NATO-alliancen. 439 Ud m eldi ngen lå altså i tråd med det større udspil, der kom tre år senere. Den 11. septe m ber 1 962 blev der underskrevet en f ælles kulturaftale mellem Dan m ark og Sovj etu nionen. Denne beslutning fulgte den omdømm epolitiske l inje, Jens Otto Krag havde lagt. Allerede næs te dag fik Jens Otto Krag feedback , der må ses som en bekræftelse af, at budskabet var v el m odtaget af den sovjetiske ledelse. Jens Otto Krag fik nemlig e n hilsen fra Krustjov via den so vjetiske ambassadør i Danmark, sa mt d e bedste ø nsker o m f ortsat vensk ab mellem Dan m ark og Sovjetunionen. l samtalen med am bas sadøren blev de r også spu rgt ind til Krags rejse til Sovjetunionen, der var blevet k ompliceret af , at han nu ikke længere var udenrigsm in ister, m en stats m inister. Rejsen, der oprindeligt var lagt til foråret 1963, skulle n u vendes i regeringen. Grunden til problem erne v ar, at det aftalte genbesøg efter H.C. Hansens besøg i Sovjetunionen i 1956 s tadig ikke var blevet til noget. Det k rævede en koordineret indsats med de nordiske lande, ligesom Jen s Otto krag var o pmærksom på den indenrigspolitiske stemning ved et sovjetisk genbesøg fra Nik ita Krustjov. Han havde derfor forhørt s ig o m, hvorvidt 43 8 Ude nrigsministeriets a rkiv: 5.D.30.a (pk. IV) ( 1962-64). 12. september 1962, referat a f samtale med den sovjetiske ambassa dør Levytchkine. 43 9 Politikken 9. s eptember 196 2, "Mine v enner vil føle med mig" s. 39-40 ( Politiken Søndag ) - se også (Jensen, 1999 s. 601). 291 invitationen fortsat kom fra udenrigs m inisterie t. 440 Pointen herved v ar, at Danmark kunne begrænse det til et genbesøg fra udenrigsminister Gromy ko, hv ormed problemerne kunne løses. Det da nske afspændingsinitiativ var dog knap k ommet i gang, inden de to supermagter p å n y st od i en ko nfrontation over for hinanden. Denne gang u nder Cubakrisen i okto ber 1962, hvor US A havde iværksat en blokade af øen for at forhindre opstilling af sovjetiske missiler, der havde m ulighed for at blive monteret med atomsprænghoveder. Cubakrisen førte til to ug ers intens nervekrig, hvor de to supe rmagter tils y neladende var endog m eget tæt på at udløse 3. verdenskrig. Afspænding med momentum Denne højspændte situation blev afløst af international a fspænding, og der b lev blandt an det oprettet e n di rekte telefonlinje mellem Det Hvide Hu s o g Kreml. Fra dansk side blev der lagt op til at udby gge s amarbejdet m ed Sovjetunionen. Dette var i høj grad også m ålet fra sovjetisk side over for Danm ark, selvom d er hele tiden var en fry gt fo r, a t det d anske samarbejde i NATO ville føre til en y derli gere integration på områder, der i h øj grad var i modstrid med Sovjetunionens øns ker. Dan m arks tættere samarbejde i NATO med T y skland var ét eksem pel. Et ande t var, at Sovjetunionen fr y gtede, at Danmark v ille tillade atomvåben på d ansk g rund og d erfor flere gange vendte tilbage til s pørgsmålet over for de danske my nd igh eder. F.eks. da am bassadør Levy tchkine i begy ndels en af d ecem ber 1962 henvendte s ig til Krag og spurgt e, om der var ændringer i Danm arks politik med 44 0 Ude nrigsministeriets a rkiv: 5.D.30.a (pk. IV) (1962-64). 12. s eptember 1962, referat af samtale med den sovjetiske ambassa dør Levyt chkine. Ude nrigsministeriets arkiv, UPN: 14. decem ber 1962. 292 hensyn t il kernevåben og fremmedes styrkers p lacering i landet. 441 Off entligt erklærede Levy tchk ine, at S ovjetunionen ikke udgjorde n ogen trussel, sel vo m det var hans i ndtry k, a t m ange danskere havd e d en opfattelse. Denne forkerte opfattelse va r et resultat af en l angvarig (dansk/vestlig) antisovjetisk propaganda. I stedet for at søge sikkerhed igennem go dt naboskab var d et hans opfattelse, at mange danskere m ente, at landets sikkerhe d lå " i et godt forhold til en fjern stor m agt p å den anden side af Atlanten." Det v ar således han s opfattelse, at Dan m arks tilkn ytning til USA h indrede dansk tilnærmelse og initiativer over for til Sovjetunionen. Sovjetunionen ville gerne øge den gensidige sam hand el, noget som o gs å handelsminister Hil m ar Baunsg aard fra Det R adikale Venstre havde givet udt ry k f or. Men det krævede realiteter ba g ordene, og de venskabelige forbindelser skulle opby gges ud en at skele til USA.” 442 Ambassadørens fe edback ramte hoved et på sø mmet i sin ka rakteristik af forholdet. Dan m ark gi k nemlig meget sjældent længere, e nd hvad der var a ccepteret fra amerikansk side og ofte i sam råd med USA. Fra dansk side var m an således god t klar over, at m an f.eks. un der Cubakrise n tog e t m ere provestligt standpunkt end Norge. 443 Alligevel var det fra dansk side et udpræget ønske om at fo rbedre forholdet til Sovjet så me get so m det lod s ig gør e for d en dansk e deltagelse i NATO-alliancen o g til trods fo r, at Danm ark var kny ttet til USA. Ønsket om forbedringen af forholdet afspejlede sig blandt andet i, at en ræk ke besøg i Sovjetunionen af ledende danske politikere over de næste par år blev realiseret, ligesom der i samme periode var besøg a f en række sovjetiske topfigurer - en form for besøgsdiplo m ati. Den sovjetiske udenrigsm ini ster Andrej Gro myko h avde 44 1 (L ide gaard, 2002 s. 72). 44 2 Berlingske Tidende 22. december 1962, "Sovjet-a mbas sadøre n er utilfreds med os". 44 3 Udenrigsministeriets arki v: 5.D.30.a (pk. IV) (1 962-64). 5. marts 1963, udk ast til danske bemærkninger til samta lerne mellem Udenrigsminister Hækkerup og Udenrigsminister Gromyko. 293 allerede været i Dan mark, da Viggo Kam p mann stadig var statsminister, og i marts 1963 besøgte Gromyko Dan mark igen. Han mødtes kort m ed sta tsminister Jens Otto Krag, men h ov edmødet foregik alene m ellem de to landes udenrigsministre o g en række embedsmænd. Allerede i udenrigsminister Per Hækkerups indledende ko mm entar fo rklarede han, at han var enig m ed sin sovjetiske kollega om , a t det "gjaldt om at u ddy be og udb y g ge samarbejdet, Økonomisk, k ulturelt og på anden måde." Det v ar afgørende, at freden blev bevaret, og d et gjaldt derfor o m "at fi nde konkrete veje til freden og til at bedre forholdene mellem la ndene, kulturelt og øk onomisk." 444 Fredens beva relse v ar det sikkerhedspolitiske mål , men for at f orbedre forhold et mellem Dan m ark og Sovjetunionen v ar man fra d ansk sid e nu for alvor parat til at bruge redsk aber, der hidtil kun i begrænset omfang havde været en d el a f den udenrigspolitiske palet (se også del 1). I forh old til Sovjetunionen var omdømmepolitikken klar: Danmark vi lle fred og afspænding, og m an v ar klar til a t tag e en rækk e midler i b rug, man i kke tidligere havde b rugt. Umiddelbart virkede d et so m en s uccesfuld strategi, men de t springende punkt var reaktionen i USA. Besøgsdiplomati som kommunikatio n Problemet med at få Krustjov til Danmark, efter at han tidligere havde afl y s t et planlagte genbesøg nogle år tidligere, bl ev i sidste ende løst ved, at den svenske udenrigsminister på et besøg i Moskva i maj 1963 inviterede Krustjov til et besøg i Sverige. Dette fik Dan m ark o g Norge til også at fremsætte en ny g eninvitation, så den nordiske tour nu kunne g enoptages. Imidlertid blev det svensk-russiske 44 4 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D.30.a (pk. IV) (1962-64). 7. marts 1963, referat af Udenrigsministe r Hækkerups samta le den 7. marts 1962 med Udenrigsminister Gromyko. 294 forhold ramt af en stor spio nsag i j uni 1963, de r førte til, at m an fra sovjetisk side var i tvivl om, hvorvidt S verige v ille have besøget gennem ført. Derfor an m odede den sovjetiske a m bass adør i Dan m ark stat sministeren o m at undersøge, o m en eventuel sv ensk afly sning o gså ville føre til en dansk afl y sning af Krustjovs besøg. Krag forklarede, at det efter hans opfattelse ikke behøvede at være tilfældet, m en i sin n ote angående samtalen gjorde han det klart, at han fandt det betænkeligt, hvi s det alen e v ar Da nmark, d er genne m førte besøget. 445 Krag s overvejelser vi ser altså t y deligt, at han ikke øn skede, at Dan mark gik enegang f or at opnå en forbedring a f forholdet. Danmark måtte gerne være foregangsland, m en h elst uden at s ætte sig i en position, der isolerede Da n m ark i Vest en. Så ga lt gik det ik ke, og Krustjovs skandinaviske t ourné b lev gennemført. M en inden da v ar der t o s tørre danske delegationer i Sovjetunionen. Udenrigsm iniste r Per Hækkerups besøg i Sovjetunionen i n ovem ber 1963 og statsminister J ens Otto Krags besøg i Moskva i februar 1964. Danske besøg i Sov jetunionen I ud kastet til Per Hækkerups t ale t il en regeringsm iddag i So vjetunionen gentoges de sa mm e p ointer, som han t idligere havde givet ud try k for ov er for den sovjetiske udenrigsminister Gromy k o. Der skulle internati onal fokus på afspændi ngs - og forhandlingspolitikken, og f orholdet m ellem Dan mark og Sovjetunionen skulle st y rkes økonom is k og kulturelt. 446 Med and re or d var Dan m ark s o m en d el af en international bev ægelse klar til at uddybe samarbejdet m ed Sovjetunionen ved for alvor at inddrage økonom i og kultur so m e n del af s ikkerhedspolitikken. J ens Otto 44 5 Udenri gsministeriets arki v: 5.D.30.a ( pk. IV) (19 62-64). 6. november 196 3. Referat af samtale mellem ambassad ør Levytchkine og statsminister Krag. 44 6 Ude nrigsministeriets arkiv: 5.D.30.a (pk. IV) (1962-64). Udate ret men m å være fra november 1963. Udkast til tale af udenrigsministeren ve d en sovjetisk regeringsmiddag. Udkaste t v ar signeret af Jens Otto Krag og må være blev et accepteret med rettelser. 295 Krags b esøg i februar 1964 h avde først o g fremm est til f ormål at s t y rke de bilaterale forbindelser. Fra sovjetisk side fandt man k ontakterne vigtig e, o g på nogle må der blev der også løsnet o p i pol itikken ove r for Danmark. Krag not erede sig s åledes e fter en samtale med ambassadø r Lev y t chkin e den 11. december 1963, at Levytchkine i modsætning til ved tidligere lejligheder " ikke på n oget tidspunkt pressede [på] m ed d e sædvanlige s ovjetiske s y nspunkt er p å udenrigspolitik, Dan m arks medlemskab af Atlantpagten, Ty sklands-spørgs m ål o.s.v." 447 Den 20. fe bruar 1964 m ødtes Jens Otto Krag sa mm en med udenrig s m inisteriets daværende direktør Paul F ischer, den dan ske ambassadør i Moskva C. Holt en Eggert sa m t y derli gere nogle e m beds mænd og en tolk m ed prem ier minister Krustjov, uden rigsm inis ter Gromy ko, udenrigshandelsminister Patolitjev og viceudenrigs m inister Orlov, d en s ovjetiske a mbassadør i Danmark Lev ytchkine sa m t chefen for den skandinaviske afdeling i udenrigsministeriet Kovalev. Dette første møde var kun tænkt som et kort visit, m en d et blev til en længere meningsudveksling på 1½ time om verdenssituationen og de dansk-sovjetiske handelsforbindelser. Det var specielt uenighederne med det kinesiske kommunistiske parti, der på dette t idspunkt optog Kr ustjov. I forhold til Danmark udtalte Krus tjov, at de r va r "et godt forhold m ellem vore t o lande. Handelen udb y gges, m en er endnu ikke nået sit højeste niveau. (... ) Danm ark di skrim in erer imidlertid o ver for o s. Vi havde i sin tid afsluttet kontr akter o m t ankbåde p å 10.000 tons, m en den danske r egering øvede pres m od f ir m aet, således at det kun var i st and til at tilbyde b åde på 5.000 tons. J eg s y nes det v ar uf ornuftigt, o g at det var i m od dansk erhvervslivs interesser. Det v ar den a m erikanske - ikke d en danske - regerings politik, der blev ført." 44 7 Udenrigs ministeriets arkiv: 5.D.30.a (pk. IV) ( 1962-64). 12. d ecembe r 1963. Referat af samtal e mellem ambassad ør Levytchkine og statsminister Krag. 302 redegjorde for Krustjovs besøg over for den britiske og am erikan ske ambassade. 457 Det forbedrede forhold til Sovjetunionen gav sig s åledes også uds lag i forøget magtpolitisk betydning i forholdet til USA. Det dansk-sovjetiske forhold – nu sku lle det blive endnu bedre Blot to m åned er efter Krustjovs skandinaviske rundtu r b lev han fjernet fra posten som ministerpræsident. I Danm ark havde der været valg i september måned, og der var nu ko mm et en ren socialde m okratisk m indretalsregering. Den 5. nove m ber havde statsminister Kr ag en samtale m ed ambassadøren, der netop var hjemvendt efter en lang ferie ved Sortehavet. Am bassadør en ønsk ede den nye reg ering held og l y kke og overbragte en hilsen fra Kosygln, Bresjnev og Ponomarjov, der alle tre ønskede at sige, at "(...) relationerne mellem Sovj etunionen og Dan m ark jo ikke beroede på en enkelt mand, og at den bedring der havde gjort sig gældende, ville b live fortsat under den n y e so vjetiske regering." Krustjovs invitation til statsministeren o g hans kone o m at ko mme på ferie til Sortehavet stod ogs å fortsat ved m agt. 458 Dett e blev y d erli gere be kræftet nogle uger e fter, da ambassadøren tils y neladende søgte et h astem øde m ed s tatsministeren. l Krags dagbog blev d et efterfølgende forløb beskrevet således: "Han fik lov til at ko mm e straks. 'Er der n oget alvor ligt?' Ja, De er inviteret til Sovjetunionen'. Meningen var at vise d et gode forholds fortsættelse under d en n y e regering. J eg havde s pillet en rolle for Skandinaviensbesøget - maaske videre. Det 45 7 (L idegaard, 2002 s. 143). Udenrigsministeriets a rkiv: 5.D.30.a (p k. IV ) (1962-64). 20. juni 1964: Dansk-sovjetisk f ælleskommunique af 20. j uni 1964, samt resume: Ministerpræsidents Hrustjovs besøg i Danmark i tiden 16. - 21. juni 1964. 45 8 Ude nrigsministeriets arkiv: 5.D.30.a (pk. IV) (1962-64). 5. november 1 964. Nota t vedrørende b esøg af ambassadør Levy tchkine. 303 dansk-sovjetiske fo rhold var g odt un der Khrustjov. N u skulle d et blive e ndnu bedre. Jeg sagde tak." 459 Fra dansk side gjorde Krag da også en indsats for fortsat at fastholde det forbedrede danske om dø mm e hos den n ye sovjetiske ledelse. I m aj 1965 svarede statsministeren på en række spørgs m ål fra redaktøren p å den sovjetiske a vis Izvestija . Et af disse h andlede om d et dansk-s ovjetiske forhold og den videre sa m hand el o g videnskabelige og kulturelle udv eksling. Hertil svarede statsministeren, at han var "( ...) g lad over at kunne sige, at forholdet m elle m Dan m ark og Sovjetunionen er godt. (...) Det forhold, at den danske og d en sovjetiske regeri ngs op fattelse ikke på alle punkter er samm en faldende, er efter min m ening ikke unaturligt. Det afgørende er, at relationerne mellem de to lande b y gger på gensidig fo rståelse og ønsket om at s t y rke de bå nd, s om all erede består." 460 Det n y e va r ikke budskabet , men deri m od m ediet. Det danske afspændingsbudskab fik der m ed en større platfor m og va r nu ikke kun rettet til den sovjetiske ledelse, men også til et større sovjetisk publikum . Statsminister Krag i Sovjetunionen I oktob er måned 1965 t og statsminister Krag a tter til Sovjetunionen og mødte denne gang den n ye l edelse i Sovjetunionen. Ny ministerpræsident v ar Aleksej Kos y gin, og den ny for m and for komm unistpa rtiet var Leonid Bresjnev. R ejsen 45 9 Citeret efter: (L idegaard, 2002 s. 181). 46 0 Udenrigsm inisteriets arkiv: 5.D.30.a (pk. V) ( 1965-68). 20. maj 1965. Citeret efter udkast til statsminister Krags besvarelse af spørgsmål fr a "Isvestija"s red aktør N. E. Poljanov. D enne s varer t il den engelske oversættelse at den trykte udgave. 27. maj 1965, D enmark Says "NO" to Atomic Weapo n. Interview with J. O. Krag , Pr ime Minister of Denma rk. 304 blev et nyt høj depunkt i Danmarks for hold til Sovjetunionen. Ikke fordi den politisk ændrede noget afgørende, m en fordi den danske statsminister blev tildelt en hidtil uset o pmærksomhed fra den sovj etiske ledelse. Det indbefattede ikke mindst et b esøg i Kosy gin s datja i Pizunda v ed Sortehavet, der gav de to mænd masser af tid på tomandshånd. Næsten ni ti mer opho ldt Krag s ig i da tjaen, hvor han også spillede badminton me d Anastas Mikojan, de r var landets fo rmelle overhoved, og hvor han sv ø mm ede om k ap m ed Kosy gin. Det var første gan g, en vestlig leder h avde være t på privat be søg i m i nisterpræsident ens so mmerresidens. Stemningen var tils y neladende afslappet. Bo Lideg aard peger på d en da nske stats m inisters forbindelser t il Vestt y skland s om væsentlige for den sovjet iske interesse for Jens Otto Krag. Statsm ini steren ga v da også en karakteristik af d e v esttyske ledere, o g ifølge Bo Lidegaard b en y ttede Krag lejligheden til at p romovere Will y Brandt, som han anså som fremtiden s mand i t y sk p olitik. Ifølge Bo Lidegaard kritiserede Kos y gin i s in t ale den første aften NATO og Vestty skland. Til d en danske o ffentlighed pegede Krag do g a lene på, at de s ovjetiske ledere hav de angrebet Vestens støtte til d et Vestt y ske medlemskab af NATO. Den danske statsminister droppede derp å sin forberedte svartale og indledte i stedet et politisk sv ar på det sovjetiske angreb. Med held insisterede han på, at de t blev bragt i d e sovjetiske aviser samm en m ed Kosygins tale. Jens Otto Krags besøg blev et o mdømm epolitisk højdepunkt for f orholdet mellem de to l ande, og endnu engan g gav Krag hurtigt efter besøget de store allierede grundig information om det. Han gav således sit eget re ferat af møderne til den tyske forbundskansler, den britiske premierm inis ter og den amerikanske 305 præsident. Poul Villaum e peg er f.eks. p å, at Krag i højere grad orienterede amerikanerne end sin egen regering og udenrigspolitisk nævn. 461 Besøget var således h elt i t råd me d det besøgsdiplom ati, der var indledt me d det formål of fentligt at v ise de for bedrede re lationer m elle m l andene. De r var d er m ed tale o m ha ndlinger med afspændingspolitisk signalværdi. Med Krags tale, der blev publiceret i sovjetiske medier, v ar d et l y kk edes at få en række budskaber ud til en bredere offentlighed. Besøgene lå derm ed i tr åd o m dømmepolitikken, d er b lev kommunikeret både offentligt og fortroligt . Kurre på tråden – Danmark og USA i l yset af Vietnamkrigen I 1965 havde præsident Johnson be sluttet at sende am erikanske kamptropper til Vietna m . Den øgede a merikanske involv ering i kr igen i Sy døstasien var ik ke populær. Over hele verden voksede modstanden m od k rigen og den amerikanske intervention. Også i d ansk indenrigspolitisk kontekst lød der en stadig mere højl y dte krit ikker af den d anske regerings svage forbehold o ver for USA's indblanding i Vietnam . Samtid ig med de v oksende gl obale protester mod USA for krigen i Vietnam op levede m an, at den am erikan ske p ræsident J ohnson i fo rholdet til Sovjetunionen var mere l ydhør over for af spændingspolitik. Ikke m indst i forhold til spørgsmålet om en e uropæisk sikkerhedskonference (CSCI), som oprindeligt var et sovjetisk forslag, men i 1964 b lev taget op igen af Polen. Den generelle afspændingspolitik var dog ikke uden bu m p p å vejen. F.eks. var d en sovjetiske invasion i Tjekkoslovakiet i 1968 igen m ed til at skabe proble m er i forholdet til de vestlige lande. 46 1 (Lidegaard, 2002 s. 2 43-247; Olesen, et al., 2 006 s. 582-583).. Heller ikke i de danske medier blev der orienteret grundigt om turen. Se f.eks. Kr ags intervie w i Politiken den 17. oktobe r 1965 s. 1, 2 og 10 (under forskellige ove rskri fter). 306 Den danske o mdømme politik i s idste halvdel af 1960'erne skal ses i l y set af d en generelle a fspændingstendens og sammen med en v oksende k ritik af amerikanskudenrigspolitik, der ikke altid blev m ødt med forståelse i USA. Dette og de n æste afsnit v il fokusere på p erioden fra ca. 1965 til 197 3. I januar til marts 1973 oplev ede Danma rk sin hidtidige største krise i forholdet til USA. Det var ikke den ringe danske forsvarsindsats i NATO, der til stadighed var u dsat for kritik, der for alvor skabte pro blemerne i forholdet m ellem de t o lande. Det v ar derimod de n stigende kr itik af USA's deltagelse i krigen i Vietnam , d er fik den amerikanske p ræsident Nixon til at l ægge Danmark og andre vestlige lande diplo m atisk på is. Det var sk ridt, der i dansk politik stort s et kun blev brugt over for Sovjetunionen i forbindelse med s tore og dramatiske b egivenheder som Ungarn i 1 956 og Tjekkoslovakiet i 1968, selvom militærkuppet i Grækenland i foråret 1967 førte til tilbagekaldelsen af d en danske a m bassadør i Athen i efteråret samme år. Det betød, at de d iplomatiske forbindelser m ed Græk enland bl ev h oldt på Charge d'affaires niveau - en situation der varede helt frem til 1973. Da k rigen i Vietnam e skalerede m ed indsættelsen af de a me rikansk e ka m ptropper i 1965, førte det i første o m gang ikk e til nogen stærk dansk reaktion over for USA. Reaktionerne v ar t værtim od s å beherskede, at p ræsident Johnsons udenrigspolitiske rådgiver McGeorge Bundy i somm eren 1965 se ndte en hilsen t il den d anske regering, h vor han p å præsident Jo hnsons vegne udtr y kte sin "(...) glæde ove r den sobre og konstruktive og i store t ræk pro-a m erikanske holdning, som regeringen i Københav n h idtil havd e indtaget (.. .) i Vietnam -kon flikten". I marts 1966 kom også Joseph J. Sisco, d er året forinden af udenrigsm inister Dean Rusk v ar udnævnt til viceudenrigsminister for internationale o rganisationer, m ed en a nerkendelse af den d anske position i forhold til Vietnam krigen unde r et møde 307 med den d anske udenrigsminister. 462 Men med o ptrapningen i kr igen, herunder ikke mindst de amerikanske bo mbetogter, der kostede c ivile menneskeliv, blev den d anske kritik dog m ere og mere h øjly dt. Ikke m indst fra v enstrefløjen, der mobiliserede til protester. Som fø lge a f dette p res var regeringens kritik a f USA ved at b live skærpet. I folketinget ko m den især fra Socialistisk Folkeparti, men også langt ind i socialdemokratiet blev der taget afstand fra den amerikanske linje. Ikke m indst d en tidligere minister o g udenrigspolitiske ordfører f or socialdemokratiet og fhv. modstandsmand Frode Jak obsen var utilfreds med den meget bløde linje over fo r USA. I en k ronik i Politiken den 1 5. m arts 1 966 spurgte han retorisk, o m det v ar nok at sige fra i fo rbindelse med b ombningerne i Vietna m . " Selvfølgelig ikk e; men d et er det som vi kan. At d et kun er lidt, e r en grund mere til, at vi s å i h vert fald gør det.” 463 Kun en uge forinden (9. m arts) havde FN's generalsekretær U Thant fre m lagt en trepunktsplan, der v ar beregnet på at skabe forudsætningerne for en forhandlingsfred me llem de krigsførende parter. Frode Jakobsens k ronik ko m k ort før en folketingsdebat o m Vietnam, d er var blevet til p å foranledning af SF. Den var et forvarsel om en gradvis omlægni ng i den d anske tilg ang til Vietna mkrigen og d erm ed til en ændring af – s kulle det v ise sig – en væsentlig del af den danske omdømmepolitik over for USA. Unde r debatten i folketinget bakkede udenrigsministeren o p o m U T hants tre p unkter. De var 1) at bom betog terne i Nord vietnam skulle indstilles, 2) begge p arters militærstyrker reduceres, 3) Vie tcong skulle anerke ndes so m forhandlingspartner. Særligt d et sidste punkt var en ka me l, USA ikke ønskede at sluge. Fra a m erika nsk 46 2 Udenri gsministeriets arki v: 5.D.32.a (pk. I) ( 1917-67). 28. j uni 1965. Chifferteleg ram, samtale med McGeorge Bundy. Udenrigsministeriets arkiv: 5 .D.32.a (pk. I) (1917-67). 10. ma rts 1966. N otíts, Ass . Secretary for International Orga nizations Mr. Sisco's besøg hos udenrigsministeren. 46 3 Politiken den 15. ma rts 1966, "Krigen i Vietnam", s. 18-19. Kr onik af Frode Jakobsen. 308 side anerke ndte m an s impelthen ikke Vietco ng som en le gitim politisk k raft. Men også en amerikansk troppereduktion var uacceptabe l set fra USA's side. Per Hækkerup fo rsøgte at forsvare d en o mdømmepolitiske strategi ved at påpege, at regeringen ikk e ønskede at oplade at mosfæren v ed ensidige angreb på en enkelt af krigens parter (altså USA), men s amtidig gjorde han d et kl art, at Danmark i kke havde godkendt USA's politik i Vietnam. "Det er vi heller ikke blevet bedt o m", forklarede udenrigs m inisteren, m en "(.. .) vi har dog i kke lagt skjul på, at vi på visse punkter er uenige m ed den ame rikanske politik." 464 Problemet v ar blot, at den meget stilfærdige kritik af USA i kke kunne observeres i den d anske offentlighed. På ven strefløjen voksede kritikken af k rigen, hvilket af indenrigspolitiske h ensy n gjorde det umuligt at holde kr itikken af USA nede . 465 Der b lev forsi gtigt åb net for et budskab , der k unne være i m odstrid m ed det danske ønske o m at frem st å so m lo ya l allieret i d et a merikansk ledte NATO. Allerede i slutningen af ap ril 1966 blev det n y e buds kab o m kring Vietnam luftet over for USA. Den danske statsminister rejste til USA, hvor han under en samtale med præsident Johnson fre mlagde de danske s y nspunkter og p å linje m ed FN's generalsekretær betonede, at d er m åtte føres forhandlinger direkte m ed Vie tcong. Dette blev gentaget ved et i nternationalt pressem øde. Kritikken blev ik ke vel modtaget af pr æsident Jo hnson, d er e fterfølgende t il pressen ko m m ed en s y rlig kommentar o m kring den d anske statsministers udtalelse. Offentlig kritik af USA var heller ikke Jen s Otto Krags kop t e, men det indenrigspolitiske pres var for stort til, at den hidtidige linje kunne fastholdes . 466 46 4 Politiken den 18. ma rts 1966, ”Ingen dansk g odk endelse af USA's politik i Vietnam ", s. 10-11. 46 5 For debatten om Vi etnamkrigen se (DIIS 2, 2005 s. kap 31 og 32), d er også diskuterer kritikken af Vietnamkrigen som e n stedfortr æderdebat for diskuss ionen om Danmarks NA TO-medlemskab. 46 6 (L ide gaard, 2002 s. 280-281). 309 Til t rods for de n y e offentlige b udskaber førte det i fø rste omgang ikke til et væsentligt forværret f orhold m ellem de to land e. I j anuar 1967 havde Jens O tto Krag en samtale med den amerikanske ambassadør i Danmark, Katharine Elkus White. Hun spurgte ind til, o m d en p rotestbøl ge m od Vietnam-krigen, d er v ar ved at udvikle sig i Danm ark, ville tage y derligere fart. Krag noterede: "[J]eg svarede hende, at d ette naturligvis m å afh ænge af begivenhed erne, at krit ikken af den amerikanske Vietnam-politik havde været i vækst, og at den for de y ngste vælgeres v edkomne sikkert ogs å havde p åvirket valgr esultatet.” 467 Det om talte valg var folketingsvalget den 2 2. november 1966, hvor statsministeren forinden havde afvist at ba sere en regering på S F's s tøtte. Efter valget ko m der imidlertid andre boll er på suppen, da SF fordoblede si t m andattal m ed en fremgan g p å 10 mandater, og endte på 20 mandater, m ens socialdemokratiet m istede 7. Det skabte en s ituation, hvor S og SF h avde absolut flertal s a mm en med hjælp fra et nordatlantisk mandat). Udenrigs- og sikkerhedspolitisk var der dog i kke enighed mellem de to p artier. S- regeringen proklam erede en uændret politik på om rådet. Ambassadørens f ry gt for yderligere p rotester imod Vietnam-krigen vist e sig at være berettiget, men i de t store og hele påvirkede det ikke forholdet til USA, måske b ortset fra afholdelsen af 2. d el af Russel-tribunalet i Danm ark i november 1967, der skabte bekymr ing i det danske diploma ti . 468 Med påbeg y ndelsen af en n y omdømmepolitik over for USA var der i høj grad tale o m en påvirkning fra konteksten i den udenrigspolitiske proces. I dette tilfælde var hovedelementet i konteksten indenrigspolitiske overvejelser. Om dø mm epol itisk lå 46 7 U denrigsministeriets arkiv: 5.D.32.a ( pk. l) (1917-67). 10. januar 1967. Ingen overskrift, men er Jens Otto Krags referat af en samtale med Ambassadør White. 46 8 For nærmere beskrive lse af Russel-tribunalet se nede nfo r. 310 budskabet i tråd med det traditionelle billede (og selvbillede) af Danmark som fredssøgende land. Russel-tribunalet 1967 Stats m inisteren tog til USA i juni 1967 i forbindelse med et FN-møde, hvor han talte med en række statsledere, herunder bl.a. de n s ovjetiske ministerpræsident Kos y gin. Senere havde han en samtale med præsident Joh nson. Selv havde Jens Otto Krag efter samtalerne d en opfattelse, at Danmarks forhold til de t o store var "det allerbedste.” 469 På m ødet med præsident J ohnson havde denne dog g ivet udtr y k for, at Vietnam -sp ørgs m ålet var en belastning for USA's forhold t il d e europæiske lande, herunder de s kandinaviske. 470 l s eptem ber var Krag til FN's generalforsamling, o g atter engang havde han en samtale m ed præsident J ohnson. I u denrigspolitisk nævn blev der ikke givet en grundig redegørelse for Krags møde med Joh nson. Kr ag se lv betegn ede det selv s om et møde af pr ivat kar akter. Tils y neladende skal præsidenten p å dette møde have forklaret, at afholdelse af Russel-tribunalet i Danmark ville blive b etragtet so m en uvenlig handling ove r for USA. Russel-tribunalet bestod først og fremmest af en række vestlige venstreintellektuelle, der i for m af en ikke-juridisk b indende offentlig retssag anklagede og dømte de am erikanske politikere for krigsfor br y del ser. Første del af tribunalet va r blev et afholdt i Stokhol m , og anden d el skulle afholdes i Danm ark. I 46 9 (L ide gaard, 2002 s. 370). 47 0 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D.32.a (pk. I) (1917-67). 22 . juni 1967. Referat af statsminister J. O. Krags samtale torsdag, den 22. juni 1967 kl. 15.00 med præsident Lyndon B. Johnson. Udenrigsministeriets a rkiv, UPN: 28. juni 1967. I referatet i udenrigs politisk nævn f remgår det ikke, at præsidenten særligt betonede de s kandinaviske lande. 311 referatet fra udenrigspolitisk nævn s tår der ikke n oget om , at J ohnson skulle h ave sagt, at a fholdelsen af Russel-tribunalet vil le blive o pfattet so m en uvenlig handling over for USA, som d et er s enere ko mme t frem. De t er dog noteret, at præsidenten ikke kommenterede Krags offe ntlige udtalelser om Vietna m krig en. 471 Russel-tribunalet var organiseret privat og havde ingen sammenhæng med regeringens poli tik. I e t sa mfund som det danske, h vor stat og privat n ormalt var adskilt, va r d en amerikanske feedb ack på et arrangement, de r var p rivat organiseret temm elig voldsom. Det var såled es ikke st atens politik, der blev kritiseret, me n statens h åndtering af civile, der v ar utilfredse m ed USA's k rig i Vietna m . St atsministeren havde i efteråret 1967 diskr et givet meddelelse til USA o m , at h an gjorde, hvad h an k unne for a t forhindre t ribunalets afholdels e. 472 Efter tribunalet v ar blevet a fholdt i en lille by ude n f or hovedstaden so m Roskilde, pegede den danske ambassadør i USA Torben Rønne på, at med afholdelsen i Roskilde h avde t ribunalet ikke fået o mtale i verdenspressen. Sam taler i Washington m ed repræsentanter fo r administration og kongres t y dede på, "(...) at man nu har taget denne proces' afholdelse i Danm ark til efterretning." 473 Ved at sætte h indringer i vejen for Russeltribunalet v algte Jens Otto Krag at gå meget langt for at tæ kkes USA. Der er, så vidt vides, ikke tilsvarende e kse m pler, hvor Danma rk har forsøgt at obstruere m øder , der va r k ritiske over for Sovjetunionen. Der er deri m od flere e ksem pler på, at Dan m ark har afvist sådanne sovjetiske forespørgsler. 47 1 Se (Lidegaa rd, 2002 s. 371) . Udenrigs ministeriets arkiv, UPN: 4. oktober 1967. 47 2 Udenrigsm inisteriets arkiv: 5.D.32.a (pk. II) (1967-71). 1 2. oktober 1968. Fra ambassaden i Washington indeholdende en not its fra den danske Generalkonsulat i New York af 3. oktober 1967. Se også (Lidegaard, 2002 s. 371). 47 3 Udenrigsministeriets arkiv: 5. D.32.a (pk. ll) (1967- 71). 3. februar 1968. Notat vedr. for holde t Danmark/USA af ambassadør Torbe n Rønne. 318 Vietnam mellem magtpolitik, demokrati og ant iimperialisme I d et a m erikanske udenrigsministeriums årli ge rapport o m kri ng USA's udenrigspolitik fra 1971 var der et ganske kortfattet afsnit om forh oldet til de nordiske NATO-lande, Danmark, Norge og Island. I rapporten blev forholdet til de tre l ande betegnet s om har m oni sk. Der kunne godt være forskelle i s y nspunkter mellem USA og d e nordiske lande, såsom i afspændingspolitikken og Kina- spørgsmålet, men g rundlæggende v ar s y nspunkterne i overensstemm else. Bå de den n orske statsministers besøg i november 197 0 og Baunsgaards besøg i april 1970 b lev næ vnt i rapporten . I modsætning t il de nor diske NATO-lande b lev forholdet til Sverige b etegnet som anspændt "(...) på g rund af d en s venske indstilling til og handlinger i forbindelse med vo r politik i Sy døstasien.” 485 Det havde længe vær et offentligt kendt, at f orholdet mellem Sverige og USA led under den svenske regerings hårde kritik af krigen i Vietnam . I fo råret 1971 var d er så ledes ingen indikationer, der tyede på et ændr et forhold mellem Danmark og USA, og så sent som på den dansk e valgdag den 21. september 1971 afgav den n y e danske am bassadør i USA, Eyvind Ba rtels, sine akkreditiver t il præsident Nixon. I den korte sa mta le fortalte Nix on blandt andet o m s it møde m ed den danske kong e ved fejringen af den amerikanske nationaldag i Rebild Bakker i 1962, og han sluttede af med at udtry k ke sin sym pati for Dan m ark so m en l o y al partner i Vesten . 486 Den a m erikanske præs idents feedbac k var e n kla r tilkendegivelse af, at den danske o mdømmepolitik h avde været succesfuld. 48 5 Udenrigs ministeriets arki v: Politiske indberetninger (depecher). Washington 197 0 til 1972 (løbenummer 457). 2. april 1971. State Departments rapport om USA' s udenrigspolitik 1969 og 1970. 48 6 Udenrigs ministeriets arki v: Politiske indberetninger (depecher). Washington 19 70 til 1972 (løbenummer 457). 21. septem ber 1971. Af skrift af telegram af 21. september 1971 fra ambassadøren i Washington ve drørende denn es overrække lse af akkreditiver til præsident Nixon. 319 Der var dog n ye tid er på vej. I efteråret 1971 var Jens Otto Krag atter tilbage som statsminister m ed K.B. Andersen s o m udenrigsm inister, og nu m ed en n y udenrigspolitisk linje i forhold til Vietna m , der også ændrede den d anske omdømmepolitik over for USA. I regeringsg rundlaget blev det nu indskrevet, at Dan m ark v ille o prette diplomatiske f orbindelser m ed Nor dvietna m . Dette b lev ikke m odtaget m ed begejstring i USA. Under d en tidligere VKR-regering havde d er j ævnligt været u denrigspolitiske debatter om Vietnam -krigen, hvor også spørgsm ålet om anerken delse af Nordvietna m h avde været på tale. Fr a den daværende opposition bl ev k ravene skærpet. SF havde længe v æret fortaler for en anerkendelse af Nordvietnam , og på et møde i u denrigspolitisk nævn 11. februar 19 71 l ancerede tidligere udenrigsminister Per Hækkerup, tils y neladende uden forudgående diskussion i socialdemokratiet, forslaget o m d iplo m atisk anerkendelse af No rdvietnam. Han argumenterede for, at man på den baggrund kunne k ritisere den nordvietnamesiske hærs uret m æssig e brug af Laos som territorium, so m h an mente var lig e så skadelige for freden som den amerikanske intervention. Med hen s y n til USA mente han, at regeringen længe nok havde udtrykt sig i pæne og høflige vendinger, og at der nu bur de stærkere for muleringer t il. 487 Han var d ermed parat til at br y de med sine egne kommunikations-anbefalinger fra seks år tidligere. Udenrigsminister Hartling fra Venstre tilbageviste dengang forslaget o m anerkendelse af Nordvietnam , men i st atsminister Hilma r Bau nsgaards b agland var der røster fremme o m e n ændret k urs. Begrundelsen v ar m o dsat af Per Hækkerups - n em li g at sende et signal til USA . Således sk rev det radikale folketingsmedlem S ven Skovmand i midten af februar 1971 et indlæg i Information , der dagen efter blev gengivet i Politiken : "Vi er nødt til at sige nej på 48 7 Udenrigsm inisteriets arkiv, UPN: 11. februar 1971. 320 en måde, så am erikanern e lægger mærke til det, og det kan vi i praksis kun gøre på en m åde, n em lig ved a t anerkende regeringen i Nordvietnam. Det vil, s om den amerikanske a mbassadør for n y lig udtr y kte det, være en uv enlig handling over for Amerika, og det er netop en sådan uve nlig h andling der e r brug for.” 488 I Sv en Skov m ands optik skulle der s endes et signal til USA, også selvom d et ville blive opfattet n egativt. I den forstand kan ønsket o m at an erkende Nordvietnam ikke kun ses som en ren indenrigspolitisk sag. Den socialdem okra tiske regering , der kom ti l i efteråret 1971, var således ikke uvidende om , at det ville på virke Danm arks o m dø mme i USA. Alligevel valgt e den n y e re gering i nove m ber at t ræffe beslutningen o m at o prette di plom atisk e forbindelser m ed Nordvietnam. Æ ndringen i udenrigspolitikken o m kring Vietnam var fra Jens Otto Kra gs side sands y nligvis i høje re grad udt ry k for en indenrigspolitisk v urdering: Den manglende offentlige afstandstagen fra USA’s krig i Vietnam havde Krag aller ede v ed val get i 1966 vurderet ko stede stemm er. En af priserne for UHJH ULQJVPDJWHQ v ar en ændret omdømmepolitik , se lvo m d et kunne skabe p roblemer i fo rholdet til USA. Beslutningen var indenrigspolitisk motiveret i den forstand, at det var en politik, de r i høj g rad var fremtvunget af den folkelige protest m od Vie tnamkrigen. Men den var i høj grad tænkt so m et signal til US A, i hvert fald fra dele af folketing et. Det var også sådan, den blev opfattet i USA. I dece mber 1971 kritiserede den nye a merikanske am bass adør i Dan mark offentligt de n danske ane rkendelse a f Nordvietnam . Anerkendelsen skete e fter ambassadørens mening p å et dårligt valgt tidspunkt. I samme art ikel blev også den danske kritik af Grækenland betragtet som en "dårlig ting" af ambassadøren. 489 48 8 Citeret efter Politiken , 17. februar 1971 "Ny debat om Hano i" s.2. 48 9 Berlingske Tidende , 10. december 1971, "USAs ny ambassadør kritiserer Danmark". 321 Der v ar s åledes en klar feed back fra den am erikanske am bassadør, d er pegede på, at ma n fra d ansk s ide burde n edtone kritikken af Grækenland, og i USA tolkede man k lart beslutningen o m at a nerkende No rdvietnam so m en k ritik af U SA. Den danske anerkendelse fik, ifølge DIIS-u deredningen om Dan mark under den kolde krig, præsident Nixon til straks at forlange den amerikanske ambassadør i Dan m ark hje mkaldt. Tilsy nelad ende forhindredes det af det a mer ik anske udenrigsministerium og udenrigsm inister Roge rs personligt, der påpegede andre aspekter, f.eks. inden for NAT O, hvor s am arbejd et m ellem USA og Danm ark var tæt, ligesom der påpeges, at Danm ark l evede op til sit ansvar. 490 Fra den danske ambassadør i USA indløb m eddel else om, at ha n op levede en forværring af forholdet til USA. Den tidligere ambassadør i U SA og dav ærende direktør i udenrigsministeriet, Torben Rønne, ønskede derfor et møde med den n y e danske ambassadør Ey vind Bartels i januar 1972. So m fo rberedelse til m ødet se ndte Bartels en notits om, hvordan han opfattede de dansk-a m erikanske fo rhold. Han indledte med nogle be mærkninger o m, a t det var vanskeligt at bedømm e, o m det v ar Det Hvide Hus eller State Depa rtm ent (det amerikanske uden rigsm inisterium), der bestemte udenrigspolitikken. Hvilket var problematisk, i det " (...) bedømme lsen af forholdet mellem USA og Danm ark åbenbart er noget forskellig i Det hvide Hus og i State Depart ment." Dernæst pegede Bartels på, at det havde været en fejl kun at orientere State Depart m ent om anerkendelsen af Nordvietna m . Den danske s tatsminister burde have kommunikeret beslutningen d irekte til præsident Nixon. Af andre punkter, der kunne skade Danmarks fo rhold til USA, var b l.a. Grækenlandsspørgs m ålet og 49 0 (DIIS 2, 2005 s. 700). 322 Dan m arks holdning til afholdelse af en eu ropæisk sikkerhedskonfer ence, so m Dan m ark s tøttede. Men også de danske forsvarsplaner, en strid m elle m Danmark og USA o m lak sefiskeriet i Nordatlanten samt indførelsen af en dansk særtold (som svarede til en særtold indført af USA) var m uli ge punkter, d er skabte problemer i forholdet til USA. 491 Omdømmepolitisk kompensation for kritikken af Vietn am-krigen Bek ym ringer for det for værrede danske omdømme i US A fik stats m inisteren og udenrigsministeren til at o verveje, hvordan man kunn e kompensere for kritikken af Vietnam -krig en ved at nedtone k onfliktpunkterne andre ste der. Flere af de sager, d er skabte problemer i forholdet, bl ev forsøgt m indsket e ller h elt fjernet. I beg y ndelsen af 1972 blev der udarbejdet flere notater v edrørende de dansk- amerikanske f orhold. Lederen af den politiske-juridiske afdeling i udenrigsministeriet, Troels Oldenburg, havde således i januar udarbejdet et notat, der f orsøgte at b eskrive fo rholdet mellem de to lande. Først blev d er peget på de gode sider, s åsom US A's i ndsats f or Danmarks befrielse, Marshall-hjælpen, USA's beskyttelse af Danmark gennem NATO-garantien, Danm arks in dt ræden i NATO, USA's adgang til baser på Grønland og et årelangt tillidsfuldt sam arbejde på mange felter og mange niveauer. Den neg ative lis te mindede i h øj grad o m ambassadør B artels oprindelige liste. Der var dog i ndføjet et p unkt om regeringens almindelige politik, hvor det blev påpeget, at en kons ervativ ame rik ansk ad m inistration kunne være s keptisk ov er for en soc ialdemokratisk regering, hvis parlamentariske støtte in dbefattede SF. Ligeled es kunne tilnærmelsen til Sovjetunionen og herunder ministerpræsident Kosygins besøg i d ecember 1971 49 1 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D.32.a (1972-73). 27. dec ember 1971. Brev fra ambassadør E. Bartels til direktør Rønne med bilag: Notits om dansk-amerikanske forhold. 323 understrege "(...) det mulige billede af et o ver for USA lidet venlige Dan ma rk". Papiret gjorde op m ærk som på, at laksestriden nu blev s øgt definitivt løst. 492 Dette skete ved, at Krag vendte rundt på en tallerken i forhold til den h idtidige socialdemokratiske politik p å området og accepterede d en t idligere regerings aftale m ed USA om totalt stop for l aksefiskeriet i Nordatlanten f ra 19 76 (hv ilket særligt ram te gr ønlandsk fiskeri). Desværre for Krag var der dog p å dette tidspunkt allerede sat en proces i gang for at erklære, at aftalen først skulle ratificeres i folketinget, før den havde juridisk g y ldi ghed. Hvilket ikke var uproblematisk, idet regeringen havde brug fo r de g rønlandske m andate r for at sikre flertal for sin politik. 493 Det var ikke kun i laksestriden, at Danm ark sadl ede o m. Også i forhold til kritikken af Græk enland blev der fra udenrigs m inist er K.B . Andersen side gjort overvejelser o m at droppe k ritikken. Det ske te med den b egrundelse, at det danske NATO-medlem ska b i d e seneste å r ikke havde g ivet anledning til s y nderlig kritik. 494 Altså var kritikken af Grækenland ikke længere nødvendig, da d er ikk e var fry gt for, a t danskerne ønskede at droppe NATO, og dermed var der basis for at forbed re forholdet til USA, uden at det risike rede at skade den danske befolknings støtte til l andets medlemskab af NATO. Forholdet til Grækenland blev dog først forbedret, efter forholdet til USA var blevet forvæ rret. 49 2 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D.30.a (1972). 31. janua r 1 972. Notat. Forholdet mellem Danmark og USA. 49 3 Politike n , 27 . maj 1972, "Minister kommer i mindretal" s. 3. Politiken , 2. j uni 1972, "Laksen i Atlanten", s. 10. 49 4 Notat om det dansk-amerika nske forhold (talking points ). Findes i uddr ag her: http://www.his2rie.dk/fileadmin/user_uploa d/Kilder_DK_og_K old_Krig/KoldKrig_og_DK_Tekst_79.rtf (29.09.2012). D et oprindelige d okument skulle komme fra ud enrigsministeriets arkiv: 5.D.32.a (1962- 72) og er dateret 23. marts 1972. Det har ikke været muligt at f inde dokumentet i de dele af udenrigsministeriets arkiv under 5. D. 3 2. A, som je g har undersøgt. Der kan være tale om at dokumentet ikke er kommet med i den oprindelige aflevering, men først er aflevere t senere. 324 I den danske r egering tog man såled es enkelte beslutninger, der gjorde, at Dan m ark lagde sig mere på l inje med de amerikanske p ositioner. De blev truffet for at forb edre Danmarks om dø mm e, der især v ar ska det af beslutningen om a t anerkende Nordvietnam, samt kritikken af USA's krig i Sy døstasi en. Ambassadør Bartels advarsel USA's stadige støtte til Sy dvietna m skabte fortsat problemer i f orholdet m elle m Dan m ark og USA, o g den 19. april 197 2 redegjorde udenrigsminister K. B. Andersen fo r regeringens s ynspunkter omkring situationen i Vietna m . Dagen efter vedtog et enstemm igt f olketing at fordømm e d e a m erikan ske bombninger af Hanoi og Ha iphong. F ra amerikansk side var man ik ke interesserede i e n offentlig polemik, men den danske a m bassadør Bartels fik at vide fra de amerikanske embedsmænd, at man fra amerikansk side ville m odt age kritikken, da den kom fra en allieret, m en kritikken ville i kke blive "well recieved" af de am erikansk e beslutningstagere. 495 I et sto rt opsat in terview med d en danske ambassadør i USA i B erlingske Tidende den 23. a pril påpegede Ey vind Bartels e n række af d e forhold , som m an fra Washington v ar betænkelige ved i forholdet til Danmark. Ikke m ind st kritikken af USA's gøre n i Vie tnam, s pørgsmålet o m forholdet til militærdiktaturerne i Grækenland og Portugal, sam t Danmarks ny e forsvarsordning. Også p ornoens frigørelse og laksestriden blev berørt i interviewet. Den danske a m bass adør påpegede således offentligt en række af de s ager, der skabte problemer, og selvo m der i kke forekom nogen kritik af de n førte d anske politik ell er den d anske 49 5 Ud enrigsministeriets arkiv: 5.D.32.a (19 72-73). Danma rks Radios korrespondent, New York, Radioavisen d en 19. apr il 1972 kl. 18.30. Udenrigsministeriets arkiv: 5.D.32. a (1972-73). Chiffertelegram 24. april 1972. Ambassa den Washington Amtel 312 af 24. april 1972. 325 sa m fundsindretning blev det alligevel gjort klart, at set m ed a merikanske b riller var den d anske p olitik p å en række o mråder problematisk. 496 Alt så en d iplomatisk leveret a dvarsel til danskerne o g de danske politikere o m , at fo rholdet til USA var blevet b elastet og risikerede at bl ive y d erliger e b elastet, hvis Dan m ark fo rtsatte af sa mm e spor. Stilhed før stormen Inden vedtagelsen i folketinget d en 2 0. april 1972 var der b levet aftalt et møde mellem den danske u denrigsminister K.B. An dersen og d en a merikanske udenrigsminister William Rog ers i fo rbindelse med et NATO-m øde i Bo nn i slutningen af m aj. På dette korte m øde kom de to udenrigsm inistre også ind på folketingets beslutning fr a d en 20. april, og Rogers l agde ik ke skju l på, at præsident Nixon var blevet vred over den danske k ritik af den am erikanske politik. K.B. Andersen betonede p å sin side, at Danmark ønskede at f orblive i NATO. 497 Altså e t budskab o m, at kritikken af USA's bo m bninger i Vietnam ik ke skulle forveksles m ed et ønske o m en an den sikkerhedspolitisk kurs. Det viser, at m an fra dansk side adskilte de to budskaber : Danmark so m lo y al a llier et i NATO var adskilt fra Dan m arks kritik af USA's k rig i Vietnam . Det blev gen taget ved de to udenrigsministres næste m øde i septem ber m åned, hvor der fra d ansk side ikke blev udtalt kritik a f USA, ligeso m udenrigsminister Rogers ikke fre mkom med kritik af Dan m ark. 498 49 6 Berlingske Tidende , 23. april 1972, "Amerikansk bekym ring for dansk forsva rsordning” s. 3. 49 7 Udenrigsministeriets arkiv: 5.D.32.a (1972-73). 1. juni 1972. Referat. Samtale m ellem udenrigsministeren og den amerikanske Secretary of State Rogers . 49 8 Udenrigs ministeriets arkiv: 5.D.32.a (1972-73). 26. se ptember 1973. Notits. Ud enrigsministerens samtale med udenrigsminister Rog ers i New York den 25.9.1972. 326 Regeringens forsøg på ko mpenserer f or den s kærpede pr ofil i f orhold til Vietnam havde ikke den ønske de effekt. Beslutninge n om at anerkende Nordvietnam blev af ame rik anerne op fattet negativt. Støtten til Nordvietnam og kritikken af USA kan betragtes so m en ny omd ømmepolitik . Det b lev koblet til det generelle budskab om Dan mark s o m f redssøgende land, men d et blev forsøgt adskilt fra det sikkerhedspolitiske mål om at forblive i NATO. Det v ar dog ikke lige nemt at adskille de t o t ing. I Det Hvide Hu s blev kritikken mødt med vred e. En v rede der, som vi skal se, s nart skulle manifestere sig i en diplomatisk krise m elle m Dan mark og USA. En amerikansk note Efter at Krag i 1967 havde b ekæm pet afholdelsen af Russell-tribunalet i Dan m ark for at tækkes d en amerikanske regering, valgte han fem år s enere at acceptere opfølgningen af tribunalet, der nu blev h oldt på Christiansborg. Han accepterede oven i købet at holde t ale ved åb ningsceremonien. I 1967 hav de tribunalet v æret henvist til Roskilde, efter at flere m u lige afholdelsessteder v ar sprunget fra efter pression fra regeringen. Af indenrigspolitiske grunde omf avnede Krag i 1972 initiativet og lod b evægelsen komme ind i hjertet af dansk politik. 499 Fra amerikansk side bl ev der r eageret skarpt, og den a m erikanske am bassadør i Dan m ark videregav et budskab til regeringen i for m af en personlig note. Han havde fået instruks o m at informere udenrigs ministeren om, at "(... ) the United States Govern m ent would regard the Danish Government's allowing Parliamentar y premises to b e used f or a v irulent anti-American propaganda circus as highl y inappropriate and m ost regrettable in ter ms of the r elations between two f riendly and allied nations." At tillade bru gen af Ch ristiansborg Slot e ller ande n d eltagelse 49 9 For et kort rids til historien om Russell-tribunalet se : (Jensen, 2011). 327 på officielt hold fra d en d anske regering ville tendere til en legitimering af organisationen bag afholdelsen: Den internationale u ndersøgelseskomm iss ion for amerikanske krigsforbry delse r i Indokina. Den amerikanske regering håbede derfor, at den d anske regering ville overveje situationen og instruere folk etingets præsidium o m at nægte organisationens brug af folketingets område. 500 Noten, der blev afleveret s amme dag, hv or der var afste m nin g o m Dan marks medlemskab af EF, har sands y nligvis i første o mgang ikke fy ldt s y nderli gt hos den danske ud enrigsminister. Dagen efter afstemningen o m d et danske medlemskab, der gav et klart j a, meddelte Krag beslutningen om si n afgang som st ats m inister. Det faldt som en bombe i dansk politik. Krag ønskede Anker Jørgensen som si n efterfølger og f ik sin vilje igenne m i partiet. Den 5. oktober blev Anker Jørgensen Dan m arks n ye stats minister. Sa mme dag gav den danske udenrigs m inist er svar på den a m erikanske am bassadørs note. Ef ter a t have konsulteret både Jens Otto Kr ag og Anker Jør gensen gav d en da nske udenrigsm inister et h øfligt, m en bestem t afslag på den amerikanske forespørgsel. Han p egede på, at det va r folketin gets præsidium, der besluttede, hvem der kunne holde m øde på folketingets grund, og derfor kunne regeringen ikke gribe i nd. Det var utvivlsomt en sandhed med modifikationer. R egeringen kunne s elvfølgelig, h vis den ville, nægt e at et møde blev afholdt på Christiansborg, selvom det ikke var normal praksis. Den 6. oktober var den d anske ambassadør Bartels til et møde med bl.a. den t y ske statssekretær W. Stoessel, der hér gav udtr y k for, at han h avde fået instruks o m , at m an fra amerikansk side gerne så t ribunalets møde fl y ttet væk fra det danske parla m ent. Endnu en gang var de t forværringen af det dansk -am erikanske forhold, der blev brugt som arg ument for pressi onen. Til trods for at det v ar imod det a mer ik anske ønske blev t ribunalet afholdt den 10. oktober. På m ødet tilkendegav statsminister 50 0 udenrigsministeriets a rkiv; 5.D.32.a (1972-73). 2. oktober 1972. No. 145. 334 gik således ved at acceptere en m agtpolitisk præmis for udenrigspolitikken og pege på USA so m ubestridt l eder af den ve stlige alliance. Det ville ikke have forståelse i offentligheden og ville "(...) blive set so m den end elige bekræftelse på, at USA nu kun handle r og forventer at b live bedømt ud fra ma gtpolitiske overvejelser. Den danske forsonlighed ville blive bet ragtet som knæfald for de n stærke. I en sådan opinionsbølge v ille s elve fundam entet f or den tilsigtede dansk- amerikanske tilnærmelse blive fjernet." Kort kunne begrundelserne im od en tilnærmelse på disse præmisser koges ned til; 1) Forskelle i landenes opfattelse grun det de forskellige kulturelle, historiske, sikkerhedsmæssige, geografiske erfaringer i de to lande; 2) a t der ikke indenfor a lle o mråder var et i nteressefællesskab melle m d e to lande og 3) at Danmarks udenrigspolitik nødvendigvis måtte baseres p å den indenrigspolitiske situation (a ltså o m d er var opbakning til den førte udenrigspolitik). Ole Bierring havde e n forestilling om , at US A tidligere havde b y gget sin udenrigspolitik på et i hv ert fald delvist uselvisk ideal. E n forestilling so m også størstedelen af den danske b efolkning b lev tilskrevet. Selvom det ikke blev udd y bet, var det klart, at netop dette forestillede værdipolitiske fællesskab var et træk, Ole Bierring så som l øftest ang til at genopb y gge forholdet mellem de to lande. Konkret pegede han p å, at ambassadør Bartels skulle få et møde i stand me d den ame rik anske udenrigsminister eller hans ste dfortræder o g her få en forklaring på, hvorfo r man fra a m erikansk side havde lagt Danmark på is. Alternativt, hvis man ik ke k unne få et møde i stand med p olitikere og embeds m ænd på så højt niveau, skulle man i Danmark ta ge en snak med de n a m erikanske charge d'affaires 335 (Den amerikanske am bass adør var trådt eller trukke t tilbage fra november 1972). 506 På mødet skulle man betone det danske ønske om at få genetableret d et gode forhol d m ellem Dan m ark og USA, hvilket m an f ra Danma rk tillagde ”den største vægt." Der skulle redegøres for, hvo rfor Danmark og USA h avde set forskelligt på Vietnam-konflikten, li gesom de t skulle fremhæves, at Danm ark med tilfredshed havde fulgt præsident Nixons bestræbelser på at få e n dialog i gang med Moskva og Kina "og det heraf følgende storpol itiske genne m brud". USA's rolle som ga rant f or Vest ens forsvar skul le fr em hæv es "( ...) herund er en o m tale af de fundam ental e ligheder i d en danske og den a me rik anske grundindstilling". Det sa mm e m ed hens y n ti l Danm arks ø nske om at f astholde d et nære sa marbejde med USA indenfor og uden for NATO-alliancen, selvom Dan mark var blevet m edle m af EF. Ole Bierring mente også, at det burde være m ul igt at gøre en bemærkning o m , at m an fra dansk s ide ville vær e op m ærkso m p å, at pe rspektivet i d ansk udenrigspolitik kunne tage s ig anderlede s ud i en st ormagts øjne end i danske. Direktør Torb en Rønne var i a lt væsentligt e nig i Bierr ings an aly se, m en forenklede dog p roblem ets k erne til først o g fremmest at væ re et spørgsmål om, at præsident Nixon genne m læng ere tid havde været irriteret o ver den danske regeringens stil og m åde at gøre tingene på. Specielt Vietnam -pol itikken og de mange fordømmelser af og angreb på USA havde gjort Nixon vred, men fordi regeringens u denrigspolitik krævede indrepolitisk s tøtte, kunne det ikke være anderledes. Modstanden mod Vietnam -k rigen var altså for stor i Danm ark. 50 6 Over for den danske ambassadør i USA var det blevet forklaret, at den f ratrådte ambassadør ville forlade posten i november 1972, og at der sandsynligvis først efter ( gen)indsættelsen af p ræsidenten i slutningen af januar ville blive udnævnt ny ambassa dø r. Udenrigsm inisteriets arkiv: 5.D.32.a (1972-73). Chiffertelegram . A mtel 800 a og b af 6. oktober 1972. I Danmark under den kolde krig bliver ambassadørskiftet udla gt som en tilbagekaldelse af ambassadøren - altså som e t diplomatisk signal fra USA til den danske regering (DIIS 2, 2005 s. 700). 336 Danske følere 507 At det diplomatiske forhold til USA p å de tte tidspunkt stod så dårligt til, blev bevidst holdt hemm el igt. Heller ikke udenrigspolitisk nævn blev underrettet, før der igen ko m e n beg yndende normalisering af forholdet. Sandsynligvis af fr y gt f or at den amer ika nske nedkøling af forbindelserne sku lle s lippe ud t il o ffentlig heden. I Anke r Jørgensens offentliggjorte dagbogsnotater blev det anspændte forhold kun berørt ved en enkelt lejlighed. Om de n 29. januar 1973 skr ev h an: "Til frokost hos de "dansk"-talende presse-attacheer i den finsk e ambassade. St orpolitik, d a både amerikaner og r usser trækker k ontroversielle spørgs m ål frem. Goodman, U SA spurgte hvorn år forholdet Danm ark-USA bli 'r godt ig en. Jeg s agde det e r godt. Kurre på tråden vil blive overstået, når fred en i Vietnam er inde." Problemet var Vie tnam -krigen , m en eft er våbenhvilen mellem de s tridende parter i Paris, der ko m p å pl ads i sl utningen af j anuar, var det n emm ere at se en a fslutning på krigen, selvom d e s idste amerikanske tropper først fo rlod Vietn am i 197 5. Men situationen v ar alvorlig set fra den da nske ad m inistration, o g selv o m m an f ra dansk side ikke var klar til at overtage am erikanske standpunkter, var man d og parat til a t nedtone kritikken og f.eks. afstå fr a at m ødes m ed ledere fra den militante bo rgerrettighed sorganisation "Black Panthers", der i februar 1973 gæstede København. Man forsøgte ligeledes at få den danske udenrigsøkonomiminister til USA fo r at drøft e h andelsproblem er mellem EF og USA, da Dan mark havde form andskabet i EF i anden halvdel af 1973. Man prøvede også at få den a merikanske præsidentfrue til at tage et stop i Danmar k o g bl.a. m ødes med den danske dronning i forbindelse me d en planlagt rejse til Finland, og den danske forsvars m inister havde p å forslag af am bassadør Bartels sendt et brev til sin am erika nske kollega. Ud enrigsminister K.B. Andersen så det 50 7 Se note 510 for kildehe nvisninger til dette afsnit. 337 dog ikke muligt at stoppe eller væsentlig forsinke anerkendelsen af Nordkorea. At socialdemokratiet og K.B. Andersen stod fast på a nerkendelsen af N ordkorea, tolker Nikolaj Petersen ind i ra mm erne af en g enerel om lægn ing af principperne for an erkende lse. 508 Dette er en d elvis forklaring på, at Danm ark l ige p å dette punkt vægtede en ny prin cipiel anerkendels esprocedure højere end forholdet til USA, men det s y nes dog tvivlsomt, at forklaringen kan stå alene. Mere sandsy nligt var et ind enrigspoliti sk pr es fra SF og dele af det socia lde m okratiske bagland for at an erkende Nordkorea, der bl ev set på med andre øjne i ly set af Vietna m-krigen. Desuden var anerken delsen koordineret m ed Sverige og Norge o g på den m åde vanskelig at stoppe. Det n y e anerk endelsesprincip blev introduceret som et vægtigt argument for den kontroversielle an erkendelse af No rdkorea. Den m indre kontroversielle anerkendelse af DDR nogle måneder forinden havde således ikke krævet et særligt princip, sel vom dette efterfølgende o gså k unne br uges til at forsvare anerke ndelsen af l ande s om DDR o g Nordvietnam . De n væsentligste n y skabelse ved princippet var, at man ikke længere ville bruge an erkendelse som en fo rm fo r politisk pr ession ov er for en g iven regering. Fr emadrettet fik princippet d a også bet y dning i forhold til at føre en m in dre politisk beste m t anerkendelsespolitik, selvo m det politiske element aldrig forsvandt. På udenrigspolitisk nævns møde d en 7. m a rts 1973 (o g sandsynligvis introduceret i en s krivelse til n ævnsm edl emmerne forinden) blev det ny e princip fremlagt. Anerkendelse af stater skulle fremover ske p å baggrund af m agthavernes territoriale kont rol og ikke på baggrund af po litisk antipati/s ym pati. K.B. Andersen fortalte sam tidig n ævnet, at man fra regeringens sid e arbejde de for at forbedre fo rholdet til US A, der for tiden ikke var så godt, so m d et kunne og burde være. De nne underdriv else b lev ikke fanget, m en der var dog kr itiske røster, der undrede sig o ver, at m an ønsk ede at forbedre forholdet t il USA, mens man 50 8 (Petersen, 2006 s. 146). 338 samtidig gik i gang med at anerkende Nordkorea. Udenrigsministerens pointe var, at da b eslutningen om at anerkend e Nordkor ea ikke k unne stoppes, burde den overstås hurtigt muligt, så den ikke på et senere t idspunkt ville skade et forbedret forhold til USA. For at opbløde stemningen i den a m erikanske regering ov er den upopulære b eslutning o m anerkendelse af No rdkorea, besl uttede regeringen samtidig at genindsætte en am bassadør i Grækenland. Officielt bl ev denne beslutning begrundet s o m en konsekvens af de n d anske principbeslutning. Reelt blev d ette skridt foretaget og p ræsenteret samtidigt over for USA for at opbløde den i a m erikanske øjne då rlige ny hed om den officielle danske anerkendelse af Nordkorea. Dansk charmeoffensiv 509 Samtidig m ed at disse forskellige me re ell er m indre skjulte diplomatiske manøvrer for at skabe et tøbrud i det dansk-a m erikanske forhold bl ev iværksat, påbegy ndt e K.B. Andersen en char m eoffensiv over fo r USA i den danske offentlighed i almindelighed og i særd eleshed o ver for den amerikanske am b assade. I information erklærede han den 12. m arts, at Dan m ark "bør l ægge vægt på et godt forhold til USA." og i en artikel i Aalborg Stiftstidende d en 11. marts re m sede udenrigsministeren de forhold op, der efter h ans m ening var gr undene til, at Dan m ark o g USA burde have et bedre forhold, end det var tilfældet. Men forholdet m elle m de to lande var allerede blevet forbedret, inden K.B. Anders en påbegyndte sin c harmeoffensiv i diverse medier. På amerikansk in itiativ blev den danske ambassadør i USA kaldt til samtale med den nye viceudenrigs m inister Rush. Sam talen skulle finde st ed den 9. marts. Dagen i forvejen blev den amerikanske charge d'affaires i København orienteret o m Dan m arks ko mmende 50 9 Se note 510 for kildehe nvisninger til dette afsnit. 339 anerkendelse af Nordkorea, hvor også den kølige diplo m atiske tilstand m ellem de to lande blev berørt. Den umiddelbare bagg rund for m ødet melle m d en danske ambassadør og v iceudenrigs m inister R ush v ar im idlertid et NATO-anliggend e. USA ø nskede at aflægge et officielt NATO-flådebesø g i Spa nien. Det h avde d en danske repræse ntant på et NATO-m øde m odsat si g, da Spanien var u nderlagt Francos fascistiske militærdiktatur. Den a merikanske vi ceudenrigsm inister v ille vide, om den ne danske holdning stadig var g ældende. Den d anske ambassadør var forhåndsorienteret om d ett e p unkt af e n kontakt i det a merikanske udenrigsministerium, og han erklæ rede, at Danm ark principielt stadig stod på dette standpunkt, me n man var p arat til at a cceptere flådebesøget, såfre m t de øvrige NATO-medlemmer gjo rde det samm e. Derefter gi k diskussionen over til det dansk-a m erikanske forhold, hvor a m bassadør Bartels overrakte et mem orand um fra de n danske regering. De tte betonede de t raditionelt tætte forbindelser m ed USA o g gjorde kl art, at Danmark v ar opm ærkso m på, at d er k unne opstå meningsforskelle, og at disse kunne opfattes forskelligt af de to parter. Det peg ede endvidere på, a t i lyset af udvikl ingen i V ietnam burde d ette s pørgs m ål ikke længere v ære en forst y rrende faktor i f orholdet m ellem de to lande. Ligeledes havde man fra dansk sid e med tilfredshed noteret den amerikanske præsidents vigtige indsats f or at in itiere og fre mm e di alogen m ed Sovjetunionen og Kina og derved sty rk e d en fredelige udvikling i verden. Fra d ansk side anerkendte man også USA's afgørende r olle so m gar ant for den vestlige sikkerhed inden for NATO, o g Dan m arks sikke rhedspolitis ke udsyn lå i den kontekst me get tæt på USA's. Danmark havde lige ledes gjort det klart inden for de t europæiske fællesskab, at m eningsudvekslinger o m f orsvarsspørgsmål burd e foregå inden f or NATO. Det b lev desuden påpeget, at den danske r egering så medlemskabet af NATO so m den vigtigste del af Danmarks sikkerhedspolitik, og Vestens sa mm enhold var en nødvendig forudsætning for afspændingspolitikken. Ligeledes 340 havde Danmark ved flere l ejligheder udtrykt et o prigtigt øns ke o m at fortsætte d et tætte s amarbejde med USA inden f or andre vigtige o mråder, og Dan mark delte d e amerikanske ø nsker om en udvid else af det over søiske samarbejde på de økonomiske og kommercielle om råder. Som en k onsekvens her af lagde den danske regering vægt på en åb en di alog p å alle niveauer. Til sidst blev det understreget, at Danm ark i tilfælde af uoverensstemmelser melle m de to lande fuldt ud v ille være klar over den vitale betydning af det tætte forhold til USA. Den danske regering va r o verbevist o m , at dialog og uenigheder m ellem de mokratiske og ve nligtsindede lande var u undværlige, og fra dansk side var man overbevist o m , at USA delte dette s y nspunkt. Dette første møde m elle m den ny e viceudenrigs m inister Rush og den danske ambassadør genåbnede fo r forbindelserne mellem Dan mark og USA på højeste diplo m atiske niveau. Det blev også på dett e møde gjort helt klart, at det var den amerikanske præsident, der stod bag beslutningen o m nedkø ling, og at det bundede i den dansk e kritik af Vietna m -krigen i perioder, hvor USA h avde været i kritiske forhandlinger med Nordvietnam . Bart els gjorde det her overfor klart, at Dan m ark ikke havde været bekendt med disse drøftelser. Den igangsatte diplomatiske charm eoffensiv fra dansk side sikrede i første o m gang et besøg fra den danske u denrigsøkonom iminist er i USA i foråret 1973 og senere et m øde mellem den danske udenrigs m inister og den amerikanske udenrigsminister Rogers ved et NATO-m øde i København i juni m åned. Først efter den værste del af krisen va r o verstået, fik den dan ske offentlighed en fornemmelse a f, h vor grelt det havde stået til, da d et ko m fre m i pressen, at Ivar Nørgaards besøg var komm et i s tand som et alternativ t il et besøg af den danske udenrigsminister, der stadig ikke v ar inviteret til Washington. På et m øde i udenrigspolitisk nævn d en 28. m arts b lev krisen igen ned tonet, og der blev peget 341 på, at der h avde været en nedkøling af forholdet til en række lande. At den danske ambassadør var nægtet adgang til hø jere em beds mandsniveau på direkte foranledning af den am erikanske præsident blev ikke nævnt. I en vis forstand var det hele m åske kun krusninger på overfladen i d et dansk-amerikanske forhold, sådan som det udtrykkes i redegørelsen om Danma rk und er den kolde krig bind 2, s. 703, men det førte til en vigtig justering af den danske om dømmepolitik ove r for USA. Det var l y kkedes at sk ræmm e den k ritiske danske so cialdem okratiske regering til at nedtone kritikken og retorikken på forskellige punkter. Nixons diplo m atiske pr ession havde nået resultater, selvo m regeringen ikke var villig til at kaste hele sin udenrigspolitis ke linje overbord. Derved h avde d e diplomatiske spændinger langt m ere vidtrækkende konsekvenser end til blot at karakt eriseres som overfladekrusninger i forholdet m ellem USA og Dan m ark. 510 Opsamling: Justering af omdømmepo li tik og ændrede beslutninge r Den danske afspændingslinje i øst -vest sammenhæng var ikke specielt problematisk i forhold til USA i period en efter Cuba-krisen og de næste 10 år. Dan m ark var blot én stemme i en større bevægelse, og den da nske indsats i NATO og FN blev opfattet so m t ilfr edsstillende til trods f or at der stadig var jævnlig kritik af Dan m arks forbrug på Danmark forsvar. Der var to større brudflader, der 51 0 Kilder og litteratur til forholdet mellem Danmark og USA fra j anuar til marts 1973: (Petersen, 2006 s. 153; DIIS 2, 2005 s. 696-703; Jørge nsen, 1989a s. 35). Udenrigsm inisteriets arkiv: 5.D.32. a ( 1972-73). Chiffertelegram , Washington Amtel 75 ,76,77 af 30. ja nuar 1973. Not its om det dans k-amerikanske forhold af den 7. og 13. februar 1973. 6. marts 1973. 6 marts 1973, Notat til brug for udenrigsministeren i Det Udenrigspolitisk Nævn, onsdag d en 7. marts 1973. Chifferteleg ram, Umtel 271 - De dansk- amerikanske relationer. 9. marts 197 3, Not its - samtale med USA 's charge d'affaires , ambassaderåd Dunnigan om dansk/amerikanske forhold og d iplomatiske f orbindelse med Nordkorea m.v. Chiffertelegram , Washington Amtel 214 og 220 a f 9. marts 1973. Chiffertele gram umt el 293 d en 9. marts 197 3 med K. B. Andersens artikel t il Ålborg St iftstidende . 27, marts 1973, Notits til brug for udenrigsministeren under nævnsmødet den 28. marts 1 973. Udenrigsministeriets arkiv: UPN: 7 . marts 1973 og 28. marts 1973 . Information den 12. marts 1973, "K. B. Andersen: Vi må stå på god fod med USA". Pol itiken 16. marts 1973, "USA vil igen snakke politik med Danmark" og Berlingske Ti dende 16. marts 1973, "Nu skal forholdet me llem Danmark og USA forbedres". 342 lå i tråd me d Danmarks selvopfattelse og den måde man øn skede Danm ark opfattet u dadtil. Det ene va r fo rståelsen af Dan m ark som ”demokratiets vogter”. Med Gr ækenlands m ilitæ rkup førte det ti l en klar dansk (og n orsk) kritik af Grækenlands medlemskab af NATO, og det førte til et diplomatisk brud m elle m Dan m ark o g Grækenland. Det springende punkt i Danmarks forhold til USA i denne periode var dog Vietnam -krigen. Kri tik af Vietnam -krig en kan ses som problematisk i forhold til det vigtige sikkerhedspolitiske må l o m Dan marks medlemskab af NATO o g var der for, ligesom det v ar tilfældet m ed k ritikken af Grækenland, ikke i overensstemm else med den omdømmepolitik , der kn y ttede sig til disse to mål . Indenrigspolitiske f orhold lå til gr und for kritikken, me n o m dømmepolitisk kobl ede det sig til ønsket om at få Dan m ark t il at fre m stå som et fredssøgende land. Den amerikanske feedback fik allerede inden januar 1 973 Dan m ark til at ændre beslutninger på nogle punkter for ikke at komm e i fo r store konflikter med USA. Den m idl ertidige diplomatiske bo y kot fr a januar 1 973 til m arts 1973 fik langtrækkende indvirkning på d ansk omdømmepolitik , ligesom der blev just eret en række b eslutninger i overensstemm else med amerikanernes ønsker. Efter fredsaftalen var p å plads b lev Dan ma rks omdømmepolitik derfor hurtigt rettet ind. Vietna m bevægelsens p rotester blev også væsentligt m indre i den d anske offentlighed e fter indgåelsen af fredsaftalen. 511 Dett e betød også et reduceret indenrigspolitisk p res. Fra d ansk side igangsatte man eft er USA's di plomatiske bo y kot og fredsaftalen en charmeoffensiv over for USA, hvor m an forsøgte at pege p å d e fælles grundlag, d er forenede de t o l ande. Sa mtidig forsøgte man at fremhæve USA's rolle som gar ant for Vesten - dels i of fentligheden, men også 51 1 (Godbolt, La rsen, & Hein, 2008, s. 400). 343 direkte ov er for den a merikanske administration. Danmarks omdømm epol itiske char m eoffensiv, h vor b udskabet var, at Danmark v ar en lo yal allieret over for USA, og at d e to lande h avde fælles interesser, gjorde sands y nligvis indtr y k. Dette budskab havde hele tid en været væsentligt i Danm arks omdømmepolitik over for USA, m en var de sen este år blevet overtrumfet af d e kritiske budskaber . Det betød, at d er var to omdø mmepolitikker , der v anskeligt kunne forenes i ensl y dende budskaber . Med Vietnam-krigens afslutning og nedtoningen af kritikken af USA på andre områder s tod der fo r alvor kun én omdømmepolitik tilbage – ne m lig budskabet om Dan mark so m lo y al allieret, hvilket for m odentligt gjorde indtryk i USA. Lig eledes gj orde det sikkert i ndtryk, at Da nmark var villig til at ændre beslutning omkring Grækenl and og atter åbne ful dt for de d iplomatiske forbindelser med lande t. Fraval get a f deltagelsen i m ødet m ed Black Panthers m å også betragtes so m en beslutning , der lå i tr åd m ed f orsøget p å at sende et o m dømmepolitisk signal til den am erikanske ad m inist ration. Den a m erikanske f eedback havde vist sig effektivt, o g samm en faldet mellem den hårde am erikanske linje og fre dsaftalen f ørte til en omdømmepolitisk justering o g ændrede beslutninger. De n om dø mm epolitiske justering bestod fø rst og fr emm est i e n nedtoning af dansk kritik i de sager, der var m ed til at tegne et bi llede af Dan m ark so m fredssøgende land og so m fortaler for demokrati og demokratiske rettigheder. Det var ellers d et billede, so m Dan mark ha vde af sig selv, ligesom d et var det bi llede, ma n i hvert fald si den Per Hækkerups tid som u denrigs m inister havde forsøgt at fremm ane i nternationalt. Dansk omdømmepolitik i øst 1968-1973 Efter den vell y kkede omdømmepolitiske indsats ove r for Sovjetunionen, som Jens Otto Krag ig angsatte i 1962, begyndte Danmark i de følgende år også i højere grad 350 indtrængende hen stilling til, at Danm ark virkede for en europæisk sikkerhedskonference. Der var d ermed lagt op til, a t Dan mark endnu engang skulle være for m idl er af budskaber fra Sovjetunionen - denne gang til en b red kreds af NATO-lande, da Sovjetunionen for f ørste gang havde accepteret amerikansk og canadisk deltagelse i alle facetter af arbejdet med en europæisk sikkerhedskonference. 521 Kulturen som omdømmepo litisk r edskab So m påpeget i kapitel 5 var der f ra 1960'erne en beg y ndende accept af brugen af kultur i statens omdømmearbejde. Ledende politikere v ar ko mm et sig over efterkrigstidens m odv ilje m od aktivt at b ruge kultur og økonomi til at fremm e forholdet til Sovjetunionen. Tværtimod så man det nu fra dansk side som et middel til afspænding, og skiftende danske regeringer bakkede derfor op om at underordne det kulturelle omdømmefelt de sikkerheds politiske mål . 522 I 1970 f orn y ede Dan ma rk og Sovjetunionen endnu enga ng den kulturelle samarbejdsaftale, n u f or en toårig periode, hvor det væsentligste punkt var udvekslingen inden for videnskab og uddannelse, so m i b åde Sovjetunionen og Dan m ark var underlagt s taten (a mter eller ko mm uner). Men ogs å andre o m råder blev berørt såsom udveksling m elle m ikke-statslige organisationer. Her ville 52 1 U denrigs ministeriets arkiv: 5.D.30.a (1968- 1970). Chifferteleg ram: ambassaden i Moskva: amtel 481 a,b,c o g d af 26.11.1969 - Udenrigsministerens samtale med den sovjetiske udenrigsminister 25. november 1 969; amtel 485 a, b, og c 27.11.196 9 – Resumé af udenrig sministerens samtale med ministerpræsident Kosyg in 26. n ovember 1969; amtel 487 a og b, 28.11.1969 - Udenrigsministerens samtale med udenrigsminister Gr omyko d en 26. nov ember 1969. Notits: Samtale med d en sovjetiske charge d 'affaires 28. november 1969. Udenrigsministeriets arki v, UPN: 21 . november 1969 og 9. december 1969. 52 2 Det foregik i et vist omfang i en form for kamp med eller konkurrence med det dansk e kommunistparti. Se del 1, ka pitel 5. [Document text truncated for crawler view.]